EnviNa TM 29 – Regulativer Torsdag den 27. marts 2014 Udviklingen på regulativområdet v/landinspektør Stig Per Andersen, Egedal Kommune stig.andersen@egekom.dk Dette er Egedals master for PowerPoint oplæg, som alle medarbejdere skal bruge, når de holder oplæg på vegne af Egedal Kommune. Den skal sikre har samme ensartethed og genkendelighed. Gem PowerPoint masteren på dit eget drev, før du går videre. Bundbjælken med logo og skriften Verdana er obligatorisk. Brug ikke skrifttypen Max i PowerPoint, da det vil medføre et meget stort dokument, som bliver tungt at arbejde med. Vi anbefaler, at du har dato på dine slides, men ønsker du at fjerne det, så vælg fanen Indsæt, og Sidehoved og sidefod. Her kan du fjerne datoen eller vælge mellem en fast dato, du selv bestemmer, eller automatisk opdatering af dato til dags dato. Du kan også tilføje diasnummer. Du har mulighed for at skrive en bundtekst i fodnoten med fx begivenhed eller dit navn og enhed. For at skrive din egen bundtekst i fodnoten eller slette standartteksten, skal du vælge fanen Indsæt, og Sidehoved og sidefod. Placering af tekstbokse og billeder er ment som en hjælp – det kan ændres efter behov. Præsentationen indeholder et farveskema med 6 udvalgte farver fra Egedals Designmanual. Du må kun bruge disse farver, eller andre farver fra Egedals Designmanual til layoutet i diashowet. Find ekstra farvekoder i Logo- og designmanualen på EgeNettet. Har du spørgsmål så kontakt Iben Trolle (lokal 6251) eller Eva Max Andersen (lokal 6256) i Udviklingsenheden.

HISTORISK VANDLØBSLOV FRA 1949 §§ 12 – 17 beskriver forhold om udarbejdelse af regulativer Hvor vedligeholdelsen udføres med maskiner kan oprensningen udføres indtil 20 cm større dybde end fastsat i regulativet og ny oprensning iværksættes først, når dybden er indtil 10 cm mindre end regulativets angivelser

Udvikling på regulativområdet før 1983 (1) Regulativer fyldte 5 – 7 sider Opbygning Vandløbets beskrivelse Vandløbets skikkelse Vandløbets vedligeholdelse Oversigtskort i passende målforhold Dagligdagen blev styret via vandsynsbogen

Udvikling på regulativområdet før 1983 (2) Naturvandløb  uregulerede vandløb Eks. Skarndalsgrøften (1956) Saavel for aabne (uregulerede eller regulerede) som for rørlagte Siderne står med varierende anlæg Bundskovling anses normalt for overflødigt Vandløbet har så stærkt fald, at det til dels må anses for selvregulerende, hvorved anlæg og bundbredde har fundet et naturligt leje Vandløbet oprenses 1 gang årligt inden 1. oktober

Omkostningsændringen 1963 I 1963 indførtes den nugældende ordning, hvor udgifterne bæres af det offentlige Begrundelse Stigende spildevandsafledning Stærkt øget dræning Dårlige landbrugskonjunkturer Lånefælden

GÆLDENDE VANDLØBSLOV Vandløbsloven Lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30.9.2013 Bek. nr. 1437 af 11.12. 2007 om regulativer for offentlige vandløb Notat om udarbejdelse af vandløbsregulativer af 26.8.1992 2007 Cirkulære skrivelse nr. 21 om standardregulativ for offentlige vandløb Rettelsesblad af 3.10.1984 Bek. nr. 1436 af 11.12.2007 om vandløbs-regulering og –restaurering m.v. Bek. nr. 381 af 14.4.2011 om klassifikation og registrering af vandløb Cirkulære nr. 21 af 26.2.1985 om vandløbsloven

Lovgivning For offentligt vandløb udarbejder vandløbsmyndigheden et regulativ, jf. § 12 Miljøministeren fastsætter nærmere regler om udarbejdelse og revision af regulativer, jf. § 14 Regulativbekendtgørelsen §§ 1 – 6

Forventninger til den nye vandløbslov Formålsparagraf Gennemgang af regulativerne Formål Miljøstyrelsen afsatte kr. 100 millioner til regulativrevision (DUT)

Udvikling på regulativområdet siden 1983 (1)

Udvikling på regulativområdet siden 1983 (2) Forventninger Omklassificeringer – større ensartethed Koordinering ved overgang til nyt vandløb Koordinering af vedligeholdelsen i de forskellige regulativer og i praksis Hvordan gik det Primær nedklassifikation af økonomiske årsager i 1993 og 1996 Manglende koordinering

Procedure i forbindelse med udarbejdelse af regulativer

Regulativeksempler Landbrugsvandløb Klassifikation Hovedvandløbets rørdimensioner er ø50 – 60 cm. Sidetilløbenes rørdimensioner er ø12,5 – 20 cm. Anvendelsen af oplandet er i vid udstrækning præget af landbrug Klassifikation Vandløbenes klassifikation er et administrativt anliggende, dvs. at det er en politisk bestemmelse om et vandløb skal være kommunevandløb eller privat vandløb Lex Dohrmann 2011

Eksempler på regulativer i Egedal Kommune (1) ”Høller” og bundbredde Station (m) Bundkote Fald (‰) Bundbredde 154 23,98 - 0,60 201 23,93 7,8 257 23,56 2,5 328 23,70 4,6 0,80 334 23,37 3,3 432 23,35 4,9 491 22,86 1,2 1.001 22,93 1,7 1,00 1.028 21,93 4,1 1.034 0,0 …

Eksempler på regulativer i Egedal Kommune (2) Stationering Station (m) 0,00 85,43 195,59 501,85

Eksempler på regulativer i Egedal Kommune (3) Vandløbets fysiske tilstand Udgangspunkt i vandløbets faktiske tilstand Vedligeholdelsen skal udføres på baggrund af målsætningen Samtidig må det sikres, at de bestående afvandingsmæssige interesser fortsat tilgodeses

Eksempler på regulativer i Egedal Kommune (4) Dimensioner Station (m) Bundkote Fald (‰) Bundbredde 7,84 - ø0,15 44 7,73 2,5  

Opmålingsbehov Kontrolopmåling findes ikke i Cirkulæret Vandløbsloven, bekendtgørelsen eller cirkulæret Cirkulæret Tilsynet omfatter kontrol med, hvorledes vedligeholdelsen er udført … Hvorfor opmåling? Fordi det står i regulativet!

Forslag til væsentlige ændringer i de nye regulativer Uhensigtsmæssigheder f.eks. Grøde- og oprensningsterminer Opmålingsbehov Kontrol- og tilsynsfunktioner m.v. Uklare bestemmelser

Vandløbets skikkelse og opmåling Teoretisk skikkelse Vandløbene skal herefter vedligeholdes ud fra en fast bundkote og tværsnitareal Vandløbene kan principielt set antage en hvilken som helst skikkelse, blot den regulativmæssig vandføring ved en bundhævning på 10 cm er til stede Behovsorienteret opmålingsstrategi Tilsyn eller borgerhenvendelser

Oprensningsinterval I dag Fremover Kommunen opererer med oprensningsintervaller som f.eks. ±20/10 cm, ± 10/10 cm, ± 10/0, ± 10/20 cm, ± 0/30 cm samt vandspejlsstigninger m.v. Fremover Oprensning foretages inden for intervallet ±10/20 cm

Grødeskæring Grødeskæringen foretages 1-3 gange om året 1. Grødeskæringsperiode 2. Grødeskæringsperiode 3. Grødeskæringsperiode 1.6 – 15.7 16.7 – 31.8 1.9 – 15.11 Antallet af grødeskæringer tager udgangspunkt i de erfaringer Egedal Kommune har haft med grødeskæringen i perioden 2007 – 2013

Drænudløb Nye drænløb skal fremover etableres med bundkote minimum 20 cm over regulativmæssig bundkote Bruger/ejere af de tilstødende arealer skal selv fjerne aflejringer ud for drænudløb

DET VIDERE SAGSFORLØB (1) Bidragsfordeling Forsyningen Vejafdelingen Banestyrelsen Klassificering Nedklassificering

DET VIDERE SAGSFORLØB (2) Opmåling Kontrolopmålinger Skalapælstrategi Regulativrevision Udarbejdelse af regulativer VandløbsGis