Herman Bangs: ”Stille eksistenser” Analyse af noveller Herman Bangs: ”Stille eksistenser”

Program Gennemgang af Herman Bangs ”Stille eksistenser” med udgangspunkt i Klujeffs begreber Pause Ældre tekster som ”stille eksistenser” og unge læsere – hvordan? Gruppearbejde med efterfølgende opsamling i plenum

Fortælleren Den eksplicitte fortæller: Den implicitte fortæller: Tekstens ”jeg” – fortælleinstans, der synligt optræder som en egentlig 1.personsfortæller (personaliseret) eller som mindre personaliseret fortæller med indre syn (sympati) hos en eller flere personer Evt. alvidende Den implicitte fortæller: ”Implied author” – Fortælleinstans med distance til den eksplicitte fortællers historie (fabula) husker hvad fortælleren glemmer!

Analyse af stille eksistenser - fortælleren Den eksplicitte fortæller og den implicitte fortæller i ”Stille eksistenser” Den eksplicitte fortæller: Fortælleren er alvidende Ser tilbage på et allerede afsluttet forløb Har overblikket Har sympati hos Pastor Skeel

Analyse af stille eksistenser - fortælleren Den implicitte fortæller Står mellem linjerne og husker, hvad den eksplicitte undlader at fortælle I ”stille eksistenser ” er det den implicitte fortæller, der fortæller os: at pastoren er ved livets afslutning (døvhed, den bøjede skikkelse, slutningen) At pastoren har haft et godt liv med kærlighed, gud og nøjsomhed (flash-back med dengang det startede, den måde de taler til hinanden i fortællingens nutid)

Analyse af stille eksistenser – opgave med novellens hhv Analyse af stille eksistenser – opgave med novellens hhv. fabula og sjuzet Brug 10 minutter med sidemanden og diskutér novellens fabula og sjuzet

Analyse af stille eksistenser – fabula og sjuzet Fabula (den fortalte tid): Pastoren og sin kone forelsker sig i hinanden Parret tilbringer en del år i Grønland, hvor pastoren er missionær Døvheden indtræffer og pastoren kan ikke fortsætte sit arbejde De tager tilbage til DK De lever en stille tilværelse, hvor han efterhånden melder sig mere og mere ud af lokalsamfundets liv og koncentrerer sig om at oversætte salmer til grønlandsk

Analyse af stille eksistenser – fabula og sjuzet Sjuzet (fortælletiden) Narrationen tager udgangspunkt i en fortællemæssig nutid. Fortællingens nutid er fabulaens afslutning, hvorfra fortælleren ser tilbage på udvalgte begivenheder i pastorens liv, der alle understreger novellens tematiske struktur Narrationen begynder således i nutiden, hvor pastorens liv præsenteres gennem skildringer af huset, små episoder som den med kortspillet m.m. Den fortsætter med et spring i den fortalte tid til der, hvor pastoren virker på Grønland , kommer ud for en ulykke og mister syn og hørelse?! Tilbage i nutiden beskrives pastoren og konens liv, hvor de kærligt og omsorgsfuldt opholder sig i haven og lever et stilfærdigt liv præget af rutiner Dernæst springer narrationen i tid igen og vi får fortalt historien om deres forholds begyndelse Fortællingen slutter tilbage i narrationens nutid med en eksplicit pointe: ”Thi der er få som elsker at arbejde…”

Begivenheden Begivenheden i teksten: Den er udefrakommende – dog ikke mekanisk strukturel Den er betydningsfuld – Hovedpersonens liv forandres Den tillægges betydning af personerne Den er en semantisk størrelse, der er afgørende og leder frem til novellens kerne (tema)

Begivenhed Hvad er den indtrufne uhørte begivenhed? Uheldet med isflagen? Pastorens døvhed Pastorens exit fra kortspilleklubben? Det første møde med rosen?

Pointe Determinationspunkt: Vendepunkt Begivenhed, hvor de irrationelle magter griber ind og hvoraf alle andre begivenheder følger Point of no return? Er der et determinationspunkt i novellen? Hvor?

Pointe – determinations- og tolkningspunkt Determinationspunktet er hvor pastoren forlader kortspilklubben? Tolkningspunktet ligger i fortællerens suveræne udvælgelse af de begivenheder i fortællingens fortid, der understreger pointen i novellen: nøjsomhed, respekt, udholdenhed, kærlighed er dyder, der fører til et godt og lykkeligt liv Pointen findes til sidst i novellen

En kontrastiv læsning af novellen Stille eksistenser har ikke en entydig begivenhed, og heller ikke et entydigt determinationspunkt Der er lidt ”slice of life” fortælling over den: Vi får et indblik i pastorens liv igennem beskrivelser af korte episoder Hvad gør den til en novelle?

En kontrastiv læsning af novellen At arbejde med ældre tekster i folkeskolen Forholdet mellem tekstens ”du” og læserens ”jeg” Dialogisk – tekstens fremmede verden tiltænkt et ”du” må gå i dialog med læserens ”jeg” Hvordan?

En kontrastiv læsning af novellen Gruppearbejde: Læs ”Hans fuldendelse” af Jesper Wung-Sung Tag udgangspunkt i begge teksters fremstilling af eksistens Begynd med at give en kort fortolkning af ”Hans fuldendelse” Hvilke kompetencer kan I se mulighed for, at eleverne udvikler i arbejdet med de to tekster? (brug kap. 2 i ”Kompetencer i dansk”) Kom med konkrete bud på, hvordan der kan arbejdes med de to tekster (brug kap. 2 i ”Kompetencer i dansk, især s. 43-46)

Fagdidaktiske overvejelser Fokus på sprog: Lad eleverne omskrive teksterne, så ”hans fuldendelse bliver langsommere i tempo – udfyld de enkelte sætninger enten ved hjælp af en tegning eller separate fortællinger ud fra en kort passage i teksten Giv eleverne en mesterfortolkning af ”stille eksistenser” msfp. Fabula og sjuzet (brug andre ord) og lad dem ud fra fabulaen omskrive novellen, hvor de sætter tempoet op – færre beskrivelser/ øjebliksbilleder og flere processer, mere handling/ dramatik Lad eleverne gå på jagt efter sproglige billeder i ”stille eksistenser” Arbejde med det ironiske i ”Hans fulendelse” – Hvori ligger det ironiske? Hvad er det i tekstens form, der gør, at den er ironisk?

Fagdidaktiske overvejelser Fokus på Tema: Sammenligning af de to teksters fremstilling af ”det gode liv”, ”kærligheden”, ”den menneskelige eksistens” Større skriftlige fremstillinger: eleverne kan skrive et essay om ”det gode liv for mig” eller ”hvad er vigtigt for mig i mit liv” eller ”kærligheden”

Fagdidaktiske overvejelser Fokus på udfyldning af tomme pladser: Obs. Se også opgaver om sprog! Lad eleverne udarbejde et rollespil over de tomme pladser, der er i ”stille eksistenser” – eks. sønnens død Kan evt. også være en skriftlig opgave, hvor sønnens død og parrets reaktion bliver rykket i centrum for en meddigtning En meddigtning på sognepræsten, lægen og landinspektørens syn på pastor Skeel – Rollespil over en kortaften, hvor de tre kommer til at snakke om Skeel

Et par referencer Marie Klujeff: ”Novellen – struktur, historie og analyse”, Gads forlag Herman Bang: ”Stille Eksistenser Jesper Wung Sung: ”Hans fuldendelse” i ”Og havet klapper”, Samleren 20