Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Advertisements

Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Læsning og skrivning i børnehaveklassen
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Faglig læsning Dagsorden
Struktur: ”Quiz og byt”
Når lærere samarbejder med forældre
Læringsstile og lektier
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen
Læsning..
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Er mit barn klar til skolestart ?
Introduktion til Sprogpakken
Kladde til informationsdias
Introduktion til Sprogpakken
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Tidlig skriftsprog i dagtilbud
’opfundet’ af Dr. Spencer Kagan
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Sprogtilegnelse d Ida Marie Holm.
1 Velkommen! Informationssøgningsprocessen:  Hvordan kan I gribe det an (strategier)  Omdanne jeres emne til søgeord  Søgeteknik  Bruge søgeordene.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
SEO PÅ AU.
Karl Henrik Flyums model
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Læseforståelses-pædagogik i et dsa-perspektiv
Læs med blyant Sæt streg under de vigtigste
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Cooperativ learning - også kaldet CL
Koncern HR, Organisation og Ledelse At lede og facilitere møder med mere effekt Workshop 8 Ledelseskonferencen 9. juni 2010.
Kommunikativ sprogfærdighed
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Dialogisk læsning Fokuseret indsats.
Sprogets legeplads Sprogudvikling Højtlæsning og billedbøger
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Skoleparathed Sunds skole.
Før vi begynder: Rød tråd Affaldstema –Parallelt med erfaringer Hvad skal vores produkt være? Hvad forventer du at få ud af dette forløb? –Noget du særligt.
Lærings- og praksisfortælling
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Læsning.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Præsentation af forårs-sfo
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Relations kompetencer
Kommunikation Hvad er det og hvordan udvikler vi bedst muligt sproget sammen med vores børn? Hej jeg hedder Mette og er dagtilbuddets sprogvejleder, jeg.
Sprogbaseret læring i naturfag
Skrivekursus 1.e ..
Dialogredskab - uddannelsesparathed. Hvordan er redskabet blevet til? Samarbejdsprojekt Involvering af de unge Støtte fra region Syd.
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Børns sprogtilegnelse Hvordan arbejder vi med børns sprog i Vejen Kommune?
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
- Kom tættere på dit barns skolegang
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
BAGGRUND FOR DEN INTERAKTIVE ASSISTENT
Barnesyn og børneperspektiv
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Ordkendskab – hvorfor, hvad og hvordan?

Program Hvorfor er det vigtigt at arbejde med ordkendskab? Hvordan tilegner elever sig ord? Hvor mange ord skal eleverne lære? Hvilke ord skal eleverne lære? Hvordan arbejder man med udvikling af ordkendskab Eksempler på metoder og redskaber Hvem har ansvaret for, at der arbejdes med ordkendskab? Hvad er de største udfordringer i arbejdet?

Hvorfor er det vigtigt at arbejde med ordkendskab? ” To expand a child’s vocabulary is to teach that child to think about the world.” (Stahl & Stahl) Ordkendskab er en væsentlig forudsætning for læseforståelse Sammenhæng mellem ordkendskab som 6-årig og 15-årig Ordkendskab danner fundament for videre udvikling – god cirkel Stor forskel på elevers forudsætninger fra skolestart Mindske ”gabet” - de dygtigste 4-årige har 3 x større ordforråd

Fælles Mål og Sprogpolitisk Handleplan Fælles mål – slutmål Udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden (dansk) Læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner (matematik) Anvende et hensigtsmæssigt fagsprog (biologi) Sprogpolitisk Handleplan – overordnet mål At børn og unge i såvel dagtilbud som skole har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ordkendskab som forudsætning for læring

Hvordan tilegner elever sig ord? I mødet med verden i tale og skrift: Lytte Tale Læse Skrive

Skriftsproget er den væsentligste kilde til nye ord! De yngre elever Lytte Den voksnes fortælling Oplæsning Tale Diskussion Elevens fortælling De ældre elever Læse Skønlitteratur Faglitteratur Skrive I mange genrer og sammenhænge

Efter hvilke principper skal undervisningen tilrettelægges? Undervisningen skal: Vække nysgerrighed over for ord Bidrage til udviklingen af ordkendskab og samtidig støtte forståelsen af tekster, som indeholder fokusordene Indeholde såvel direkte som indirekte undervisning i ord Involvere eleverne i aktiv tænkning over ords betydning, sammenhæng med andre ord og anvendelse i forskellige kontekster Lægge op til elevernes aktive bearbejdning af ordenes betydning Give eleverne mulighed for repetition af ordenes betydning

1. Summeri Del med hinanden Hvordan arbejder du med at udvikle elevernes ordkendskab? giv tre eksempler på en metode eller tilgang, som du anvender Hvordan udvælger du de ord, som du vil undervise i?

Hvordan arbejder man med udvikling af ordkendskab? ”Pakken” består af: Rige og varierede erfaringer med sprog Direkte undervisning i ord Strategier til ordindlæring Fokus på bevidsthed om ord ”Børn skal lære ord, lære at lære ord og lære om ord” (Graves, 2006)

Rige og varierede erfaringer med sprog Den generelle indsats – læring i alle fag Brug udfordrende ord (skræmt, henrykt, ekstravagant) Læs, læs, læs (og læs højt) Diskuter – sofistikeret diskussion kræver sofistikerede ord Skriv – med fokus på betydning af ordvalg De fleste ord læres ”tilfældigt”, i interaktion – i tale og skrift

Direkte undervisning i fokusord Den strukturerede og planlagte pædagogiske praksis Sæt eksplicit fokus på udvalgte ord Vær opmærksom på, at udvikling af nuanceret ordkendskab kræver tid! Udvælg mellemfrekvente, evt. lavfrekvente ord, som er væsentlige i sammenhængen Vær hele tiden bevidst om at arbejde engagerende og med motivation Direkte fokus på ord har effekt på både ordkendskab og læseforståelse

Strategier til ordindlæring Den strukturerede og planlagte pædagogiske praksis Lær eleverne at være opmærksomme på konteksten omkring ordet Undervis eleverne i morfemers betydning – særligt forstavelser (fx mis-, van-, ex-) Lad eleverne benytte ordbog – og lær dem hvordan den bruges Direkte undervisning i strategier til ordindlæring er særligt relevant på mellemtrinnet

Fokus på bevidsthed om ord Den generelle indsats – læring i alle fag Skab nysgerrighed, motivation og glæde ved ord Leg med ord og orddele Rim, bogstavrim, ord der lyder ens, men betyder forskelligt osv. Find ”Dagens ord” – sjove, spændende og mærkelige Snak om talemåder Motivation er en forudsætning for læring – også af ord!

Hvor mange ord skal eleverne lære? Målet er 50.000 ord efter 12 års undervisning Indirekte og direkte Det anbefales at sætte direkte fokus på 400 ord om året 10 ord om ugen Stor variation i elevernes kunnen – stor forskel på opgavens størrelse!

Hvilke ord skal eleverne lære? Højfrekvente ord Dagligdags ord, eksempelvis dum, ting, springe Mellemfrekvente ord Dagligdags ord for voksne, som bruges i forskellige sammenhænge, eksempelvis intelligent, fænomen, relatere Lavfrekvente ord Sjældnere ord, ofte fagord, som særligt bruges i specifikke sammenhænge, eksempelvis imposant, stromatolit og extrahere

Udvælgelse af fokusord Fokusord bør: være mellemfrekvente (højfrekvente for den voksne sprogbruger) forekomme i mange forskellige typer af tekster være ord, som eleverne kan forventes at møde jævnligt i hverdagen gøre det muligt for eleverne at udtrykke sig mere nuanceret og præcist kunne forklares til elevgruppen ved hjælp af andre, kendte ord have en vis relevans i forhold til forståelse af teksten

Interaktiv oplæsning for de yngste elever Principper, der virker: Oplæsning skal være interaktiv Bogen skal læses flere gange – minimum 3 Barnet skal inddrages i fortællingen – både lytte og producere ord Der skal eksplicit fokus på udvalgte ord Oplæseren skal gøre historien levende Bogen skal udvælges omhyggeligt – vedkommende og velfomuleret Udfordring: at skabe balance mellem fokus på udvalgte ord og glæden ved at lytte til og fortælle en historie

Direkte undervisning inden for interaktiv oplæsning – eksempler på hvordan Efter oplæsning (Beck & McKeown) Den voksne nævner fokusordet i historiens kontekst Ordet siges af alle i kor, så børnene ”smager” på ordet Den voksne giver eleverne en definition på ordet i dagligdags sprog og gerne med et eksempel Børnene tager stilling til og anvender fokusordet i andre kontekster, og eleverne bruger ordet i forskellige aktiviteter Ordkort og vægordbog

Direkte undervisning inden for interaktiv oplæsning – eksempler på hvordan Nu nævner jeg en række situationer, hvor du måske vil opleve forundring. Hvis du vil blive forundret, råber du ”ja” – hvis du ikke vil blive forundret, ryster du på hovedet. Bliver du forundret, når: du får en gave juleaften? din lærer går på hænder og skriver med tæerne? du vågner om morgenen med et langt skæg? du skal stå op, når vækkeuret ringer   Kan du finde på andre situationer, hvor du bliver forundret? Gå rundt imellem hinanden og fortæl hinanden, hvornår I bliver forundrede.

Direkte undervisning i ord i Natur/Teknik – eksempler på hvordan Lærerens forberedelse: Opdel ord efter frekvens Ud med stromatolit – ind med organisme Vurder ordenes betydning i faget Hvilke ord er det nødvendigt at undervise direkte i? Overvej graden af elevernes kendskab til ordene Hvor godt kender eleverne ordet – er begrebet helt ukendt eller kan ordet forklares ved hjælp af synonymer? Vælg metode og redskab Hvordan skal eleverne arbejde med ordet? Hvordan kan jeg sikre, at eleverne får repeteret ordets betydning?

Semantic Feature Analysis Udvælg det centrale begreb, som du ønsker, at eleverne skal undersøge nærmere og skriv det øverst i venstre hjørne i din tabel Nedenunder på venstreaksen tilføjer du en række semantisk relaterede underkategorier, og på højreaksen en række egenskaber, som ordene enten har eller ikke har Giv eleverne tabellen og lad dem tage stilling til, hvorvidt de udvalgte ord har eller ikke har den nævnte egenskab. Positivt resultat markeres med plus og negativt med minus Eleverne arbejder i par eller grupper, og deres resultater sammenlignes og diskuteres undervejs og som afslutning på opgaven.

Possible Sentences Udvælg 6-8 ord fra tekststykket, som du vurderer, at eleverne ikke helt forstår. Disse ord skal dække over nøglebegreber og relaterede ord Vælg 4-6 ord yderligere, som eleverne kender. Disse skal bruges til at generere sætninger med Skriv alle ordene på tavlen. Lad eleverne definere dem, hvis de kan eller giv dem elevvenlige definitioner Bed eleverne om at lave sætninger, hvori mindst to af ordene indgår. Sætningerne skal være bud på mulige sætninger i den tekst, som eleverne skal læse bagefter Skriv sætningerne på tavlen Lad eleverne læse teksten Vurder sammen hvorvidt sætningerne kunne have indgået i tekststykket. Lad plausible sætninger stå som de er og diskuter de sætninger, som ikke giver mening og juster dem, så de ikke er i modstrid med med teksten  Læreren vælger følgende fokusord og hjælpeord organismer, forstenet, tilpassede, arter, planteæder, primitiv + levede, mennesker, jord, pattedyr, fortiden, udviklede  

En restriktiv person begrænser, hvad jeg må Ordkort Ordet RESTRIKTIV Eksempler Forældre Lærere Lovgivning Definition En restriktiv person begrænser, hvad jeg må Ikke-eksempler Venner Bedsteforældre

CL-strukturer Mix og match Quiz og byt Huskesedler Flashcard-spil En for alle Kan anvendes til kombination af ord med definition, association og kontekst (sætning)

Anvendelse af skrivning Særligt relevant for de ældre elever Sæt fokus på forfatterens ordvalg i de tekster, I læser Sæt fokus på elevernes ordvalg, I de tekster, de skriver Lad eleverne føre logbog over fokusord Fuldend sætninger (kongen var henrykt, fordi…) Fortæl om engang, du var henrykt Fortæl om dengang al lyset gik ud, da du var ude at handle – brug tre fokusord Lav krydsord

2. Summeri Del med hinanden Hvilke af de nævnte metoder og redskaber kan det give mening for dig at implementere i din undervisning? Hvilke nye ideer til aktiviteter har du fået undervejs i oplægget?

Teamets arbejde med ordkendskab Brug jeres årsplan som værktøj i forhold til planlægning – aftal hvornår eleverne arbejder indirekte og direkte med ord Aftal hvilke metoder I introducerer og anvender i forskellige fag Del med hinanden, hvilke ord I arbejder med i forskellige fag – brug hinandens Gør arbejdet med ord tydeligt i klassen – grib lejligheden til at inddrage ordene i mange sammenhænge Planlæg repetition – gerne i leg Leg og udforsk!

Udfordringer for teamet Alt for mange ord og alt for lidt tid! Hvilke ord skal vi undervise i, og hvilke kan eleverne lære sig på egen hånd? Differentiering – hvordan undgår vi, at eleverne spilder deres tid?

… for det er rigtigt sjovt, og giver utroligt meget mening! Udgangsbøn Prøv jer frem Del jeres erfaringer med hinanden Tal med eleverne om, hvad der virker … for det er rigtigt sjovt, og giver utroligt meget mening! Inspiration: http://www.wordgeneration.org/snow.html