Hvordan håndteres kulturforskelle i danskfagets litteraturundervisning? Dansk I Mange Retninger – et fagdidaktisk møde Helle Rørbech Ph.d. stipendiat, IUP(DPU) Aarhus Universitet

Mellem tekster - en undersøgelse af litteratur, kultur og identitet i danskfaget Forskningsspørgsmål: Hvordan forbindes litteratur, kultur og identitet i danskfaget? curriculum interviews klasserum

Litteratur og kultur i danskfaget national diskurs: kulturarv, fælles referencerammer, globalisering: en trussel, kanon, traditionen, litteraturhistorie multikulturel diskurs: flerkulturelt samfund og klasserum, respekt, ligestilling, globalisering som en positiv faglig udfordring, flerkulturel læseplan, flerkulturel pædagogik Et nationalt, moderne og territorialt kulturbegreb (Kramsch 2006) Forskelle: nationale forskelle (her og i andre lande, dansk kultur og andre kulturer) (etniske, religiøse forskelle) stabile forskelle: hhv. værket og eleven

Styringsdokumenter og praksis –en didaktisk udfordring for dansklæreren? Et spændsningsfelt mellem en national og monokulturel læseplan og litteraturundervisning i flerkulturelle klasserum Forskningsdesignet: styringsdokumenter og fire lærere som (siger at de) medtænker kulturel kompleksitet i deres litteraturdidaktik

Interviews med de fire lærere: flerkulturel didaktik: tekstvalg, genrer, tema, organisationsformer, kommunikationsformer lærernes italesættelser og håndtering af forskelle – fire forskelsstrategier: Det monokrome rum Respekt for forskelle – mennesket og hverdagen Kiasmer, spejle og vinduer Rækker af rum

”Vi” og ”her” (fællesskaber og forskelle) afhængige af konteksten (referenten er ikke stabil) Postmoderne kulturbegreb (Kramsch 2006): praksis, kontekstbestemt – dynamisk forståelse af kultur, flere identiteter, evt. hybride identiteter

Hvordan kan man undersøge, hvordan litteratur, kultur og identitet forbindes i litteraturundervisningen? Tekstes mening? elevens kulturelle identitet? (den nationale og den multikulturelle diskurs) Hvordan gives teksten mening gennem interaktionen i klassen, hvilke læseridentiteter har eleverne adgang til?

Hvilke positioneringsmuligheder åbner lærernes diskursive praksis Hvilke positioneringsmuligheder åbner lærernes diskursive praksis? og hvordan reagerer eleverne på disse muligheder? ”Er der nogen muslimske piger her? ”(Smil, Smilja, Torben Poulsen,1996) ”Hvad betyder titlen?” (”Fristeren”,Mads Brenøe 1993), ”Hvem er jeget?”(”Polterabend”, Jan Sonnergaard 1998) ”På hvilken måde er vi nødt til at ligne hinanden?” (”Jeg civiliserer mig om morgnen”, Kirsten Hammann 1992)

Begivenheder og sammenbrud (poststrukturalistiske analysestrategier Esmark et al. 2005, Stormhøj 2006) Posititioneringsstrategier: tavshed, moddiskurser og retoriske strategier: ironi og humor Positioneringer imellem diskurser og identitets- kategorier (Blackledge and Pavlenko 2004)

Undersøgelsens resultat? Et performativt og kontekstuelt perspektiv på kultur i litteraturundervisningen Se fortolkningsdiskussioner i litteraturundervisningen som forhandlinger af mening, kultur og identitet Hvad betyder teksten? bliver dermed forbundet med spørgsmålet om, hvorfra den (kan) ses? – og hvilke læseridentiteter eleverne har adgang til

et perspektiv på kultur i litteraturundervisningen ikke en litteraturdidaktik, som kan tages med ud i klasseværelset udfordre den nationale og monokulturelle forståelse af litteraturundervisningen, det nationale kulturbegreb, nationale forskelle: dansk vs tyrkisk dynamiske kontekstbestemte forskelle: ”Vi” og ”her” i forhold til forskellige kontekster: diskurser, læsemåder og intertekster (en darwisnitisk vs en religiøs diskurs, en eventyrlig vs realistisk læsemåde, græsk mytologi vs Ringenes Herre)

Undersøgelsens perspektiver: Hvordan positionerer vi eleverne? Hvordan kan forhandlinger af mening og læseridentitet og positioneringer imellem diskurser og forskelle: evt. nuancere læsningen af litterære tekster og samtidig nuancere forståelse af kulturelle fællesskaber og forskelle Danskfagets tekstbegreber, kontekster og læseridentiteter