Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

Hvad er en Geo-Vejledning ?
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Program 9:30-12:00 P-vejledning 12:00-13:00 Frokost 13:00-14:00 forvaltningsprocedure og sidste nyt om vandprojekter ca 14:00 Kaffe.
Find ioner.
Miljømæssig redegørelse og risikovurdering
Efterafgrøder og miljøet
Større mejetærsker eller tørring!
Konsulent Ole Møller Hansen
Indsatser og vandværker
Variationer i poreluftens forureningsindhold
Rent vand Naturfagenes samspilsmuligheder: Kemi & samfundsfag
Danmarks JordbrugsForskning •Afdeling for Jordbrugssystemer •Afdeling for Plantevækst og Jord •Afdeling for Plantebeskyttelse Danmarks Miljøundersøgelser.
Egedal Kommune: Mette Skougaard Mads Ærtebjerg Nielsen
Vand Problemformulering: Hvordan opfører vand sig?
Til finalen Lidt af hvert Vand I Vand II Reaktioner Opløsninger 100
Vandindvinding og natur
Ældre kontra unge Atypiske sygdomsmanifestationer
Chefkonsulent Leif Knudsen,
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Miljøs prioritering og rangering JordErfamøde den 23. oktober 2013.
Mors’ geologi set med 3000 TEM-sonderinger
Sundhed og vandkvalitet Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen Fremtidens drikkevand.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Fremtidens Drikkevand
C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Copyright © Slide omkring test til TT-gruppemødet
Hvordan ser vandforsyningerne på det fremtidige behov for risikovurdering af punktkilder? Forsyningen, Esbjerg v/geolog Peter Madsen.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
Termisk oprensning af chlorerede opløsningsmidler - hvad er mulighederne og hvordan fastsætter vi målet? Ida Damgaard, 26. september 2013.
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
Komparative oplandsberegninger
Cykelkonference 2005 IDA, 14. oktober 2005 Thomas Krag Mobility Advice.
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Miljøchef, Hans Roust Thysen
Udskrevet d. 28. marts 2015, dias nr. 1 Vejen til vækst Hvad er udbyttepotentialet i vinterraps? v. Planteavlskonsulent Torben Føns.
Mulighed for at udpege arealer med særlig risiko for pesticidudvaskning Projektgruppe: DJF: Ole Hørbye Jacobsen, Sven Elsnab Olesen GEUS: Erik Nygaard,
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Industriens syn på de varslede glyphosatrestriktioner
De nyeste resultater om glyphosat og grundvandet
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Kommunernes behov (for pejledata og potentialekort) til planlægning og administration. Miljøingeniør Jens Christian Roesen Nielsen, Hjørring Kommune. Geolog.
Fra beregnet lertykkelse til sårbarhed - problemstillinger og mulige løsninger Flemming Jørgensen, Vejle Amt og GFS og Peter Sandersen, Watertech.
Råstofindvinding under grundvandsspejlet –
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Beskyttelse af grundvandsressourcen mod punktkilder - Status, prioritering og samarbejdsmuligheder GrundvandERFAmidt, 31. maj.
Hvor dyrt har det været?. SIDE 2 En normal vinter… En normal vinter: 100 udkald til saltning – primært mod rim/frysende våde veje 170 timers snerydning.
Julie Chambon1, Philip J. Binning1, Ida Damgaard1, Mette M
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Geo-regioner for Fosfor i grundvandet Per Nyegaard - Hydrologisk afd. GEUS 0.15 mg/l MAC for drikkevand.
Hydrologisk model - GEUS KIMONO JordERFAmidt.
Jordflytninger Kortlægning af knust asfalt
Hvordan påvirker klimaændringer vandbalance og grundvandsstand? Torben O. Sonnenborg Hydrologisk Afdeling GEUS.
Glyphosat og AMPA genfundet i 15 anlæg ud af 28 undersøgte. 4 anlæg nedlagt + 8 inaktive = 12 anlæg ikke i drift i 2005 => ca. 30% af de tidligere.
Fremkommelighed, trafiksikkerhed, miljø og økonomi Strategi for vintertjeneste Freddy Knudsen, Vejdirektoratet.
EnviNa Erfamøde om indsatsplan for gundvandsbeskyttelse 1-2. februar Pesticidindsatser i Sønderborg Kommune Henrik Züricho.
Grundvandskortlægningen skal danne grundlag for en målrettet beskyttelse af grundvandet, så drikkevandet fortsat kan baseres på en simpel rensning af grundvandet.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Kulfiltre i praksis Hvorfor, hvordan og hvor længe, illustrerede ved Bagsværd Vandværk Bo Lindhardt, Chef for Vand, Nordvand (Novafos efter 1.7)
Danmarks Naturfredningsforening
Grundvandsstrategi I Region Midtjylland.
Eftervirkning af jordpakning på plantevæksten
20. april 2018 Foto: Jens Nygaard Olesen, SAGRO
20. september Udvalgsmøde
01/01/2019 Hvordan bruges miljøportalens data i rådgivende virksomhed ? Maria Douglas Stilling.
Præsentationens transcript:

Er vejsalt et problem for grundvandsressourcen? Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, AU Birgitte Hansen, GEUS Flemming Damgaard Christensen, Rambøll Alternative title slide. Image size: 7,94 cm x 25,4 cm

UDENLANDSKE ERFARINGER MED VEJSALT I Nordamerika betragtes chlorid fra vejsalt som et kritisk forurenende stof, som forårsager >250 mg/L i grundvand Vandkvaliteten i ca. 43 % af de finske grundvandsområder er i risiko pga. vejsaltning. I Sydsverige er grundvandet påvirket af vejsaltningen, og dette er årsagen til et regionalt stigende kloridindhold. Der kan fokuseres på chlorid Content slide, with 4 images Content slide, two columns with 4 images. Image size: 5,43 cm x 5,11 cm

CHLORID I GRUNDVANDET i DK Der er en udbredt opfattelse, at klorid i grundvand alene stammer fra nedbøren, lossepladser o.l., saltdepoter, gødning, indtrængende havvand og residual saltvand. Sporadiske iagttagelser af >250 mg Cl/L som stammer fra veje Problem på Frederiksberg? I Danmark mangler vi en samlet vurdering af hvad klorid fra vejsaltning betyder for kvaliteten af vores grundvand. 600 mg/L 30 mg/L 10 mg/L

BAGGRUND OG DANSKE ERFARINGER Vurdere risikoen ved glatførebekæmpelsen for grundvandet i DK vha. tidsserier, GIS analyser, metoder til kildesporing vha. kemiske forhold og modellering i værkstedsområde Relevant for Vandplaner og Grundvandskortlægning Finansieret af 5 af Miljøcentrene (ikke afsluttet endnu) Content slide, two columns with 2 images. Image size: 5,43 cm x 10,79 cm

ÅRSAGER TIL SALT I GRUNDVANDET Mange bække små...

CHLORID I GRUNDVAND – VIDEN I DAG DGU, 1995

CHLORID I GRUNDVAND (<30 mg/L)

CHLORID I GRUNDVAND (30-75 mg/L)

CHLORID I GRUNDVAND (75-125 mg/L)

CHLORID I GRUNDVAND (125-250 mg/L)

CHLORID I GRUNDVAND (250-600 mg/L)

ÅRSAGEN TIL FORHØJET SALTINDHOLD Content slide, two columns with 3 images and caption. Image size: 5,43 cm x 5,11 cm Grundvand >80 m u.t.

Tidsserieanalyse Ikke en triviel opgave med data som er ikke-ækvidistant fordelt i tid og rum!

KAN JUPITER DATABASEN BRUGES? 3% af data 20% af data

Modellering for et værkstedsområde - Vestegnes Kommuner Klorid: Potentielle kilder Opstille kildestyrke model Kalibrering af numeriske model Prædikative simuleringer Fortsættelses af nuværende forbrug Reduceret forbrug Reduceret forbrug i sårbare områder Betydningen af klimaændringer Content slide Content slide

Klorid Glostrup-Hovedvandværket Skrivekridt: Forhøjede kloridindhold er sammenfaldende med forhøjede fluorid og bor indhold. Na/Cl forholdet er identisk med havvand Diffusion af salt fra matrix er den mest sandsynlige kilde. Danienkalk: Forhøjede kloridindhold er ofte sammenfaldende med forhøjet sulfatindhold Kloridpåvirkning fra terræn kan være en væsentlig kilde Fluorid Klorid Sulfat Klorid Hvidovre Vandværk

Klorid udviklinger i indvindingsboringer

Klorid udviklinger i indvindingsboringer

Saltbelastningskort Veje og stier er inddelt i klasser. Primære veje (Vejklasse I & II). Sekundære veje (Vejklasse I og IV inkl. private veje). Vejsaltforbruget i tons for Vestegnens kommuner. Placering af punktkilder: Saltlagre, sne-deponier, kunstgræsbaner mv. Vejsaltforbruget for Statens og amternes forbrug i både tons og kg/m2 vej. (www.vinterman.dk ) Svært at estimere forbruget på de enkle veje. Belastningskortet er derfor vurderet alene på basis af primære og sekundære veje/stier. Information om spredningsmetoder og våd- eller tør-saltning er ikke indgået i vurderingen

Saltbelastningskort

Kildestyrke Saltforbrug i tid og sted- Sammenholde Vestegnen med Statens forbrug Vejsaltsforbrug pr m2 vej Vejklasse sammenholdes med vejbredder (f.eks.: TOP10DK) Tidsserie med saltforbruget fordelt på veje.

Tab til grundvand? Spørgsmål som modellen måske kan svare på Har vi nået en stationær situation efter 30 år med saltning ? Hvad sker der, hvis forbruget reduceres til 75 %, 50 % 25 % og 0 % af det ”nuværende” forbrug Hvad sker der, hvis forbruget reduceres på særlige følsomme områder (kort transporttid til indvindinger)

VEJSALT OG GRUNDVAND - KONKLUSIONER Salt grundvand fortsat stort problem ved kyster og i dybden Fulde effekt af vejsalt senere Chlorid sandsynligvis regionalt stigende på Østsjælland: min. nedefra og vejsalt Vejsalt lokalt problem i Jylland og på Fyn Bromid kan bruges til kildeopsporing i boringer Modellering på kildepladsniveau nødvendig for risikovurdering inkl. ALLE chlorid kilder Mange bække små...