Dansk fødevaresikkerhed i verdensklasse?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

Hvordan kommer du ind/ud af stalden uden smitte?
Alternativ forside, hvis du ikke vil have alle 10 grunde med 
Egenkontrol.
Oksekød kan vi ikke spise længere - Kogalskab!. Kyllinger kan vi ikke spise længere - Fugleinfluenza!
”Spis mindre kød. Produktion af kød er en af de landbrugsvarer, der udleder mest CO2. Oksekød mest, dernæst svinekød og så fjerkræ”. Kilde:
Ressourceoptimering og vurdering af kemi i produkter – To værktøjer Maria Strandesen FORCE Technology ReThink Business/Region Midtjylland 29. nov 2012.
Svømmebadsregler og undersøgelser for at forbedre regelgrundlaget Linda Bagge By- og Landskabsstyrelsen.
”Roskildesyge” - infektion med norovirus
Salmonella-bekæmpelse
Hvad er afgørende for klassificeringen som lægemiddel
Målsætninger på klima- og energiområdet
- En kompleks sårtype hos den akutte traumatiske patient.
Risikohåndtering af norovirus
Arbejdsglæde eller sygefravær
Temadag om norovirus torsdag den 23/ på KolleKolle
Hvad er mikroorganismer?.
Oksekød vi ikke spise længere - Kogalskab!. Kyllinger kan vi ikke spise længere - Fugleinfluenza!
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Virksomhedsnetværket: Kvinder i ledelse, Jyske Bank
Forebyggelse – en del af løsningen eller en del af problemet ?
Sønderjylland i verden – Globale udfordringer og lokale kompetencer Hvordan er de danske uddannelser rustet til globaliseringskapløbet.
Punktforurening af grundvand – Danske eksempler (1)
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Sundhed og vandkvalitet Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen Fremtidens drikkevand.
21/09/2006 BEDRE HYGIEJNE I DANMARK 2006 SLIDE 1 KONFERENCE OM BEDRE HYGIEJNE I DANMARK 2006 Morten Rønager Formand for erhvervssektionen i SPT Adm. direktør.
Ren innovation, bedre hygiejne
og hvad kan vi bruge det til? v/Eva Nautrup, Rose Poultry A/S
Mikroorganismer og anden forurening
Seminar mandag den 29. oktober 2007: Nanoteknologi – er der risici for sundhed og miljø? Hvordan skal det reguleres i Danmark og EU? Hvad siger forbrugerne.
Kontrol af kosttilskud – indhold og anprisninger
Udviklingen i pesticiders belastning af miljøet i perioden Kim Gustavson, DHI
edgemo summit Session: ”Skomagerbackup”
Seminar om Planteværn 25. januar Scandic Hotel, Kolding Hvad skal vi gøre bedre i 2007? v. Planteavlskonsulent Jan Marx Rasmussen, LRØ.
Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent Carl Åge Pedersen. Landsformandsmødet i Vissenbjerg den 3. april 2014 v/ Chefkonsulent.
1 Definition: ”Teknisk bistand omfatter enhver form for bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Greenkeeper ERFA-gruppe Golfens Grønne Regnskab - Et godt formidlingsredskab!
Vis hjælpelinjer som er en hjælp ved placering af billeder 1.Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
1. BERETNING VED FORMAND OLE KJÆR 2 GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER IKKE Man skal stoppe, mens legen er god! Hvor blev den gode idé af? En mavepumper til vores.
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Rådgivning og forebyggende indsats, herunder mærkning af midler Specialkonsulent Jens Erik Jensen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.
Oksekød kan vi ikke spise længere -
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet.
Driftsøkonomiske Muligheder for en Reduceret Pesticidanvendelse Indlæg på 1. Danske Planteavlskongres 2004 Jens Erik Ørum FØDEVAREMINISTERIET FØDEVAREØKONOMISK.
Hvad kan vi med bioteknologi, som vi ikke kunne før? Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Plantekongres 2006.
Steen Randers Knudsen, Kornkvalitetschef Dyrkningskrav til korn – en nødvendighed ?
Velfærd i økologisk svineproduktion Hvor langt er vi. Tove Serup d. 30
Planteproduktion 2004 Pesticidplan Per Kristensen Handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler (1987) Pesticidhandlingsplan.
Ole Knudsen Coop Norden AB Food Varesikring 10. januar 2006 Plantekongres.
1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Skal strobiluriner fortsat bruges i hvede? Danske og udenlandske erfaringer.
Ukrudtsmidler i søer og vandløb
Perspektiver for husdyrproduktion i Danmark
Fungicidresistens - status Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning.
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014.
Præparatkendskab Sundhedsstyring Lægemidler til produktionsdyr Antibiotika Vacciner Parasitmidler Hormoner Zinkoxid Smertestillende.
Præparatkendskab SUME Lægemidler til produktionsdyr Antibiotika Vacciner Parasitmidler Hormoner Zinkoxid Smertestillende.
Anbefalet saltindtag Kvinder 6 g Mænd 7 g På længere sigt er målet 5-6 g Nedre grænse for indtag 1,5 g salt Kilde: Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004.
Danmark er mere afhængig af omverden end omverden er af Danmark Energiens Topmøde 2014 Charlotte Søndergren Dansk Energi.
Fødevareøkonomisk Institut, 2007 Fremtidens vindere Teknologi, viden og vækst Søren E. Frandsen Fødevareøkonomisk Institut.
Hvor giftige er Fusarium-toksiner for grise?
Plantekongres 2005 Hvad betyder tungmetaller for jordkvaliteten?
d. 29. oktober 2015 Direktør Bjarne Hastrup
Fodring, husning og pasning
Hygiejne 3.
Oksekød vi ikke spise længere -
Indsatser, der virker 20 veje til at bruge mindre antibiotika
Præsentationens transcript:

Dansk fødevaresikkerhed i verdensklasse? Konference om ”Bedre hygiejne i Danmark 2006” Christiansborg, den 21. september 2006 Dansk fødevaresikkerhed i verdensklasse? Erik Bisgaard Madsen Viceadministrerende direktør Danish Meat Association

”Dansk fødevaresikkerhed i verdensklasse” Hvad er god fødevaresikkerhed? Hvordan måles og dokumenteres fødevaresikkerhed? Fødevarekædens robusthed Forbrugernes opfattelse af kød og æg Fremskridt for enhver pris? Er høj fødevaresikkerhed lig høj sundhed? Hvor er Danmark på karakterskalaen?

Hvad er god fødevaresikkerhed? - 1 Fravær/lav forekomst af smitstoffer: bakterier, parasitter, virus m.m. Fravær af lægemidler, fx antibiotika, hormoner Fravær af kemiske gifte, fx dioxin, pcb, sprøjtegifte Fravær af tungmetaller, cadmium, bly Fravær af fysiske fremmedlegemer: knoglesplinter, plast, metalstumper herunder kanyler, hår og papir.

Hvad er god fødevaresikkerhed? - 2 Dokumenteret fravær alene i fødevaren i Danmark Dokumenteret fravær i hele produktionskæden Dokumentation for importerede fødevarer

Stor forbedring af fødevaresikkerheden De nationale salmonellahandlingsplaner har bevirket et kraftigt fald i salmonellaforekomsten i kød fra svin og slagtekyllinger samt æg Produkt % positive før hand-lingsplan % positive i 2006 (halvt år) Kyllinge-kød 80 2 Svinekød 7 1 Høns (flokke) Kilde: Fødevarestyrelsen

Færre salmonellatilfælde hos mennesker i Danmark – 1988-2005 Kilde: Dansk Zoonosecenter

Antibiotika-resistente salmonellatilfælde hos mennesker Fordelt på danske tilfælde og udenlandske fødevarer/rejsetilfælde Resistens- niveau DK – salmonella- tilfælde (%) Import - salmonellatilfælde (%) Fuldt følsom 73 14 Resistent 22 10 Multiresistent 5 66 Kinolonresistent Kilde: Annual report on zoonoses in Denmark, 2005

Ingen reststoffer i dansk svinekød - 2005 Reststoftype Antal prøver Antal positive Antibiotika (slagtesvin) 19.912 Hormoner m.m. 6.364 Pesticider m.m. 262 Tungmetaller 55 Kilde: Fødevarestyrelsen

Overvågning af reststoffer i dansk oksekød og slagtekyllinger - 2005 Antal prøver Antal positive (%) Oksekød 2.415 1 (0,04) Slagtekylling 877 Kilde: Fødevarestyrelsen

Ingen forurening i produktionskæden i Danmark Godt styr på hele produktionskæden fra foder til slutprodukt God produktionsetik følges og respekteres Ingen skandalesager i Danmark med fx dioxin og hormoner

Krav til fremtidens fødevaresikkerhed Fødevaresikkerhed er en selvfølge Er nær 0-forekomst af salmonella og campylobacter realistisk i dansk kød? Vil vi have nær 0-forekomst for enhver pris? Forbrugeraccept af metodevalg er vigtig! Cost-effect-vurderinger i beslutningsgrundlag

Salmonella i dansk svinekød Kilde: Annual Report on Zoonoses in Denmark, Dansk Zoonosecenter

Hvilken strategi skal vælges? Optimering af hygiejniske slagteprocesser Dekontaminering med kemiske hjælpestoffer Dekontaminering med rent vand/damp

Strategi for svinekød Scenarie 1 - Løbende optimering Løbende optimering af hele slagteprocessen reducerer forekomsten af sygdoms- bakterier på kødet God effekt over tid Arbejdskrævende Cost-effect: Middel

Strategi for svinekød Scenarie 2 - USA-modellen Anvendelse af kemiske hjælpestoffer Klor, organiske syrer, enzymer Kraftigt reducerende effekt Dekontaminering med vand + kemi = størst effekt Forbrugeraccept? Cost-effect: høj

Strategi for svinekød Scenarie 3 - Forskningsindsats Dekontaminering med damp eller rent vand Forventer kraftigt reducerende effekt ”Ren” teknologi Cost-effect: høj Høj forbrugeraccept

Dansk undersøgelse om tillid til svinekød – 2004 Kilde: Jysk Analyse A/S

Danske forbrugeres holdning til dansk og udenlandsk svinekød Meget eller alvor-ligt bekymret for: Dansk Polsk Spansk Tysk Hormoner og antibiotikarester i svinekød 5 15 13 10 Salmonella i svinekød 2 11 6 Kilde: Jysk Analyse A/S

Er lavt salmonellaniveau i fødevarer = få smittede mennesker? Sverige og Norge har i årtier haft et nær 0-niveau af salmonella i produktionskæden Sverige og Norge har importkontrol af kød Danmark har reduceret forekomsten af salmonella i produktionskæden de seneste 10 år Hvordan er humansituationen over tid i de 3 lande?

Salmonellatilfælde i Norden Antal tilfælde/100.000 indbyggere Kilder: Norsk Zoonosecenter Dansk Zoonosecenter Smittskyddsinstituttet

Salmonellasmitte i Norden – Nu og i fremtiden Sverige har et højere antal registreret syge end Danmark Norge og Danmark på samme niveau Norge og Sverige burde have langt færre salmonellasyge mennesker pga. 0-forkomst i egne fødevarer samt importkontrol

Salmonellasmitte i Norden – Nu og i fremtiden Mulige årsager og sammenhænge En mere intens overvågning af befolkning i Sverige og Norge? En mere følsom befolkning pga. manglende immunisering? Vil vi se samme situation i Danmark om 10 år? Hvor langt kan Danmark nå ned i forhold til nu?

Konklusion Salmonellaforekomsten er reduceret drastisk Kemiske reststoffer udgør ikke en risiko i dansk kød Yderligere reduktion af salmonella afhænger bl.a. af, hvilke metoder det bliver tilladt at anvende Dansk fødevaresikkerhed er i verdensklasse, og vi vil arbejde for fortsatte forbedringer