Når medier ændrer normer og adfærd - Undervisningens medialisering Konference om IT og medier i undervisningen Zahle Seminarium, 22. april 2009 Stig Hjarvard.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Advertisements

Hvad vi taler om i Danmark … In the wake of the Bologna Process Studerende, Google og biblioteker Lærer de studerende noget? Annette Skov
Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Klasseledelse PIE 18/
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
Verden ind i undervisningen
5 IT-didaktiske principper
Funktionelle perspektiver på mediebrug
Hans Jørgen Limborg Arbejdsmiljøkonferencen 2005
Læring og læringsressourcer i en læringscenteroptik
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Interaktion med Digitalisering af læringsrummet, august 2013 Charlotte Højrup, EF Digital.
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Læremiddellandskabet – vigtige læremiddeltyper i landskabet
Vidensmedier.
Mediepædagogik og didaktik
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Politikkens medialisering
Forskningen i ITMF-projekterne
Digitalisering, medialisering og skoleudvikling 13. marts 2012.
Skolebestyrelsens bud på "Fremtidens skole " på Lemtorpskolen 10
UDGANGSPUNKT 25. April Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
UDGANGSPUNKT 7. Maj UDGANGSPUNKT •It som begreb er forældet og favner ikke udviklingen •Brug for et nyt udsigtspunkt og ny begrebsbrug •Fokus på.
Udgangspunkt Vibeholmskolen, Digitalisering og medialisering • Digitalisering vedrører teknologi og tekniske løsninger • Medialisering rummer.
UDGANGSPUNKT 6. Februar Læringsmål Den studerende • har indsigt i og forståelse af forholdet mellem unges livs- og udviklingsbetingelser • kan reflektere.
Digitalisering og medialisering
Sociologi – Individ og samfund
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Inge M. Bryderup Unges vej ud af marginalisering og stigmatisering – et ungeperspektiv på deltagelse i LIMBO LAND et selvstændigt forskningsprojekt i tilknytning.
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 Ph.d.-studium: i udlandet, i det offentlige eller i en virksomhed? , kl
IT i undervisningen.
En ambition for skolerne i Hillerød SB formændene i Hillerød Materiale fra mødet
  Anne Holmen Center for internationalisering og parallelsproglighed Engelsksproget undervisning Hvor parallelsproglige.
Mediebrug i hverdagslivet. MEDIALISERING Samfundet er i stigende grad blevet medialiseret – og dermed tæt vævet sammen med medierne og deres logikker.
Musiksociologi MM Teknologi og mediesociologi.
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
Børns og unges mediekultur Hørsholm, Børn og unges mediekultur Digitale og mobile medier er i fokus Medier, formater og aktiviteter blandes.
Udvikling af det mediepædagogisk håndværk
Digitalisering og medialisering
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
1 IT-baseret evaluering i gymnasieskolen / KUA / / Gitte Stald Gymnasieungdommens brug af de nye teknologier Gitte Stald Afdeling for Film & Medievidenskab.
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Det senmoderne samfund
Mediepædagogik og didaktik – i teori og i en pædagogisk praksis 13. marts 2012.
UniEngelsk Modulet Engelsk i den moderne verden Weekendseminar august.
ERHVERVSPHD Mellem universitet og virksomhed Thomas Dyrmann Winkel Erhvervsph.d.-studerende AVV/AAU
ELæring, andetsprog og integration Digitalisér.dk april Mads Bo-Kristensen Videnscenter for Integration Vejle.
Kulturens plads – central eller decentral styring af kulturopgaverne?
Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 Udvalg for kommunikation.
Pernille Ulla Andersen, VIA University College,
IKT omstilling af undervisningsinstitutioner Forskning og udvikling på AAU V. Tom Nyvang
Afsætning A -et undervisningsforløb. HB - Skive Handelsskole Afsætning A -et undervisningsforløb Hvorfor et undervisningsforløb i et konferencesystem?
Samfundet- Institutionen og Individet. Hvad kan og er en institution? Hvordan opfattes brugeren? Forhold til samarbejdspartnere? Arbejdsmiljø?
KNÆK KODEN Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 - Frivillighed.
KOMPIS Årsmøde april 2010 Årsplaner Med udgangspunkt i situationer Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus.
Bachelorprojektvejledning?
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Didaktiske planlægningsmodeller
Præsentationens transcript:

Når medier ændrer normer og adfærd - Undervisningens medialisering Konference om IT og medier i undervisningen Zahle Seminarium, 22. april 2009 Stig Hjarvard Professor, ph.d. Afdeling for Film- & Medievidenskab Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Web: http://staff.hum.ku.dk/stig Email: stig@hum.ku.dk

Udgangspunktet: Kulturens medialisering Ved medialisering af samfundet skal vi overordnet forstå den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængige af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. Som konsekvens må den sociale interaktion både inden for enkelte institutioner, mellem institutioner og i samfundet som helhed foregå gennem medierne. Ved mediernes logik forstås deres institutionelle og teknologiske virkemåde, herunder de måder hvorpå medierne fordeler materielle og symbolske ressourcer og arbejder ved hjælp af formelle og uformelle regler. Medialisering skal ikke forveksles med det mere udbredte begreb mediering.

Mediernes institutionelle udvikling Stig Hjarvard: ”En verden af medier”, Samfundslitteratur, 2008.

Globalisering Individualisering Nationalisering Lokalisering Centrifugal Globalisering Individualisering Homogenisering Differentiering Nationalisering Lokalisering Centripetal

Medier ændrer social interaktion Erving Goffman: brugen af territorier og rekvisitter i social interaktion – definerer situation og guider interaktion Undervisningsinstitutionens virtualisering Ændrer adfærd og normdannelse: forpligtelser der rækker ud over den fysiske interaktionssituation Autoritetsrelationer påvirkes: ændrede krav til lærerrolle og elevers evne til selv at navigere Sprog og handlemåder bliver uformelle Forskellige kompetencer hos lærere og elever Medier: læringsmidler eller sociale medier? – redskab eller mål i sig selv?

De næste generationers medieadfærd Stig Hjarvard: ”En verden af medier”, Samfundslitteratur, 2008.

Computerspil som central fiktionserfaring Stig Hjarvard: ”En verden af medier”, Samfundslitteratur, 2008.

Medier skaber afhængighed Kilde: http://www.staff.hum.ku.dk/stig/Filer_til_download/Mediejunkier%20%20Tid%20og%20tendenser%207%202008%20Stig%20Hjarvard.pdf

Mediet som livsledsager Kilde: http://www.staff.hum.ku.dk/stig/Filer_til_download/Mediejunkier%20%20Tid%20og%20tendenser%207%202008%20Stig%20Hjarvard.pdf

Civilsamfundets mediepolitik Brug af (nye) medier bringer nye adfærdsnormer og autoritetsrelationer ind i undervisningsrummet Undervisningens rum virtualiseres: hvornår og hvor er eleven i skole og i en læreproces? Civilsamfundets mediepolitik – og undervisningens mediepolitik: hvornår, hvordan, hvorfor, hvor ofte, med hvem?

Når medier ændrer normer og adfærd - Undervisningens medialisering Konference om IT og medier i undervisningen Zahle Seminarium, 22. april 2009 Stig Hjarvard Professor, ph.d. Afdeling for Film- & Medievidenskab Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Web: http://staff.hum.ku.dk/stig Email: stig@hum.ku.dk