Videnskabsteori og faglige metoder Særligt fokus på faglige metoder i DIO fagene, iø, engelsk, dansk og samtidshistorie.

Videnskabsteori Hvad er virkeligheden? Hvordan kan man erkende virkeligheden?

Positivisme Undersøger naturen via eksperimenter (søger at forklare). Virkeligheden eksisterer uafhængigt af mennesket og menneskets bevidsthed. Virkeligheden kan sanses og erfares objektivt – den kan måles. Videnskaben har til opgave at formulere lovmæssige, evigtgyldige teorier.

Hermeneutik (fortolkning) Undersøger mennesker og samfund via tekster (søger at forstå). Mennesket tillægger deres tilværelse mening – dvs. mennesket er med til at skabe virkeligheden. Menneskets handlinger kan forklares ud fra en forståelse af meningen bag handlingen. Menneskets forståelse er afhængig af tid og rum, altså af menneskets egen placering i historien.

Virkeligheden (om mennesker og samfund) kan ikke erkendes objektivt, forskeren er selv et menneske og dermed subjektiv. Viden opnås derimod gennem forsøg på indlevelse i og forståelse af (menneskeskabte) tekster – dvs. fortolkning. Den hermeneutiske spiral: Man forstår en tekst i sin helhed ud fra dens enkeltdele - og omvendt forstår man tekstens enkeltdele ud fra dens helhed. Fortolkning sker i et stadigt skift mellem tekstens univers og fortolkerens univers.

Kritisk teori Undersøger samfundet med henblik på at forbedre det (søger at erkende for at forandre). Viden skal bruges til noget, dvs. videnskab er værdiladet.

Fagområder At undersøge et problem i dybden kræver ofte inddragelse af flere fag. (DIO er således et eksempel på et tværfagligt problemorienteret arbejde). De forskellige fagområder er med til at kaste lys over forskellige aspekter af problemet/virkeligheden

Det naturvidenskabelige område Undersøger stoffer og processer i naturen (”empiri”= sanselige erfaring af virkeligheden – f.eks. af kemiske processer, fysiske fænomener). Metode: Forsøg og eksperimenter - observation og måling af virkeligheden.

Det humanistiske område Undersøger mennesket og den menneskeskabte kultur – menneskets tanker og ideer. Metode: Fortolkning af tekster/menneskelige frembringelser (”empiri”) ved hjælp af den hermeneutisk spiral. Kildekritik.

Det samfundsvidenskabelige område Område: Undersøger sociale systemer (herunder økonomiske systemer), menneskelige fællesskaber/samfund. Metode: Indsamling af og fortolkning af ”empiri” (data fra den virkelige verden). Empirien kan indsamles vha. kvantitative metoder (f.eks. spørgeskemaer, der kan behandles statistisk med en positivistisk tilgang), eller ved hjælp af kvalitative metoder (f.eks. interview eller observationer, som derefter fortolkes med en hermeneutisk tilgang).

IØ hører under det samfundsvidenskabelige område. Samtidshistorie har et ben i både det samfundsfaglige og det humanistiske område Dansk og engelsk hører under det humanistiske område.

Faglige metoder I iø, dansk, engelsk og samtidshistorie

International økonomi Analyse af egne og/eller andres indsamlede data fra den virkelige verden, ”empiri” - eksempelvis statistisk materiale (”hårde data”), eller taler, dokumenter, interviews (”bløde data”).

Metoder i iø Kvantitativ metode Behandling af talstørrelser/optællinger (F.eks. af svar på ”lukkede” spørgsmål i en undersøgelse).   Kvalitativ metode Analyse og fortolkning af ”bløde data” (F.eks. artikler om økonomiske eksperters fortolkning af virkeligheden eller interviews med ”åbne” spørgsmål).

Komparativ metode Sammenligning af data/empiri med henblik på at påvise og forklare forskelle og ligheder (F.eks. sammenligning af økonomiske nøgletal for to lande)   Kildekritisk metode Bruges i indsamlingen af data (- er der tale om relevante og troværdige data? – hvem står bag, er der skjulte hensigter bag disse data/oplysninger?)

Økonomiske teorier Bruges til at bearbejde indsamlet data og derfra forklare økonomiske sammenhænge - eksempelvis handelsteorier, udviklingsteori   Samspillet mellem empiri og teori: Teorier kan forklare empirien (virkeligheden) Teorier er på den anden side skabt ved iagttagelser af virkeligheden Eftersom der er dette samspil mellem teori og virkelighed, kan de økonomiske teorier videreudvikles/forandres, nye teorier kan opstå og andre forgå med tiden.

Økonomiske modeller Bruges til at forklare virkeligheden - eksempelvis ”det økonomiske kredsløb”

Taksonomi i iø Redegørende niveau: Fokus på fakta. Udvælg det centrale i materialet og beskriv hvad, hvor hvem. Analyserende niveau: Forklar sammenhænge med udgangspunkt i teorier og modeller. Sammenlign synspunkter. Afdæk årsager, giv forklaringer og anfør motiver. Vurderende niveau: Se sagen fra flere sider, tag selvstændigt stilling til andres argumenter, sagligt og fagligt

Engelsk Metoder Modeller til tekstanalyse Sociolingvistik Kommunikationsanalyse Argumentationsanalyse Film- og billedanalyse Reklameanalyse Analyse af websteder Modeller fra andre fag (f.eks. SWOT-analyse fra afsætning eller Hofstedes modeller fra kulturforståelse - bruges i analyse af tekster, film osv.)

Taksonomier i engelsk Tekstanalyse igennem alle taksonomiske trin i denne rækkefølge: Læse, lytte og forstå indholdet af en tekst Resumere, referere og sammenfatte Analysere enkeltelementer Fortolke og samle analysen Perspektivere

Samtidshistorie Indsamling og udvælgelse af forskellige relevante kilder. ”Al viden om fortiden bygger på kilder” - kilderne er historiefagets ”empiri”. - Eksempler på kilder: Lovtekster, dokumenter, dagbøger, breve, erindringer, taler, historiske fremstillinger/historiebøger.

Metoder i samtidshistorie Samtidshistorie bruger metoder, teori og begreber fra både samfundsvidenskaberne og fra de humanistiske fag   Kildekritik  Historiske beretninger er subjektive – man skal være kritisk overfor kilderne. (Kildekritik skema s. 95) I fortolkningen af kilderne bruger man den hermeneutiske spiral, som i andre humanistiske fag: Alle kilder afspejler forfatterens politiske, kulturelle og historiske bevidsthed – kilderne er altså udtryk for forfatterens fortolkning af virkeligheden.

Taksonomi i samtidshistorie Redegørende niveau: Udvælg det relevante i kildematerialet og beskriv hvad, hvor, hvem. Analyserende niveau: Årsags- og motivforklaringer på begivenheder og udviklingsforløb. Tag udgangspunkt o historiske kilder og fremstillinger. Afdæk årsager, giv forklaringer og anfør motiver. Vurderende niveau: Se på emnet fra flere sider. Tag selvstændigt stilling til andres argumenter. Underbyg fagligt. Perspektiver.

Metoder i dansk, afhænger af tekstgenren F.eks. analyseres en historisk roman, en krimi, en reklame og et digt på forskellige måder. Men på et overordnet plan skelnes mellem 3 stofområder: 1. Det sproglige stofområde 2. Det mediemæssige stofområde 3. Det litterære stofområde

1. Det sproglige stofområde (analyse af f. eks 1. Det sproglige stofområde (analyse af f.eks. en avisartikel eller et digt) Inden for det sproglige område bruger man følgende metoder: Sociolingvistisk analysemetode (videnskab om samspillet mellem sprog og samfund – f.eks. forskellige socialklassers sprogbrug, dialekt og slang. Eller en sammenligning af kontekstafhængig og kontekstUafhængig sprog) Tekstlingvistisk analysemetode (sproglig analyse: karakteristik af ordvalg, sætningskonstruktion, tekstens struktur, lix. Analysemetoden kan også inddrages i f.eks. analyse af en litterær tekst) Diskursanalyse (Analysen afdækker, hvordan sproget afspejler sprogbrugerens verdensopfattelse, og hvordan sproget spiller en aktiv rolle i at skabe og forandre verden. F.eks. George W. Bush: ”Ondskabens akse” om Irak, Iran og Nordkorea. Barack Obama: ”Yes we can!”. Eller partiet Venstre: ”Skattestop”. Den, der har magten over diskursen, afgør, hvordan vi tænker og taler om verden. Man kunne f.eks. undersøge diskursen i den danske fremmeddebat) Argumentationsanalyse og retorik (en argumentationsanalyse forholder sig til, hvordan afsenderen forsøger at overbevise modtageren om sin sag. De tre 3 appelformer logos, patos og etos kan inddrages. Og Toulmins seks elementer: belæg osv.)

2. Det mediemæssige stofområde (f.eks. avisartikler, reklamer, film) Inden for det mediemæssige område bruger man følgende metoder: Kommunikationsanalyse (Kommunikationssituationen er central: hvem siger hvad i hvilket medie til hvem med hvilken effekt? (udvidet Laswell) Reklameanalyse (kommunikationsanalyse , samspillet mellem tekst og billeder, billed- og tekstanalysemetoder) Billedanalyse Film- og tv-analyse (ved filmanalyse kan den nykritiske metode med fordel anvendes – ved tv-udsendelser er kommunikationsmodellen udgangspunktet)

3. Det litterære stofområde (F.eks. analyse af noveller og romaner) Inden for det litterære område bruger man følgende metoder: Nykritisk analysemetode (ser bort fra faktorer som f.eks. forfatteroplysninger, idet det kun er teksten, som er centrum for analysen) Psykoanalytisk analysemetode (når psykologiske begreber benyttes i f.eks. Personkarakteristikken. Metoden kan ikke stå alene i en tekstanalyse, men skal suppleres med f.eks. den nykritiske metode) Ideologikritisk og socialkritisk metode (med den ideologkritiske metode afdækkes nogle fælles værdier og holdninger, der rækker ud over selve værket. Anskuelse: Teksten afspejler mere eller mindre tydeligt det samfund, som det er skrevet i). Biografisk metode (teksten ses i forhold til forfatterens biografi. F.eks. ”Den grimme ælling”) Strukturalistisk metode (vil afdække værdisystemet og drivkræfter i en fortællende tekst. Den har fokus på tekstens system af sprog, modsætninger og strukturer. F.eks. aktantmodellen & kontraktmodellen. Metoden kan ikke stå alene) Læseorienteret metode (tager udgangspunkt i mødet mellem værket og den enkelte læser – dvs. fokus er læserens egen, umiddelbare oplevelse)

Kilder HHX-håndbogen til studieområdet, som I finder på www.systime.dk Gyldendals Studiehåndbog, den blå bog, I fik udleveret på hh1