Dialogdag, socialt netværk Livshistorie

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Nørremarkskolen 30. oktober 2013
IPad, en naturlig del af lege- og læringsmiljøet i Daginstitutionen Mariehønen i Jelling  Mariehønen i Jelling er en aldersintegreret Daginstitution med.
Hjerterum og opsøgende funktion
Et stykke med sødt, surt og skørt... - botilbuddet Stefanshjemmet evaluerer deres udbytte af projekt Implementering af Teknologi (IAT) 2011.
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE KORT TIL HANDLING - PSYKISK ARBEJDSMILJØ I SYGEPLEJEN.
Fagre nye tider! Jamen det er jo dejligt, at tingene udvikler sig så hurtigt, at det nu er muligt, at præsentere sine billeder i noget der nær ligner.
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Når lærere samarbejder med forældre
Læringsstile og lektier
Afrejsebriefing 2013 Mødet med det fremmede
Hvad gør livet så værdifuldt?
Større Skriftlig opgave •Orienteringsmøde v. Catherine Lønholdt.
Learn2improve Dansk Junior Golf Akademi
Medborgerskab – på sporet
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
Præsentationen starter automatisk. Som du synes. Slå højttalerne til.
Klik på Aktivér redigering i meddelelseslinjen, Hvis videoerne i kurset ikke afspilles, skal du måske hente QuickTime eller blot skifte til PowerPoint.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Evaluering af ”Røgfrihed for alle”
Sociale Medier og Jobsøgning - Sælg dig selv på nettet.
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Fortæl verden om dit frivillige arbejde
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Hvad gør livet så værdifuldt?
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Projektlederens rolle(r)
Hvordan afgør vi væsentlighed? Kursus: ‘Væsentlighed’ og miljøvurdering Miljøvurderingsdag 2012.
Bloggerkultur Hvorfor blogger vi?.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Seksualpolitik.
Læring i et vejledningsperspektiv
Hvad gør livet så værdifuldt
Den anerkendende interviewform
Hvad vej skal vi?. Unge Med Anden Etnisk Baggrund End Dansk UMAEBED.
Hvad gør livet så værdifuldt
Vejlederens kommunikation
UDVIKLINGSFORLØB FOR LEDERE Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland Modul 1 Ved brug af materialet og yderligere information kontakt: Jens Linder, Chefkonsulent,
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
Seniorbofællesskabet Kløvermarken. Hovedoverskrifter Mangeartede bofællesskaber Visioner Kløvermarkens visioner Justering af visioner Succes-kriterier.
Sociale Medier og Jobsøgning - Facebook. Intro  Så blev det Facebooks tur.  Nogen af jer har måske en Facebook profil?  Facebook er endnu et socialt.
Refleksioner og opsamling ift. i går
Større Skriftlig opgave
Eksempler på skabeloner til bøger i powerpoint
Lavet af Christine og Signe 8.C ESSAY. Beskrivelse Man inddrager sine egne meninger og tanker. Ved vi tænker over tingene, danner vi billeder oppe i vores.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Medicinpædagogik på vej mod en faglig platform
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
- Fritidsvejledning i Viborg Kommune
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Dinbundlinje.nu Tilbud om Kampagne Kick-off på jeres center.
Rehabilitering Samordningsudvalgsmøde
SKYPE OG SSI (SIMPLIFIED SKYPE INTERFACE) OPLÆG OG KONKRETE EKSEMPLER PÅ HVORDAN VI BRUGER SKYPE (SSI) I HVERDAGEN PÅ DØGNTILBUD, SOM ET REDSKAB TIL ØGET.
SCA-øvelse: IND Instruktion: Fortæl om en eller flere konkrete opgaver hjemmefra, der er løst (fx plænen er slået/der er lukket for vandet i sommerhuset).
Børns sprogtilegnelse Hvordan arbejder vi med børns sprog i Vejen Kommune?
Hvad gør livet så værdifuldt
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Fortæl din livshistorie så andre lytter
Kommunikationskursus
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i plejebolig
Kommunikationsbøger i Phrase-it
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Præsentationens transcript:

Dialogdag, socialt netværk Livshistorie Min fortid, nutid og fremtid Er min historie vigtig, og hvad betyder den for mig og mine omgivelser. Hvem kan hjælpe mig med min historie? 5/23/11

Hvem er vi ? Heidi Windum Hedelund, pædagog i Bramdrupdam Bofællesskaber, hus 7. Maria Mailand Hansen, pædagog i Bramdrupdam Bofællesskaber, hus 7 Merete Hrenczuk, pædagog i Bramdrupdam Bofællesskaber 5/23/11

Livshistorie? Min fortid, nutid og fremtid Er min historie vigtig, og hvad betyder den for mig og mine omgivelser. Hvem kan hjælpe mig med min historie? 5/23/11

Livshistorie, definition En livshistorie er en beretning om vigtige begivenheder i en persons liv. Til forskel fra den objektivt beskrivende biografi er en livshistorie en subjektivt fortolkning. Det kan være personens egen, tilbageskuende fortolkning af, hvad der var formende for vedkommendes karakter. Eller det kan være andres fremhævelse af en sammenhængende skæbne, som har ligget bag personens tilværelse, valg, fejl og gode gerninger. 5/23/11

Livets faser og oplevelser 5/23/11

Livets faser og oplevelser 5/23/11

Hvorfor Livshistorie? En metode til at finde frem til borgerens ønsker og præferencer og en metode til at: Fastholde det levede liv og identitet Udgøre grundlaget for samværsaktivtet Kvalificere hjælpen via en større viden og forståelse for borgeren 5/23/11

Samtykke? Borgeren! Borgeren kan evt. vælge tillidspersoner som skal hjælpe med at få skrevet /refereret livshistorien 5/23/11

Produkter Kasse med fysiske ting Bog Plakater Kun fantasien sætter grænser VIGTIGT: Produkt skal kunne ændre indhold, udseende osv. 5/23/11

Indhold Billeder Legetøj Billetter fra fx. Biograf, cirkus osv. Gode historier Den første hårlok Diverse attester Overskuelighed Alt hvad borgeren ønsker 5/23/11

Stamtræer 5/23/11

Betydningsfulde personer Pædagoger Lærere Venner Bofæller 5/23/11

Familien Kan inddrages på mange niveauer Husk det er borgerens valg Tage på besøg, undersøge hvor borgeren evt. har boet før. Tankevækkende historie 5/23/11

Pædagogens rolle Tovholder Logbog, det giver overblik og giver mulighed for at videregive ”opgaven” Koordinator ift. Familien og andre kontakter Holde fokus med respekt for individet 5/23/11

Det pædagogiske arbejde Kasse, bog eller andet produkt bliver signal til borgeren, om at nu er det livshistorie vi skal arbejde med. Tage på ture og tage billeder Husk at livshistorie ikke stopper 5/23/11

OBS Pårørende samarbejdet, nye perspektiver, de kan dele deres viden = kan bidrage med specifik viden, I forskningen taler man om ”Child-hood amnesia” eller på dansk: Barndomshukommelsestabet, der antages til normalt at omfatte de første 3 ½ til 4 leveår. Flere undersøgelser har imidlertid vist, at en af de væsentligste faktorer for hvor langt vi er i stand til at huske tilbage i barndommen er intelligenskvotienten (IQ). Jo lavere IQ, desto senere vil erindringerne om barndommen starte 5/23/11

Det vil sige: Det er derfor forventeligt, at mange udviklingshæmmede ikke kan erindre deres barndom så langt tilbage som andre. Hvis en udviklingshæmmet ikke kan huske længere tilbage en til 6-7 års alderen, er det ikke nødvendigvis udtryk for psykisk fortrængning eller lignende, men kan være en naturlig følge af intelligens-handicappet. 5/23/11

GODE RÅD Sæt realistiske mål Udfyld aftale ark – og synlig kopi på opslagstavle Vær flere kollegaer sammen i processen Arbejd meget målrettet i en periode, Hold fokus, opmærksom på borgerens evne til at holde koncentrationen og fokusering Sæt tid af hver uge til arbejdet sammen med borgeren, for at borgeren kan føle kontinuitet Tænk arbejdet med livshistorier ind i forhold til det årlige samarbejdsmøde. 5/23/11

Fremtid Hvordan kan personalet hjælpe borgeren med at fortsætte processen. Det skal ikke være et projekt men en proces. Evt. indkøb af IT udstyr, fx computer, kamera osv. Mail Facebook Faste aftaler om besøg ift. ajorføring Tage billeder, skrive dagbog, notere sjove historier osv. Personalets ansvar Prioritering / nærvær 5/23/11

Din egen historie Uddeling af ark 10 min. Hvor du udfylder/overvejer vigtige elementer i jeres egen livshistorie. Evaluering med sidemand/kvinde (TID ? ), en taler og den anden lytter ! 5/23/11

Tak fordi I lyttede 5/23/11

5/23/11

5/23/11

5/23/11