Det narrative og narrative undervisningsformer.

DET NARRATIVE – Hvad er det ? FORTÆLLING: fortælling i en snæver forståelse. bevidst – genrekonventionel – fiktion. F.eks. Nu skal i høre en god historie… DET NARRATIVE: fortælling i en bred betydning. Ubevidst – struktur – virkelige hændelser. En fortællestruktur bag ved noget vi ikke umiddelbart forbinder med en fortælling. Den narrative vending: Ny bevidsthed om fortællingens betydning indenfor de humanistiske fag fra 1980erne og frem. F.eks. Narrativ psykologi, narrativ organisationsteori, identitet som narrativ konstruktion, professionsfortælling osv.

Hvad kendetegner fortællingen. Fortællingens grammatik. 1. Person. 2.Handling eller aktivitet. 3. Rammer eller forhold. 4. Mål. 5. Midler. Den basale grundfortælling omfatter en person der handler for at opnå et bestemt mål i nogle bestemte rammer ved hjælp af bestemte midler. PLOT og emplotment: Problem, konflikt eller modsætning…. Plot rummer et værdisæt. Hvad er godt/ondt. ”Kanon”

Hvad kendetegner fortællingen. Tid og årsag. Fortællingen ordner hændelser i tid og årsag så de giver menneskelig mening. Natur tid: hændelser uden mening. (historisk tid) Hændelse a. b. c. osv. kongen døde og dronningen døde.. Fortællingens tid: hændelser med menneskelig mening. (fortalt tid) Hændelse A. b. C. osv. kongen døde og dronningen døde af sorg.. Paul Ricoeur: Mennesket bruger fortællingen til at give den historiske tid en menneskelig mening… Natur tid som f.eks. kalender og generationsrækkefølgen, bliver ”pakket ind” i myter, historier, højtider eller ritualer.

Hvor kommer det narrative grundskema fra ? Perception af menneskelig adfærd har narrative træk (vi opfatter hændelser som intentionelle) Skemaer og scripts rumme narrative grundelementer Små børn viser tidligt en narrativ kompetence Script-teori: En ”drejebog” for bestemte hændelsesforløb. ”og så”.. ”og så”.. struktur Fra 14 måneder .. Restaurant- script, Fødselsdags-script, ”besøg hos lægen” script osv. Bevægelses-skema. Udgangspunkt – vej – mål skema. (Source-path-goal scheme) At bevæger sig fra et sted til et andet med et bestemt mål..

Fortælling som undervisningsform. Traditionel forståelse: Knyttet til fag som Historie og Kristendom. Knyttet til en deduktiv undervisningsform. Den historiske fortælling. Fokus på national identitet. (dem/os) Fortælling som middel til en bestemt kristen og national opdragelse. Kritik af fortælling som undervisningsform Den progressive pædagogik: barnecentreret og fokus på selvaktivitet – fra det materiale mod det formale.. Kritik: National opdragelse – det deduktive – uvidenskabelig.

Fortælling som undervisningsform. Fortællingens renæssance: Hvorfor ? Ideologisk: Det nationale og kulturarv – ”folkets fælles kulturelle erfaringer” Fortælling som modvægt til moderniteten og de store fortællingers død. Fortælling som et grundtræk ved den menneskelige erkendelse og tænkning (det narrative) Moderne forståelse: Fortællingen for sin egen skyld.. (narrativ bevidsthed) Fokus på det brede fortællebegreb og fortællingens form Pædagogiske dilemmaer: Narrativitet versus objektivitet. Fiktion versus virkelighed.

Tre bud på narrative undervisningsformer. 1. Kieran Egans tanker om Undervisning som fortælling.. Grundtanker: Fokus på det narrative som barnets erkendelsesform. Små børn forstår fortællinger og fortælling kan ses som et redskab barnet bruger til at ordne verden med. Ikke højtlæsning af eventyr,(fortælling) - men fortælling som form overført på temaer og projekter man arbejder med i undervisningen. (det narrative) Opgør med ad hoc princippet bag undervisning af børn.(nærhedsprincippet) F.eks. fra konkret til abstrakt. Kritik af Piaget. Kritik af den traditionelle fokus på logiske og matematiske aspekter ved læring. Grundlæggende hypotese: 1. I sin forståelse af eventyret viser barnet en evne til at forstå abstrakt tænkning. F.eks. indebærer Askepot at man forstår abstrakte modsætninger. godt og ondt, osv. 2. Ved at lægge denne fortælleform over på andre emner end eventyr, kan man fremme børns læring.

Den mytiske planlægningsramme Fortællemodellen som didaktisk model. Find det væsentlige. Hvad er det vigtigste i emnet ? Hvorfor er det vigtigt for barnet ? Hvad kan i dette emne kan spille på barnets følelser ? Find binære modsætninger. Hvilke slagkraftige binære modsætninger kan bedst illustrere emnets betydning ? Organiser indholdet i en fortælleform. Hvilket indhold kan bedst illustrere de binære modsætninger og dermed give en nøgle til emnet ? Hvilket indhold egner sig bedst til fortælleformen ? Afslutning. Hvordan kan man bedst løse den dramatiske konflikt som er indbygget i de binære modsætninger ? I hvilken grad skal nuanceringer og mellemformer mellem disse modsætninger trækkes frem ? Evaluering. Hvordan kan vi vide om barnet har forstået emnet, indset emnets betydning og lært indholdet ?

Tre bud på narrative undervisningsformer. 2. Livshistorie og identitetsdannelse. Livshistorier hvorfor ? Identitet som en narrative konstruktion Modernitetens udfordring: identitetsdannelse bliver ”selvets refleksive projekt ” Løsning: Skabelse af livshistorier som pædagogisk projekt (narrativ pædagogik.) Livshistorier hvordan ? Hjælpe barnet med at se sig selv som en del af en meningsfuld fortælling… F.eks. Livstræet, Livshistoriebog eller Livslinje Identitet som historiebevidsthed.

Tre bud på narrative undervisningsformer. 3. Storyline-metoden. Grundelementer i en storyline STORYLINE Tid Sted Personer Hændelser Nøglespørgsmål Nøglespørgsmål Storyline Nøgle- spørgsmål Aktivitet Organisation Materialer Produkt Faglige intentioner Overskrifter spørgsmål der holder læreprocessen i gang. Hvad skal der foregå? Hvordan skal eleverne arbejde Hvilke materialer er der brug for? arbejdsprocessen munde ud i? færdigheder kundskaber holdninger Hvorfor storyline ? Tværfaglighed, projektarbejdsform, kreativitet, erfaringspædagogik. Storyline-metodens fortællebegreb ?

. Litteratur: Om det narrative og den narrative vending. Marianne Horsdal: Livets fortælling. Borgen 1999. Peter H. Christensen. Det Narrative. Kroghs Forlag.1997. Om fortælling som undervisningsform: Edith Aller. Fortælling som undervisningsform. Gad & Grafisk 1995. Om fortællemodellen som didaktisk model. Kieran Egan: Undervisning som fortælling. Ad notam –Gyldendal 1996. Kieran Egan: Evolution og Læseplan. Gyldendals Lærerbibliotek 2003. Om Livshistorier, identitet og fortælling Marianne Horsdal. Livets fortællinger. Borgen 1999. Birthe Juhl Clausen. Narrativ pædagogik. Semi-forlaget 2004 Kenneth Gergen. Virkelighed og relationer. Dansk psykologisk forlag 1997 Om storyline-metoden. C.Falkenberg og E.Håkonsen. Storylinebogen. Kroghs Forlag. 2000 Per Nytrup(1995) Den skotske metode, tid og historie. Historie og samfund.s.18. nr.3 1995 Birgit Knudsen(1995) På Rejse med Columbus. Historie og samfundsfag. Nr. 2 1995. .