En værdig livsafslutning for alle - eller at leve med døden Hospitalspræst Tom Kjær, Herlev Hospital

3 rum, som har stor betydning for vores holdning til liv og død De kulturelle rum De fysiske rum De mellem-menneskelige rum

Et eksempel på kulturelle rum: dødens sanselighed før og nu

Dødens sanselighed nu

Dødens sanselighed nu

Livssyn De briller, vi ser livet igennem Den eller de fortolkningsrammer, vi bruger for at kunne orientere os i det sanselige liv

Lidt om projektive rum Det, vi ikke har sanseerfaringer med og fortolkninger til, gør vi os forestillinger om Forestillingerne er ofte være end virkeligheden Forestillinger aktiverer vores forsvar

Lidt om de fysiske rums oversete betydning

Rum mellem mennesker Nærvær/samvær eller være ved siden af hinanden Ubetinget accept som nødvendig Følelser og sindsbevægelser

Rummene mellem mennesker Et eksempel fra hverdagen Hæmodialyseafdelingen på Herlev sygehus Dialyse er ofte palliation Når dialyseforløbet går imod døden Personalets forbudte sorg – ”empati” Udbrændthed: når man ikke får lov til at brænde for ”sagen”

Hvad gør det ved mennesker? Døden bliver ikke en fælles sag, et fælles anliggende Det personlige privatiseres – patienter bliver angste og sygeplejersker frustrerede Empatibegrebet vendes på hovedet – den professionelle bliver den, der kan holde masken De pårørende glemmes

Hvad betyder det i hverdagen? En ung kvinde, der ønsker at stoppe sin dialysebehandling Skal dø på sengeafdelingen Det gør indtryk på personalet Personalet har svært ved at finde udtryk, fordi der ikke er kollektive udtryksformer Det personlige privatiseres igen, igen

Hvad kan man gøre? Sprogliggøre og synliggøre, hvad døden betyder i hverdagen for fællesskabet og den enkelte Etablere en fælles forståelse og fælles spilleregler ,fx hvordan bekendtgøres det at én er død, hvordan siger man farvel osv. Hjælpe hinanden med at fastholde vigtige temaer, fx oplevelsen af ensomhed og tomhed

Hvorfor bliver det ikke altid gjort? Forsvar i os i mødet med døden En falsk forståelse af empati styrer os ofte ”Sorg-krise” – forståelsen forfører os

Meget lidt om forsvar Ikke mekanisme Weisman: Fornægtelse er et forsvar imod tab af relation

Meget lidt om empati ”Den empatiske tilstand, eller det at være empatisk, er at opleve den andens indre referenceramme nøjagtigt og med de følelsesmæssige komponenter og betydninger, som tilhører den, som om man var den anden person, men uden nogensinde at miste ”som om”-betingelsen. Det betyder således at føle den andens smerte eller glæde, som den anden føler det, og at opleve grundende hertil, som han oplever dem, men uden på noget tidspunkt at miste bevidstheden om, at det er som om jeg var såret, glad etc. Hvis denne ” som om” kvalitet mistes er der tale om identifikation.” [1] [[1] Rogers C. A Theory of Therapy, Personality and Interpersonal Relationships as Developed in the Client-Centered Framework. I: Koch E. (red): Psychology: A Study of a Science. Vol 3. New York 1959: McGraw-Hill. Citeret i Sommerbecks danske oversættelse i anførte værk p. 31.

Sorg-krise Sorgarbejdshypotesen kan ikke stå alene Sorg og krise er to forskellige ting Det gælder ikke så meget om at slippe de døde, som at få dem med sig på en god måde

God praksis….. Tager hensyn til at patienter, pårørende og personale har behov og at de kan være forskellige Giver rum for tanker og følelser Gør at de døde ikke forsvinder Gør at det liv, de døde lever i os, får udtryk i det fælles liv Udnytter ritualet, når det har noget at byde på

Hvad kan ritualet… Skaber en fælles ramme, hvor den enkelte kan være deltager Giver mulighed for tilpasning til den enkelte situation Lader ritualmesteren være leder og de andre med-virkende Er et på forhånd givent sprog – der skal ikke opfindes så meget – ritualet er derfor aflastende

Hvilke udtryk får de døde blandt de levende Graven – kan vi komme dér? Billeder – lægges de væk? Mindestunder – ved dødsfaldet, på afdelingen, i kirkesalen… Mindestunder – Allehelgen, mindedage..?? Breve til pårørende – pårørendestunder for dødes pårørende…??

Den forbudte sorg Sorgen over en gammel Sorgen over en patient Forbydes sorgen, så er der livshistorier som går tabt Går livshistorier tabt, så bliver vi dårligere professionelle og mindre rummelige mennesker

Cullbergs depressive rum

Vi er alle dødelige mennesker Der er intet, der er mere sikkert, når vi fødes, end at vi skal dø De fleste danskere lever ud fra mottoet: Hvis jeg dør…. Hvad gør du? Hvordan lever vi med det sammen?