- en kraft, der trodser død og modgang Håb - en kraft, der trodser død og modgang

Når vi taler om håb i kristen forstand, taler vi om noget andet end at tro det umulige, om noget andet end fjerne fremtidsønsker. Vi taler i virkeligheden også om noget andet end den viljestyrke, der ligger i håbet om og viljen til at komme gennem alvorlig sygdom, eller om den inspiration enkelte stærke mennesker kan være for os andre.

Håbsbekendelse Vi har et håb om en ny himmel og en ny jord, hvor freden bor, hvor Guds ånde indblæser liv og skaber en regnbue af farver og former.  hvor kærligheden bor, hvor Kristi livgivende ånd breder sig i mennesker og mellem mennesker, hvor lidelsen er lidt, hvor døden er stridt, og graven er tom som på opstandelsens dag. hvor glæden bor, hvor Guds hellige Ånd bestandig fornyer det grænsesprængende fællesskab og det ukuelige håb om et liv uden grænser  

Det håb, vi har som kristne, er begrundet i noget, Gud har gjort og vil gøre.

Denne håbsbekendelse er ikke udtryk for optimisme, men udtrykker den virkeligheds-forståelse, vi lever med som kristne: Vi tror, at midt verden, med lidelse, fjendskab, splittelse, synd og død har Gud i Kristus ladet en ny virkelighed opstå, som i tidens fylde vil fylde alt. Gud har bogstavelig talt ladet denne virkelighed `opstå´, for den er grundet på den korsfæstede Jesus´ opstandelse fra de døde.

Opsplittet håbsforståelse Mig Andre Skaberværket Til slut Denne opsplitning af håbet, hvor det er muligt at tale om ”mit håb” (om min frelse) som et ”selvstændigt” projekt, der ikke har noget med fx skaberværkets frelse at gøre, repræsenterer ikke bibelsk kristendom.

Håbet er rundt Guds rige Skaberværk Menneskehed

Forestillinger om hvad der sker efter døden har optaget alle mennesker og kulturer... Lever vi videre et andet sted, når vi dør, i himlen eller helvede? Bliver vi genfødt, re-inkarneret i en ny skikkelse, måske som haletudse, måske som løve? Går kroppen til, mens sjælen lever videre i en uendlig ikke-kropslig tilværelse hos Gud i al evighed, hvor vi sysler med lidt harpespil og ellers hænger ud med vennerne?

Tanker om himmel og helvede hører til de mest universelle og populære emner...

i litteraturen...

i gammel såvel som ny kunst...

et par nye bøger, der taler om det kristne håb...

Vi har et håb om, at det rige, som brød frem i Jesus med kærlighed, tilgivelse, genoprettelse af det brudte og med sejr over døden, det håber og tror vi, en dag skal bryde frem over vores verden, og derfor lever vi nu i pagt med det rige, som skal komme.

Vor far, du som er i himlen Helliget blive dit navn Komme dit rige, ske din vilje, som i himmelen, således også på jorden. Håbet handler om Guds komme til os og til verden, ikke at vi skal ”slippe ud af verden...” til Gud i en tids- løs, åndelig tilværelse.

Foreløbige konklusioner... Det kristne håb taler er noget konkret, ikke bare følelser, ikke bare optisme, ikke kamp-gejst, men håb i kristen forstand er det, Gud har gjort i Kristus og vil gøre i verden ved Kristus. Det kristne håb kan ikke splittes op i flere afdelinger, så vi kan tale om mit håb som ét projekt og verdens håb som et andet. Det kristne håb er et håb for skaberværket, inklusiv ethvert menneske.

Det er ikke rigtigt at gøre kristendommen til et spørgsmål om, hvem, der kommer i himlen, og slet ikke himlen forstået som en tidsløs, sjælelig, åndelig tilstand i et himmelsk sfære. Dét er et græsk religiøst håb, ikke et jødisk-kristent.

1. Johannes brev 3:18-24 v18 Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. v19  Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, v20 hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt. v21 Mine kære, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud, v22og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham. v23 Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os. v24 Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham. Og at han bliver i os, ved vi af Ånden, som han har givet os.

tolkning af 1. Joh. 3:18-24 Er det sådan, at i takt med at vi gør, som Jesus kalder os til: Elsker Gud og vores næste, bliver “i ham”, gribes vi i højere grad af det store håb om altings frelse i Kristus, og optagetheden af vores eget personlige håb mindskes?

“Søg ikke gaven, søg giveren.” Et ord fra den åndelige vejledning siger: “Søg ikke gaven, søg giveren.” I denne sammenhæng vil det sige: Bekymr dig ikkeom dit eget liv, dit eget håb, men søg alene Jesus. Han ER dit bedste håb! Det ER ved at holde dig helt til ham, så nært som en gren på en stamme, at du får liv og håb.

Afslutning Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi far, som har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. 1. Pet 1:3