Kokopelli-sagen - hvad endte den egentlig med? Temadag om EU-sortslovgivning1

Sagen i Frankrig (2005): •Kokopelli og Baumaux solgte begge gamle frøsorter til samme kundekreds •Baumaux anlagde sag mod Kokopelli for unfair konkurrence, idet Kokopelli’s grøntsagsfrø hverken optrådte på den franske eller på den fælles sortsliste •Kokopelli blev i 2008 dømt til at betale erstatning på EUR for illoyal konkurrence Temadag om EU-sortslovgivning2

•Kokopelli appellerede dommen til appelretten i Nancy •Appelretten besluttede at forelægge EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål: •Er Råds-direktiverne 98/95/EF, 2002/53/EF, 2002/55/EF og KOM-direktiv 2009/145 ugyldige, fordi de indfører begrænsninger for produktion og markedsføring af gamle frø og plantesorter? •Skriftlige indlæg fra Kokopelli, Baumaux, Frankrig, Spanien, Rådet og Kommissionen Temadag om EU-sortslovgivning3 Appelsagen i Frankrig (2008):

Kokopellis begrundelse for ugyldighed: •Direktiverne strider mod: •Princippet om fri erhvervsudøvelse •Proportionalitetsprincippet •Lighedsprincippet/princippet om forbud mod forskelsbehandling •Princippet om varernes frie bevægelighed •Den Internationale Traktat om Plantegenetiske Ressourcer Temadag om EU-sortslovgivning4

Generaladvokatens overvejelser: •De eneste EU-retsakter af betydning for sagen: Dir. 2002/55 og 2009/145 •Første spørgsmål lyder: Er forbuddet i art 3, stk. 1, i Dir. 2002/55 mod at bringe frø af sorter, der ikke er godkendt, i handelen, ugyldigt, fordi det strider mod Traktaten om Plantegenetiske Ressourcer? –Ingen ugyldighed p.g.a. Traktaten om Plantegenetiske ressourcer, da den er for ”luftig” og ukonkret i forhold til direktiverne Temadag om EU-sortslovgivning5

Er forbuddet mod at bringe frø af sorter, der ikke er godkendt, i handelen, ugyldigt, fordi det strider mod proportionalitetsprincippet? 3 delspørgsmål: –Forbuddets formål? At forøge landbrugets produktivitet og ensartede regler om ensartede frø sikrer den fri handel, dvs. OK –Forbuddets nødvendighed? Ikke nødvendigt at kombinere sortsgodkendelse med et forbud mod at bringe ikke-godkendte sorter i handelen, dvs. ikke OK! –Afvejning af fordele og ulemper? EU-lovgiver har ikke gjort noget for at udligne modstridende interesser og ulemperne ved bestemmelserne er åbenbart uforholdsmæssige i forhold til fordelene ved dem, dvs. ikke OK, og det skyldes: •Intet hensyn til aktører med anden hovedinteresse end produktivitet •Indskrænkning af forbrugernes udvalg •Reduktion af genetisk mangfoldighed Temadag om EU-sortslovgivning6

•Er forbuddet mod at bringe frø af sorter, der ikke er godkendt, i handelen, ugyldigt, fordi det strider mod retten til fri erhvervsudøvelse? –Hindringer for retten til fri erhvervsudøvelse kan kun begrundes, hvis de opfylder proportionalitetsprincippet –Da salgsforbuddet som ovenfor påvist er i strid med proportionalitets- princippet, er det dermed også i strid med retten til fri erhvervsudøvelse Temadag om EU-sortslovgivning7 •Er forbuddet mod at bringe frø af sorter, der ikke er godkendt, i handelen, ugyldigt, fordi det strider mod princippet om de frie varebevægelser? –Forbuddet begrænser samhandlen, en sådan begrænsning skal opfylde proportionalitetsprincippet, altså er forbuddet af de ovenfor nævnte grunde også i strid med princippet om de frie varebevægelser

Temadag om EU-sortslovgivning8 •Er forbuddet mod at bringe frø af sorter, der ikke er godkendt, i handelen, ugyldigt, fordi det strider mod ligebehandling eller ikke-forskelsbehandling? –Forskelsbehandlingen ligger i, at det er tilladt at sælge frø af sorter, som er godkendt, men ikke af sorter, som ikke er godkendt –Ulemperne ved salgsforbuddet er imidlertid som ovenfor påvist i strid med proportionalitetsprincippet, forskelsbehandlingen er derfor ikke begrundet, og forbuddet er dermed også ugyldigt, da det tilsidesætter ligebehandlingsprincippet

Temadag om EU-sortslovgivning9 •Gælder resultatet af undersøgelsen af Dir. 2002/55, art. 3, stk. 1, også for Dir. 2002/53? –I modsætning til Dir. 2002/55, art. 3, stk. 1, bestemmer Dir. 2002/53 ikke udtrykkeligt, at frø kun må bringes i handelen, hvis sorten er officielt godkendt –Da der dermed ikke foreligger den samme modstrid mellem dette direktiv og de ovenfor nævnte grundlæggende rettigheder, er Dir. 2002/53 ikke ugyldigt

•Forbuddet i art, 3, stk. 1, i Dir. 2002/55/EF mod at sælge frø af sorter, som det ikke kan bevises er selvstændige, stabile og tilstrækkeligt ensartede, og i givet fald af tilfredsstillende værdi med henblik på dyrkning og brug, er ugyldigt, da det tilsidesætter proportionalitets- princippet, retten til fri erhvervsudøvelse, de frie varebevægelser og princippet om ligebehandling. Temadag om EU-sortslovgivning10 Generaladvokatens forslag til afgørelse:

•Med det forelagte præjudicielle spørgsmål ønsker den franske appeldomstol nærmere oplyst, om Dir. 2002/55 og 2009/145 er gyldige henset til princippet om ret til fri erhvervsudøvelse, proportionalitetsprincippet, ligebehandlingsprincippet og princippet om varernes frie bevægelighed samt under hensyn til de forpligtelser, Unionen har påtaget sig i henhold til den Internationale Traktat om Plantegenetiske Ressourcer Temadag om EU-sortslovgivning11 Domstolens overvejelser:

Temadag om EU-sortslovgivning12 Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet? (1) –EU-retlig grundsætning, der indeholder krav om, at de foranstaltninger, som iværksættes med en EU-retlig bestemmelse, skal være egnede til at nå det mål, der forfølges, og ikke må gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det –EU-lovgiver har dog på den fælles landbrugspolitiks område vide skønsmæssige beføjelser – en foranstaltning er derfor kun ulovlig, hvis den er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som forfølges –EU-lovgiver skal, udover hovedformålet med en given foranstaltning, have taget hensyn til de berørte interesser –Godkendelsesordningen i henhold til Dir. 2002/55 tilsigter at opretholde det indre marked for grøntsagsfrø ved at sikre ensartede betingelser og dermed sikre frøenes frie bevægelighed inden for Unionen –Ved den særlige godkendelsesordning i henhold til Dir. 2009/145 er der taget hensyn til frø af landracer og sorter til dyrkning under særlige forhold og dermed også taget hensyn til plantegenetiske ressourcer

Temadag om EU-sortslovgivning13 Tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet? (2) –Går godkendelsesordningen i Dir. 2002/55 og 2009/145 ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de pågældende mål? –For at sikre øget landbrugsproduktivitet skal de frø, der bringes i handelen på det indre marked, give sikkerhed for optimal udnyttelse af landbrugsressourcerne –Dette formål opfyldes netop gennem SES-kravene –EU-lovgiver havde grund til at antage, at andre foranstaltninger, såsom mærkning, ikke ville føre til samme resultat som en ordning som den omhandlede, der kræver forudgående godkendelse af grøntsagsfrø –Ved godkendelsesordningerne i henhold til Dir. 2002/55 har EU-lovgiver ikke tilsidesat proportionalitetsprincippet, da såvel landbrugsproducenter som frøhandlere favoriseres, og med Dir. 2009/145 er der taget hensyn til frø af landracer og sorter til dyrkning under særlige forhold, idet der ikke er tilstræbt en liberalisering af frømarkedet men alene en opblødning af godkendelsesbestemmelserne for særlige grupper.

Temadag om EU-sortslovgivning14 Tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet? –Henset til deres særlige kendetegn befinder standardfrø og frø af bevaringssorter sig i forskellige situationer –Godkendelsesordningen i Dir. 2002/55 og 2009/145 fastsætter generelle bestemmelser vedr. handel med standardfrø på den ene side og særlige betingelser for dyrkning og handel med frø af bevaringssorter på den anden side –Derved har EU-lovgiver behandlet forskellige situationer forskelligt og tilsidesætter således ikke ligebehandlingsprincippet

Temadag om EU-sortslovgivning15 Tilsidesættelse af princippet om retten til fri erhvervsudøvelse? –Denne ret er ikke absolut men må ses i sammenhæng med sin funktion i samfundet. Den kan derfor begrænses som følge af Unionens forfølgelse af almene hensyn og forudsat at denne forfølgelse ikke medfører uforholdsmæssige indgreb i rettigheden –Art. 3 – 5 i Dir. 2002/55 tilsigter at forbedre produktiviteten af grøntsagsdyrkning i Unionen, ved at opretholde det indre marked for grøntsagsfrø, ved at sikre den frie bevægelighed indenfor Unionen og ved at bevare plantegenetiske ressourcer, hvilke alle er almene interesser –Den begrænsning af den frie erhvervsudøvelse, som dette indebærer, er således ikke en uforholdsmæssig hindring for erhvervsudøvelsen

Temadag om EU-sortslovgivning16 Tilsidesættelse af princippet om varernes frie bevægelighed? –Godkendelsesordningen i Dir. 2002/55 og 2009/145, medvirker til at forbedre produktiviteten af grøntsagsdyrkningen i Unionen, ved at opretholde det indre marked for grøntsagsfrø og ved at sikre deres frie bevægelighed inden for Unionen –Den pågældende ordning fremmer således den frie varebevægelse frem for at begrænse den

Temadag om EU-sortslovgivning17 Tilsidesættelse af den Internationale Traktat om Plantegenetiske ressourcer? –Da en nærmere undersøgelse af Traktatens regler afslører, at Traktaten overlader det til medlemsstaterne at vurdere, hvilke foranstaltninger, der skal træffes for at realisere Traktatens målsætninger, medfører Traktaten således ikke nogen forpligtelse, der er tilstrækkeligt ubetinget og præcis til at rejse tvivl om gyldigheden af Dir. 2002/55 og 2009/145

•Gennemgangen af det forelagte spørgsmål har intet frembragt, som kan rejse tvivl om gyldigheden af Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø og Kommissionens direktiv 2009/145/eF af 26. november 2009 om visse undtagelser med henblik på godkendelse af grøntsagslandracer og –sorter, der traditionelt har været dyrket i særlige områder og regioner og er truet af genetisk erosion, og af grøntsagssorter, der er uden egentlig kommerciel produktionsværdi, men som er udviklet med henblik på dyrkning under særlige forhold, og om handel med frø af de pågældende landracer og sorter. Temadag om EU-sortslovgivning18 Domstolens afgørelse: