Idé: Landsbyhøjskole for Aarestrup og omegn. Landsbyhøjskolen for Aarestrup og omegn Fremtidsvision Følgende er tænkt som en brik i et større puslespil,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Norddjurs. Det går en vej •Fordi I klynker og holder fast i gamle dage •Fordi problemerne kan ikke kun løses ad politisk vej. Problemer kommer af sig.
Advertisements

Opsamling af ideer og forslag
PERSONAS – ET EKSEMPEL Isabella, 35 år Akademiker Gift med Bernt
Forældredage i indskolingen Alt hvad du skal vide om Forældredage på Hellerup Skole Mini guide Praktiske oplysninger Tidspunkt: Datoer for forældredagene.
Frivillige it-opgaver i lokalbestyrelsen og i distriktet.
Her samles børnefamilierne
Læringsstile og lektier
Skolereformen - mål Ambitiøst løft af folkeskolen: •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder for at tage.
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder.
Det frivillige foreningsliv i dansk idræt
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
Målet med projekt Entreprenørskab på kryds & tværs er:
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Danske Forsamlingshuse
PR Kampagne for folkeskolen
Velkommen til informationsmøde om 0. klasse på Skovshoved Skole
”Udsatte unge med Sjældne Diagnoser” Oplæg til Sjældne Diagnosers repræsentantskabsmøde d. 15.september 2006.
Gruppe - Hvidovre. Information og kommunikation Formålet er at fremme informationen og kommunikationen mellem de to institutioner og gøre børnene og de.
Hvor der er fokus på klimaet.
Plan 2015 Vision: Y`s Men International Region Danmark er i 2015 en bevægelse, som lokalt, nationalt, internationalt og organisatorisk er klar til at engagere.
Hvem skal være med til at definere kerneopgaven – og hvordan
O STED FRISKOLE - ET VÆRDIBASERET KLARSYN Et værdibaseret debatoplæg til skolens daglige arbejdsområder, særlige fokusområder, forpligtigelser samt fremtidsvisioner.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Øget samarbejde mellem kultur og turisme v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark Kulturseminar, Bymose Hegn 31. August 2011.
For de kreative, nytænkende, sære, unormale og geniale tankegange.
Til etablering af science klubber Materialet kan give: Inspiration til opstart af science klub Indblik i andres erfaringer Bud på, hvilke overvejelser.
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
2.lektion: Civilsamfund, stat, plan-, markeds- og blandingsøkonomi
KULTUR FOR ALLE. Hovedbudskaber I: ”Ikke brug for flere kulturinstitutioner!”
Idékatalog til Klasseforældrerådet
Lokalområde 5 Med venlig hilsen Dagplejen Daginstitutionen Tumlegården Børnehaven Grankoglen Vestsalling Skole og Dagtilbud.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Socialisme anno 2007 Oplæg om SFU’s principprogram Sommerlejr ’07 Nanna Westerby.
Etnisk Råd Grøndalsvængets Skole. Hvorfor lave et Etnisk Råd? I Københavns kommune har man lavet en udviklingsplan for hvordan byens skoler skal arbejde.
Den unge projektgeneration - om det lokale guld, deltagelsesstrategier og medborgerskab. KL’s kultur- og fritidskonference Kolding maj 2011 Flemming.
De seks bedste billeder fra gruppen
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Hvad er LEADER metoden? Præsentation Sammenhæng til landdistriktsprogrammet Principper: 1.Territorielt program 2.Lokal udviklingsplan 3.LAG (Lokal AktionsGruppe)
Fællesskab i byer. Koncerter Vi synes der skal være nogle flere koncerter. Det behøves naturligvis ikke at være en dyr koncert. Vi tænker vær halve år.
Stenderup Kirke Stenderup Menighedsråd Visioner og mål Visioner og mål Stenderup Menighedsråd Visioner og mål Visioner og mål.
Vision mission værdier handleplaner
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
Børns sprogtilegnelse Hvordan arbejder vi med børns sprog i Vejen Kommune?
Kulturrådet i Slagelse Hvordan sikre vi de bedste rammer? Næstformand Troels Brandt Diplom i ledelse Master i ledelse af forandringer - Erfaringerne fra.
Hvad er Velfærds-LAB? 1. Leder- og medarbejderønsker til BV Medinddragelse og medindflydelse Fælles tilgang til arbejdet med borgeren Understøttelse til.
Oplæg til Immun Defekt Foreningens Landsmøde 17. April 2010 Samarbejdet, foreningsarbejdet og meningen med det hele… v. Lene Jensen, direktør.
Målsætning og strategi Sejlklubben Lynæs Sejlklubben Lynæs 1.
Kommunikationsworkshop
Opsamling på de fire klyngemøder v. Jeanette Lund
- Når integration begynder i børnehøjde
Produktionsskoleseminar Nuuk, august 2017
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Hjertecafèer - tilbageblik
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
”I gamle dage gik man til fodbold og gymnastik for at være sammen med sine venner – det gør man ikke mere!” - Perspektiver på børne- og ungdomsidræt i.
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Foreningsliv kan tilbyde unge at udleve både store og små drømme
Dagsorden Præsentation - hvad er en Landsbyklynge?
Tilsynserklæring Aabenraa Friskole 2016.
OPLEVELSER MED MENING BREDT ERHVERVS- NETVÆRK
OPLEVELSER MED MENING BREDT ERHVERVS- NETVÆRK
OPLEVELSER MED MENING BREDT ERHVERVS- NETVÆRK
OPLEVELSER MED MENING BREDT ERHVERVS- NETVÆRK
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Kortlægning - Styrker og svagheder
”Baptistkirken vil:”.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Idé: Landsbyhøjskole for Aarestrup og omegn

Landsbyhøjskolen for Aarestrup og omegn Fremtidsvision Følgende er tænkt som en brik i et større puslespil, hvor alle gode kræfter omkring landsbyen Aarestrup kan forenes i en nyskabelse – nemlig en landsbyhøjskole. De beskrevne tanker er naturligvis ikke på nogen måde endegyldige De er bare tænkt som en slags katalysator til at komme i gang Som vi siger på Gregers Krabbe Friskolen: Ingen kan alt – Alle kan noget – Sammen kan vi det hele.

Der lægges op til, at opstarten sker ud fra følgende firkløver:  Landsbyhøjskolen som paraply for foreningsarbejde, skole, kirke, forsamlingshus, virksomheder og hele befolkningens virke  Landsbyhøjskoleaftener  Landsbycafé - Elverhøj  Landsbyhøjskole - en uge i sommerferien

Landsbyhøjskolen som paraply for foreningsarbejde, skole, kirke, forsamlingshus, virksomheder og hele befolkningens virke  Bestyrelsen for landsbyhøjskolen kan stå for det overordnede, som er fælles for alle  Når bestyrelsen mødes, deltager repræsentanter, som skal varetage de forskellige særinteresser  Der kan spares tid, når det papir- og økonomiarbejde, der ligeså godt kan være fælles bliver udført af den nye bestyrelse  Der bliver større mulighed for at anskaffe de ting, som alle kan have gavn af, når man står sammen

Landsbyhøjskoleaftener Aftenerne kan starte med fællesspisning for alle. (Evt. en gang om måneden og evt. bestyrelsesmøde sidst på eftermiddagen). Ideer til aftenernes indhold: Fælles for alle aldersgrupper: • Fællessang (Repertoiret understøttes af skolen) •Fællesdans (Enkle danse understøttes af skolen) •Musikalske indslag ( Skole, musikskole, kirke, (evt. 60’er-klub)og lokale borgere) •Udstillinger (Skolen samt lokale borgere) •Levende højskoleavis (livets gang i skoler, institutioner, foreninger, •erhvervsliv o.s.v. præsenteres ved hjælp af fortælling, billeder, •it-produceret materiale samt film.

Herefter går børn, unge og voksne hver for sig  Legeland med børnepassere  Film  Netcafé  Diskotek  Samvær og hygge  Sang, dans, teater/rollespil m. instruktør  Værksteder  Turneringer

For de voksne:  Kort og levende orientering om aktuelle, politiske emner (evt. med oplæg fra inviterede gæster), så man hele tiden kan blive holdt ajourført med, hvad der sker p.t., som kan have interesse for borgerne. Emner, som angår lokalsamfundet, det landspolitiske og det EU-politiske. Herunder skal der naturligvis være mulighed for debat (med ordstyrer).  Ideer til styrkelse af friskolen, landsbyhøjskolen og hele lokalsamfundet.  Evt. ved fælles hjælp skaffe midler til en bus, så der kan arrangeres fælleskørsel til sport, svømning, udflugter, rejser o. lign.  Samvær og hygge - evt. dans (ost, rødvin, kaffe o.s.v kan købes).

Landsbyhøjskolens café Café med forskellige funktioner: Lektiecafé (Evt. med hjælp fra ældre medborgere) Fortællecafé Intra/internet-café – international udveksling Musikcafé Kunstcafé Offentlig opslagstavle (Ex. resultater fra sportens verden) Hygge/samvær M.m.

Landsbyhøjskolens sommerskole Sommerskole i skolernes sommerferie: Idrætsskole (i samarb. med DGI, JBU) Billedskole el. andre kreative aktiviteter Musik/teaterskole En udflugtsdag Hente inspiration fra Fjaltring Landsbyhøjskole Man kan starte med at arbejde ud fra dagtimerne, senere kan det være med overnatning og udbygges til familiehøjskoleuge med både lokale og udenbys deltagere.

Hvad kan vi opnå med en landsbyhøjskole? Landsbyhøjskolen kan styrke fællesskab, virkelyst og tro på, at man som almindelig borger er medskaber af, hvordan fremtiden skal udforme sig i eget lokalområde, nationalt og globalt. Landsbyhøjskolen kan virke som en magnet på folk, der brænder for at finde nye veje for at sikre et livskraftigt demokratisk samfund. En ny måde at tiltrække elever fra en øget radius til friskolen, fordi landsbyhøjskolen kan gøre det endnu mere spændende og givende at være forælder på GK - friskolen

Landsbyhøjskolen kan i endnu højere grad virke samlende, styrkende og udviklende for det igangværende samarbejde mellem skole, private erhverv, foreninger og øvrige borgere. Landsbyhøjskolen kan medvirke til at borgere med overskud hjælper borgere med underskud Landsbyhøjskolen kan modvirke den centralisering, der har vist sig at være tiltagende med den nye kommunalreform

I landsbyhøjskolen vil det være naturligt, at være bevidst om saften og kraften i de grundtvigske værdier til at oplive og oplyse borgerne ved hjælp af fællesskab, samtale, det levende ord - (hjertesprog). Højskolen er en del af vores kulturarv. Tankerne bag højskolen kan anvendes såvel under gamle som under nye former Gamle værdier, repræsenteret ved de oprindelige højskoletanker, kan i stort omfang genoplives under nye former. Tanken adskiller sig fra et moderne slagord om, at kulturen skal ud til folket. Grundtvig mente, at kulturen skulle komme fra folket. Landsbyhøjskolen tænkes at være for alle på tværs af alder, religion og interesser - også af politisk art.

Landsbyhøjskolen kan hente EU-støtte ved hjælp af Comenius- Sokrates- og Grundtvigprogrammer. Det er også nemmere at skaffe sponsorer, når det handler om nytænkning. Landsbyhøjskolen kan give friskolen flere strenge at spille på med henblik på f.eks.: Elevgrundlag Økonomi Antallet af ansatte Muligheder for ombygning/tilbygning