Laila Ottesen Master i Idræt og velfærd 2006/2007 Kvalitative metoder Laila Ottesen Master i Idræt og velfærd 2006/2007

Kvalitative metoder – en disposition Generelt om kvalitative metoder v/LO Metodeovervejelser ved brugen af observation og interview v/LO Øvelser i grupper v/LO

Bestemte problemstillinger Hvilken metode, man skal vælge afhænger af hvad der undersøges og hvilken type information man ønsker at få ud af undersøgelsen I alle forskningsprojekter foretages der en lang række metodiske valg – det er vigtigt at alle disse valg åbent lægges frem så læserne kan vurdere dem

Evidens!? Stigende politisk krav om evidens, om at alle effekter skal kunne måles – men hvad vil det sige at måle? At måle forstås som i naturvidenskaben, som søger at påvise en årsagssammenhæng mellem to variable Denne variabel tankegang er blind over for, hvad ting betyder for mennesker og hvordan de fortolker deres egen situation

Forskningsmetoder - forskningsdesign I RCT = randomiseret, kontrollet forsøg = En forsøgsgruppe En kontrolgruppe Lodtrækning Blindet = forsøgspersonerne ikke kender til hvad de får af behandling/ikke Formål: afdække om en intervention virker

Forskningsmetoder - forskningsdesign II Kohorte undersøgelser = To eller flere kohorte (større grupper af mennesker) Kontrolgruppe Indsamle så mange basisdata som muligt Formål: afdække om en intervention virker

Forskningsmetoder - forskningsdesign III Kvalitative undersøgelser Casestudier Aktionsforskning Interview (fokusgruppe, dialoggruppe) Observation Brugerpaneler Formål: undersøge hvorfor og hvordan en intervention virker + undersøger hvordan man kan fastholde et resultat

Virker det? Administrative og beskrivende erfaringsopsamling er ikke nok Skal helst være en kontrol eller sammenligningsgruppe Evalueringen skal indtænkes i designet fra start af

Evalueringsdesign Proces-evaluering = organisatorisk planlægning, om arbejdsgange og målgruppeanalyser – sociologer, antropologer, mfl Effekt-evaluering = RCT studier - epidemiologiske og sundhedsøkonomiske metoder

De to klassiske metodiske spor Kvantitativt (positivisme): Hårde data Beskrive et fænomens udbredelse, kortlægge Generalisere Repræsentativt udvalg Store datamængder Statistiske analyser Dokumentation vha tabeller Kvalitativt (hermeneutik): Bløde data Beskrive et fænomens egenskaber i dybden Idealtyper og analytisk generalisering Udvikling af teorier og hypoteser Nøglepersoner Nuancer og individuelle forhold

Troværdig forskning Reliabilitet: Pålidelighed Kan målingerne gentages af andre forskere med samme resultat? Er målingerne foretaget korrekt? Validitet: Gyldighed Har man undersøgt det man sagde man ville undersøge? Har man gjort sit håndværk godt?

Hvad er kvalitative metoders styrker? Forsøger at forstå og fortolke, betydningen af oplevelser og handlinger Ser verdenen gennem de berørte personers øjne Beskriver gruppers opfattelser af sig selv og deres sociale realitet Giver detaljerede og helhedsprægede beskrivelser af den sociale realitet Ser handlinger som resultat af livsverden Den dobbelte hermeneutik (K.Buciek)

Hermeneutik Tager udgangspunkt i vores forforståelse – vores for-domme (livsverden) Vores for-domme udgøres af forskellige holdinger og opfattelser + kendskab + teori Vores samlede sum af for-domme udgør vores forståelseshorisont Vi kan aldrig træde ud af vores forståelseshorisont, men den kan smelte sammen med andres horisonter

Tre hovedtyper af kvalitative metoder Antropologiens: observation Sociologiens & psykologiens: interview Humanioras: Kilde, dokument- og billedanalyse, samt tekst- og diskursanalyse (K.Buciek og H.Olsen)

Om kunsten og håndværket at se! Om observation Om kunsten og håndværket at se!

Hvad er deltagende observation? Observation blandt mennesker i deres egne ”naturlige” omgivelser Der giver indsigt i forskellige sociale kontekster og situationer Der fokuserer på samværsformer, social interaktion og kultur (Kristiansen og Krogestrup)

Hvad adskiller metoden fra den opmærksomme iagttager? Et ikke kendt miljø!? Ingen fælles baggrundsantagelser!? Brug for væsentlig mere tid til at observere Mere systematisk og grundig (K og K)

Fire idealtypiske feltroller Den totale deltager Deltageren som observatør Observatøren som deltager Den totale observatør To ex. Det klassiske antropologiske feltarbejde og Günther Wallraff

”Stranger and friend” Balancere mellem nærhed og distance Going native x etnocentrisme Niels Bohr: forskeren påvirker, iscenesætter eller konstruerer den virkelighed som beskrives gennem forskning. Det centrale spørgsmål er derfor ikke om vi påvirker, men hvad denne påvirkning betyder!

I. Faser og trin i deltagende observation Formålet med undersøgelsen Valg af observationstype: beskrivende, fokuseret eller selektiv observation Afklaring af gruppe som skal observeres Få adgang til feltet (gate-keepers) Etablere et forhold til feltet (nøglepersoner, forskerrolle)

II. Faser og trin i deltagende observation Observere, notere feltnoter og feltdagbog * Evt. interviewe Forlade feltet Analysere data Afrapportere * Se næste PP side

Feltnoter Skriv notater undervejs eller hurtigst muligt efter observationen Noter kan også optages på diktafon Begge typer noter renskrives Feltnoterne bør indeholde beskrivelse og begyndende analyser, men disse bør adskilles (referater x tolkninger) I feltnoterne skal det fremgå, hvad der sker, hvornår det sker, hvem der gør hvad med hvem osv

Feltdagbog Dagbogen eller journalen indeholder Personlige oplevelser, ideer, frustrationer og problemer i forbindelse med observationen Er et vigtigt redskab i analysen mht til den personlige bias

Om kvalitative interview Om kunsten og håndværket at lytte!

Flere typer kvalitative interview Det uformelle interview (samtale) Det faktuelle interview Det journalistiske interview Det terapeutiske interview Det biografiske interview Livsverdens interview Fokusgruppe interview

Livsverden InterView ”Et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener.” Et ”Inter view” er en udveksling af synspunkter mellem to personer, der samtaler om et tema af fælles interesse. (Steinar Kvale)

Det dobbelte perspektiv på det halvstrukturerede livsverdeninterview Billedet kan ses som to ansigter: interviewer og den interviewede og interaktionen mellem dem Billedet kan ses som en vase: der indeholder den viden der konstrueres mellem interviewerens og den interviewedes synspunkter

7 stadier i en interviewundersøgelse Tematisering: formål (hvorfor?, hvad?) Design: planlægning af de 7 faser Interview: interviewguide osv Transkribering: fra tale til tekst Analyse: vælg analysemetode Verificering: reliabilitet og validitet Rapportering: opfylde videnskabelige kriterier, etisk forsvarlig og læseværdig

Interviewet Indhente forhåndsviden Formål Valg af interviewform (hvordan) Valg af informanter Kontakt til informanter (briefing) Ressourcer + det tekniske udstyr Interviewguide Interviewsituationen Debriefing af informanter Analyse, rapportering, osv

Interviewguide 1: et godt spørgsmål Et godt spørgsmål bidrager til vidensproduktionen og fremmer en god interviewinteraktion skal være nemt at forstå, kort og fri for akademisk sprog Begynder med hvad eller hvordan

Interviewguide 2: forskellige typer af spørgsmål Indledende spørgsmål Opfølgende Sonderende Specificerende Direkte Indirekte Strukturerede Tavshed Fortolkende

Fra forskningsspørgsmål til interviwspørgsmål – 2 guider

De 6 analysetrin In beskriver In opdager nye sammenhænge I fortolker under interviewet Det transskriberede interview fortolkes Geninterview Handling

Metoder til interviewanalyse Meningskategorisering Meningskondensering Narrativ meningsstrukturering Meningsfortolkning Ad hoc metoder

Troværdig kvalitativ forskning Reliabilitet: Konsistens i stedet for nøjagtighed (konsistens handler om åbenhed og konkrethed) Validitet: Hvorvidt metoden er i overensstemmelse med det valgte genstandsfelt Knytter sig til valgene undervejs Sandhedskriteriet som kohærens (sammenhæng) og som nytte

Forskningsetik fx SSF-vejledningen fra 1995 Pkt.1. Afhængighedsforhold kan påvirke god forskning Pkt.2. Undgå at volde besvær og krænke personer og befolkningsgruppers privatliv Pkt.3. Fortrolig omgang med oplysninger Pkt.4. Informeret samtykke Pkt.5. Offentliggørelse af forskningsresultater (kikken i kortene)

Øvelse 1.trin: Interviewrollen Evaluer jeres rolle: hvordan var det at være interviewer? Nævn tre ting du/I fandt vanskelige Nævn gerne tre ting du/I havde succes med Evaluer transskribtionsprocessen

Øvelse 2.trin: Interviewanalyse Dele af et af de udskrevne interview analyseres fx via en ”kategorisering” og ”meningskondensering” Evaluer denne proces på samme vis som interviewrollen Gør jer nogle overvejelser over validitet og anvendelse af interview i en opgave