Strukturerede datakilder. Spørgeskemaer, interview og dokumentanalyser. Metode, Evaluering og Videnskabsteori i relation til området lærings- og uddannelsesforskning Oktober 2009 Annette Rasmussen

Spørgemuligheder/interviewtyper ud fra graden af struktur: Spørgeskemaer (skriftlige interview) Strukturerede interview (mundtligt spørgeskema) Semi-strukturerede interview (interviewguide med anslag af temaer eller indledning til beretning) Ustruktureret (fx livshistorie)

Nogle forudsætninger for spørgeskema-metoden: At de emner, der stilles spørgsmål omkring, er kendt i generelle termer og på samme måde af respondenterne At det er muligt at sammenligne forskellige sæt af data fra forskellige respondenter (opgøres i tællelig form) At respondenterne er i stand til at udtrykke sig omkring deres egne betydningsrammer og handlinger på skrift (har et tilstrækkeligt udviklet forhold til skriftsproget)

Spørgeskemaer: enquete eller interview? Hvor kontroversielle er spørgsmålene? Hvor forståelige for målgruppen? Hvor tidskrævende er besvarelsen? Hvor mange ressourcer har forskeren til rådighed?

Ved valg af spørgeskemaer: valg af respondenter/stikprøve Populationen skal afgrænses i forhold til hvem, hvad, hvor og hvornår Stikprøven skal være repræsentativ

Udvælgelsesmetode Tilfældighed (sandsynlighed) Ikke-tilfældighed Simpel, tilfældig udvælgelse Stratificeret udvælgelse Udvælgelse i klynger Ikke-tilfældighed Skønsmæssig udvælgelse Selvselektion Slumpmæssig udvælgelse

Stikprøvens størrelse Krav om generaliserbarhed Grad af præcision Praktiske/økonomiske hensyn Homogen eller heterogen gruppe

Hvad er svarprocenten? Bortfaldsanalyse Hvor mange har svaret/ikke svaret? Hvem har ikke svaret? Er det bestemte grupper/personer? Hvad er årsagen til, at der svares/ikke svares? Hvad betyder det for den samlede undersøgelse? Hvordan kunne bortfaldet minimeres?

”Strukturer” i alle interview Arrangement (sted og formål) Fokus (dagsorden og indhold) Rammer (sprog, orden og spørgemåde) Registrering af data (optagelse) Tidsplacering og -udstrækning Dagsordenens tydelighed

Eksplorative undersøgelser - svagt strukturerede spørgsmål Graden af struktur afhænger af undersøgelsens bagvedliggende formål og dens videnskabsteoretiske afsæt Eksplorative undersøgelser - svagt strukturerede spørgsmål Komparative undersøgelser - standardiserede spørgsmål

7 stadier i en interviewundersøgelse (Kvale 2001, s. 96)

Udvælg en passage i interviewet til en analyse Gruppearbejde om en konkret interviewundersøgelse (se vedlagte word-fil med interviewuddraget) Udvælg en passage i interviewet til en analyse ”Oversæt” uddraget/citatet fra tale til skrift Kom med forslag til analyse af det valgte uddrag/citat Præsenter citat + analyse på power point for resten af holdet

Normer for gruppers praksisser og fortolkninger Fokusgruppeinterview egner sig især til analytiske formål med interesse for: Mønstre af betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger Hvordan sociale processer fører til bestemte indholdsmæssige fortolkninger Normer for gruppers praksisser og fortolkninger (Halkier 2002)

Gruppe interview Fordele Tryghed Gruppefortolkninger (normer og kultur) Gruppeinteraktionen Ulemper Utryghed (gruppepres) Social kontrol (kan hindre, at forskelle i erfaringer/perspektiver kommer frem) Vanskeligere at afkode optagelsen

Udvælgelse af interviewpersoner – hvordan og hvor mange? Bevidst udvælgelse; én er i princippet nok (jf. Bourdieu 1999) Så mange som nødvendigt – mætningspunkt eller statistisk signifikans. Vigtigt at kunne skelne mønstre i sine data. (jf. Kvale 2001) Afhænger bl.a. af undersøgelsens formål - komparativt eller eksplorativt

Etnografiske interview Struktur og spørgsmål bør være produkt af interaktion mellem interviewer og interviewede Refleksivt frem for standardiseret Varierer mellem styring og ikke-styring (mellem styrende og åbne spørgsmål) (Jf. Hammersley & Atkinson 1983)

Biografiske interview Tilføjelse af en historisk dimension Studier af forandringsprocesser Studier af grupper/professioner/institutioner Studier af overgange (fx mellem institutionstyper og/eller livsfaser) Fokus på relationer (fx mellem strukturer og aktører)

Dokumentanalyse Beskæftiger sig med hvordan dokumenter konkret kan anvendes i forskning? Omhandler rene tekstproduktioner (fx journaler, politiske taler/meddelelser og virksomhedsplaner) og materiale, der både indeholder tekst og grafik Inddrager her en bestemt videnskabelig tilgang (en sociologisk metode) – frem for en rent sprogvidenskabelig eller historisk

Fokusområder i dokumentanalysen Institution og kontekst Hvilke organisatoriske sammenhænge indgår dokumentet i? Hvilke institutionelle og lokalt specifikke forhold? Proces og interaktion Hvordan bliver dokumentet anvendt blandt sociale aktører i en række sammenhænge? Standardisering og fakta Hvordan fører tekstens opbygning til, at læserne ”overtales” til bestemte tolkninger/handlinger? Hvordan er dokumentet opbygget, så det antager karakter af fakta? (Mik-Meyer 2005)

Almindelige gyldighedskriterier: Gennemsigtighed: at kunne se processen – hele processen. Ikke mindst i forhold til den empiriske undersøgelses analyser og resultater Teoretisk og empirisk forankring: at sikre, at de teoretiske og empiriske analyser og resultater bygger videre på hinanden Forskellighed: at tilstræbe at den empiriske forskelligartethed, som genstandsfelt/gruppe omfatter, også kommer frem i udvælgelsen af respondenter og metoder til undersøgelsen

Yderligere referencer Olsen, Henning: Fra spørgsmål til svar. Konstruktion og kvalitetssikring af spørgeskemadata. Akademisk Forlag, 2005. Kvale; Steinar: InterView. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzels Forlag, 2001 (6. oplag). Halkier, Bente: Fokusgrupper. Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag, 2002.