Nationalregnskabets pålidelighed - afspejles virkeligheden?

Afspejles virkeligheden? Dette spørgsmål underopdeler vi i 2 spørgsmål: Hvor godt afspejler de ”endelige” nationalregnskaber virkeligheden? Hvor godt rammer de første, foreløbige opgørelser de ”endelige” opgørelser?

”Endelige” tal og virkeligheden Hvor godt de ”endelige” regnskaber afspejler den økonomiske virkelighed er vanskeligt at besvare. Man kan dog få en idé om det ved at se på hvor store ændringer i niveauerne de med mellemrum gennemførte hovedrevisioner har resulteret i. Ved hovedrevisioner indgår normalt flere forhold: Revision af metoder Nye kilder Ændrede definitioner Ændrede klassifikationer Kun de to første indebær reelle revisioner af opfattelsen af den økonomiske virkelighed

”Endelige” tal og virkeligheden Reelle revisioner som følge af hovedrevisioner (Niveauændring i løb. priser) BNP-revision (pct.) 1958 (1962) -0,70 1970 (1978) 1,12 1992 (1997) 1,56 2000 (2005) -0,03

”Endelige” tal og virkeligheden Reelle virkninger af hovedrevisioner på forsyningsbalancen 1958 1970 1992 2000 BNP -0,7 1,1 1,6 0,0 Import -1,1 0,8 7,2 Privat forbrug -0,8 -2,3 -2,4 -1,4 Offentligt forbrug -1,2 1,3 2,3 0,4 Faste bruttoinvesteringer -0,3 6,7 12,4 1,9 Lagerændringer -0,1 0,2 Eksport minus import 0,3 6,4

Belyses ved revisionsanalyser Fokusering på vækstrater Hvor godt rammer de første, foreløbige opgørelser de ”endelige” opgørelser? Belyses ved revisionsanalyser Fokusering på vækstrater Ofte første opgørelse vurderet i forhold til ”endelige” tal – men det kan også være andet

Hvorfor revisionsanalyser Revisionsanalyser tjener flere formål: Information til brugerne om pålideligheden af opgørelserne. Et vigtigt aspekt ved vurderingen af resultaterne. Information til statistikproducenterne om Systematiske skævheder i de foreløbige opgørelse Hvornår er opgørelserne for usikre – Trade off mellem hurtighed og pålidelighed

Revisionsanalyser Hvilke revisionsmål beregnes: Gennemsnitlig afvigelse: Gennemsnit af revisionernes numeriske værdier information om afvigelsernes gennemsnitlige størrelse Gennemsnitlig bias: Gennemsnit af revisionernes faktiske værdier information om systematiske over- eller undervurderinger

Eksempel Første opgørel-se Endelig opgørel-se Afvigelse Kvartal 1 3,4% 3,0% - 0,4 pct.p Kvartal 2 2,3% 2,5% 0,2 pct.p Genstl.af-vigelse 0,3 pct.p Bias - 0,1 pct.p

Revisioner af årlige vækstrater 1980-2004 Første offentliggørelse Offentliggørelse 12 måneder efter årets udløb pct. point Gennemsnitlig afvigelse 0,55 0,61 Bias 0,13 0,01 De 25 år fordelt efter revisionens numeriske størrelse: antal år 0,0 – 0,5 pct. point 15 10 over 0,5 – 1,0 pct. point 4 over 1,0 – 2,0 pct. point 6 5

Revisioner af årlige BNP-vækstrater 1980-1998 for udvalgte lande Gennemsnitlig afvigelse Bias pct. point Danmark 0,6 0,2 Finland 0,4 Norge 0,7 Sverige Frankrig 0,3 0,1 Holland 0,5 Storbritannien Tyskland 0,0 Australien Canada New Zealand USA

Kvartalsvise opgørelser Danmarks Statistiks ”Strategi 2010” indeholder følgende målsætning om pålideligheden af KNR: Pålideligheden af det danske KNR skal ligge i den bedste halvdel blandt OECD-landene. (herudover konkret målsætning) Disse målsætninger afspejles i de årlige resultat-kontrakter der indgås mellem DST og ØEM Pålideligheden af KNR giver indirekte et generelt billede af konjunkturstatistikkernes pålidelighed

Hvad måles? Hovedmål: Andre mål Sæsonkorrigeret vækstrate i BNP i faste priser (den økonomiske vækst) fra at kvartal til det følgende kvartal Revision af første offentliggørelse i forhold til offentliggørelsen ét år senere. Gennemsnit for den seneste 3-års-periode Andre mål Vækstrate i forhold til samme kvt. året før Revision i forhold til mere endelige tal

International sammenligning OECD revisionsdatabase baseret på Monthly Economic Indicators fokus på BNP-vækst delvise data fra ca. 1995 18 af 30 medlemslande deltager forskelle i produktions- og revisionsmetode forskelle i produktions- og revisionsrytme

Sammenligning af BNP-vækstrevisioner

Sammenligning af bias vækstrevisioner

Sammenligning af bias i vækstrevisioner, 12 kvt.

Tankevækkende forhold Det må konstateres at pålideligheden af det danske kvartalsvise nationalregnskab ikke ligger i den bedste halvdel af OECD-landene Når der sammenlignes med mere endelige tal forbedres vor placering lidt.

Revisioner af kvartalsvise BNP-vækstrater (Ikke-sæsonkorr., årsvækst) Seneste 5 endelige år (2000-2004) Seneste 5 kalenderår (2003-2007*) pct. point Gennemsnitlig afvigelse 0,67 0,65 Bias 0,11 0,17 De 20 kvartaler fordelt efter revisionens numeriske størrelse: antal kvartaler 0,0 – 0,5 pct. point 10 11 over 0,5 – 1,0 pct. point 5 4 over 1,0 – 2,0 pct. point over 2,0 pct. point

Årsager til usikkerhed Kildedata: a) endelig kilde kommer først senere (ex. off. forbrug, varestatistik for industrien) b) revisioner i kildedata (ex. betalingsbalance og udenrigshandel) begrænset kildedækning (ex. råstofanvendelse, investeringer) summariske produktionsmetoder (ex. afstemning, fejlsøgning) efterbehandling (sæsonkorrektion)

Ændringer i kilder Gnstl. Afv. Bias Offentlige finanser: Fobrugsvækst (kvt.) 0,5 pp 0,2 pp Offentlige finanser: Fordringserhvervelsen,netto (kvt) 1.988 mio.kr. -1.049 mio.kr. Udenrigshandel: Handelsbalancen (mdl.) 884 mio.kr. 228 mio.kr.

Sæsonkorrektion (”Wagging tail”)

Ændringer i sæsonfaktoren Kvartalsvis BNP-vækst 1. kvt. 2007, kædede værdier, pct. Før sæsonkorrektion Efter sæsonkorrektion Juli 2007 (q1R) -5,5 0,5 August 2007 (q2F) -5,0 0,3