Talentprojekt Tarup Skole Efteråret 2009

Storyline Projektet vil tage udgangspunkt i storylinemetoden Eleverne skaber en fortælling og nogle figurer, der kan agere og ageres med Fremmer spørgelyst, undren og problemtackling Eleverne tager aktivt del i deres egen læringsproces Læringen foregår forholdsvis frigjort fra det boglige

Storyline Storyline består i tematiske, problemorienterede undervisningsforløb, hvor det karakteristiske er, at undervisningen ikke kredser om et enkelt emne, men fordyber sig i varierede emner, der bindes sammen af en fortløbende fortælling

Storyline Fortællingen forfattes af lærere og elever i fællesskab Eleverne udfordres – de lærer ved at udforske, opdage, reflektere, samtale, handle og visualisere deres forestillinger – erkende konsekvenserne af deres handlinger Eleverne er forfattere og redaktører – læreren er den ansvarshavende redaktør

Storyline Eleverne skal ”lære at lære” – selvstændighed, kommunikation, samarbejde, tackle problemer m.m. Metoden har store differentieringsmuligheder – der er mange forskellige ting, eleverne kan fordybe sig i – og hændelserne kan komme til udtryk på mange måder

Danskfaglige mål Undervisningen skal lede frem imod, at eleverne har tilegnet kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse lytte aktivt være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser i kronologisk form indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst skrive sammenhængende i en fiktiv genre kende genrens (robinsonadens) karakteristika udtrykke sig i billeder og tekst i forskelligartede produktioner lave en handleplan/disposition for sit arbejde (storyboard) – planlægge et forløb kunne søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne kunne bruge logbog som både styreredskab, refleksion over egen læring samt medansvar for egne læreprocesser – logbogen er et nyt arbejdsredskab for eleverne, derfor er spørgsmålene i logbogen meget konkrete, men kan kun meget sjældent besvares med ja/nej at kunne arbejde med brainstorming med efterfølgende disponering samt skriveproces med fokus på struktur kunne lave personkarakteristikker (indre og ydre karakteristik)

Personlige kompetencer: selvtillid koncentrationsevne evnen til at samarbejde – og tage ansvar i samarbejdet indlevelsesevne og fordybelse identitet (man lærer noget om sig selv ved at skrive om andre)   Elevernes alsidige, personlige udvikling (faghæfte nr. 24): Eleverne skal udvikle: evnen til aktivt at opsøge og udnytte faglig viden fra relevante medier i forhold til et personligt og socialt meningsfuldt projekt evnen til at håndtere følelser evnen til aktivt at vedligeholde, udvikle og bruge kroppen hensigtsmæssigt evnen til aktivt at opsøge nye og skabe æstetiske indtryk og udtryk nysgerrighed og lyst til at lære evnen til at tænke og handle kreativt evnen til aktivt at formulere personlige og sociale meningsfulde projekter, mål og strategier for at virkeliggøre og evaluere disse evnen til aktivt at indgå i fællesskaber evnen til at lede og samarbejde ansvarligt evnen til aktivt at indgå i demokratiske processer personlig frihed

Eleverne samles for første gang…

Historiens ramme En flok mennesker er ombord på et skib, der er på vej fra Afrika til Indien, da det kommer ud for et forfærdeligt uvejr og forliser nær øgruppen Maldiverne i det Indiske Ocean Maldiverne består af ca. 1200 øer, hvoraf kun ca. 200 er fast beboede 10 personer vågner op på strandbredden på en af de øde øer. Her er der hverken butikker, restauranter, huse, hoteller, veje eller lignende De 10 personer, der vågner op på øen, er alle danskere – I vil hver især skulle skabe en person, som I skal være under hele robinsonaden – husk, at personens egenskaber får betydning for hele robinsonadens videre forløb Årstallet er 2009

Projektet starter….. Følgende opgaver skal løses i fællesskab: Rejsen Hvorfor er du/I ombord  på dette skib? Hvornår rejste I fra Danmark? Hvad har I lavet i Afrika, og hvor længe var I der? Hvorfor er I på vej mod Indien? Hvad laver du (din person) ombord? (Passagerer, besætningsmedlemmer, andet…..?) – her vælger I hver især, hvad I vil være…. Alle 10 ”roller” skal noteres Hvor mange er der ombord på skibet i alt? Er alle på skibet danskere, eller hvilke andre nationaliteter er der? – Har alle været med fra Danmark, eller er der kommet flere ombord undervejs? Skibet I skal nu beskrive det skib, I er ude at sejle med. Hvordan ser det ud? Hvad bliver det brugt til? - Fragter det noget? Hvad hedder det? Lav en skitse-tegning af skibet

Strandingen på en øde ø - en robinsonade Talentprojekt Tarup Skole, efteråret 2009

Strandingen på en øde ø Genren ”robinsonade”, præsentation af skibet og årsagen til rejsen – Cecilie Præsentation af personerne – alle Forliset og opvågningen – Sofie 10 ting – Rebecca Beskrivelse af øen samt dyr og planter – Jonas At klare sig på øen: - Tøj af primitive materialer – Tobias - Kokosnød-kopper – Johanne - Mad – Mathias Boplads, leveregler og arbejdsopgaver – Emma Katastrofen – Anna Redningen – Johanne Hjemme igen (dagbøger ) – Tobias + alle

Genren – en robinsonade Handlingen: En robinsonade handler om mennesker, der strander på en øde ø. Her hører man om, hvordan de klarer sig, og hvordan de bliver reddet. Der sker ofte noget uhyggeligt eller farligt, mens de er på øen. Det er de episoder, der skaber spænding. Komposition: En robinsonade har en fat komposition (opbygning): Forberedelse på hjemrejsen De første Livet på øen Dramatiske oplevelser på øen Redningen Forlis dage på øen og stranding

Rejsen Vi snakkede om, hvilken slags rejse, det skulle være Vi fandt oplysninger på nettet og skrev noter

REJSEN Krydstogt – ferie Fra Danmark for 16 dage siden Marokko (2) – på havet (2) – Madagaskar (5) – på havet (2) – Angola (4) – på vej til Goa i Indien… Krydstoget går nu til Goa Der er 300 ombord på skibet – 50 ansatte og 250 passagerer – alle er danskere

S K I B E T

Skibet ”CAROLINE” Navn: Caroline Luksus-krydstogtsskib 3 etager Mange faciliteter om bord på skibet

Personerne fremstilles

MARIA

CLARA

SARA

SABINE

ANNA

SELMA

EMILIE

K A S P E R

MAGNUS

BOBBY

Forliset Skibet Caroline er nu på vej fra Afrika til Indien. Det var sent om aftenen… pludselig vågnede alle på skibet, da et lyn slog ned i skorstenen. Det stormede og regnede, og børnene var trætte. Alle skyndte sig at tage redningsvest på. Nogle af menneskerne kastede op. De var rædselsslagne. En dør var gået i baglås. Der lød et skrig. Kopper splintredes. Bølgerne var tårnhøje, og fisk røg i hovederne på folk. Mange folk blev bange og sprang i vandet for at svømme ind til land, men de fleste druknede. De heldige kom i redningsbåde og overlevede. Mange familier blev skilt ad. Fædre kom i én redningsbåd – mødre og børn kom i en anden. Fra redningsbådene kunne man i det fjerne skimte Caroline, der lige så stille sank.

Opvågningen Emilie: ”Jeg vågner roligt op og er lidt svimmel. Jeg tænker, at det er meget sejt, men så kigger jeg mig omkring, og så er det ikke så rart. Så opdager jeg, at der er et sår på min arm, det er På størrelse med en lillefingernegl. Først nu ser jeg, at min far og lillesøster mangler, og så begynder jeg at græde. Jeg får øje på min mor og bliver lidt gladere. Jeg løber hen til hende og spørger hende, om hun ved, hvor far og lillesøster er. Min mor bliver lidt bange og siger, at hun ikke ved det”.

10 ting På et klippeskær ved øen kan I se vraget af jeres skib. Brændingen har hamret løs på det, og det er et spørgsmål om kort tid inden det bliver slået til pindebrænde og forsvinder ud i havet. Nu stilner stormen af og da det samtidig er lavvande, svømmer I ud til vraget. I har ikke så lang tid, tidevandet er på vej ind.     I kan kun nå at redde 10 ting i alt, inden det bliver højvande.

10 ting EN KNIV Vi har valgt en kniv, fordi vi kan bygge med den

10 ting EN GRYDE Vi har valgt en gryde, fordi man kan bruge den til at lave mad

Et tæppe er godt at have, fordi det kan varme og bruges som dyne. 10 ting Et tæppe er godt at have, fordi det kan varme og bruges som dyne.

10 ting EN SAKS Vi har valgt en saks, så vi har noget at klippe ting over med

ET GEVÆR Vi har valgt et gevær, så vi kan skyde nogle dyr 10 ting ET GEVÆR Vi har valgt et gevær, så vi kan skyde nogle dyr

EN LIGHTER En lighter er god at have, fordi man kan lave bål og ild 10 ting EN LIGHTER En lighter er god at have, fordi man kan lave bål og ild

10 ting ET KOMPAS Et kompas er godt, når man skal finde vej.

10 ting ET REB Vi har valgt et reb, fordi det er godt at have på en øde ø. Fx hvis der er noget oppe på en høj klippe, som man ikke kan nå, så kan man binde en løkke og klatre op

10 ting ET NET Et net er godt at have med på en øde ø. Man kan bruge det til at fiske.

10 ting EN ØKSE Vi har valgt en økse, for så kan vi fælde træer til at bygge huse

Det første indtryk af øen: Strand Palmer Klipper Meget sand Måske farlige dyr???? Banantræer Skaller Østers Beskrivelse af øen Edderkopper Buske Store bølger Stort hav Kokosnødder Tang Kæmpe skildpadder

At klare sig på øen På en øde ø må man tænke kreativt for at kunne klare sig…. I må blandt andet kunne lave noget tøj af de materialer, I kan finde på øen…. Kunne lave mad af de planter I finder, og de dyr I fanger….. Kunne lave kopper og skåle og andre redskaber af naturmaterialer

Tøj af primitive materialer På en øde ø må man tænke kreativt for at klare sig. Man må bl.a. kunne lave noget tøj af de materialer, man kan finde på øen. Materialer til rådighed: Gamle aviser (blade) + garn + elastiksnor + 1 saks + 1 clipsmaskine Opgave: På 25 minutter skal der fremstilles et sæt tøj til alle i gruppen. Når tiden er gået, skal de 10 personer være iført det primitive tøj.

TØJPRODUKTION

Det færdige resultat

Fremstilling af kokosnød-kopper

Primitive kopper og skåle

Primitivt eksotisk mad Intro: På den øde ø er der ingen restauranter, supermarkeder eller andet, men vi skal jo have noget at spise – så vi må tænke kreativt ud fra de råvarer, vi kan finde på øen. På Maldiverne er der blandt andet mange kokospalmer og banantræer. I havet kan vi fange fisk (ex. tun) samt rejer. I dag har vi fundet følgende…… Hirse, bananer, kokosnødder (som vi får kokosmælk + kokosmel ud af), mango, ananas, tunfisk, grønne blade, havvand   Øvrige ting vi har til rådighed: 1 Gryde 1 Kniv 1 Lighter Alle tre ting valgte vi at redde i opgaven ”10 ting” Opgave: Vi har nu ca. 50 minutter til i fællesskab at tilberede et godt måltid, hvor der er mad nok til alle i gruppen

Primitivt mad

Man kan godt blive lidt betænkelig ved tanken om at skulle spise hirsegrød med kokosmælk alt for mange dage i træk

Bopladsen Placering af bopladsen Materialer Toiletforhold Stakit og ildsted

Leveregler For at få hverdagen på øen til at fungere, er vi blevet enige om følgende leveregler: Hjælpe hinanden Respektere hinanden Lytte til hinanden Sig til, når du har brug for hjælp Deles om tingene Bruge andres evner Tale pænt Alle skal bestemme lige meget Vær ikke næsvis Sig undskyld, når du har gjort noget dumt Hvis en regel bliver overtrådt, skal der holdes ø-råd

Arbejdsopgaver Da vi fordelte arbejdsopgaverne imellem os, tog vi udgangspunkt i, hvad hver person er god til Bobby: Går på jagt og fanger fisk, fordi han er stærk Sara: Finder materialer til skåle og kopper Clara: Laver mad, fordi hun er kok Selma: Hjælper med at lave mad, fordi hun er god til det Anna: Laver bål, samler brænde og hjælper andre, fordi hun er spejder Sabine: Hjælper med at vaske tøj og lave noget nyt, fordi hun er designer Maria: Finder mad og frugter, fordi hun som kaptajn har været mange steder i verden og kender meget til planter. Hun ved, hvilke man kan spise, og hvilke der er giftige Emilie: Vasker tøj, fordi hun kun er 11 år Kasper: Bygger boliger og laver redskaber, fordi han er håndværker Magnus: Hjælper med at bygge boligerne, fordi han er stærk

Katastrofen En dag, da Sabine er i gang med at hænge vasketøj til tørre, sker der pludselig noget…

Katastrofen Pludselig bliver Sabine dårlig og falder om på stranden…

Katastrofen Børnene reagerer meget voldsomt og må trøstes. Sabine er helt vildt varm og har nogle hvide, ulækre pletter i hovedet.

Katastrofen Kaptajnen ,Maria, der ved en masse om urter, skynder sig ud i skoven for at samle urter til en suppe….

Imens kigger Sara til Sabine, der har det meget dårligt. Katastrofen Da hun kommer tilbage til bopladsen, går hun straks i gang med at lave suppe til Sabine… Imens kigger Sara til Sabine, der har det meget dårligt. Anna græder og græder….

Katastrofen Mændene er ude på jagt, så de ved ingenting om katastrofen. Vi andre er meget bange. Hvad der er galt med Sabine??? Måske har hun spist noget dårligt mad – og så kan det være, at vi andre også bliver syge….?

Katastrofen Nu kommer mændene tilbage til bopladsen med en masse frugt. Sabine har det stadig meget dårligt og kaster op. Vi giver hende vand og suppe, men hun spiser næsten ikke.

Katastrofen Pludselig siger Kasper: ”Det er sikkert malaria”. Vi bliver meget bange. Hvordan skal vi hjælpe hende? Dør hun? Er vi andre også blevet stukket? Panikken breder sig….

Redningen Det var en helt almindelig morgen. Clara var i gang med at lave mad, og mændene var på jagt. Damerne og børnene sad og spiste mad, da de hørte lyden af tre helikoptere, der kom nærmere og nærmere. Helikopterne er nu så tæt på øen, at mændene også hører det og tror, at der er noget galt. De skynder sig derfor at smide alt, hvad de har i hænderne og løber tilbage til bopladsen. Der kommer nogen ud af helikopteren. De er danskere og siger, at vi er efterlyst, og at de har ledt efter også i meget lang tid. Anna fortæller dem, at hendes mor er meget syg, og at hun skal have noget hjælp. Mændene siger, at vi skal skynde os at pakke sammen og komme ombord i helikopterne. Snart er vi på vej væk fra øen. Den ene mand i helikopteren er læge og er allerede i gang med at se på Sabine…..

H J E M M E I G E N DAGBØGER Vores Robinsonade er slut…… og vi er nu hjemme i Danmark igen….. Det har vi drømt om længe….. men det er alligevel meget underligt at komme hjem…. Vi vil nu slutte af med at læse vores dagbøger højt for jer….

Løbende evaluering i logbøgerne efter hvert modul ”Jeg tror, at det bliver sjovt at lære nogle af de andre, at kende” ”Det vigtigste, jeg har lært i dag, er, at man skal samarbejde, og at alle skal lave noget” ”Det var rigtig, rigtig sjovt” ”Det var sjovt at leve sig helt ind i sin person. Det gik ret hurtigt med at beskrive øen” ”Der var mange idéer i gruppen, og vi arbejdede godt sammen” ”Jeg glæder mig til hver mandag og torsdag. Det er helt vildt fedt”

Afsluttende evaluering Hvad har du fået ud af at være med i projektet? ”Jeg har lært en helt masse nye måder at lave dansk på” ”Jeg har lært meget, og det har været sjovt” ”Jeg er blevet bedre til at samarbejde” Hvad var det allersjoveste i hele forløbet? ”Alt…alt” ”At lave personerne” ”Det er svært at sige… det hele har været sjovt” ”At lave avistøj”

Hvad var det kedeligste i forløbet? ”Ingenting” ”Ikke noget” ”Ingenting. Det hele har været sjovt” Andre kommentarer: ”Det var så fedt. Jeg vil gøre det igen” ”Jeg har fået nye venner” ”Man laver noget sjovere og keder sig ikke” ”Det var det sjoveste. Det interesserer mig meget mere end almindelig dansk” ”Alle på holdet er blevet mine venner” ”Det vigtigste er at få udfordringer” ”Det er en sjov og lærerig måde at lave dansk på” ”Det er irriterende, at det er slut”