Fysisk sundhed hos psykisk syge Standard mortality rate, funktionelle psykoser, mænd Der er stor overdødelighed blandt psykisk syge. Opfølgningsundersøgelser af patienter med skizofreni eller affektive lidelser har dokumenteret en betydelig overdødelighed. Man har koncentreret sig om overdødeligheden ved selvmord, men der er også konsistent påvist overdødelighed ved hjertekarsygdomme i mange undersøgelser, blandt andet store danske registerundersøgelser (Mortensen & Juel 1993). På begge figurer kan man se, at der også er overdødelighed ved naturlig død. Blandt andet hjertekarsygdomme. Vist overdødelighed ved alle sygdomme. KONCENTRER OM DEN LYSEBLÅ – DIAS 1 og 2 Middellevetidsudvalget, 1994 SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Fysisk sundhed hos psykisk syge Standard mortality rate, funktionelle psykoser, kvinder Middellevetidsudvalget, 1994 SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Fysisk sundhed hos psykisk syge   Males Females Daily intake Schizophrenia Reference Fibre low 51 % 28 % 49 % 36 % moderate 15 % 38 % 37 % high 5 % 35 % 14 % Total fat 19 % 31 % 23 % 47 % 34 % 33 % 30 % 16 % 102 patienter med skizofreni interviewet ved 15 års opfølgning. Referencekategorien er en aldersstandardiseret engelsk baggrundsbefolkning I en 15 åI en 15 års opfølgningsunder af oprindeligt 179 patienter med skizofreni har Brown et al fundet at 39 var døde, heraf halvdelen af kardio-vaskulære sygdomme. Blandt de overlevende patienter med skizofreni accepterede 102 interview vedrørende livsstil, og man fandt, at de spiste mere fedt og færre fibre end baggrundsbefolkningen, de var mindre fysisk aktive og røg mere, men drikker mindre alkohol – ikke kun forklaret af social klasse, og de var ikke significant mere overvægtige (Brown et al. 1999)(Brown, S Psychological Medicine, 1999, 29, 697-701. Disse vil kun i beskedent omfang være i behandling med de nye stoffer i skizofrenibehandlingen. Brown, S., Birtwistle, J., Roe, L., & Thompson, C. 1999, "The unhealthy lifestyle of people with schizophrenia", Psychol.Med., vol. 29, no. 3, pp. 697-701. SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Fysisk sundhed hos psykisk syge Enighed om at psykisk syge, specielt langvarigt psykisk syge ofte er i dårligere træningstilstand og dyrker mindre motion end baggrundsbefolkningen. Få data SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Fysisk sundhed hos psykisk syge Haward-step test, patienter med angst og depression, baseline, Sct. Hans Hospital, 1992 16 Mænd, middelværdi= 49 (range 41-70) 16 Kvinder, middelværdi= 47 (range 39-56) Scoringstabel < 50 dårlig 50-64 lav middel 65-79 middel 80-89 god > 90 udmærket SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Fysisk sundhed hos psykisk syge A comprehensive literature search identified 81 articles that included data on weight change in antipsychotic-treated patients. For each agent, a meta-analysis and random effects metaregression estimated the weight change after 10 weeks of treatment at a standard dose. Placebo: - 0.74 kg Clozapine; 4.45 kg Olanzapine: 4.15 kg Sertindole: 2.92 kg Risperidone: 2.10 kg Ziprasidone: 0.04 kg Efter introduktion af de nye antipsykotisk virkende stoffer i psykiatrisk behandling (de gamle med mange EPS- stivhed, rystelser, dyskinesier) er vægtøgning blevet et tiltagende problem. HER M Allison, Am J Psych 156 (11) 1686-96, 1999 SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Fysisk sundhed hos psykisk syge Undersøgelser, der strækker sig over et helt år viser n vægtøgning på 11.8 kg for Olanzapins vedkommende. Green, A. I. et al Gen.Hosp.Psychiatry, 22 (4). 224-235, 2000.  Undersøgelser, der strækker sig over et helt år viser n vægtøgning på 11.8 kg for Olanzapins vedkommende. (Green et al. 2000) SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Fysisk sundhed hos psykisk syge Olanzapine Weight changes - This updated review contains much more data relevant to weight changes. Data for the short term is not conclusive (n=2455, WMD 0.8kg CI -0.6-2.2) but the three to 12 month results suggest an average gain of four kilograms (n=233, WMD 4 CI 0.3-7.8). Duggan L, Fenton M, Dardennes RM, El-Dosoky A, Indran S. Olanzapine for schizophrenia (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 1, 2003. Oxford: Update Software. For antidepressiv medicins vedkommende er der også bivirkninger i form af vægtøgning ved visse stoffer, langtfra alle. SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Fysisk sundhed hos psykisk syge Træning hjælper på konditionen – også hos psykisk syge Flere undersøgelser viser, at konditionen hos patienter med skizofreni, affektiv lidelse og alkohol og stofmisbrug kan bedres ved træning – ligesom hos andre mennesker. Problemerne relateret til overvægt og nedsat kondition kan blandt være reduceret almenbefindende, stigmatisering, træthed. SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Psykisk Sundhed SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03 Det er i flere internationale undersøgelser vist at fysisk aktivitet har en positiv virkning på patienter, der lider af depression. En metaanalyse viser at der er en behersket, men dog sikker effekt. Samme effektsize som kognitiv terapi og visse antidepressiva – så det er værd at tage med. Man kan diskutere om materialet er det relevante, men i hvert fald to materialer er kliniske, resten er frivillige, som er annonceret efter. På den baggrund kan man anbefale at der systematisk etableres mulighed for at tilbyde fysisk aktivitet som en del af behandlingen for lette og moderate tilfælde af depression. SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Psykisk Sundhed Udviklingen i angstniveau hos alkohol- og stofmisbrugere under et 3 måneders forløb med hård fysisk træning På Sct Hans Hospital (SHH) har man siden 1982 haft en afdeling for fysisk træning, hvor man systematisk har søgt at udforske betydningen af fysisk træning ved behandlingen af indlagte psykiatriske patienter. Henning Sell, som har været ansat der i 20 år har gennemført en undersøgelse med 8 alkohol og stofmisbrugere hvor de trænede hårdt og til sidst tog på en krævende tur i Sarek i vildmarken. Der er kun før og efter målinger, men de fik mindre angst målt ved Spielbergs angst test. SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Psykisk Sundhed Henning Sell, Sct Hans Hospital, 1992 21 patienter med skizofreni og 34 patienter med angst- og depressionstilstande blev randomiseret til: Hård fysisk træning: 45-60 minutters kontinuert løb 3 gange ugentligt, pulsniveau 160-180/min i tre måneder. (15 ptt.) Gang 1 time tre gange ugentligt i tre måneder (6 ptt.) Konditionen forbedredes i begge grupper – mest i træningsgruppen En anden undersøgelse blev publiceret i 1992 (Sell, 1992). I alt 55 patienter, heraf 21 skizofrene og 34 angst- eller depressiv neurotiske patienter fordelt på henholdsvis træningsgruppe og kontrolgruppe deltog i undersøgelsen. Målet med løbetræningen var at kunne gennemløbe en distance på 10 km inden for ca 60 minutter. Kontrolgruppen foretog spadsereture langs den rute, hvor løbetræningen fandt sted. Undersøgelsen viste en mærkbar forbedring af hhv fysiologiske og psykologiske variable, eksempelvis nedsat angst i træningsgruppen, mens ingen forandringer sås i kontrolgruppen. Angst er mål med to forskellige metoder – således spørgeskema til patienter med skizofreni og afdelingens vurdering hos patienter med angst og depression. SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Psykisk Sundhed Henning Sell, Sct Hans Hospital, 1992 Selvudfyldt spørgeskema til 21 patienter med skizofreni: Føler du dig ofte bange? (Ja/Nej) Andelen der svarede bekræftende på dette spørgsmål faldt signifikant i træningsgruppen, mens det var uændret i kontrolgruppen SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Psykisk Sundhed Henning Sell, Sct Hans Hospital, 1992 Afdelingens vurdering hos 34 patienter med med angst- og depressionstilstande. Andelen, der af afdelingen vurderedes bedret mht. angst og depression steg i træningsgruppen, mens det var uændret i kontrolgruppen SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Psykisk Sundhed SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03 Draw a person – forskning i kropsopfattelsen hos patienter med skizofreni. SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Psykisk Sundhed 15 patienter med borderline personlighedsforstyrrelse randomiseredes til hård fysisk træning (8 ptt) versus gang (7 ptt) Konditionen bedredes (50 % øgning i iltoptagelsen over 5 måneder) i træningsgruppen, men ikke i kontrolgruppen En senere undersøgelse på SHH fokuserede på løbetrænings indvirkning på hukommelse (Sell, 1994). Femten patienter med grænsepsykotisk sygdomsbillede deltog i undersøgelsen. Patienterne var opdelt i en gruppe, der løbetrænede ret hårdt og en kontrolgruppe, der gik ture i hospitalets omegn. Det psykologiske testapparat registrerede patienternes hukommelses/indlæringsevne. Endvidere indgik en bestemmelse af urinkoncentrationerne af adrenalin og noradreenalin. Ved undersøgelsens slutning sås et markant fald i koncentrationerne af adrenalin og noradrenalin, mens ingen forskelle sås i kontrolgruppen. Den psykologiske eftertest viste en mærkbar bedring af hukommelsen, mens ingen bedring kunne registreres i kontrolgruppen. SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Psykisk Sundhed Signifikant forskel på udviklingen i hukommelse mellem træningsgruppe og kontrolgruppe SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Psykisk Sundhed Der er beskeden evidens for at løb mindsker angst og depression hos patienter med skizofreni. De fleste studier er uden kontrolgruppe, men enkelte randomiserede små studier1 viser en effekt, dog ikke konsistent ved mål på flere forskellige skalaer. 1Levin, 1983, thesis: The effect of a ten-week jogging program as an adjunctive treatment for patients in a social rehabilitation clinic Undersøgelser af effekten af fysisk aktivitet blandt patienter med skizofreni er få og små, men resultaterne tyder på, at patienter med også skizofreni kan have positiv effekt på angst og depression, mens der ikke er nogen virkning på psykotiske symptomer som vrangforestillinger. En kontrolleret undersøgelse af ikke indlagte patienter viser bedring af angst og depressive symptomer ved regelmæssig fysisk træning – dog ikke ved alle anvendte skalaer. SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Psykisk Sundhed Et løb for psykiatriske patienter og træningen til det kan repræsentere en fælles oplevelse og en mulighed for at få nye venner og opleve sig som en del af et fællesskab. Det udgør en mulighed for at deltage i en aktivitet, der også er accepteret og værdsat i normalsamfundet. De psykologiske og sociologiske aspekter af fysisk aktivitet skal ikke overses. Fysisk aktivitet kan være vigtige redskaber i en rehabilitering og resocialisering. Tilværelsen for en del psykiatriske patienter er ret ensom og præget af, at de ofte ikke er i stand til at deltage i samfundsaktiviteter på lige fod med andre borgere i samfundet. Et løb for psykiatriske patienter og træningen til det kan repræsentere en fælles oplevelse og en mulighed for at få nye venner og opleve sig som en del af et fællesskab, samt en mulighed for at deltage i en aktivitet, der også er accepteret og værdsat i normalsamfundet. SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

I Danmark afvikles Sct Hans Løbene nu på tiende år, og løbene tiltrækker hvert år næsten 1500 psykiatriske patienter. Fysisk træning og aktivitet kan anvendes til at skabe et socialt mødested. Gaustad-løbene, Sct. Hans Løbene m.v. viser dette. Fysisk aktivitet kan bedst af alt forstås som en kulturel foranstaltning indeholdende behandlingsmæssige elementer - med en iboende mulighed for integration med det omgivende samfunds aktiviteter.   Med henvisning til disse danske og udenlandske resultater bør fysisk træning blive opprioriteret i psykiatrien. I forbindelse med udlægningen til distriktspsykiatri ligger der en vigtig opgave i at stimulere patienterne til at deltage fysiske aktiviteter uden for den psykiatriske afdelings rammer for eksempel i "beskyttede" klubber, lokale idrætsforeninger og lignende. Selv om erfaringerne er beskedne og forskningen på området stadig er på pionerplanet, bør idræt med psykisk belastede mennesker tilgodeses på samme niveau som fysisk handicappede.

SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03

Psykisk Sundhed Konklusion: Fysisk træning kan føre til en tiltrængt bedring af træningstilstanden hos psykisk syge og derigennem mindske risiko for somatisk overdødelighed og oversygelighed. Fysisk træning kan formentligt mindske symptomer på angst og depression hos patienter med en række psykiatriske grundlidelser Fysisk træning kan virke afstigmatiserende for psykisk syge Der er mangel på store kontrollerede undersøgelser med veldefinerede og reliabelt målte outcomemål SYMPOSIUM OM FYSISK AKTIVITET 27.02.03