Dagens citat ”LO sælger skindet, før de overhovedet har fundet ud af, om der er dyr i skoven”

Nødvendige ændringer i ferieloven efter EF-dommen 1. Ret til at holde ”rask ferie” selv om først syg efter ferien er påbegyndt 2. Ret til erstatningsferie, også hvis kun muligt i næste ferieår 3. Arbejdsgiver kan ikke erstatte ferie med kontanter, med mindre lønmodtager selv ønsker det

Skal de danske ferieregler afvente ny EF-Dom ? - sygdommens art og længde - dokumentationskrav I hvilke ferieuger kan sygdommen påberåbes som feriehindring, jf. direktivet Dommens rækkevidde – ”sygemeldt under sin årlige ferie” (den spanske chauffør blev syg før ferien) - Art. 7, stk. 1: direkte anvendelighed ?

Helt forskelligt udgangspunkt i sikringen af ferieretten - risikoens overgang (dansk praksis) eller - ret til ”rask ferie” (EF-dommen) » »

Praksis efter ferieloven Ferieloven § 13, stk. 2: Hvis en lønmodtager er syg, når ferien begynder, har lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien Før år 2000, Reglerne hviler på adm. og domspraksis 1. Sygemeldt inden sidste arbejdsdags ophør (risikoens overgang) 2. Sygdommen hindrende for rekreativt udbytte af ferien

Ferielovens baggrund UfR 1967.927 ØL: Ikke hjemmel i ferieloven til at yde erstatning for mistet ferie, hvor sidste arbejdsdag var lørdag og LM kom til skade søndag. Bl.a. udtalt, at arbejdsgiverens bedømmelse af sygdommens begyndelse og betydning for udnyttelse af ferien kan frembyde tvivl, når arbejdstiden er ophørt John Heilbruun, 1990, s. 135: ”Denne praksis må begrundes i synspunkter om, hvem der er nærmest til i disse tilfælde at bære risikoen for at lønmodtageren bliver syg”

Ferielovens baggrund Ferielovudvalgets betænkning, aug. 1990: ”Udvalget har overvejet, om man inspireret af de svenske og norske regler herom skulle indføre en regel, hvorefter lønmodtageren under særlige omstændigheder skal have ret til at udskyde ferie, såfremt pågældende sygemeldes efter feriens påbegyndelse. En regel herom ville imidlertid få et stærkt begrænset sigte på grund af de krav om dokumentation m.v., som måtte opstilles”

Ferielovens baggrund Ferieudvalgets betænkning, aug. 1999: Den første mulighed er, at risikoen går over til lønmodtageren ved konkret arbejdstids ophør på den sidste egentlige arbejdsdag. Dette vil umiddelbart falde i tråd med det grundlæggende synspunkt om, at risikoen ved sygdom går over på lønmodtageren, når lønmodtageren er ude af syne for arbejdsgiveren” Den anden mulighed er, at risikoen først går over til lønmodtageren ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, … ”I forbindelse med disse overvejelser skal man være opmærksom på, at Danmark i forvejen går meget langt i retning af at pålægge lønmodtageren risikoen for sygdom”

Ferielovens baggrund Lovbemærkninger til gældende ferielov § 13,2 ”Det er hensigtsmæssigt at fastsætte en klar regel om, hvornår ferien ikke kan begynde som følge af lønmodtagerens sygdom. Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med udgangspunktet om, at ferien først anses for at begynde ved arbejdstids begyndelse på den første feriedag … Desuden går Danmark på trods af den foreslåede lempelse, i forhold til fx Sverige, Norge og Tyskland fortsat langt i retning af at pålægge lønmodtageren risikoen for sygdom.”

EF-dom om ret til ”rask ferie” –præmis 21 og 22 Formålet med ferie er … at give arbejdstageren en mulighed for at hvile ud og have en periode til rådighed, hvorunder han kan slappe af og nyde sin fritid. Dette formål er forskelligt fra formålet med retten til sygeorlov, som er begrundet i, at arbejdstageren skal have mulighed for at komme sig over en sygdom” Det følger … navnlig af det nævnte formål med retten til årlig betalt ferie, at en arbejdstager, der har sygeorlov under sin forud fastlagte årlige ferie, efter anmodning har ret til at afholde ferie på et tidspunkt, der ikke falder sammen med sygeorloven, således at han reelt kan nyde godt af sin årlige ferie

EF-dom om erstatningsferie - præmis 16 Spørgsmål: »Skal artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 fortolkes således, at i tilfælde hvor den ferie, der er fastsat i virksomhedens ferieplan, tidsmæssigt falder sammen med midlertidig uarbejdsdygtighed som følge af en arbejds-ulykke, der er indtruffet før den fastsatte dato for feriens påbegyndelse, har den berørte arbejdstager efter at være raskmeldt ret til at afholde ferien på andre tidspunkter end de oprindeligt fastsatte, uanset om det relevante kalenderår er udløbet eller ej?«

Spørgsmålet uddybes… præmis 17 ”Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 7, stk. 1 … skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser eller kollektive overenskomster, hvorefter en arbejdstager, der er sygemeldt under sin årlige ferie som fastsat i ferieplanen … ikke har ret til efter raskmelding at afholde sin årlige ferie på et andet tidspunkt end oprindeligt fastsat, evt. uden for den omhandlede referenceperiode”

EF-dom om erstatningsferie – præmis 26 Svar: ”… artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88 skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser eller kollektive overenskomster, hvorefter en arbejdstager, der er sygemeldt under sin årlige ferie som fastsat i ferieplanen for den virksomhed, hvor han arbejder, ikke har ret til efter raskmelding at afholde sin årlige ferie på andet tidspunkt end den oprindeligt fastsatte, eventuelt uden for den omhandlede referenceperiode.” » »

Om feriens formål –præmis 21 ”…at give arbejdstageren en mulighed for at hvile ud og have en periode til rådighed, hvorunder han kan slappe af og nyde sin fritid. Dette formål er forskelligt fra formålet med retten til sygeorlov, som er begrundet i, at arbejdstageren skal have mulighed for at komme sig over en sygdom”

Ret til ”rask ferie” - præmis 22 ”Det følger … navnlig af det nævnte formål med retten til årlig betalt ferie, at en arbejdstager, der har sygeorlov under sin forud fastlagte årlige ferie, efter anmodning har ret til at afholde ferie på et tidspunkt, der ikke falder sammen med sygeorloven, således at han reelt kan nyde godt af sin årlige ferie” ”Fastlæggelsen af tidspunktet for denne nye årlige ferie … er underlagt nationale regler og procedurer..”

Erstatningsferie i nyt ferieår –præmis 19 ”Således bortfalder retten til betalt ferie ikke ved udløbet af den i national ret fastsatte referenceperiode, når arbejdstageren har haft sygeorlov inden for hele eller en del af referenceperioden og rent faktisk ikke har haft mulighed for at gøre brug af den nævnte ret”

AG kan ikke erstatte ferie med kontanter ”Med henblik på en effektiv beskyttelse af arbejdstagerens sikkerhed og sundhed har denne normalt ret til en reel hviletid, hvorfor det ifølge artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/ 88 kun er muligt at erstatte retten til årlig betalt ferie med en finansiel godtgørelse i tilfælde, hvor arbejdsforholdet er ophørt” præmis 20

Direkte anvendelighed ? C-41/74/EF van Duyn Om en arbejdstager, der var nægtet indrejse i en medlemsstat, kunne påberåbe sig en ikke-implementeret direktivbestemmelse om vilkår for afvisning. Domstolen: - kan ikke slutte modsætningsvist fra art. 249 om forordningers direkte virkning - hensynet til direktivers nyttevirkning/ effektivitet - art. 234 (forelæggelsesadgang) forudsætter at direktiver kan påberåbes af private Arbejdstageren kunne herefter påberåbe sig direktivet over for medlemsstaten (vertikal effekt) Den horisontale effekt, hvor private pålægges pligter, er omdiskuteret

Nødvendige ændringer i ferieloven efter EF-dommen 1. Ret til at holde ”rask ferie” selv om først syg efter ferien er påbegyndt 2. Ret til erstatningsferie, også hvis kun muligt i næste ferieår 3. Arbejdsgiver kan ikke erstatte ferie med kontanter, med mindre lønmodtager selv ønsker det

Svensk ret § 15 Infaller under semesterledigheten dag då arbetstagaren är oförmögen till arbete på grund av sjukdom…skall, om arbetstagaren utan dröjsmål begär det, sådan dag ej räknas som semesterdag. Semesterdagar som återstår på grund av att första stycket har tillämpats skall utgå i ett sammanhang, om arbetstagaren ej medger annat » »

Norsk ret § 9 Arbeidstaker som bliver helt arbeidsufør før ferien, kan kreve at ferien udsettes til senere i ferieåret. Kravet må dokumenteres med legeerklæring og fremsettes senest sidste arbeidsdag vedkommende arbeidstaker skulle hatt før ferien. Arbeidstaker som har vært helt arbeidsufør minst 6 virkedager i ferien, kan kreve at et tilsvarende antall virkedager ferie utsettes og gis som ny ferie senere i ferieåret. Kravet må dokumneteres med legeerklæring og fremsettes uten ugrunnet opphold etter at arbeidet er gjenopptatt. » »