Sociologiske metoder i undervisningsperspektiv

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Nyt rum til læring og udvikling på SDU
Advertisements

Uddannelsesplanen på sporet? Lektor Merete Watt Boolsen, KU Ilimarfik auditoriet, d. 28. april 2010.
Videnskabsteori & metode
Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Metode i AT Religion.
Merete Watt Boolsen SPØRGESKEMA UNDERSØGELSER - fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene UCSF December 2008 UCSF, december 2008.
Dataindsamling og kildebearbejdning
Humanistisk fagsprog Humanistiske fag – dansk, engelsk, tysk, historie mfl. Udgangspunk i ”tekster” Forståelse og fortolkning er overordnet karakteristisk.
UCSF: Spørgeskemateknik og grundlæggende statistik
Reservatet Kapitel 1: Reservatet - Virksomheden som et reservat
Henriette Lungholt Uge Kreative metoder.
Peter Nedergaard: Hypotesetest
Kvantitative metoder
Å.
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Videnskabsteori og faglige metoder
Sammenligning af to grupper – kapitel 7
Teori, begreber, faglige metoder og undersøgelsesmetode
Almen sTudieforberedelse - AT
Samfundsøkonomi 10 Uge 19 gv 4. maj 2009.
Vt-9 kursus program 2. møde
Konference om Almen Studieforberedelse
A Review of Mobile HCI Research Methods Undersøger og review’er forskningsmetoder indenfor feltet ”Mobile HCI” Formål: At få overblik over nuværende praksis.
Teori, metodologi og metode
Hanne-Pernille Stax, ph.d
Principper for tolkning af data og kritisk stillingtagen
Akut medicin – lægevagt
Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab?
Humanistisk fagsprog og læringsstile Dagens program
Hvad er en god evaluering?
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup
Dagens program Præsentation af mig15 min. Præsentation af kurset samt praktisk info (herunder hjemmeside, køb af kompendium m.m.)15 min. Øvelse:
Videnskabsteoretisk køreplan til AT på FG
Hvad er samfundsfag Hvad er samfundsfag Sociologi, politik og økonomi
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
Nogle videnskabsteoretiske retninger
Ulla Eriksen Maj GLOSTRUP KOMMUNE Mainstreaming. Procesguide til interne styringsredskaber. Fokus : Børnemiljøvurderingerne. Hvorfor – hvordan –
2.møde, 1. Time forskning - projektarbejde
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Peter Nedergaard: Hypotesetest
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Videnskabsteori og metode
Hvordan skabes samfundsfaglig viden?
Videnskabsteori & metode
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Kvalitative metoder.
SKABELON.
Metoder og argumentation.  1. Hvilket spørgsmål? 2. Hvordan gå til det? 3. Hvorfor gøre det sådan? 4. Hvad kan gå galt? Videnskabsteoretisk køreplan.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
-En undersøgelse, hvor mange personer stilles de samme spørgsmål med et standardiseret spørgeskema. -Respondenterne er typisk udvalgt som en stikprøve,
Samarbejde mellem matematik og samfundsfag. Disposition Indledning Hvorfor skal vi bruge 2 i samfundsfag? Hvordan kan matematikken bruges? Eksempel. Oplæg.
Lederskab. Hold 3. Betegnelse: Hvis man fjerner alt det, som man troede at vide, men som man endeligt ikke ved, Så er der en kerne af ”Hårde fakta” tilbage.
Kursus: At tænke hovedområderne sammen. Modul: Videnskabsteori og hovedområder Gymnasiets tre faglige hovedområder.
Hvad er AT – almen studieforberedelse
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Kvalitative og kvantitative undersøgelser
Kapitel 5: Tabeller og sammenhænge
Peter Nedergaard: ”Hermeneutik og hypotesetest” 2016
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
Den naturvidenskabelige metode
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Videnskabeligt projekt
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik – hermeneutik
Naturvidenskabelig metode
Eksamen i psykologi Camilla McCuiston.
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Program – dag 2 (11. april 2011) Dag 2:
Videnskabsteori og fagligt samspil Aarhus, januar 2018
Præsentationens transcript:

Sociologiske metoder i undervisningsperspektiv UCC 11. august 2009 Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

JERES OPLÆG 1. videnskabsteori, undersøgelsesdesign og observation 2. spørgeskema-undersøgelser, hypotesetest m.v. 3. kvalitative interviews Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Mit input Indhold Kompetencer Øvelsesforslag ’Udsyn’ – hvordan ser udviklingen ud på felterne? Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Ad 1: videnskabsteori, undersøgelsesdesign og observation Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

”SKYTTEN: Vær helt sikker på, at noget meget dyrt du anskaffer, virkelig er noget, du ikke kan undvære. Økonomien bliver trængt senere ...." B.T., søndag d. 9. august 2009 Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

ER VOLDTÆGTSMÆND SELV OFRE FOR OVERGREB? " .... Undersøgelsen viste en klar sammenhæng mellem fysisk mishandling og incest-overgreb på den ene side og forekomst af voldtægt på den anden. Både fysisk mishandling og incest var hver især forbundet med en fordoblet voldtægtsfrekvens, men når begge typer barndomstraumer var til stede, var der op til en seksdobling af forekomst af voldtægt. Disse resultater støtter den omtalte teori om, at vold overføres fra den ene generation til den andet - ved at det tidligere offer nu optræder som gerningsmand. Supplerende analyser viste imidlertid, at alkoholproblemer og et stort antal seksuelle partnere spillede en betydelig rolle som forbindelsesled mellem barndomsovergreb og voldtægt ...” Kilde: Psykolog Nyt, 25. januar 2002, p. 28 f. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

ØVELSE Hvorfor er der en forskel mellem de to tekster? Hvilken tekst har vi størst tillid til? Hvorfor? Hvorledes kan det begrundes? Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Det videnskabsteoretiske perspektiv lægger op til følgende drøftelser: 1) Hvad er målet med videnskab? 2) Hvad er forskerens rolle? 3) Hvordan er samfundssynet? 4) Hvilke grundprincipper bygger erkendelse på? 5) Hvilke videnskabelige forklaringstyper anvendes? Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

At arbejde med videnskabsteori betyder at reflektere over disse og andre forhold i en videnskab. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Forskningsprocessen har fire trin: 1. Problemstilling, hypoteser og viden 2. Planlægning og design 3. Dataindsamling og datakonstruktion 4. Analyse, konklusion og vurdering Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Problemstillinger, formål, fagteori, metoder, analyseteknikker mv Problemstillinger, formål, fagteori, metoder, analyseteknikker mv. varierer afhængig af det videnskabsteoretiske paradigme (som vi arbejder inden for) Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

GRUNDLÆGGENDE DIMENSIONER kvantitativ-kvalitativ Kvantitav metodik Kvalitativ metodik Teoriers rolle i forskningen (mulighed for at arbejde med hypoteser) Deduktiv Induktiv Epistemologisk orientering (Hvad er accepteret viden?) Positivisme Interpretisme (hermeneutik) Ontologisk basis (Hvad er/hvad eksisterer?) Objektivisme Subjektivisme Konstruktionisme Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

DEDUKTION INDUKTION Test af eksisterende teori ved at bevæge sig fra teori til data Hypoteser af- eller bekræftes Kvantitativ forskning POINTE: MAN KAN ENTEN TESTE EN TEORI PÅ NYE DATA Dannelse af ny teori ved at bevæge sig fra data til teori Der generaliseres på basis af observationer Kvalitativ forskning ELLER OPSTILLE EN NY TEORI PÅ BASIS AF INDSAMLEDE DATA Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

3 paradigmer i metodisk kontekst Positivisme Hermeneutik Kritisk teori Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

POSITIVISME betyder at videnskab bekræftes af sanserne at kendsgerninger indsamles for at formulere love og regelmæssigheder at teoriens rolle er at danne hypoteser, der kan testes at man arbejder objektivt at udsagn skal være objektive (dvs. ikke-normative) Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

HERMENEUTIKKEN betyder at det er vigtigt at kunne fortolke for at kunne forstå at den samfundsmæssige situation skal forstås med den sociale aktørs øjne at erfaringsvidenskaberne giver en (for) ’begrænset’ viden at hypotesetest er muligt med subjektive og kvalitative data Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

KRITISK TEORI indfører endnu en præmis – nemlig at forskningen skal være ’kritisk’ (hypoteser m. ’magt’) at handlinger er bestemt af de faktiske forhold og praktiske muligheder der er et dynamisk samspil mellem samfund og mennesker: mennesket er et produkt af samfundet – og samfundet er menneskeskabt Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

ØVELSE (1) Opstilling af problemformuleringer inden for tre videnskabelige paradigmer: POSITIVISME, HERMENEUTIK, KRITIKSK TEORI (2) Formulering af metodedesign inden for hvert paradigme (3) Valg af data inden for hvert paradigme (4) Valg af analyseteori (5) Formulering af praktiske konsekvenser Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

ØVELSESEKSEMPLER - us. af daginstitution eller skole - us. af familien - us. af børne- og ungdomskriminalitet Se gennemgang af eksempler i kap. 2 i Boolsen, Merete Watt, 2006: Kvalitative analyser – at finde årsager og sammenhænge. Hans Reitzels Forlag Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Observation Observationer foregår, når man går ud og ser på verden. Vi tænker ofte i billeder. DERFOR: BRUG BILLEDER SOM DOKUMENTATION - en strand, en havn, en stue, en legeplads, et undervisningslokale kan være billeder, der kan bruges. - brug fotografiapparatet som notesblok Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Observation som undersøgelsesteknik indblik i forskellige observationsmetoder - direkte – indirekte - strukturerede – ustrukturerede - fordele og ulemper ses i forhold til problem. anvendelse af observationsteknikken i mindre projekter. vurdering af observationsteknikken. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Observation som undersøgelsesteknik indblik i forskellige observationsmetoder - direkte – indirekte - strukturerede – ustrukturerede - fordele og ulemper skal ses i forhold til undersøgelsesproblem. anvendelse af observationsteknikken i mindre projekter (etik og moral) vurdering af observationsteknikken. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

ØVELSESEKSEMPEL Til uddannelsesstart: Hvorfor og hvordan starter de studerende på uddannelsen? Hvilke normer gælder på uddannelsen? kombinér evt. med interviewing Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Til evt. undervisningsbrug Kurt Lewins hypoteser om opdragelse Filmen Metoder – kan fås via Statens Filmcentral www.dfi.dk Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Ad 2: spørgeskema-undersøgelser, hypotesetest m.v. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

SPØRGESKEMA Samfundsforskningens mest anvendte instrument Fokus er på flg. kompetencer: forskellige typer af spørgeskemaundersøgelser, forskellige typer af spørgsmål, konstruktion af spørgsmål, indsamling af data (herunder: hvad må man og hvad må man ikke?) analyse af data. Holder hypoteserne? Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Hvad er en spørgeskemaundersøgelse En undersøgelse af mange personer, der er udtrukket statistisk tilfældigt, fordi formålet ofte er generaliserende. Spørgsmålene er (typisk) overfladiske. Undersøgelsen resulterer i en analyse, der kan være … Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

ØVELSE FITNESS skemaet Omdeling Udfyldelse opsamling Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Typer af spørgeskemaus.: Personligt interview Telefoninterview Postspørgeskema Elektronisk skema Kombinationer Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Forskellige typer af spørgsmål Konstruktion af data (specielt operationaliseringer) Praktiske forhold omkring indsamling af data Analyse af data Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Fra problemformulering til formulering af hypoteser til opstilling af tabeller eksempler Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

OM SVARKATEGORIER OG SKALAER. Svarkategorier danner skalaer – - INTERVAL OG RATIO - ORDINAL - NOMINAL - DIKOTOM Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

SES I SPØRGSMÅL i fitness us.: SKALATYPE BESKRIVELSE SES I SPØRGSMÅL i fitness us.: INTERVAL OG RATIO kategorierne kan rangordnes, og afstanden mellem de enkelte kategorier er lige stor på hele skalaen 2, 10, 11 og 12 ORDINAL kategorierne kan rangordnes, men afstanden mellem kategorierne er ikke lige stor på skalaen 4, 5 og 6 NOMINAL kategorierne kan ikke rangordnes (Udtrykket kategorisk skala anvendes ofte om denne type) 3, 7 og 9 DIKOTOM her er tale om variabler, der kun har to kategorier (“udfaldsrum”) 1 og 8 Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Vedligeholdelse eller forbedring af fysisk form 31 34 Tabe i vægt 33 Tabel 1: Årsager til at gå i fitness centret – univariat tabel Årsag N % Afslapning 9 10 Vedligeholdelse eller forbedring af fysisk form 31 34 Tabe i vægt 33 37 Forøge muskelmassen 17 19 I alt 90 100 Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Tabel 2: Årsager til at gå i fitness centret opdelt efter køn. ÅRSAG MÆND KVINDER abs. % Afslapning 3 7 6 13 vedligeholde fysisk form 15 36 16 33 tabe i vægt 8 19 25 52 forøge muskelmasse 38 1 2 I ALT 42 100 48 Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Tabel 3: Årsager til at gå i fitness centret - ALLE Årsag N % MÆND KVINDER Afslapning 9 10 3 7 6 13 Vedligeholdelse af fysisk form 31 34 15 36 16 33 Tabe i vægt 37 8 19 25 52 Forøge muskelmasse 17 38 1 2 I alt 90 100 42 48 Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

SAMT af bogens hjemmeside, der indeholder flere/andre eksempler Facitliste samt eksempler på test af hypoteser fremgår af bogen: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER – fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. SAMT af bogens hjemmeside, der indeholder flere/andre eksempler http://spoergeskemaundersoegelser.hansreitzel.dk/oevelsesspoergsmaal.html Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

ØVELSE Lille skema (1) udfyld skemaet uden at drøfte spørgsmålene med sidemanden (2) vend papiret om (3) forlad lokalet - pause Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Ad 3: kvalitative interviews Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

KVALITATIVT INTERVIEWs er betydningsfulde, når vi vil forstå processer og sammenhænge. Men interviewkunsten er svær. Derfor lægges fokus på flg. kompetencer: hvordan vælge mellem forskellige kvalitative interviewteknikker? hvordan interviewe, så vi får svar på svære spørgsmål? hvordan analysere kvalitative interviews? hvordan teste hypoteser? hvordan vurdere kvaliteten af et kvalitativt interview? Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Forskellige former … Kvale-interview Most Significant Change – MSC Appreciative Inquiry – AI Kombinationer af forskellige teknikker (mere eller mindre strukturerede spørgeguider) HUSK: problem og formål bestemmer … Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

ØVELSER FORTÆL om en betydningsfuld hændelse i dit professionelle liv Fortæl (definér og beskriv) ’a passionate kiss’ Interview om familie; informantens parforhold og børn Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009

Er det sandt? Triangulér Tænk kritisk Dokumentér Datakonstruktion Bred beskrivelse Overraskelse ”Trust your instinct” (fra kap. 9 i Boolsen, Merete Watt, 2006: Kvalitative analyser – at finde årsager og sammenhænge. Hans Reitzels Forlag) Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk UCC 11. august 2009