Uddannelsesplanen på sporet? Lektor Merete Watt Boolsen, KU Ilimarfik auditoriet, d. 28. april 2010

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 2 Når vi forsker i uddannelse … er det ikke fordi vi vil beskrive uddannelse, … men ofte fordi vi vil ændre noget ved den uddannelse eller det uddannelsessystem, som vi undersøger.

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 3 Forskningen er således •Politisk •Evaluerende •Kompleks

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 4 Alle elementer og perspektiver findes i Landsstyrets Uddannelsesplan fra 2005 og i den forskning, evaluering og perspektivering, der er foregået indtil nu.

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 5 Målene med uddannelsesplanen •handler om de bedre vilkår og de bedre muligheder. •Konkret er de formuleret: •2/3 af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse i 2020 mod kun 1/3 i 2005

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 6 Målgrupper i uddannelsesplanen (1) de unge efter endt grundskole, og (2) de ikke faglærte op til 50 år Midlerne i uddannelsesplanen er primært penge

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 7 Mit oplæg handler om •HVAD? •HVORLEDES? •HVAD NU?

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 8 HVAD fortæller data i dag? •Konklusionerne bygger på •Statistiske data fra GS •Forvaltningsdata – undersøgelser og analyser •Egne undersøgelser - kvalitative interviews med elever, skoler, vejledere og tidligere elever

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 9 Antallet af uddannelsessøgende er steget

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 10 Antallet af færdiguddannede er steget

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 11 Antallet, der falder fra, er steget

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 12 Antal studerende, antal der fuldfører og antal der falder fra i perioden

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 13 Der er produceret mere uddannelse •Da stigningstakten af de uddannelsessøgende er større end stigningstakten blandt de færdiguddannede og de studerende, der falder fra, betyder det, at uddannelsessektoren er blevet større; der er flere i gang.

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 14 endvidere •KVINDERNE – en uddannelsesmæssig elite •Uddannelse er mest for de unge (- den anden målgruppe: de ikke faglærte op til 50 år optræder ikke så meget i statistikken) •Uddannelse er mest for studerende fra byområder

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 15 samlet fortæller analyserne, at •Uddannelsessystemet anvendes forskelligt af unge og ældre, samtidigt med at •Der er forskel på mænd og kvinders adfærd

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 16 DERFOR kan overvejes forskellige uddannelses- strategier overfor: •Mænd og kvinder •i forskellige aldersgrupper •i forskellige uddannelser •I forskellige geografiske områder

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 17 Forslag-1 •Der skal fortsat arbejdes med den holdningsmæssige og kulturelle dimension - problemerne ser ud til at opstå: i overgange fra et område til et andet.

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 18 Forslag-2 •Eleverne skal være elever - og dermed mere synlige - nye roller skal læres - problemerne ser ud til at handle om: rettigheder og pligter som studerende.

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 19 Forslag-3 •Lærerne skal være lærere - den traditionelle lærerrolle udfordres på mange måder - problemerne ser ud til at handle om: rettigheder og pligter som lærer.

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 20 Forslag-4 •Nogle uddannelser skal prioriteres frem for andre - problemerne ser ud til at handle om: mangel på lærere og på de erhvervsfaglige uddannelser: mangel på lærepladser.

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 21 Forslag-5 •det grønlandske sprog skal være sprog i undervisningen - problemerne ser ud til at handle om: at nogle elever ikke forstår, hvad der foregår i undervisningen.

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 22 Forslag-6 •Frafaldet skal minimeres - det er dyrere at have frafald end at begrænse det. - problemerne ser ud til at handle om: at nogle elever falder fra, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 23 Forslag-7 •Der skal arbejdes med gennemførelse på uddannelserne, fordi det er relativt billigere at få elever, der er i uddannelse til at gennemføre end at få nye elever til at gennemføre problemerne ser ud til at handle om: at nogle elever falder fra, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 24 Forslag-8 •Der skal arbejdes med perioden efter afsluttet uddannelsesforløb - problemerne ser ud til at handle om: at nogle færdiguddannede ikke kommer ordentligt ud på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 25 Forslag-9 •Elevernes kultur og sociale situation skal respekteres - problemerne ser ud til at handle om: manglende viden om de kryds-pres situationer, som eleverne står i, når de møder uddannelse.

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 26 Forslag-10 •Vejlederne skal i højere grad give livsvejledning frem for studievejledning, hvis elevernes kultur og sociale situation skal respekteres - problemerne ser ud til at handle om: manglende viden om de kryds-pres situationer, som eleverne står i, når de møder uddannelse.

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 27 Interview-analyser peger på, at •De unge gerne vil uddannes, •Der er støtte fra familien, uddannelsesinstitutionerne mfl. •Der er mange problemer, når ’koden skal knækkes’ i de forskellige overgange - fra folkeskole til senere uddannelse, - fra skoleophold til praktik, - fra afsluttet uddannelse til fast arbejde, - fra hjem til kollegium, - fra et sprog til et andet.

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 28 Kort sagt medfører uddannelse •Forandringer •Indsigt •Udfordringer … Vi får bedre forhold og stiller større krav

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 29 Der er •Socialpolitiske, •Velfærdspolitiske og •Økonomiske dimensioner i uddannelsesplanen Men nogle forandringer kan være for store eller foregå for hurtigt!

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 30 Den store enighed kan afløses af en uenighed om … •Hvordan uddannelse? •Hvor meget uddannelse? •Uddannelse til hvad? •Hvilket belæg har du for det, du siger?

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 31 Den store viden kan afløses af en mindre viden om … •Hvordan uddannelse? •Hvor meget uddannelse? •Uddannelse til hvad? •Hvilket belæg har du for det, du siger?

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 32 Pointen er: Når det er svært skabe enighed og der er ringe viden … må kontrol afløses af visioner om ny viden - fx gennem udvikling af (selvorganiserende) netværk og netværksprojekter •ellers opstår kaos

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 33 HVORLEDES FORTOLKE? Social forandring Elementer i diffusionsprocessen: •Selve innovationen (her: uddannelse) •Kommunikationsprocessen •Tidsfaktoren •Det sociale system

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 34 Spredningsprocessen er en S-kurve •3 tids-perioder på x-aksen •3 befokningsgrupper på y-aksen: innovatorer, majoriteten, efternølere

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 35 I en forandringsproces er der 2 typer forandringer: A. teknologiske B. kulturelle TEKNOLOGIEN ER LETTERE AT ÆNDRE END KULTUREN

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 36

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 37 men uden de bløde elementer - holdninger og værdier - vil forandringsprocessen ikke lykkes

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 38 Der er fem centrale karakteristika ved innovationen •relativ fordel •kompatibilitet/”passende” •kompleksitet/”sammensathed” •afprøvning og •synlighed.

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 39 HVAD NU? Hvor på S-kurven er uddannelsesplanen?

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 40 Analyserne peger på … •relativ fordel: Uddannelse som en ’vare’ eller et produkt er i løbet af de første fem år efter Uddannelses-reformens start, blevet mere fordelagtig end den var tidligere; •kompatibilitet: Uddannelse anses nu for mere kompatibel med det, der i øvrigt sker i den øvrige kultur, end det gjorde tidligere; •kompleksitet: Uddannelse er blevet mere kvalitativt komplekst og sammensat, men også lettere at gå til; •afprøvning: Der er gennem de mange nye kurser en større mulighed nu for at afprøve uddannelse i mindre portioner eller dele end tidligere; og endelig •synlighed: Uddannelse som produkt er blevet mere synlig – blandt andet gennem reklamer for kurser, uddannelser o.l..

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 41 Produktet ’uddannelse’ har ændret sig -mere komplekst -kvalitative forbedringer -anvendes af flere -… Derfor anbefales, at der arbejdes med det inden for rammerne af en revideret evalueringsteori, der tager højde for disse forhold:

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 42 Kort sagt •et revideret syn på uddannelse som problemtype på dette stadie af S-kurven •diskussion af feltet: enighed om og viden om uddannelses-problemer •en revision af overordnet evaluerings- model

Uddannelsesplanen, 2010 Merete Watt Boolsen 43 Om evaluering •”Evaluering er en systematisk retrospektiv vurdering af gennemførelse, præstation og udfald af offentlig virksomhed, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingsstituationer.” (Vedung) •”Evaluation will only really be effective when its focus, methods and management reflect realistic assumptions about how organisations work.” (Rogers & Houghs)