”Vi tager børns fritid alvorligt"

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Inklusion Fællesskab Faglige mål Rumlighed.
Svend Gønge-skolens værdier...
Set i forældreperspektiv
Forældresamarbejde på Gjøl Skole
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Ørestad Skoles værdier
Trivselspolitik på Løsning Skole
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Anerkendende refleksion
Hierarki for styringsredskaber
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Forædremøde den
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Lærerprofessionen.
Værdibaseret ledelse i almen praksis
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Forældremøde X årgang.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Jeg støtter barnet ved:
Lærerprofessionen - en definition.
Værdiregelsæt… Ørslev Skole… Klik dig frem vha. musen / piletasterne.
SSP-Samrådet Værdier, mission og visioner
SFO Den enkelte oplever sig som en værdifuld del af en større helhed Firkløverskolen Give.
Netværksmødet Professionelle relationer i tværfagligt samarbejde med kvalitet og effektivitet 2012.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
FÆLLESSKAB GLÆDEANERKENDELSE LÆRING Vores F L A G Ådalskolen og SFO Kvædehuset.
Værdisæt Hylleholt Skole Respekt Faglighed og udvikling Engagement
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Lærerprofessionen.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Vision mission værdier handleplaner
1 Faglige udfordringer og kommende initiativer på dagtilbudsområdet Ny Dagtilbudslov Læring, udvikling, omsorg og dannelse Pædagogiske læreplaner Krav.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Svendborg Sløjfen Barnet I Centrum HVAD ER UDFORDRINGEN. Hvor vil du gerne hen. Udfordringer med et barn – børnegruppe – forældre – kollegaer.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Børnehaven Smørhullets værdiggrundlag. En del af Viborg kommune I børnehaven har vi med udgangspunkt i Viborg kommunes Børne-og Ungdomspolitik ”Lys i.
Sammenhæng mellem indsatsområder på Dagtilbud v/Birgit Lindberg Arbejdsmøde for Dagtilbud den 18. august 2015.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
HVORDAN DEFINERER VI DET I BV 3
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
Vil du have mere indflydelse på dit barns hverdag?
Den pædagogiske læreplan
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
Strategiske pejlemærker
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

”Vi tager børns fritid alvorligt" Tilbage til Diagram Vision ”Vi tager børns fritid alvorligt" Målsætning: I Give SFO vægter vi, at børnene, i respekt for hinanden og deres omgivelser, lærer at være vært i eget liv. Derfor arbejder vi målrettet med 6 følgende værdier. Mål vi arbejder med nu…. Trivsel Personligheds- dannelse Børns venskaber Legen Demokrati og medbestemmelse Krop og sundhed Mission I Give SFO vægter vi tryghed og rummelighed i et værdsættende miljø, hvor den værdsættende og anerkendende omgangsform er synlig i børnenes hverdag og vi voksne oplever stor arbejdsglæde, trivsel og anerkendelse. Vi fortæller gode historier om alle børn og værdsættende omgangsform er grundlaget for vores pædagogiske praksis og det tværfaglige samarbejde. Vi vægter helhed i børnenes dag, hvorfor værdier og mål for vores pædagogiske virke harmonerer med værdier og mål for helhedsskolen og den samlede Give skoles værdigrundlag.   Mission I Give SFO vægter vi tryghed og rummelighed i et værdsættende miljø, hvor den værdsættende og anerkendende omgangsform er synlig i børnenes hverdag og vi voksne oplever stor arbejdsglæde, trivsel og anerkendelse. Vi fortæller gode historier om alle børn og værdsættende omgangsform er grundlaget for vores pædagogiske praksis og det tværfaglige samarbejde. Vi vægter helhed i børnenes dag, hvorfor værdier og mål for vores pædagogiske virke harmonerer med værdier og mål for helhedsskolen og den samlede Give skoles værdigrundlag.

Trivsel Tilbage til Diagram Det betyder at: Trivsel er en forudsætning for udvikling Det betyder at: Der er sammenhæng og helhed i børnenes hverdag Alle børn indgår i betydningsfulde venskaber og oplever sig værdifuld. At der er samarbejde mellem forældre, lærer og pædagog, hvor man bruger hinandens kompetencer i forhold til at sikre at barnet oplever glæde ved de udfordringer det møder gennem dagen og vokser derved. Vi skaber æstetiske funktionsrum, som signalerer glæde og aktivitet. Anerkendende omgangsform er tydelig både blandt børn og voksne.

Personlighedsdannelse Tilbage til Diagram Personlighedsdannelse I SFOen er det væsentligt, at der er fokus på barnets personlighedsdannelse, så barnets selvværd fremmes og dets tillid til egen formåen styrkes. Det betyder at: Børnene bliver mødt af anerkendende voksne og føler sig set hørt og forstået og indgår i positive relationer til børn og voksne. Barnet lærer af egne erfaringer og udvikling skal føles betydningsfuld for den enkelte. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, dets arv og miljø, udviklingspotentialer og kompetencer. Vi er bevidste om det samfund, vi danner børnene mod. Vi er bevidste om, at vi kun er en del af påvirkningen.

Børns venskaber Tilbage til Diagram Det betyder at: Det er helt centralt for børn at have venner og dannelsen af sociale netværk mellem børn er vigtig i forhold til børnenes trivsel og udvikling. Det er vigtigt, at det enkelte barn oplever sig selv som en del af et fællesskab. Det betyder at: Vi voksne støtter og hjælper børnene til at skabe gode og sunde venskaber. For at kunne danne venskaber er det nødvendigt at kunne indgå i tætte og betydningsfulde relationer, hvor nøgleord er loyalitet, trofasthed, tillid, ligeværdighed, gensidighed, samhørighed.

Legen Tilbage til Diagram Det betyder at: Legen opstår ud fra barnets umiddelbare behov og interesser eller ud fra de voksnes pædagogiske overvejelser. I legen afprøver børnene sig selv og skaber sine egne historier i samspil med andre. Herved udvikler de selvforståelse og egen identitet samt social forståelse. Derudover ligger i legen kimen til kreativitet og abstrakt tænkning. Det betyder at: Fantasi er vigtig. Leg er lig med udvikling. Rammerne inviterer til leg og fordybelse. Det prioriteres at børn har mulighed for at fordybe sig i legen – ro og tid skabes.

Demokrati og medbestemmelse Tilbage til Diagram Demokrati og medbestemmelse Opdragelse til demokrati er en væsentlig værdi i SFOen, i skolen og i samfundet generelt. Demokratisk forståelse og medbestemmelse indebærer at acceptere forskelligheder, kunne indgå i dialog, lytte til andres synspunkter, lære at tage medansvar for helheden, selv kunne fremføre egne synspunkter og omsætte disse til brugbare løsninger og handlemuligheder. Det betyder at: Medbestemmelse giver ejerskab, selvværd, interesser, respekt for fællesskab og engagement. Forhandling og handlekompetence er vigtige i et demokrati. Kommunikation er vigtig for fremførelsen af synspunkter. Der skal være plads og rum til børns holdninger. Give børn en viden om deres rettigheder (demokrati i børnehøjde).

Krop og sundhed Tilbage til Diagram Det betyder at: Arbejdet med børns sundhed er en central del af fritidspædagogikken, hvor der er fokus på motoriske aktiviteter og fysisk udfoldelse. Herved tilgodeses også aspekter som forebyggelse og styrkelse af de sociale kompetencer. Der skal sammen med fysik udfoldelse også være fokus på sunde kostvaner. Det betyder at: Vi skaber rammer for gode vaner omkring bevægelse og kost. Vi arbejder med børnenes selvforståelse og selvbevidsthed. Vi er bevidste om, at bevægelse styrker indlæring og sundhed generelt øger livskvalitet.

Mål vi arbejder med nu…. Tilbage til Diagram Tilbage til Mål Børn er forskellige Aktiviteter Venskaber Leg og fordybelse Demokrati og medbestemmelse Fysiske Rammer Vi bruger SMTTE-modellen som et dynamisk målstyringsredskab. Der arbejdes kontinuerligt med dokumentation (projektbeskrivelser, logbog, billeder, iagttagelser) og det enkelte mål evalueres med baggrund i indsamlet dokumentation mindst to gange årligt på afdelingsmøde i SFOen.

Børn er forskellige… Tilbage til Diagram Tilbage til Mål Mål: Delmål: At der tages hensyn til børns forskelligheder og der kan iværksættes tiltag der tilgodeser disse, herunder mulighed for lektiestøtte Delmål: Forældre drages ind i et samarbejde omkring deres barn i forhold til (særlige) tiltag. Børn behandles lige ved at behandle dem forskelligt. Åbenhed om forskelligheden. Børnenes forskellige behov, kunnen og formåen Kulturelle forskelligheder (Kendskab giver venskab!) Klasseloggen er dialogredskab for alle medarbejdere, som er en del af samarbejdet.

Aktiviteter Tilbage til Diagram Tilbage til Mål Mål: Delmål: At der tilbydes aktiviteter, som tilgodeser hele barnets udvikling. Disse aktiviteter er baseret både på selvvalg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Delmål: Gennem alsidige aktivitetstilbud sikres at børnene får mulighed for at kende sig selv i forskellige situationer. At vi har viden om det enkelte barns udvikling, herunder opmærksomhed på det enkeltes barns kontekster.

Venskaber Tilbage til Diagram Tilbage til Mål Mål: Delmål: At børnene har mulighed for at skabe og udvikle venskaber Delmål: Gennem iagttagelser, få kendskab til, hvordan børn er sammen Skabe rammer, som giver mulighed for at støtte det enkelte barn - ud fra dets ressourcer til at indgå i venskaber Sætte fokus på dialog med børnene – hvad er en god ven? Synliggøre det enkelte barns kompetencer

Leg og fordybelse…. Tilbage til Diagram Tilbage til Mål Mål: Delmål: At der er tid og rammer til leg og fordybelse Delmål: Lave en årsplan og månedsplaner. Sikre oplevelser, som inspirerer til ny leg. Der planlægges uforstyrret tid til legen. Skabe uforstyrrede legezoner

Demokrati og medbestemmelse Tilbage til Diagram Tilbage til Mål Demokrati og medbestemmelse Mål: At børnene får erfaring med håndtering af demokrati og medbestemmelse Delmål: Der afholdes børnemøder fastholdt hyppighed dagsorden, herunder mulighed for børnepunkter (Børnene oplever medejerskab af Give Fritidscenter) Børnene er medbestemmende i forhold til aktiviteter og holddeling. De er aktører og oplever at være i et engageret og forpligtende fællesskab. De voksne definerer overfor børnene hvor og hvordan de har indflydelse. Børnene får forståelse for forskellighed.

Fysiske rammer Tilbage til Diagram Tilbage til Mål Mål: Delmål: At børnene sikres nogle gode udviklende fysiske rammer Delmål: Fleksible rum, der kan anvendes til forskellige aktiviteter / lege og møbler, der kan anvendes på flere måder. Udbygning af legepladsen Naturlegeplads, der indbyder til aktivitet / motorisk træning Inspirationskurser for personalet Rummene indrettes, så de giver mulighed for fordybelse og ro til venskaber.

SMTTE-modellen som et dynamisk målsætnings- og evalueringsredskab. Tilbage til Diagram Tilbage til Mål STATUS S – Sammenhæng (status, kontekst, værdier) Her beskrives kort konteksten og begrundelsen for indsatsen: Vilkår, elevbaggrund, ressource, skolebestyrelsens værdigrundlag, relation til læreplan, indsatsområde, status m.v. MÅL M – Mål Beskrivelse af den ønskede tilstand efter gennemførelse af proces. Gerne beskrevet som en konkret vision. TILTAG T – Tiltag Beskriv de planlagte tiltag og handlinger. TEGN T – Tegn Tegn er de konkrete udtryk og handlinger, vi har bestemt os for at se efter i processen. Tegn bør sandsynliggøre, at vi bevæger os mod målet. Tegn beskrives som måden noget er godt på.  EVALUERING Hvordan… Hvornår… E – Evaluering Beskriv forud for processen, hvordan der tænkes og planlægges observation og dokumentation. Hvordan opsamles tegnene, så de er et centralt bidrag til evalueringen. Evaluering foregår under og efter processen, gennem beskrivelse og refleksion. Hvad har vi nået, med det vi har nået? Hvad er næste skridt? Skal der ændres i processen? Eksempler på kvalitative metoder: Iagttagelser Observationer Logbog Interviews Eksempler på kvantitative metoder: Optælling Statistik Scorer ud fra diverse test Optælling fra spørgeskemaer med faste svar kategorier SMTTE-modellen som et dynamisk målsætnings- og evalueringsredskab. Det dynamiske i modellen kommer i spil, når vi i processen reflekterer over, hvad vi ser, og hvad vi har nået.