Fremtidens folkeskole i Aalborg Den nye folkeskole Jeg er glad for, at I har inviteret mig her i dag for at fortælle jer om folkeskolereformen. Den danske folkeskole står overfor nogle store udfordringer og med en ny folkeskolereform, der virkelig kommer til at forandre skoledagen for elever, lærer, pædagoger og skoleledere, er der lagt kakkelovnen til den største omvæltning i mange, mange år. Alle snakker om folkeskolen og har en mening om folkeskolen. Derfor er skoleområdet et af de allermest interessant politikområder og det er derfor jeg valgte, at blive skolerådmand – når det nu ikke kunne være anderledes… Inden vi kigger nærmere på reformens indhold, så lad os se på, hvorfor en god folkeskole er vigtigt for vores samfund.

Viden er vigtigt Uddannelse er et af vore absolut vigtigste råstoffer Vi skal være dygtigere og mere innovative Det starter med en god folkeskole! Viden er et af Danmarks vigtigste råstoffer. Derfor er det vigtigt, at vi har en veluddannet nation – og at vi bliver ved med at være en del af eliten. Det hele begynder med en god folkeskole, hvor vi får dygtige elever som trives.

En veluddannet befolkning Folkeskolen er fundamentet Folkeskolereformen skaber rammerne for, at vi kan skabe en folkeskole i verdensklasse Det fortjener vores børn! Det nytter ikke, hvis vi kun er ligeså dygtige, som de fleste andre. Nej, vi skal vi være blandt de allerdygtigste. Vi skal sætte ind allerede i folkeskolen, hvis for alvor skal løfte uddannelsesniveauet. Tænk blot på, at de børn der begynder i skole til sommer, når reformen træder i kraft, skal være med til at bære samfundet om 12-15 år. Folkeskolen er altså fundamentet for vores fælles fremtid. Med folkeskolereformen får vi nogle nye spændende rammer for at skabe fremtidens folkeskole. Jeg synes, at vi skal give hinanden håndslag på, at vi skal skabe en folkeskole i verdensklasse. Det er efter mening en folkeskole, hvor alle børn får mulighed for at blive så dygtige, som de overhovedet kan. Det fortjener vores børn

Folkeskolen er udfordret I dag skaber vi for: Få dygtige elever Få meget dygtige elever Mange fagligt svage elever Mange forlader stadig folkeskolen uden at være uddannelsesparate Vi har allerede i dag en god folkeskole med et engageret personale, der knokler for at få lære børnene alt det de skal kunne, for at komme videre i livet. Imidlertid kan vi se, at vores nuværende folkeskole har nogle udfordringer, som er vanskelige at løse: Her viser undersøgelser blandt andet: At vi skaber for få dygtige elever og for få meget dygtige elever. Til gengæld er der for mange faglige svage elever og for mange elever forlader folkeskolen uden at være parat til at tage en ungdomsuddannelse. Med folkeskolereformen får vi redskaberne til at tackle udfordringerne.

Klare mål for folkeskolen Alle elever skal udfordres Den sociale arv skal brydes Tillid og trivsel skal styrkes Den nye folkeskolereform udstikker nogle klare mål for folkeskolen, som vi skal leve op til: Det drejer sig om: At alle elever skal udfordres At den sociale arv skal brydes At tillid og trivsel skal styrkes Lad os kigge nærmere på reformens målsætninger…

Alle elever skal udfordres Så de bliver så dygtige, som de kan: Mindst 80% skal være gode til at læse og regne Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Her er der sat nogle klare mål, som vi skal leve op til: Helt konkret skal mindst 80% være gode til at læse og regne målt efter de nationale test. Desuden skal andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. I praksis betyder det, at eleverne skal have flere timer i dansk og matematik. I Aalborg Kommune er det vedtaget, at skolerne skal følge den vejledende timefordelingsplan, som netop indeholder flere dansk- og matematiktimer. Det betyder også, at de dygtigste elever skal udfordres mere, så de ikke kommer til at kede sig, men at vi stadig husker at hjælpe de svage elever.

Den sociale arv skal brydes Vi skal reducere den sociale arvs betydning: Andelen af elever, der læser og regner dårligt skal reduceres år for år Vi skal bryde den sociale arv, så vi mindsker betydningen af elevernes sociale baggrund. Helt konkret skal andelen af elever, der læser og regner dårligt reduceres år for år.

Tillid og trivsel skal styrkes Elever, der er glade for at gå i skole, klarer sig bedre. En mere varieret skole er en sjovere skole. En aktiv elev er en gladere elev. Og så skal vi styrke tilliden til folkeskolen og øge trivslen Vi ved at elever, der er glade for at gå i skole, klarer sig bedre både fagligt og socialt og er mere parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, end de elever, der ikke bryder sig om skolen. Den længere skoledag giver plads til en mere varieret skoledag. Samtidig skal motion være en større del af skoledagen og kulturlivet skal inddrages mere i skolerne.

En helt ny skoledag En længere og mere varieret skoledag Mere tid i fagene Understøttende undervisning Kompetenceløft Bedre undervisning Fokus på sundhed og motion Efter sommerferien kan vores godt 20.000 elever i Aalborg Kommune se frem til en helt anderledes skoledag. Først og fremmest bliver skoledagen længere og mere varieret. Det betyder samtidig, at børnene vil have mindre tid i DUS’en – som derfor for også får en kortere åbningstid. Mere tid i fagene med flere timer i dansk og matematik, samt engelsk i 1. klasse. Lektiecafé. Understøttende undervisning med bevægelse, faglig fordybelse og lektiecafeer Kompetenceløft for lærere, pædagoger og skoleledere. Lærerne er på skolen i åbningstiden. Pædagoger skal varetage opgaver i skoledelen og kan indgå i hele skoleforløbet. Bedre undervisning med nye metoder og ny teknologi – der bliver større fokus på IT. Og så skal der mere fokus på sundhed og motion, fordi sunde elever lærer bedst.

Skolerne skal åbne sig op Skolerne skal åbne op for det omgivende samfund Invitere kulturlivet, fritidslivet og erhvervslivet indenfor Folkeskolereformen lægger op til, at skolerne i langt højere grad end tidligere skal åbne sig op mod samfundet. De enkelte skoler skal simpelthen invitere kulturlivet, fritidslivet og erhvervslivet indenfor i klasseværelserne. Det er helt oplagt, at det sker i den understøttende undervisning, men det kan også ske i den almindelige undervisning. Jeg har ikke som rådmand en færdig opskrift, men mulighederne er mange. Man kan eksempelvis forestille sig, at repræsentanter for det lokale erhvervsliv besøger skolen og bidrager med viden og læring. Det kan være med til at styrke elevernes forståelse af, at den viden de tilegner sig i skolen konkret kan bruges på arbejdsmarkedet. Det kan eksempelvis være en tømrermester, der bygger et hus sammen med eleverne. Det kan være en ingeniør, der lærer dem, hvordan man beregner og dimensionerer huset. Det kan være en bankmand, der lærer dem, hvordan man lægger et fornuftigt budget og beregner rentesatser på boliglån. Det væsentlige er, at det lokale erhvervsliv, foreningsliv og kulturliv tager et ansvar for den lokale folkeskole og bliver en aktiv ressource for lokalområdet.

Det begynder den 4. august Nationale Mål Jeg tror på tal! Systematisk opfølgning. Ikke til kontrol – men til fælles løft. Børn, flere niveauer – alle skal løftes (politiske partier i Aalborg vægter dette)

Forventningsafstemning Lykken er, når ens forventninger svarer til virkeligheden… Hvad forventer jeg af skolen? Hvad forventer skolen af mig?

Wauwww… Jeg glæder mig som forælder, mor elle far! Mine børn får: en mere varieret skoledag variation i kvartalerne sindsygt spændende skoleår

Meget snak om skolereformen… Jeg forventer, at mit barn bliver: Klogere! Trives bedre! Bliver mere ”sporty” Har det sjovere i skoledagen! Har 0 lektier!

fire ens børn? Nej, nej, nej!

En helt anderledes skoledag Et nyt skema til mine fire forskellige børn! Som forælder forventer jeg: at skolereformen får betydning direkte for mit barn at skolen ser mit barn individuelt med de evner/kompetencer/udfordringer mit barn har! Jeg vil se løsninger på det i mine børns skemaer!

4 forskellige skemaer RASMUS ANNE JØRGEN ELLEN Faglig udfordring! (aldrig lektier) Fysisk udfordring.. Uddannelsesrettet! Faglig udfordring Opsamling bestemte fag Motivation Differentiering Systematik ”Den søde pige” Udfordr hende! Provoker hende!

Hvad gør vi nu? Politikerne sætter rammerne Skolen omsætter reformen til praksis i skolegården og i klasseværelserne. Hvad vil vi gøre her Farstrup Skole? Politikerne sætter rammerne Skolen omsætter reformen til praksis i skolegården og i klasseværelserne. Det er skolens personale – ledelsen, lærerne, pædagogerne og pædagogmedhjælperne, der skal føre reformen ud i livet. Det skal ske i samarbejde med foreningslivet, kulturlivet, erhvervslivet og naturligvis jer forældre Hvad vil vi gøre her på Farstrup Skole? Det er det vi sætter fokus på her i aften. Jeg glæder mig til at høre en masse spændende synspunkter og ideer! Lad os komme i gang.

Alle børn skal have mulighed for at blive så dygtige som de kan! Jeg håber, at I bliver glade for den nye reform og alle dens muligheder herude på Farstrup Skole. At I vil åbne jer op for de muligheder som den omkringliggende kultur- og erhvervsliv kan give jer. Der er masser af muligheder her i Aalborg Kommune! Sammen kan vi skabe dygtige elever, som kan løfte vores samfund. Sammen kan vi skabe gode rammer, hvor elever kan trives. Sammen kan vi skabe en sjovere skole med mere kvalitet i undervisningen.