Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær Fremtidens skraldemand 26/10 - 2011 EU projektet: Walqing Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær Præsentation af resultater fra 5. procesevaluering i Pionerprojektet Af Ole Henning Sørensen, Lektor, Aalborg Universitet Peter Hasle & Ole Henning Sørensen 1

Den femte procesevaluering 152 deltagere svarede (90%). 61 institutioner svarede (alle undtagen en). I alle undtagen 8 institutioner har både leder og mindst en medarbejderrepræsentant svaret. 22 respondenter svarer, at de ikke har arbejdet med projektet i sidste kvartal. I 13 institutioner er TRIO uenig om, hvorvidt der er gennemført aktiviteter i sidste kvartal. 79 indsatser i gang og 21 er afsluttet i perioden ifølge de pædagogiske ledere. For 26 indsatser er TRIO uenig om den er i gang eller ej Følgende opgørelser er for deltagere, som har gennemført aktiviteter (130 svar fra 61 institutioner).

Oversigt over indsatstyper De mange forskellige indsatser kan opdeles i ni indsatstyper. Oversigten nedenfor viser antal af indsatstyper baseret på institutionernes indsatsplaner. Indsatstype Antal Kommunikation 14 Støj 1 Møder og organisering 20 Kultur 11 Pædagogisk faglighed 26 Ergonomi 2 Samarbejde Socialt Forældresamarbejde Andet 5

Ledelsens indstilling til projektet Ca. 65% af klyngelederne og ca. 70% af de pædagogiske ledere er ifølge respondenterne positivt indstillede overfor til projektet i høj eller meget høj grad. I forhold til 4. procesevaluering er det et fald på ca. 10 procentpoint. 14% svarer, at klyngelederen i ringe eller meget ringe grad er positivt indstillet, hvilket er en stor stigning. 2% af de pædagogiske ledere svarer ”Ved ikke”.

Ledelsens opbakning til projektet Ca. 60% af klyngelederne og ca. 75% af de pædagogiske ledere giver ifølge respondenterne opbakning til projektet i høj eller meget høj grad. Dette er for fald på ca. 10 procent point i forhold til 4. procesevaluering. 8 % af klyngelederne giver ifølge de pædagogiske ledere opbakning i ringe eller meget ringe grad, og 2% af svarer ”Ved ikke”.

Støtte fra Grontmijs konsulenter Ca. 45% rapporterer, at institutionen modtager høj eller meget høj grad af støtte fra Grontmijs konsulenter. Dette er et fald på ca. 5 procentpoint i forhold til 4. procesevaluering.

Støtte fra AMK’s konsulenter Ca. 25% rapporterer, at institutionen har modtaget høj eller meget høj grad af støtte fra AMK’s konsulenter (som kun gives i særlige tilfælde). Dette er en lille stigning i forhold til 4. procesevaluering.

Kommunikation fra BUF 23% oplever, at der i høj grad kommunikeres tilstrækkeligt om projektet. 19% svarer ”Delvist”, og 43% svarer ”Ved ikke”. Væsentlig flere medarbejdere svarer ”Ved ikke” end ledere. Dette er ca. på niveau med 4. procesevaluering.

Arbejdet med indsatserne i projektet Ca. 45% har i høj eller meget høj grad arbejdet med at udvikle og gennemføre indsatser i Pionerprojektet. Ca. 20% har i ringe eller meget ringe grad arbejdet med indsatser. Dette er i langt højere grad tilfældet for medarbejderne. Dette er et fald på 20 procentpoint i forhold til 4. procesevaluering.

Tid til projektet 33% af lederne, 5% af arbejdsmiljørepræsentanterne og 21% af tillidsrepræsentanterne har i høj eller meget høj grad haft tilstrækkelig tid til at arbejde med projektet. Ca. 55% svarer ”delvist” til dette spørgsmål. Dette er et kraftigt fald for medarbejderrepræsentanterne i forhold til 4. procesevaluering.

Ressourcer til projektet 35% af lederne, 24% af arbejdsmiljørepræsentanterne og 27% af tillidsrepræsentanterne har i høj eller meget høj grad haft tilstrækkelig ressourcer til at arbejde med projektet. Ca. 50% svarer ”delvist”. Dette er et kraftigt fald for medarbejderrepræsentanterne i forhold til 4. procesevaluering.

Lagt et stort arbejde i projektet Ca. 40% har i høj eller meget høj grad lagt et stort arbejde i projektet. Ca. 35% svarer ”delvist” til dette spørgsmål. Dette er et fald på ca. 5 procentpoint i forhold til 4. procesevaluering.

Involveret medarbejderne Ca. 70% af lederne og ca. 45% af medarbejderrepræsentanterne mener, at de i høj eller meget høj grad involveret medarbejderne i indsatsarbejdet. Ca. 35% svarer ’delvist’ til dette spørgsmål. Dette er et kraftigt fald for medarbejderrepræsentanterne i forhold til 4. procesevaluering.

Møder om projektet Institutionerne holdt i anden projektperiode i gennemsnit to til tre møder om projektet - nogle holdt langt flere. Dette er et lille fald i forhold til 4. procesevaluering (3 møder).

Arbejdet i TRIO-/Pionergruppen Ca. 40% har i høj eller meget høj grad udviklet nye færdigheder til at håndtere arbejdsmiljø; lavest hos arbejdsmiljørepræsentanterne. Ca. 40% svarer ”delvist” til dette spørgsmål. Dette er på niveau med 4. procesevaluering.

Rollefordelingen i TRIO-/Pionergruppen Ca. 65% svarer at rollefordelingen i TRIO-/Pionergruppen i høj eller i meget høj grad er klar. Ca. 5% svarer i ringe eller i meget ringe grad. Dette er et mindre fald i forhold til 4. procesevaluering.

Værktøjerne fra de tværgående seminarer Ca. 45% svarer i høj eller meget høj grad til at værktøjerne introduceret på de tværgående seminarer er nyttige. 9% svarer i ringe eller i meget ringe grad. Dette er på niveau med 4. procesevaluering.

Udnyttelse af erfaringsudveksling Ca. 25% svarer i høj eller meget høj grad at de udnytter erfaringsudvekslingen på seminarerne. Ca. 20% svarer i ringe eller i meget ringe grad på dette spørgsmål. Der er flest ledere, som ikke udnytter erfaringsudvekslingen. Dette er et lille fald i forhold til 4. procesevaluering.

Konkrete indsatser: Drøftelse af indsats på møder Ca. 60% af institutionerne har i 5. projektperiode drøftet indsatsen fx på p- møder i høj eller meget høj grad. Ca. 10% har i ringe eller meget ringe grad drøftet indsatserne på møder. Dette er et lille fald i forhold til 5. procesevaluering.

Konkrete indsatser: Arbejdet med at gennemføre indsatser Ca. 65% af institutionerne har i 5. projektperiode arbejdet på at gennemføre indsatsen i høj eller meget høj grad. 8% har i ringe eller meget ringe grad arbejdet på dette. Dette er et fald på ca. 10 procentpoint i forhold til 4. projektperiode.

Konkrete indsatser: Lagt stort arbejde i indsats Ca. 65% af institutionerne har i 5. projektperiode lagt et stort arbejde i at gennemføre indsatsen i høj eller meget høj grad. 9% har i ringe eller meget ringe grad lagt et stort arbejde i indsatsen. Dette er et fald på ca. 10 procentpoint i forhold til 4. projektperiode.

Konkrete indsatser: Tager indsatsen afsæt i kerneopgaven? Ca. 75% af institutionerne mener, at indsatsen tager afsæt i kerneopgaven i høj eller meget høj grad. Ca. 5% mener at indsatsen i ringe eller meget ringe grad gør dette. Dette er et mindre fald i forhold til 4. projektperiode

Konkrete indsatser: Samspil med Klynger i Udvikling II Ca. 30% af institutionerne mener, aktiviteter i Klynger i Udvikling II støtter op om aktiviteter i Pionerprojektet i høj eller meget høj grad. Ca. 15% mener at dette kun gælder i ringe eller meget ringe grad. Ca. 20% mener ikke, at dette er relevant. Dette er nogenlunde samme niveau som i 4. projektperiode.

Konklusioner Der er omkring 79 indsatser i gang og 21 er afsluttet i perioden Der lægges fortsat et stort arbejde i projektet (lille fald). Der er overvejende opbakning og støtte til projektet. TRIOerne finder at rollerne er klare. Henholdsvis 45% og 25% finder erfaringsudveksling og værktøjer nyttige i høj/meget høj grad, hvilket er et lille fald fra 4. procesevaluering. Kommunikationen om projektet kan forbedres. Det er især medarbejderrepræsentanterne som ikke synes at der kommunikeres tilstrækkeligt fra BUF. Langt størstedelen af indsatserne tager afsæt i kerneopgaven. Projektet ”Klynger i Udvikling II” er kun i meget få tilfælde kommet i konflikt med Pionerprojektet. 30% mener at projekternes aktiviteter i høj eller meget høj grad passer sammen.