Hvordan man kommer godt igennem sin srp. 1. Før du går i gang – inden vejledningen 2. Opgavens længde 3. Forside 4. Opgave forside 5. Abstract 6. Indholdsfortegnelse.

Præsentationer af emnet: "Hvordan man kommer godt igennem sin srp. 1. Før du går i gang – inden vejledningen 2. Opgavens længde 3. Forside 4. Opgave forside 5. Abstract 6. Indholdsfortegnelse."— Præsentationens transcript:

1 Hvordan man kommer godt igennem sin srp

2 1. Før du går i gang – inden vejledningen 2. Opgavens længde 3. Forside 4. Opgave forside 5. Abstract 6. Indholdsfortegnelse 7. indledning 8. Metode 9. Teori 10. Fag 11. Kilde/kildekritik 12. Redegørende 13. Analyserende 14. Diskuterende/vurderende 15. Konklusion 16. Fodnoter / kildehenvisninger 17. Litteraturliste 18. bilag

3 * Indflydelse på din problemformulering * Vær godt forberedt * Lav et skellet/disposition 1. Skriv de punkter ned du skal have med i din opgave, altså hovedoverskrifterne. Alle nedenstående punkter brugt her skal med. 2. Sæt dine egne overskrifter og underoverskrifter ind. Her skriver du hvad du vil komme ind på i mindre afsnit 3. Når du har fundet dine underafsnit, begynder du at sætte dine kilder ind. Dvs hvilken kilde skal du bruge i hvilke afsnit * Dette skal du helst have færdigt inden du begynder at skrive

4 * Hvor lang skal min opgave være? Vær obs på det der står i jeres problemformulering * I opgaveformuleringen vil der stå fx 15-20 NS i nogen tilfælde vil der stå måske 15-17 NS eller andet * I andre opgaver vil der stå sider og her bruger i antal sider (ikke tegn) * Hvad er NS? * NS står for normal sider og er en betegnelse på at hver side fylder 2400 tegn med mellemrum. (man regner kun fra indledning til og med konklusion) * Eks: 37000 tegn (med mellemrum) divideret med 2400 = 14,4 NS * Det er meget vigtigt at i holder jer inden for det antal sider eller NS i skal. En for kort eller for lang opgave kan betyde at i dumper

5 * Den officielle forside er den der bliver lagt ud til jer på forsiden af Lectio. Den indeholder din problemformulering og problemstillinger * Den er absolut obligatorisk * Den skal udfyldes fuldt ud * Er du i tvivl om punkterne så spørg dine klassekammerater eller dine vejledere

6 * forsiden skal indeholde følgende informationer: * Dit fulde navn og opgavens titel, opgavetypen, (vejleders navn, navnet på skolen/institutionen, afleveringsdatoen )

7 * Resuméet bør indeholde undersøgelsens problemstilling (opgaveformuleringens indhold), begrundelse for materialevalg, metodiske fremgangsmåder og/eller teoretiske grundlag, væsentlige resultater og konklusioner. * På engelsk kan en disposition for resuméet (the abstract) se sådan ud: * Problem statement * Approach * Results * Conclusions * Resuméet bedømmes ikke særskilt, men indgår i helhedsindtrykket af besvarelsen. I bedømmelsen indgår både relevansen af sammenfatningen for opgaven som helhed og resuméets sproglige udformning. * Ca ½ side

8 * Indholdsfortegnelsen – der skal være flere underoverskrifter og alt skal skrives på. Der ligger rigtig meget i en indholdsfortegnelse. Ved du ikke hvordan den skal udfyldes i word, så kom og spørg. * Forside og titelblad er ikke på indholdsfortegnelse, men skal sættes ind før opgaven * Skriv nummer og navn på bilag

9 * Her har i muligheden for kort at beskrive jeres emne og give et overblik over hvad der er interessant i jeres synopsis * Start bredt. Makro perspektiv for jeres opgave til i kommer til det mikro perspektiv som er jeres problemstillinger. Evt start med at beskrive jeres overodnet problemformuleringer og før læseren igennem jeres problemstillinger. * Husk at beskrive hvor vi er henne, hvornår det drejer sig om og hvad det er vi skal læse * Husk at det er her i skal forfører jeres læser!

10 * Man kan vælge at skrive dette under samme underemne eller skriv et for hver af de tre. * Husk nu at har du ikke brugt teoretiske kilder skal der selvfølgelig ikke stå ”metode, teori og fag” som overskrift….

11 Metode handler om hvordan man vælger at arbejde med sit emner Tilvalg og fravalg Brug af valgte modeller teorier osv Disse kunne være brugt men passer ikke helt… Afgrænsning af emne

12 Undersøger mennesker og samfund via tekster (søger at forstå). Mennesket tillægger deres tilværelse mening – dvs. mennesket er med til at skabe virkeligheden. Menneskets handlinger kan forklares ud fra en forståelse af meningen bag handlingen. Menneskets forståelse er afhængig af tid og rum, altså af menneskets egen placering i historien. Virkeligheden (om mennesker og samfund) kan ikke erkendes objektivt, for forskeren er selv et menneske og dermed subjektiv. Viden opnås derimod gennem forsøg på indlevelse i og forståelse af (menneskeskabte) tekster – dvs. fortolkning. Den hermeneutiske spiral: Man forstår en tekst i sin helhed ud fra dens enkeltdele - og omvendt forstår man tekstens enkeltdele ud fra dens helhed. Fortolkning sker i et stadigt skift mellem tekstens univers og fortolkerens univers. Man har her brugt den hermeneutiske metode

13 * At undersøge et problem i dybden kræver ofte inddragelse af flere fag. (SRP er således et eksempel på et tværfagligt problemorienteret arbejde). * De forskellige fagområder er med til at kaste lys over forskellige aspekter af problemet/virkeligheden så beskriv hvordan i bruger jeres fag * Faglige tilgange til metode * Humanistiske tilgang * Samfundsvidenskabelig tilgang

14 * Dette er alle sprogfag * Kulturforståelse og samtidshistorie kan være i begge grupper (humanistiske og samfundsfaglige alt efter tilgange og emner) Område: Undersøger mennesket og den menneskeskabte kultur – menneskets tanker og ideer. Metode: Fortolkning af tekster/menneskelige frembringelser (”empiri”) ved hjælp af den hermeneutisk spiral. Kildekritik.

15 Modeller til tekstanalyse Sociolingvistik Kommunikationsanalyse Argumentationsanalyse Film- og billedanalyse Reklameanalyse Analyse af websteder Modeller fra andre fag (f.eks. SWOT-analyse fra afsætning eller Hofstedes modeller fra kulturforståelse - bruges i analyse af tekster, film osv.)

16 * Indsamling og udvælgelse af forskellige relevante kilder. * ”Al viden om fortiden bygger på kilder” - kilderne er fag som samtidshistories ”empiri”. * - Eksempler på kilder: Lovtekster, dokumenter, dagbøger, breve, erindringer, taler, historiske fremstillinger/historiebøger.

17 Her er det fagene: IØ, VØ og afsætning Område: Undersøger sociale systemer (herunder økonomiske systemer), menneskelige fællesskaber/samfund. Metode: Indsamling af og fortolkning af ”empiri” (data fra den virkelige verden). Empirien kan indsamles ved hjælp af kvantitative metoder (f.eks. spørgeskemaer, der kan behandles statistisk med en positivistisk tilgang), eller ved hjælp af kvalitative metoder (f.eks. interview eller observationer, som derefter fortolkes med en hermeneutisk tilgang).

18 * Analyse af egne og/eller andres indsamlede data fra den virkelige verden, ”empiri” * - eksempelvis statistisk materiale (”hårde data”), eller taler, dokumenter, interviews (”bløde data”). Kvantitativ metode Behandling af talstørrelser/optællinger eller svar på ”lukkede” spørgsmål i en undersøgelse. Kvalitativ metode Analyse og fortolkning af ”bløde data” - eksempelvis artikler om økonomiske eksperters fortolkning af virkeligheden eller interviews med ”åbne” spørgsmål. Komparativ metode Sammenligning af data/empiri med henblik på at påvise og forklare forskelle og ligheder - eksempelvis sammenligning af økonomiske nøgletal for to lande

19 Kildekritisk metode Bruges i indsamlingen af data - er der tale om relevante og troværdige data? – hvem står bag, er der skjulte hensigter bag disse data/oplysninger? Valg af data: Man kan få det resultat man ønsker

20 Data referer til den kilde du bruger * Kvalitativ data * Kan fx være den skrevne tekst i en artikel * Bløde data * Kvantitativ data * Brug af statistik eller grafer mv. * Hårde data Metode referer til den tilgang du har til dine kilder * Kvalitativ metode * Analyse eller fortolkning af bløde data. Fx en økonoms fortolkning af hårde data * Kvantitativ metode * Behandling af talstørrelser/optællinger eller svar på ”lukkede” spørgsmål i en undersøgelse * Når man altså vælger at bruge de direkte tal mm.

21 * Det er aldrig nok at skrive ”jeg har brugt den kildekritiske metode” i skal forklare hvordan * Det er heller ikke godt nok at skrive i har vurderet at en kilde er troværdig

22 * I dette afsnit skal i kort introducere jeres vigtigste kilder * I skal forholde jer kritisk til jeres kilder * Tænk i nogle af de spørgsmål der er ved kildekritik * Hvem har skrevet kilden (primær/sekundær) * Hvornår er kilden skrevet * Hvorfor er kilden skrevet (hvad vil kilden have dig til at tro og hvorfor) * Hvordan er kilden skrevet (objektiv/subjektiv)

23 Bruges til at bearbejde indsamlet data og derfra forklare økonomiske sammenhænge - eksempelvis handelsteorier, udviklingsteori, indkomstdannelse Samspillet mellem empiri og teori: Teorier kan forklare empirien (virkeligheden) Teorier er på den anden side skabt ved iagttagelser af virkeligheden Eftersom der er dette samspil mellem teori og virkelighed, kan de økonomiske teorier videreudvikles/forandres, nye teorier kan opstå og andre forgå med tiden.

24 * I skal begrunde hvorfor i har valgt den sammensætning af fag * I skal forklare hvordan i bruger fagenes metoder (fx det er ikke en god idé at skrive at engelskfaget bruges til at læse engelske kilder)

25 * Metakommunikation betyder ”kommunikation om * kommunikationen” – at man skriver om, hvordan og hvad man * skriver. Metakommunikation bruges til at hjælpe læseren til at forstå, hvordan opgaven er skrevet/struktureret. * (”Sammenfattende kan man sige, at...”) * -foregribelse af hvad næste afsnit handler om * (”Denne problematik vil jeg behandle i næste kapitel.”) * sammenkædning af tidligere eller senere afsnit * (”Som vi så i kapitel 2 / Som jeg senere vil behandle i...”) * pointering af hvem der taler * (”Det er min pointe, at...”) * understregning af en bestemt sproghandling

26 * Det redegørende afsnit er det første trin i de taksonomiske niveauer (det er ikke her i henter jeres høje karakterer) * Det er generel viden der skal til for at kunne forstå de efterfølgende afsnit og derfor ofte baseret på kilder som leksika, oversigts bøger, fakta sider om lande osv (HUSK masser af fodnoter her og skriv kun relevante ting) * Her handler det om at kunne udvælge de rigtige informationer der har mest relevans * Hvis din problemformulering for eksempel lyder: Hvilke økonomiske konsekvenser vil en udmeldelse af EU have for Storbritannien? vil du i din redegørelse skulle fortælle om hvad EU er og hvad medlemsskabet betyder for Storbritanniens handel og økonomi nu.

27 * John Maynard Keynes kom i 1936 med sit bud på en ny revolutionerende teori om en helt ny økonomisk tankegang, det vi kender som ”Keynesianisme”. I Keynes’ værk ”The General Theory of Employment, Interest and Money.” beskrev han sine idéer og viste midt i den store depression i 1930’erne sit syn på makroøkonomi. Keynes samlede stor interesse om sine idéer og skabte et grundlag for nytænkning blandt andre økonomer, som valgte at følge den keynesianistiske tankegang. Den nye tankegang viste samtidig en manglende tro på den neoliberale og monetaristiske tankegang, om at økonomien er selvregulerende. * Læg mærke til at der ikke bliver argumenteret, men simpelt refereret til hvem personen er, som ren baggrund for hvad denne elev skriver om i sin analyse del

28 * Næste trin i de taksonomiske niveauer er analysen, hvor i skal vise hvad det er i har lært * Her skal i kunne hive det vigtigste ud af jeres kilder/empiri og arbejde videre med det * Når i har fundet de vigtigste elementer skal i kunne sætte det sammen med jeres teorier * Og vigtigst af alt, skal i kunne argumentere for de påstande som er et must i dette afsnit

29 ”Som vi så før, har Kina i år fået overhalet USA med 0,2%, hvilket nu gør Kina til landet med størst købekraft. Noget mærkværdigt er, at Kina kun havde 4,1% af den globale købekraft i 1990. En af grundene til dette er, at væksten i Kina har været enorm i mange år, da de er et ny-industrialiseret land.” ”Dette vil måske have betydning for USA’s økonomiske position, men det er dog vigtigt at betragte at USA’s indbyggertal er under ¼ så stort som hvad Kinas er. Hvilket betyder at den enkelte amerikaners velstand er noget højere end den enkelte kinesers.”

30 * Læg mærke til at der her bliver brugt en henvisning til det der er blevet skrevet i det redegørende afsnit og derefter arbejdet med hvad man kan bruge denne information til. * Påstanden lægger i at Kina er landet med den største købekraft ifølge de tal der skrives * Der bliver dog taget forbehold for andre vigtige faktorer * Plus en undring over udviklingen som der også bliver givet et svar på med brug af økonomiske begreber

31

32 * Der er forskel på disse to * Vurdering: denne del kræver at der kommes frem til et resultat ud fra en diskussion * Diskussion: på baggrund af to modstykkende argumenter lader jeg de professionelle diskutere ved at sætte deres argumenter op mod hinanden * Det er sjældent at der bliver spurgt til din egen holdning og gør der det, skal du altid understøtte dine holdninger til nogen der ved hvad de taler om

33 * Svar på din problemformulering * Beskriv hvad du er kommet frem til i henholdsvis redegørelsen, analysen og diskussionen/vurderingen * Du skal kun fremhæve de vigtigste pointer fra din opgave * HUSK intet nyt i konklusionen

34 * Hvor sætter jeg en fodnote? * Man sætter fodnoten EFTER det man henviser til * Hvornår skal jeg sætte en fodnote? * Citater * Navne – første gang de nævnes * Værker – første gang de nævnes * Tal – hentet et sted fra * Som reference – litteraturhenvisende * Overordnet påstande – alle i den russiske regering er korrupte * Forklarende noter

35 * Bøger * Petersen:2013 s 25 (ved citat – linje 4-8 * Artikler * Børsen: 7/12 2010 * Evt: Børsen: Petersen 7/12 2010 * Internetsider * Poul Nyrup, Denstoredanske.dk 2/12 2015 * Film * ”My fair lady” Spielberg: 2009 60:25

36

37 * Alfabetisk * Se eksempel arket for * Bøger * Artikler * Film * Internetsider

38 * Bilag * Bilag 1 - Antallet af beskæftigede i USA og den årlige udvikling i toppe for beskæftigelsen * Bilag 2 - Offentlig gæld, i pct. Af BNP * Bilag 3 - Gini-koefficienten for husstande * Bilag 4 - Udvikling i den årlige indkomst efter skat * Bilag 5 - Udvikling i den gennemsnitlige indkomst for hustande * Bilag 6 - Distributionen af den finansielle velfærd * Bilag 7 - Udvikling i indkomsten for henholdvis; top 1%, top 5- 1% og top 10-5% * Bilag 8 - Fattigdomsgrænsen