Kunsten at lede

At lede sig selv er at ære sig selv Hvis det, at lede sig selv er en opgave for ledere af andre, er det naturligvis kun en mulighed, fordi den er almenmenneskelig. Selvledelse i alle livets forhold er den største og vigtigste af alle opgaver, fordi det er herigennem, at vi alene kan erhverve frihed og myndighed. Et substantielt selv har vi ikke, men vi kan skabe en indre relation, der kan erstatte denne mangel ved at arbejde med den indre dialog.

At vinde krigen mod sig selv Krigsmetaforer spiller en stor rolle i Platons filosofi, især fremhævelsen af dialogen som en krig, der overvinder krigens negative sider, ikke mindst i dialogen ”Staten”. Dialogen er ”eristisk” (Eris er krigens gudinde) og rettes mod ”elenchos”, ”gendrivelse af argumenter”. ”Hvis mennesket ikke er i stand til at adskille det godes idé fra alt andet, og at udskille det igennem argumentationen, og til at gennemgå hver udprøvning som om det var i krig - opsat på at møde udfordringen (elenchein) ved at have netop denne mening og ikke en anden - kommer det ikke gennem alt dette med argumentet, stående på begge fødder; vil I nægte, at et sådant menneske kender det gode i sig selv, eller ethvert andet gode?” (”Lovene”, 534b-c).

Den indre krig Tanken er jegets krig mod jeget. En fremsættende indre diskurs’ konfrontation med en refleksiv diskurs, et jeg-1 mod et jeg-2. Denne ”sjælens samtale med sig selv”, må ske for noget tredje, for at kunne erfares af os som en indre proces, hvor vi ikke er identisk med én af de to instanser. Dette tredje, er det ”tredje jeg”. Det er uendeligt og a-diskursivt.

De indre kræfter Jeg-1 taler ud af erfaringen, erindringen, begæret og interesserne og oversætter disse dynamiske kræfter til meningsspil Jeg-2 taler ud af normer, værdier og kriterier, både som generelle referencezoner og som konkret samvittighed gennem reference til sandhedsspil

Den indre krigslykke ”Psychagogia tis dia logon”, siger Platon i dialogen ”Phaidros”, ”at lede sjælen gennem talen”. Den krig, der foregår i os selv, udkæmpes med ord og betydninger (stemninger). Vi taler med og til os selv, vi prøver at overbevise og overtale os selv. Krigslykken kan til enhver tid aflæses gennem vores indre følelsestilstande, gennem vore grundfølelser, der afspejler lyst og smerte, sindsro og ubalance. Når den side af os, som vi opfatter som den gode, taber, så føler vi skam. Når den side, som vi opfatter som retfærdig, taber, føler vi fortvivlelse, raseri, eller afmagt. Men når det gode og retfærdige vinder, føler vi lettelse og glæde, ja, sommetider oven i købet lykke.

Ledelsesbehovet At lede dem, der skal lede sig selv At lede ligemænd At lede eksperter At styrke og styre åbne opgaver At udnytte begivenheder optimalt At lede operative fællesskaber At muliggøre brugerdreven innovation At sætte kunden i centrum

Intimteknologi Meta-kontrol gennem intim-teknologier: At kontrollere dem, der er forpligtet til at kontrollere sig selv Indirekte kontrol: Værdier, tillid og anerkendelse At lidenskabeliggøre den fag-professionelle identitet og gribe efter personens inderste Kontrol gennem individualiserings-strategier: Performance- og præstationsmåling, medarbejdersamler, coaching, evaluering

6 intimledelses-teknologier Værdiledelse Face-to-face kontrakten Anerkendelses/feed-back/tillids-ledelse Etho-poietisk kontrol: Ledelse gennem selvskablse og selvledelse Teamet som mikro-kontrol-apparat Dialogiske ledelse gennem coaching

Protreptikos logos ole fogh kirkeby okt 2009

Protreptikken Protreptik Trépo: dreje, vende, omvende Trópos: drejning, retning, måde, skik, livsform, karakter, holdning, indstilling, mening Tropé: omvending, solhverv, nederlag, sejr, forandring. Epistrephein/converto-conversio: skifte tro

Protreptikken Klassiske græsk koncept for leder-uddannelser baseret på filosofisk grundlagsviden og dialogisk kapacitet gennem dialektik. Dyrket på executive academies 400 f.K. Grundlag for al ledelsesrådgivning frem til 1800-tallet. Kaldet: Fyrstespejlet, kongevejen, at mildne tyrannen. Grundlag for mentor-begrebet.

Videreførtes af romerne. Protreptik Udviklet på grundlag af Platons og Aristoteles’ dialektik, Aristoteles retorik og hans samtale-teknikker. Videreførtes af romerne. Der findes et væld af protreptiske håndbøger i livs- og ledelseskunst skrevet fra 400 f.K. til ca. 1850.

At spejle den anden Protreptikken kaldes som nævnt også fyrstespejlet, kongespejlet, at mildne tyrannen Senecas (død 65 e.kr.) indledning til kejser Nero i brevet Om Mildhed: ”At skrive om mildheden, Kejser Nero, har jeg besluttet mig til, for i en vis forstand at være et spejl, og at vise dig dig selv som et menneske, der vil blive til den største glæde for alle mennesker.” kostede ham livet. Ole Fogh Kirkeby

Protreptikkens mål FRIHED Frihed til at reflektere og kritisere Frihed til at blive den du er Frihed til at lade den Anden blive den, hun har mulighed for at blive Frirum Ole Fogh Kirkeby

Protreptikkens kunst At opmuntre et andet menneske til at spørge HVORFOR det lever, handler, tænker og føler, som det gør At blive herre i sit eget hus ved at konfrontere sine grundværdier At afsløre sit eget mulige selvbedrag og styrke troen på sig selv

Protreptikkens praksis At gøre værdier virkelige, alene og i fællesskab At forstå andre mennesker for alvor At forstå ords og begrebers betydning og bruge den i sit liv At skabe symmetriske dialoger At søge mennesket

Protreptikkens praksis At hjælpe den anden med at fornemme sine grundstemninger Bruge ordene Ordet er altid rigere end begrebet At ændre på, at vi sjældent forstår, hvad vi selv siger

Den protreptiske dialog At forløses gennem sin egen stemme Translokutionaritetens princip: Jeg ved ikke, hvad jeg mener, før jeg hører, hvad jeg selv siger At bringes til at lytte til sig selv i egenskab af en ANDEN Når der lyttes, SKER selvet Den skjulte og den konkrete, lyttende: Identitet

Protreptisk praksis Metode: At spørge Forudsætninger: at vide, at man intet ved At spørge rettet *til et ords mening generelt *efter et ords betydning (personligt) *til værdien(værdierne) bag ordet *til livet i værdien *til værdien i livet ole fogh kirkeby okt 2009

*Det er de gode grunde, man undersøger At spørge dialektisk *Den spørgendes kunst er kunsten at kunne spørge videre, altså tænkningens kunst (Gadamer) *Man spørger til den andens stærke sider, man griber ham, hvor han mener at stå fast *Man ser det gode i ham *Det er de gode grunde, man undersøger ole fogh kirkeby okt 2009

At spørge dialektisk *Der findes ingen metode til at spørge efter det væsentlige, i den fuldkomment åbne spørgen, kun opmærksomhed og intuition *Spørgsmålet overgår protreptikeren, når han er bedst *det kommer fra ordene, begreberne, værdierne og fra hans liv Ved den rettede spørgen er der dog en analytisk metode ole fogh kirkeby okt 2009

Det åbne spørgsmål 1. søger efter et kriterium, men har et tema (ex.: Tema: Hvad er dit ”selv”? Kriterium: Hvorfor er det vigtigt?) 2. er endnu kun en holdning, dvs. *venter på, at det kommer til én, *venter på at den anden stiller det ole fogh kirkeby okt 2009

Den analytiske dialektik *man udforsker sammen et begreb *man præciserer dets mening og brug *man afslører dets retoriske og manipulerende muligheder *man undersøger dets eksistentielle kraft ole fogh kirkeby okt 2009

Den analytiske dialektik *hvad dækker et ords mening over? *hvor meget dækker det over? *hvordan bruges det? *kan dets kontekster specificeres? *hvem bruger det? *hvad er det metaforik* *hvilke sanser kan det repræsentere? Hvad er dets historie* ole fogh kirkeby okt 2009