Kan man stole på tillid? Tillid på det sociale område Tillid generelt Eksistensetisk tillid Tillid som spil og beslutningstagen Systemteoretisk tillid - og mistillid Dydsetisk tillid

Tillid kan være en relation til: Tillid generelt Tillidsbegrebet Tillid afhænger af, om man tror, den anden kan og vil honorere den udviste tillid i forhold til de givne omstændigheder. Tillid kan være en relation til: sig selv (selvtillid) andre f.eks. aftaler og løfter regler og institutioner f.eks. trafik og marked viden og erfaring f.eks. naturlove og smerte

Eksistensetisk tillid Tillid i relationer Tillid er et begreb, der beskriver relationen mellem to parter f.eks. borger og socialarbejder. Tillid kan forstås som en indstilling til livet og andre mennesker: At man vover sig frem, udleverer sig selv til den anden og derved risikerer, at den anden får magt over en. Gabriel Marcel ”The Philosophy of Gabriel Marcel” 1962

Dialog som betingelse for eksistensen af selvbevidste personer. Gabriel Marcel ”The Philosophy of Gabriel Marcel” 1962 Eksistensetisk tillid Dialogens tre trin Dialog som betingelse for eksistensen af selvbevidste personer. 1) ”en eller anden for mig” (tale sammen) 2) ”et du for mig” (samtale) 3) ”du og jeg er et vi” (dialog)

Tillid, dialog og selvforhold et du for mig Eksistensetisk tillid Tillid, dialog og selvforhold et du for mig Vores perspektiv brydes, et du trænger sig på, som vi må forholde os til. Gennem den anden afdækkes vi for os selv. Den anden person bringer os frem for os selv. du og jeg er et vi Gennem dialogen bliver vi os selv. Vores perspektiv overskrides først, når den anden bliver et du over for mig. Gabriel Marcel ”The Philosophy of Gabriel Marcel” 1962

Tillid som mål eller middel? Eksistensetisk tillid Tillid som mål eller middel? Tillid er etisk set bærende for relationer: selve grundlaget og udspring for etiske handlinger. Tillid er eksistentielt set en livsindstilling: en forudsætning for selvforholdet, hvor vi bliver os selv gennem dialog med andre. Tillid kan i det sociale arbejde både være en forudsætning for ”resultater” og et resultat i sig selv. Tillid i socialt arbejde er ofte et mål i sig selv, ikke et middel for noget andet (resultat) – tillid for tillidens egen skyld.

1) en handlende aktør, der har et valg mellem forskellige Fisk nu (1 fisk per dag) Tillid som spil og beslutningstagen Valgsituationen 1) en handlende aktør, der har et valg mellem forskellige 2) alternativer eller strategier med forskellige mulige 3) konsekvenser eller udfald, som aktøren tillægger 4) værdier (aktørens præferencer) Fra selvtillid og individuel rationalitet til tillidsspil og strategisk tænkning. spyd net Fisk på sigt (4 fisk per dag) John von Neumann & Oskar Morgenstern ”Theory of Games and Economic Behaviour” 1944

Tavs Tilstå Tavs 3,3 1,4 Tilstå 4,1 2,2 Tillid til andre (4,1) tilstå og vidne mod den anden, og den anden forholder sig tavs = laveste straf (1,4) forholde sig tavs, og den anden tilstår og vidner mod dig = højeste straf (3,3) forholde sig tavs, og den anden forholder sig tavs = lav straf (2,2) tilstå og vidne mod den anden, og den anden tilstår og vidner mod dig = høj straf Tavs Tilstå Tillid som spil og beslutningstagen Tillid til andre Fangernes dilemma: Hvis fangerne har tillid til hinanden, er tavshed den rationelle beslutning (3,3). Hvis fangerne har mistro, vil tilståelse være den mest rationelle (2,2). Tavs 3,3 1,4 Tilstå 4,1 2,2 R. Duncan Luce & Howard Raiffa ”Games and Decisions: Introduction and Critical Survey” 1957

Holde Bryde Holde 3,3 1,4 Bryde 4,1 2,2 Hvis fangerne har tillid til hinanden, vil at holde løftet være den rationelle beslutning (3,3). Hvis fangerne har mistro, vil at bryde løftet være mest rationelt (2,2). Holde Bryde Holde 3,3 1,4 Bryde 4,1 2,2 Tillid som spil og beslutningstagen Aftaler og løfter Fangernes dilemma II R. Duncan Luce & Howard Raiffa ”Games and Decisions: Introduction and Critical Survey” 1957

Rationalitet og risikovurdering Tillid som spil og beslutningstagen Rationalitet og risikovurdering Graden af tillid indgår i beregningen af valgmuligheder (strategier), deres mulige udfald og værdi. Strategisk rationalitet kan være i konflikt med eksistentiel og etisk tillid: Hvis parterne har tillid til hinanden, er den rationelle beslutning den, hvor man tager højde for tilliden og gengælder den. Hvis parterne ikke har tillid til hinanden, er den rationelle beslutning den, hvor man tager højde for mistilliden og gengælder den. At vælge den etisk gode tillidsfulde handling eller tage det eksistentielle spring i tillid i situationer med mistillid, er at opfatte som irrationelle beslutninger.

Strategisk tillid og mistillid nedrust,fred = bedre samfund Kommunisme/kapitalisme Krig Nedrust Fred Bedre samfund Død Ikke nedrust Krig Fred Status quo Tillid som spil og beslutningstagen Strategisk tillid og mistillid nedrust,fred = bedre samfund ikke nedrust,fred = status quo

Systemteoretisk tillid Tillid reducerer kompleksitet Tillid er en kalkuleret risikofyldt forudydelse, som man, på det tidspunkt hvor man udviser tilliden, aldrig kan være sikker på vil blive gengældt. Tillid drejer sig om at stole på, at andre personer i fremtiden vil returnere en given ydelse, som man udfører i nuet. Tillid er baseret på, at man bevidst binder sine handlinger op på, at andre personer vil handle i overensstemmelse med ens for-ventninger. Tillid udvises altid i nutiden, men gengældes i fremtiden, og det er derfor et grundvilkår, at tillid er en forudydelse, hvor man må være sig bevidst om den risiko, man løber. Niklas Luhman ”Tillid – en mekanisme til reduktion af social kompleksitet” 1968

Mistillid er både en modsætning og funktionel ækvivalent til tillid. Niklas Luhman ”Tillid – en mekanisme til reduktion af social kompleksitet” 1968 Systemteoretisk tillid Den hensigtsmæssige mistillid Mistillid er både en modsætning og funktionel ækvivalent til tillid. Der forligger et valg mellem tillid og mistillid: Mistillid drejer sig om, at man ikke stoler på, at andre personer i fremtiden vil returnere en given ydelse, som man udfører i nuet. Mistillid indebærer, at man ikke er villig til at binde sine handlinger op på, at andre personer vil handle i overensstemmelse med ens forventninger.

Systemteoretisk tillid Funktion, ikke moral Tillid og mistillid er funktioner og har ikke et moralsk indhold: Der er ingen moralsk afstandtagen til mistillid som det ”forkerte” over for tillid som det ”rigtige”. Kontrol er en legitim, effektiv sikkerhedsforanstaltning i relationer, hvor mistillid eksisterer eller er hensigtsmæssig mellem parterne. Er det ikke legitimt, at forvaltninger udviser mistillid og kontrollerer sociale organisationer og medarbejderes behandling af borgerne? Niklas Luhman ”Tillid – en mekanisme til reduktion af social kompleksitet” 1968

Kontrol og mistillid, der spreder sig Systemteoretisk tillid Kontrol og mistillid, der spreder sig Kontrol og styring kan medføre (yderligere) mistillid: Kontrol er ikke ”neutral”, men bidrager ”aktivt” til at forme medarbejdere og organisation. Gennem mistillid skabes en kontrolleret og individualiseret medarbejderkultur: fokus på mål i forhold til den kontrol, man er underlagt tilpasser adfærd efter mål og tilhørende målsætninger ansvar for arbejde og organisation bliver sekundært

Systemteoretisk tillid Mistænksomhed ”Mistænksomhed er: forvisning om, at ingen mennesker er hæderlige. Og den mistæksomme er sådan: når han skikker en slave i byen for at købe mad ind, lader han lidt senere en anden slave følge efter, og denne skal så undersøge, hvor meget den første har givet for varerne... Om aftenen, når han er kommet i seng, spørger han sin kone, om hun nu har låst penge-kassen, om der er sat segl på sølvtøjsskabet, og om slåen er skudt for gade-døren. Og selv om hun siger ja, springer han ikke desmindre op af sengen, tænder olielampen, og uden tøj på kroppen eller sandaler på fødderne løber han selv rundt og inspicerer det hele, og så får han først søvn i øjnene langt hen på natten... Når han sender sin kappe ud til vask, leverer han ikke til den vaskeriejer, som er den dygtigste, men til den, som præsterer en ordentlig garanti. Kommer man for at låne bordservice hos ham, plejer han at sige nej; hvis det er en slægtning eller nærstående, giver han det først fra sig efter at have foretaget probering og vejning og helst også fået kaution. Når han går ud ledsaget af en slave, giver han ham ordre til ikke at gå bagved, men foran for at passe på, at han ikke stikker af undervejs. Og har man købt noget af ham og siger: Hvor kan jeg aflevere pengene? Jeg har ikke så god tid lige nu, svarer han: Det gør ikke noget. Jeg følger med dig, indtil du får god tid.” Teofrast (ca. 372-288) ”Karaktéres”

Forvaltnings- og myndighedsniveau Systemteoretisk tillid Tillid og mistillid Tillid og mistillid er både modsætninger og funktionelle ækvivalenter: Om det er tillid eller mistillid, der er det etisk og rationelt ”rigtige” eller ”forkerte” valg, afhænger af situationen. Tillid og mistillid er samtidig funktioner, der ofte skal balanceres ud fra et princip om ligevægt afhængig af situationen. Forvaltnings- og myndighedsniveau Tillid og mistillid er primært funktionelle styrings- og kontrolredskaber og sekundært begreber med etisk og eksistentielt indhold. Sociale organisationer og tilbud Tillid er primært et etisk og eksistentielt grundlag for relationer, som bør foretrækkes fremfor mistillid, der principielt er moralsk forkert.

Dyder er en forudsætning for det gode liv. Dydsetisk tillid Dyder og dannelse Dyder er en forudsætning for det gode liv. Det drejer sig om at udvikle vores dyder, karaktertræk, personlige egenskaber. Når man har udviklet sine dyder, får man et godt liv og gør det moralsk rigtige. Der er en selvfølgelig sammenhæng mellem at opføre sig etisk godt og at lykkes som menneske. Aristoteles (384-322): ”Den nikomacheiske etik” G. E. M. Anscombe: ”Modern Moral Philosophy” 1958 Bernard Williams: ”Utilitarianism: For and Against” (med J. J. C. Smart) 1973

Nærighed ---------- Gavmildhed ---------- Ødselhed Dydsetisk tillid Den gyldne middelvej Et menneske med veludviklede dyder (græsk phronesis, kløgt) forstår at vælge den rette midte mellem to yderpunkter (laster). To gyldne middelveje: Nærighed ---------- Gavmildhed ---------- Ødselhed Ubehersket ---------- Besindighed ---------- Ligeglad Aristoteles (384-322) ”Den nikomacheiske etik”

Dydsetisk tillidsanalyse Kardinaldyden ”mod” (hjertet) l: Fejhed ---------- Mod ---------- Dumdristighed Kardinaldyden ”mod” II: fej (for meget) dumdristig Frygt ---------- Mod ---------- Tillid dumdristig (for lidt) fej Aristoteles (384-322) ”Den nikomacheiske etik” Mihály Csíkszentmihályi ”Flow: The Psychology of Optimal Experience” 1990

Tillid hører til hjertet, ikke kun hovedet. Dydsetisk tillid Et andet sprog om tillid Tillid er en egenskab, der er tæt knyttet til kardinaldyden ”mod”, som man bør have for at være et godt menneske. Tillid har med etisk balancekunst at gøre - modet balancerer det feje og dumdristige. Tillid hører til hjertet, ikke kun hovedet. Hvis tillid har med mod og dumdristighed at gøre, er mistillid så udtryk for frygt og fejhed? Tillid som dyd giver mulighed for at drøfte tillid og mistillid i et sprog, hvor personlige (og professionelle) egenskaber knyttes til spørgsmål om, hvad er et godt menneske? Hvad er en god medarbejder? De fire antikke kardinaldyder Visdom: Hovedet Mod: Hjertet Mådehold: Maven Retfærdighed: Balancen i mellem Aristoteles (384-322) ”Den nikomacheiske etik”