Inklusionsindsatsen i

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvilken afdeling på Hadsund skole går dit barn i?
Advertisements

Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Trivsel - et fokusområde
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Inklusion Fællesskab Faglige mål Rumlighed.
Set i forældreperspektiv
Fleksibel Skole på Ubberud Skole
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Informationsmøde på Lindebjergskolen
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Informationsmøde - Gug Skole 2014/15
Når lærere samarbejder med forældre
Hierarki for styringsredskaber
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
R UGVÆNGETS SKOLE - F REMTIDENS SKOLE ! Helhedsskole – et udviklingsskoleprojekt 2012/13.
Folkeskole-reformen August 2014.
Lærerprofessionen.
Lyshøjskolen 2011 med Videncenter og resurseteam
Møde for nye forældre på Åløkkeskolen d. 31/10 – 2013.
Forældremøde X årgang.
Velkommen til informationsmøde om 0. klasse på Skovshoved Skole
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Informationsmøde ny skolestartere 20. november 2013
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Fælles forældremøde Thurø
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Formålet med aldersblandede hold & rullende skolestart
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
Orienteringsaften børnehaveklasser 13/14
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Folkeskolereform 2014.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Lærerprofessionen.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Et fagligt løft af folkeskolen.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Inklusion i Aalborg.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Inklusion og Specialviden
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Strategiske pejlemærker
Præsentationens transcript:

Inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune

Inklusionsindsatsen Vision for inklusionsindsatsen i Aalborg Kommune: ”Distriktets børn på distriktets skole” Formålet med inklusionsindsatsen er, at flere børn kan gå i skole og danne sociale fællesskaber i deres nærmiljø. En større andel af skolevæsenets ressourcer skal anvendes i folkeskolen

Inklusionsindsatsen Ud af Aalborg Kommunes i alt 870 specialpladser omlægges i alt 148 pladser over 3 år fra specialtilbud til folkeskolen Der bliver fortsat ca. 722 specialpladser

Hvilke børn inkluderes? Elever med: Generelle indlæringsvanskeligheder AKT-vanskeligheder eller andre socio-emotionelle vanskeligheder ADHD og/eller autismespektrum-forstyrrelser og andre specifikke indlæringsvanskeligheder Skriftsproglige vanskeligheder (dysleksi (ordblind), tekniske læsere) OCD (tvangstanker/handlinger), angst, spiseforstyrrelser Fysiske handicaps Særlige forudsætninger

Er der en grænse for inklusion? Grænsen for inklusion går på den ene side, hvor det ikke er muligt for et barn at profitere læringsmæssigt og socialt af et undervisnings- og fritidstilbud i folkeskolen- og på den anden side af hensynet til fælles- skabet.

Får skolen ressourcer til inklusionsindsatsen?   Ressourcerne fra de omlagte pladser tildeles folkeskolerne, så de kan anvendes til at støtte skolerne i den inkluderende opgave. Inklusionsmidler til Kongerslev skole: 2012/2013: 316 000 kr. 2013/2014: 482 000 kr. 2014/2015: 568 000 kr. Hovedparten af ressourcerne er personaleressourcer

Beslutningsprocessen omkring skolens handleplan Refleksionens domæne Æstetikkens domæne Produktionens domæne Hvad tænker andre? Perspektiv-skifte. Rollespil. Teammøder 7/3 2012 Hvad kan vi? Hvad ønsker vi? Appreciative Inquiry Fællesmøde 29/3 2012 Hvad tænker jeg? Begrebsafklaring Holdninger og værdier. Individuelle overvejelser Teammøder februar 2012 Hvad gør vi? På baggrund af indkredsede temaer og forslag laver inklusionsudvalget forslag til handleplan, der fremlægges til høring på pæd råd. 25. april. Endelig vedtagelse juni 2012.

Definition af inklusion på Kongerslev skole Begrebsafklaring Definition af inklusion på Kongerslev skole ”Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, som omfatter fysisk tilstedeværelse, social deltagelse og accept i klassen og på skolen generelt samt faglig og personlig udvikling herunder udvikling af selvværd for alle elever. Undervisningstilbuddet kan differentieres i indhold, omfang og fysiske rammer/placering, så skemaet tilpasses elevens behov, men med fokus på læring i et socialt fællesskab.” Aalborg kommunes vision for inklusionsindsatsen: ”Distriktets børn på distriktets skole”. Gennem tilpasning af læringsmiljøet og arbejde med de sociale fællesskaber at give plads til og mulighed for, at flere børn kan gå i skole og danne sociale fællesskaber i deres nærmiljø” Fra Kongerslev skoles værdigrundlag: ”Vi arbejder for en skole, hvor elever med vidt forskellige forudsætninger og behov mødes og omgås hinanden respektfuldt, udfordres optimalt fagligt og socialt og indgår i udviklende læringsfællesskaber. En skole, hvor forskellighed værdsættes og tolerance udvikles.”

Hvordan støtter skolen op om inklusionsindsatsen Hvordan støtter skolen op om inklusionsindsatsen? Eksempler på inklusionstiltag ”Den gode klasse” og ”Forældre som rollemodeller” Forældrenes indbyrdes relationer og kommunikation om skolen har stor betydning for det enkelte barns opfattelse af skolen og for hele klassens trivsel. Derfor tilbydes alle nye klasser forældreprojektet ”Den gode klasse”, hvor forældregrupper laver 3 arrangementer i løbet af første skoleår. Forældregruppen informeres og inddrages i samarbejde med forældrene til barnet med særlige behov. Tæt skole/hjem-samarbejde med forældre til elev med særlige behov Klasselæreren/kontaktlæreren sikrer tæt kontakt til forældrene, da elever med særlige behov ofte er meget sårbare i forhold til forandringer i hverdagen. Oasen Hvis en elev mistrives tilbydes evt. et ophold i Oasen nogle timer dagligt, hvor eleven kan få en ”pause” fra det normale læringsrum og få redskaber til bedre at kunne takle det sociale samspil og til deltagelse i undervisning. Se beskrivelse af Oasen. Inkluderende pædagogik Kompetenceudvikling af medarbejdergruppen generelt og af ressourcepersoner tilknyttet kompetencecentret Undervisnings-differentiering Undervisningsdifferentiering er fortsat et bærende princip i undervisningen, og skolen udbygger brugen af holddeling. SB-medlemmer som inklusionsambassadører SB-medlemmer deltager i forældremøder i klasserne, hvor skolens inklusionsplan fremlægges, og ved de første møder med ”Den gode klasse”. Gode overgange Samarbejde mellem børnehaven og skolen, således at eleverne kan få den bedst mulige skolestart. Ligeledes samarbejdes, når elever går fra Minidus til bh.kl, fra bh.kl til 1. kl, ved faseskift, lærerskift.

Hvordan støtter skolen op om inklusionsindsatsen? Elevinddragelse Eleverne i en klasse informeres, når der er elever i den pågældende klasse, som har særlige behov fx brug af IT-rygsæk, skærmet arbejdsplads, hyppige pauser, færre lektier o.lign. Eleverne inddrages, så de får viden om, hvordan de kan være med til at støtte den pågældende elev. Tarzan-timer Elever i fase 1 og 2, som har store vanskeligheder med deltagelse i alm. undervisning tilbydes korte undervisningsforløb med praktisk/musiske/kreative aktiviteter med det formål at styrke selvværd og lærelyst. Idræt på tværs I samarbejde med Ungdomsskolen tilbydes elever i fase 3 alternative idrætsaktiviteter ud over det normale skema. Tilbuddet skal være med til at imødegå Drop-out for skoletrætte elever. Talent-hold Elever i fase 3, som har særlig gode evner indenfor et skolefag, tilbydes undervisning på højt niveau i en periode. Venskabsklasser Skolens klasser har alle en venskabsklasse fra en anden fase for at styrke det sociale miljø på skolen. Trivselsperson Trivselspersonen kan inddrages, når en elev har særlige trivselsvanskeligheder eller ved konflikter i klasser. PPR´s AKT-team kan ved særlige problemstillinger lave et forløb med ”Klassearbejde”, hvor man arbejder med at forbedre det sociale miljø i klassen.

Hvordan støtter Skoleafdelingen op om inklusionsindsatsen på skolen? PPR Skolen har et tæt samarbejde med den tilknyttede skolepsykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Psykologen deltager jævnligt i møder i faserne og ved trivselsforummøder m.fl. Inklusionsteam: Skolens medarbejdere kan via PPR´s inklusionsteam få vejledning og sparring omkring specialpædagogiske metoder ved udslusning af elever fra specialundervisningstilbud og til sikring af fortsat inklusion på distriktsskolen.

Hvordan kan man som forældre støtte op om inklusionsindsatsen? Tage medansvar for fællesskabet og klassens sociale liv f.eks. ved at: Implementere konceptet ”Den gode klasse” i klassen/på skolen. (3 arbejdsgrupper i bh. kl. forældrearrangement, elevarrangement, fællesarrangement) Arrangere fælles sociale arrangementer for klassen Etablere ”legegrupper”, ”madgrupper” el.lign., hvor klassen opdeles i forskellige grupperinger og mødes til leg eller spisning privat i mindre grupper Lave forældreaftaler om f.eks. fødselsdage, alkohol m.v. Være åbne omkring evt. problemstillinger i klassen og henvende sig rette sted. Være bevidste om sprogbrug, når børn med særlige behov omtales. Voksne er rollemodeller.