Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Behandling Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Advertisements

Hjerterum og opsøgende funktion
Psykisk arbejdsmiljø.
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Særlige børn på Sankt Ansgars Skole
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Læringsstile og lektier
Baggrunden for indførelsen af PALS
Psykoedukation til unge i OPUS
BØRN GØR DET RIGTIGE HVIS DE KAN
God trivsel = God læring
ADHD - karakteristika Kroniske, vedvarende vanskeligheder i form af :
Bokstav børn.
Er mit barn klar til skolestart ?
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til patienter med skizofreni
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Session 13: Advarselssignaler på depression og blandingstilstand Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Session 14: Struktur og risikosituationer Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Mestring af ADHD som voksen.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Stress En folkesygdom?.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Forebyggende Elementer
Patientundervisning 8. Session Bipolar lidelse Forebyggelsesplan ved depression.
Søskende, søvn, kost og motion Psykoedukation Forældre til børn og unge med angst og depressive tilstande.
Behandling af depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Patientundervisning 6. Session Unipolar depression Håndtering af kognitive vanskeligheder.
Psykoedukation skizofreni Session 4 – Hvad er skizofreni Del 2. Undervisere:
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Unipolar depression - Patienter og pårørende 3. Session - Symptomer, stemningsregistrering og årsager.
Hvordan vi beskytter vores børn. ADHD – Ukoncentreret – Impulsiv – Hyperaktiv  ADD – Ukoncentreret – Distræt – Inaktiv.
Patientundervisning 1. Session Unipolar depression Symptomer og stemningsregistrering.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Forældreundervisning for forældre/pårørende til børn/unge indlagt på BU1.
ADHD..
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.
UDVIKLINGSKATALOG - A Lavt “D” kan udvikle sig ved at:
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Psykoedukation Kursus for forældre til unge med ADHD/ADD
Præsentationens transcript:

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Præsentation Dit navn Barnets: navn/køn alder søskende institution diagnose(r) 2 ▪ Psykiatri og Social

Kursusforløbet Del 1 Hvad er ADHD? Del 2 Hvordan med ADHD? Del 3 - baggrund og forståelse Del 2 Hvordan med ADHD? -pædagogik Del 3 Leve med ADHD - søvn, konflikthåndtering og søskende Del 4 Livet med ADHD - kost og medicin 3 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Diagnoser F90.0 Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed (ADHD). F98.8C Opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet (ADD). Nævn evt diagnosen : F90.1. Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelse (ADHD med adfærdsforstyrrelse). Som traditionelt er med i oversigten. Vi har valgt at udelade den her, da den taler ind i en senere drøftelse af komorbiditet 4 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Kernesymptomer Opmærksomhedsvanskeligheder: Svært ved vedholdende opmærksomhed, delt opmærksomhed, samtidig opmærksomhed, opmærksomhedsskift, afledelighed mm. Hyperaktivitet: Motorisk og/eller verbal uro. Impulsivitet: Tale og handling før tanke. Symptomerne er fluktuerende over et kontinuum hvilket vil sige at de ændre sig i intensitet over tid og mellem sammenhænge. Ses ofte i store sammenhænge hvor der ikke er struktur og hvor situationen er ukendt. Ses mindre i små, velkendte, strukturerede sammenhænge. Evt. fortæl om eksempler 5 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Diagnosekriterier Vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration. Hyperaktivitet. Impulsivitet. Begyndelsesalder inden 7 år. Optræder i flere forskellige situationer. Understregning af at der skal være tale om betydelig funktionsnedsættelse. 6 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Prævalens og kønsfordeling 3-5 % af børn/unge 2-3 drenge for hver pige Ca. 20% af de henviste børn og unge til børne- og ungdomspsykiatrien har henvisningsdiagnosen ADHD/ADD - Der kan være tale om en mulig underdiagnosticering af pigerne, da de ofte har andre symptomer end drengene – mindre hyperaktive og adfærdsforstyrrede og ofte sociale vanskeligheder og tristhed. 7 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Årsager Komplekst samspil af årsager, hvor såvel genetiske som neurologiske og miljømæssige faktorer spiller ind i udviklingen og forløbet. Arveligheden er stor - genetiske faktorer kan forklare op til 80%. Påvirkning i fostertilstanden såsom rygning, alkohol og komplikationer i graviditeten samt fødselskomplikationer kan bidrage til en øget sårbarhed. Miljømæssige faktorer i skole, hjem og fritid. - Der er ikke tale om at de miljømæssige påvirkninger kan give børnene ADHD/ADD, men det er vigtigt hvilke krav og forventninger der stilles til børnene – er der for stor diskrepans mellem de miljømæssige krav og børnenes ressourcer, vil børnene forventeligt udvise større vanskeligheder. Kulturelle faktorer med andre krav til børn i dag. Selvforvaltning og informationssamfund. Mulige forklaringer på stigningen i antallet af børn med ADHD/ADD: Øget fokus på tilstanden Bedre diagnostiske beskrivelser Løsere familiestruktur Øgede karv til selvforvaltning hos børn og unge Ændrede krav i skolen Informationssamfund med hurtigt opmærksomhedsskift Aftabuisering af børnepsykiatrien Øget antal af overlevende for-tidliget-fødte børn 8 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

ADHD/ADD og hjernefunktioner Hjernen arbejder i forskellige systemer, der arbejder sammen. ADHD/ADD kan ses som nedsat funktion i de enkelte systemer eller i samarbejdet mellem systemerne. Hjernens biokemi. Synapser og dopamin. Kan nævne ex. sprogcenter, motorisk, syn. De områder af hjernen som er påvirkede hos personer med ADHD/ADD er enten mindre i volumen, mindre aktive eller senere udviklede. Hjernen sender beskeder og til dette skal den have signalstoffer bla. dopamin. Ved personer med ADHD/ADD er der for lidt dopamin mellem cellerne, hvilket kan påvirkes udefra – både med medicin men også igennem ros og belønning. 9 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Sameksisterende vanskeligheder/ Komorbiditet Adfærdsforstyrrelser Generelle indlæringsvanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder (sprog, motorik) Socialkognitive vanskeligheder Autismeforstyrrelse Angsttilstande og depression Tics og Tourette syndrom Søvnvanskeligheder 10 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

ADHD Genetiske faktorer Indlæringsvanskeligheder Fødselskomplikationer Lav fødselsvægt Lav IQ Individuelle risikofaktorer Høj intelligens Godt temperament Sociale kompetencer Akademisk kompetence beskyttende faktorer Gode forældre Gode institutioner Kontakt til positive voksne Adgang til relevant behandling Miljømæssige Utilstrækkelig omsorg Forældres egne vanskeligheder Vold (familie, skole) Voldeligt TV/PC Mobning Kriminalitet ADHD Slides formål er at have en mulighed for at tale om de miljømæssige faktorer, der kommer til at have betydning for, hvordan ADHD udvikler sig hos det enkelte barn. De røde felter er de vedligeholdende faktorer, altså faktorer, der indvirker ”negativt” på ADHD og således bidrager til at opretholde eller måske endog forstærke symptomer. De blå felter er de beskyttende faktorer, der gør de modsatte, altså afhjælper og fremmer udvikling hos barnet. Såvel vedligeholdende som beskyttende faktorer er til stede både i miljø og hos den enkelte og spiller hele tiden sammen med hinanden. 11 ▪ Psykiatri og Social

ADHD/ADD i et udviklingsperspektiv Opmærksomhedsvanskeligheder + Eksekutive vanskeligheder Hyperaktivitet Impulsivitet - Denne slide illustrerer, at koncentrationsvanskelighederne og de eksekutive vanskeligheder persisterer og bliver evt. tydeligere mens impulsiviteten og hyperaktiviteten bliver mindre synlige med alderen. ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Prognose Ca. 2-4% af voksne opfylder kriterierne for ADHD. Mange vil lære strategier, der kan kompensere for vanskelighederne. Nogle har brug for medicin op i voksenalderen. Nogle vokser ud af vanskelighederne – har ikke påvirket funktionsniveau og vil ikke længere opfylde kriterierne for ADHD-diagnosen Nogle har forsat en del af vanskelighederne, eksempelvis synlige vanskeligheder i perioder med forandring eller øgede krav. Nogle har forsat det fulde billede af ADHD 13 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Ligesom en dirigent kontrollerer orkesteret... Styrer og regulerer de eksekutive funktioner de mentale evner 14 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Eksekutive funktioner Er overordnede funktioner, der er nødvendige i alle sammenhænge. Hvor der skal træffes et valg. Hvor man skal gøre sig overvejelser om handlinger i forhold til fortid og fremtid. Tilpasse sig den aktuelle situation. Hvor der skal ’udføres’ en handling. - Som eksempel kan man bruge planlægning og udførelse af et aftensmåltid. 15 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Eksekutive funktioner Arbejdshukommelse Hæmning Delay aversion (nedsat evne til at klare behovsudsættelse) Initiering Planlægning Fleksibilitet (Selv)monitorering Tidsfornemmelse Emotionel kontrol Organisering Disse eksekutive funktioner er medtaget, da det er nogen af de funktioner personer med ADHD/ADD oftest har vanskeligheder med. Det kan være godt at komme med nogen eksempler på hvorledes vanskeligheder med disse eksekutive funktioner kan se ud for børn/unge med ADHD/ADD. Emotionel kontrol: Kan man tale om som et fjerde kernesymptom – børnene svinger hurtigt og intens følelsesmæssigt. Der er ikke noget der tyder på, at børnene føler mere end os andre, men de er dårligere til at regulere sig selv. Ved oplægget SKAL følgende berøres: Det er vigtigt at være opmærksom på, at manglende emotionel kontrol i kombination med impulsivitet kan være farligt , især hos børn der er belastede, triste, selvskadende eller med selvmordstanker/adfærd. 16 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Eksekutive funktioner Er de senest udviklede funktioner hjernemæssigt. Fungerer uafhængigt af intelligens. Eksekutive vanskeligheder er ikke specifikke for personer med ADHD. Er de mest energikrævende. Alle har behov for at have rutiner eller at nogen aktiviteter er automatiserede, da nytænkning kræver energi – ex. med at starte nyt arbejde. Børn og unge med ADHD/ADD har også behov for at have rutiner, for ikke hele tiden at bruge deres energi på at ‘regne den ud’. Automatiseringsprocessen er langt vanskeligere for børn og unge med ADHD/ADD og tager ofte længere tid/flere gentagelser. 17 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Øgede krav til eksekutive funktioner i børnehave og skole Krav til fleksibilitet Skift af voksne, lokaler, kammerater og skema. Krav til selvstændighed Ansvar for egen læring, selvforvaltning. Krav til overblik Åben-plan institutioner, mangel på overordnet struktur og rutiner, støj, store børnegrupper. Krav til indlevelse og social kompetence Arbejde i grupper, forståelse for usagte forventninger. : 18 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Eksekutive funktioner 10% 1. arbejdsniveau: Er altid vågen og kræver minimal energi 80% 2. niveau: Funktioner, der er automatiserede: vaner og rutiner. Kræver ikke ret meget psykisk energi. 3. niveau: Bevidst forarbejdning, der kræver eksekutive funktioner, fx. ved indlæring Hjernens 3 arbejdsniveauer. Normalt fungerende mennesker bruger sin hjerne som her: 10, 80 og 10 % af sin tid i hverdagen Hos mennesker med ADHD er det omvendt: 10, 10 og 80% på den bevidste forarbejdning, som er enormt energikrævende. De har derfor brug for hjælp til indlæring af rutiner. 19 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Gruppedrøftelse Hvordan har det været, at komme igennem udredningsforløbet og få stillet en diagnose? Hvilke udfordringer har det givet som forældre? Ved første gruppegang opdeles forældrene i fædre og mødre- grupper. Ofte er der færre forældre til piger, som også kan have deres egen gruppe, evt suppleret med drengeforældre. I alt 4 grupper. 20 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Kursusforløb Del 1: Hvad er ADHD? Del 2: Hvordan med ADHD? Del 3: - baggrund og forståelse Del 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Del 3: Leve med ADHD - søvn, konflikthåndtering og søskende Del 4: Livet med ADHD - kost og medicin 21 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Zonen for nærmeste udvikling - Børnene kan meget mere med hjælp. Det er godt med ‘vi-aktiviteter’. Ofte sættes for høje krav, da børnenes funktionsniveau svinger fra dag til dag. Børnene skal ikke være i den yderste cirkel, da det giver nederlag, overbelastning og utilstrækkelighedsfølelse. 22 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Forældre som rollemodeller Børn spejler sig i deres forældres adfærd – og kopierer den. Derfor gør de som vi gør, ikke som vi siger. Så hvis vi som forældre vil fremme en bestemt adfærd, må vi udvise den selv - Denne slide passer bedre på yngre børn end ældre børn, da det at være ung er karakteriseret ved en løsrivelse fra forældrene. Dog er forældrene stadig vigtige rollemodeller ind i ungdomsårene! 23 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Forstærkning af adfærd Den adfærd der gives opmærksomhed, udviser barnet oftere! Den adfærd der ignoreres fra den voksnes side, udviser barnet sjældnere og vil efterhånden forsvinde. Kom med eksempler på ønskelig adfærd som ex. oprydning på værelset, der belønnes med en hyggeaften kontra uønsket adfærd som ‘belønnes’ med den voksnes opmærksomhed i form af skæld ud. - Evt. eksempel med plageri om slik i køen i supermarkedet 24 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Derfor Giv opmærksomhed til den adfærd, vi gerne vil have. Ignorer den adfærd, vi ikke ønsker. Fordi alle børn som udgangspunkt søger opmærksomhed hos deres forældre. Derfor kommer opmærksomhed til at fungere som belønning, også selvom den ikke er positiv. - Det kan pointeres, at forældre ikke skal ignorere vold, trusler eller at barnet/den unge ødelægger ting. De skal i stedet gribe ind og dæmme op for en sådan adfærd. 25 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Vær tydelig og konsekvent, undgå... Beskriv eksempler på, hvordan man kan tale tydeligt og konsekvent: Hvad betyder det at være en tydelig og kærlig voksen, ikke nødvendigvis autoritær. 26 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Positive rammer for udvikling Fokus på mestring Giv barnet anvisninger i stedet for forbud Ignorér barnets negative adfærd, men giv straks opmærksomhed ved positiv adfærd Beløn rolig adfærd med opmærksomhed Fortæl gode historier om barnet Skab rum for gode/sjove oplevelser Forældrene er rollemodeller. De giver gennem deres opførsel retningslinjer for, hvordan deres barn opfører sig. Almen dannelse. At sige tak for mad. Vil du række mig.../ Må jeg be´om... Brug tid sammen med barnet: f.eks. cykelture, spille spil, leg på barnets præmisser (grin og hygge) 27 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017 27

Tydelige voksne giver rolige børn Klare grænser, lav skriftlige husregler, der gælder for alle Den voksne bør tage positiv ledelse og undgå magtkampe Tydelige voksne giver rolige børn Klare præcise regler Giv to valgmuligheder Talesprog og Kropssprog skal passe sammen 28 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Udvikling af kompenserende strategier Støttemuligheder Hvad kan vi gøre, så det ikke bliver barnets opmærksomhedsvanskeligheder, der fylder det hele i hverdagen? Udvikling af kompenserende strategier Tilpasning af miljøet Udvikling af kompetencer Tilpasning af miljøet : Fælles forståelse hos - barn Skole/SFO Bedsteforældre Udvikling af kompetencer : Viden – Undervisning – øget motivation for det pædagogiske 29 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Mental udtrætning og opladning Hjernen er som et batteri hvor man sit energi fra. Om morgenen har man et fuldt opladt batteri. I løbet af dagen bruger man sin energi. Det giver symptomer på opmærksomhed og uro, impulsivitet etc. Hvad giver energi? eks: løbe en tur, nulrebold eller pauser.

ADHD/ADD og afledelighed Vi har et skjold og man holde mange indtryk og lyde med sit skjold. Eksempler fra sig selv. Hvis man har en opmærksomhedsforstyrrelse, er der huller i skjoldet. Så man flere indtryk kommer ind og man bliver afledt.

Værktøj Forskellige børn kræver forskellige værktøjer. Værktøjerne skal tilpasses den enkelte. Der findes ikke nogen form, der passer alle. 32 ▪ Psykiatri og Social 32 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Eksekutive funktioner Normal indlæringstrappe Børn med ADHD har svært ved at automatisere, men de KAN godt. Der skal bare mange gentagelser til for indlæring af rutiner. Tid 33 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Eksekutive funktioner Indlæringstrappe, for børn med eksekutive vanskeligheder. Overindlæring og gentagelser Gentagelser Tid 34 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

At lære nye rutiner kræver automatisering ensartethed voksenstøtte At lære nye rutiner kræver automatisering guidning gentagelser positiv stemning Giv eksempel ingen forstyrrelser 35 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Struktur og genkendelighed Hjælpe barnet til at få overblik Det er de voksnes opgave at forudse og forebygge Forberede og varsle – f.eks. 10, 5, 2 min. før skift, brug f.eks. æggeur, Funtime eller TimeTimer Skift fra noget meget interessant til noget mindre interessant kræver ofte et viapunkt Struktur og faste rutiner, gerne med visuel støtte Timetimer findes på ipad som Funtime 36 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Eksempel på skema for badesituation 37 ▪ Psykiatri og Social

Eksempel på skema for morgenrutine TØJ PÅ MORGENMAD BØRSTE TÆNDER SKOLETASKE MADPAKKE OG DRIKKEDUNK Skemaet kan laves uden afkrydsning, da der her er tale om indlæring af en rutine. Fortæl at skemaet skal laves oppe fra og ned og fra venstre mod højre. 38 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Eksempel på skema for en specifik rutine, der skal indøves Skemaet bruges i et tidsrum, så længe problemet eksisterer. Graden af detaljeringen afhænger af det enkelte barn. 39 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017 39

Udvikling af kompenserende strategier Kalender Budgetkonto Computer Farvede mapper Oversigtstavler Mobiltelefon, Ipad Pille æske Skemaer Æggeur Belønning Skærmning Alder og kompetence 40 ▪ Psykiatri og Social

Husregler Eksempel på visuelle husregler Her i huset: Taler vi pænt til hinanden Spiser vi kun slik om fredagen Hænger vi jakken op, når vi kommer hjem

Ordregn ! Børn har ingen beskyttelse mod vores ordregn Så korte og konkrete, anvisende sætninger som muligt. Børn har ingen beskyttelse mod vores ordregn 42 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Stilletid Husk selvstændighed Indre struktur 43 Strukturerede pauser på 10 – 15 min. for at: genoplade. undgå ophobning af stimuli og efterfølgende kaossituation. kunne kontrollere eget temperament bedre. Idéer: Tegne, farve Mandala, lytte til stille musik, lave perler, lægge kabale, læse, strikke, gå en lille tur, trampolin etc. Mindre lystbetonede aktiviteter efterfølges af mere motiverende aktiviteter. Del opgaver op i mindre delopgaver, f.eks. borddækning. Husk selvstændighed Indre struktur Hjælpe barnet med at finde ro, få små pauser (behøver ikke være Ipad). Andre opgaver kunne være oprydning på værelset, hvor starter man? 43 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017 43

Kontakt med et afledeligt barn Rolig fremtræden, evt. fysisk kontakt Gå tæt på barnet ved beskeder (ikke fra rum til rum) Klare, korte beskeder Øve øjenkontakt ved dialog (ikke ved skæld ud) Give positive handleanvisninger 44 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017 44

Hjælp ved motorisk uro 45 Fysisk berøring/massage/rolig musik Pauser med fysisk aktivitet Små aktive opgaver Nulrebolde, Tangle, el. lign. at tegne, lave krusseduller Særlig pude, stol med fodstøtte, m.m. 45 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017 45

Belønning motiverer til at honorere krav Udvælge et indsatsområde, som trænes med skema og klistermærker Et område, som barnet også selv synes, skal forbedres Fremhæve og fejre sejrene Belønningen justeres løbende efter barnets interesser (tænk i ”gratis glæder”) Opfølgning og opmærksomhed meget vigtig Det er vigtigt at man sikrer sig at forældrene har energi og overskud til at komme i gang. Der skal være mulighed for succes i det, de skal opnå. Så der kommer sejre og man får belønningen. Vigtigt at der bliver fulgt op på det. Spørg evt. i gruppen om der er nogen der har succes/erfaring med belønning 46 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Hvad er belønning Ros Samvær Slik/mad Anerkendelse Gaver Husk: Enhver form for kontakt vil altid virke som belønning. Det kan være relevant at nævne, at belønning ikke behøver at være store ting eller gaver, men kan være mindre ting såsom at vælge fredagsfilm, lækker morgenmad i weekenden eller tid til et spil med en forældre. For mindre børn er det vigtigt at belønningen gives hurtigt efter den ønskede adfærd. 47 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Eksempel på belønningsskema Feks: I forhold til at øve oprydning efter leg . 48 ▪ Psykiatri og Social

Gruppedrøftelse Forslag til emner, der kan drøftes: Har I erfaringer med støttesystemer? Har I erfaringer med at udvikle nye rutiner hos barnet? Har I prøvet at være bevidste om at ignorere negativ adfærd og fremme positiv adfærd? Erfaringer med forældrerolle ift. jeres barn med ADHD? Forældrene kan selv vælge, hvad der giver mening for dem at drøfte i gruppen. 49 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Kursusforløb Del 1: Hvad er ADHD? Del 2: Hvordan med ADHD? Del 3: - baggrund og forståelse Del 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Del 3: Leve med ADHD - konflikthåndtering, søskende og søvn Del 4: Livet med ADHD - kost og medicin 50 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Konflikter Billede af vulkan RØD/GUL/GRØN I det grønne felt kan man lave aftaler, hygge sig og lege. I det gule felt kan man trække sig om måske lave aftaler. I det røde felt kan man ikke lave aftaler, der skal man have hjælpe fra en voksen. Her skal man i fredstide have lavet nogle gode aftaler for, hvordan man bedst falder til ro. Ofte er det her, forældrene skal give barnet ro til at falde ned og ikke tale alt for meget. Når konflikten efterfølgende skal tales igennem skal alle være i det grønne felt. Brug evt. stressmodellen

52 ▪ Psykiatri og Social

At ændre adfærd Det tager tid at ændre adfærd for forældre og barnet. Vi kan hjælpe barnet, med at ændre adfærd, hvis vi forstår den. Det, denne slide skal illustrere, er vigtigheden af , at forældrene prøver at forstå, hvad der bliver vanskeligt for barnet i den pågældende situation, siden det reagerer med vrede og frustration. Hvad er det i situationen, barnet ikke magter, ikke forstår, og som vi kunne have forstået bedre. Børnene kan sjældent selv forklare, hvad de ikke forstår, hvad der går galt, så det er her, de voksne skal i arbejdstøjet. ”Eksplosioner sker, når de krav, vi stiller til barnet, overstiger barnets evner til at reagere hensigtsmæssigt” Det tager tid og kræver overskud fra forældre. 53 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Forebyggelse og håndtering Konflikthåndtering: Bevar roen Afledning Rolig handleanvisning Skift voksen hvis muligt Skab rum for at barnet kan trække sig Pauser Forebyggelse: Tilpas kravene til barnets evner Bevar roen Skab overblik Vær forudsigelig Planlæg sammen med barnet Vær fleksibel ”Eksplosioner sker, når de krav, vi stiller til barnet, overstiger barnets evner til at reagere hensigtsmæssigt” Citat: Ross W. Greene 54 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Kommunikation Tal direkte Kun få ord Kun få beskeder af gangen Gentag beskeden Undgå negationer Begræns humor og ironi Tydeligt kropssprog Ros det, der går godt Husk øjenkontakt 55 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Time Out Anvendes udelukkende i forhold til helt uacceptabel adfærd: hvis barnet slår/bruger vold, truer eller ødelægger ting Metoden aftales med barnet ” i fredstid” Barnet bringes roligt til et aftalt sted og bliver der 2 til 5 min. Begge parter får mulighed for at falde til ro Efterfølgende er konflikten slut og livet går videre Virker kun, hvis metoden bruges sjældent, og hvis der er positiv interaktion på andre tidspunkter Time-out skal KUN bruges ved den HELT uacceptable adfærd (slå, sparke, bide, ødelægge med vilje). Man kan også som forælder have brug for at give sig selv en time out og fjerne sig selv fra situationen. Her SKAL det berøres: at der også i opkørte affektsituationer kan være behov for at beskytte det impulsive barnet i at gøre skade på sig selv. 56 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Efter konflikten Overvej om det giver mening for barnet at efterbearbejde konflikten. Overvej hvornår den skal efterbearbejdes Tid, ro, følelsesmæssig balance, overveje egne forventninger til udfaldet af samtalen. Overvej hvordan det skal gribes an Indhold og rammer 57 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Søskende 58 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Hvad er retfærdighed? Skal alle have det samme, for at det er retfærdigt? 59 ▪ Psykiatri og Social

Søskende Giv søskende indsigt i, hvad ADHD/ADD er i forhold til deres bror eller søster Have alene tid/oplevelser sammen med en eller begge forældre Aflastning Forældre bør overveje: hvad kan være relevant at vide, som søskende: Beskriv ADHD ud fra nogle konkrete vanskeligheder, som søskende kan genkende hos barnet med ADHD. Det er ok at give udtryk for irritation over sin søskende med ADHD. Søskende får tit gode sociale kompetencer og bliver tit meget rummelige og omsorgsfulde Ofte føler søskende sig overset, fordi de voksne glemmer at tydeliggøre overfor søskende, at der sker en prioritering af tid: ”Nu har vi to alenetid, og jeg har lyst til at være sammen med dig” Det kan være et tabu for forældre at tænke, at børn skal i aflastning. Men det kan reelt være en aflastning for søskende at få et eget frirum uden barnet med ADHD. Det kan også være godt at prioritere aflastning til barnet med ADHD ud af huset, så der bliver plads til søskende. 60 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Søskende Tydelige forældre – klare aftaler, gerne på skrift, med varighed, rammer og indhold. Lav fælles regler for fælles arealer f.eks. dagligstuen, køkkenet og ens eget værelse. ”Der skal bankes på. Når døren er lukket betyder det…,” ”Hvis der lånes noget, skal det lægges tilbage” 61 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Familieliv Forældrebelastning Skilsmisseprocent fordoblet risiko Dårlig samvittighed overfor søskende Søskendejalousi, konflikter, vrede, omsorg, beskyttelse Tendens til isolation 62 ▪ Psykiatri og Social

Information og åbenhed omkring ADHD/ADD hjælper på accept fra omgivelserne. Videreformidling til netværk? Nogle forældre vælger at fortælle om deres barns diagnose på forældremøde i børnehave/skole eller via brev til de andre forældre. 64 ▪ Psykiatri og Social

Søvn 65 ▪ Psykiatri og Social

Søvnproblemer Søvnproblemer ses ofte ved ADHD/ADD. For lidt søvn kan give adfærd, der kan forveksles med symptomer på opmærksomhedsforstyrrelse. Der er derfor behov for øget opmærksomhed på en god og tilstrækkelig søvn. 66 ▪ Psykiatri og Social Søvn

Anbefalet søvn 1-2-årige....................................13-14 timer 3-årige.......................................10-14 timer 4-5-årige....................................10-13 timer 6-9-årige....................................10-12 timer 10-11 årige...............................9-10½ timer 12-14 årige.......................................9 timer 15-18 årige....................................8-9 timer Voksne...........................................7,5 timer Der er forskel på søvnbehov, men barnet skal virke frisk og udhvilet om morgenen samt i løbet af dagen, og et naturligt træthedstidspunkt om aftenen skal respekteres. Kilde: Allan Hvolby, psykiater, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Esbjerg, med lidt ændringer ift. Speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri Lene Ruge 67 ▪ Psykiatri og Social Søvn

Hvorfor er det vigtigt med søvn? Søvn er livsvigtigt. Øger koncentration, dømmekraft og reaktionstid (= bedre indlæring). Bedrer humør. Restituerer krop. Øger tolerancetærskel. Øger overskud og velvære. 68 ▪ Psykiatri og Social Søvn

Søvnproblemer hos børn med ADHD ADHD (også) om aftenen Modstand mod at komme i seng Ængstelse Søvnhygiejne ADHD medicin Indsovningsproblemer (forsinket søvnfase) Urolig søvn/øget natlig aktivitet Natlige opvågninger 69 ▪ Psykiatri og Social Søvn 69

God indsovning Skærmlys Tal om problemer og læg planer i god tid før sengetid Barnet skal i seng, når det er træt. Obs cola/sukkerholdig mad og drikkevarer. Fast sengetid, aftenrutiner starter ved aftensmaden God indsovning Skærmlys er blåligt og forstyrrer den biologiske døgnrytme . Blåt lys om aftenen fortæller kroppen, at det er tid til at stå op, hvorfor skærme frarådes min. 2 timer før sovetid. Man kan evt anbefale vågelampe med rødt lys. Ritualer ved sengetid, som barnet kan lide, visualisere. Ikke sulten/ ikke overmæt. Skærmlys 70 ▪ Psykiatri og Social Søvn

Evt. stillemusik for at udelukke andre stimuli. God stemning, oplevelse af at det er rart at komme i seng. Evt. kugledyne / kædedyne / fiberdyne. Søvnhygiejne Temperatur, lys og lyd i værelset. Sengen skal kun bruges til at sove i. Ingen PC/TV/I-PAD 18 – 21 grader anbefales i soveværelset. God seng, pude og dyne. 71 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

UDREDNING AF SØVNPROBLEMER Søvnudvikling siden spæd. Har der været perioder med god søvn. Forskel om mor eller far putter. Kan barnet sove andre steder. Hvor ofte er der søvnproblemer. Lav søvndagbog i uger. Problemer før/efter medicin. 72 ▪ Psykiatri og Social Søvn 72

Behandlingsmuligheder ved søvnvanskeligheder Pædagogik Søvnhygiejne Medicin Give medicinen på et andet tidspunkt (tidligere eller senere) Andet præparat Enkelte børn kan have brug for Melatonin over en afgrænset periode 73 ▪ Psykiatri og Social Søvn 73

Gruppedrøftelse Har I erfaringer med konflikthåndtering? Har I erfaringer med søskende problemstillinger? Har I erfaringer med søvnvanskeligheder? 74 ▪ Psykiatri og Social ADHD Psykoedukation , Version 1, 2017

Kursusforløbet Del 1: Hvad er ADHD? Del 2: Hvordan med ADHD? Del 3: - baggrund og forståelse Del 2: Hvordan med ADHD? - pædagogik Del 3: Leve med ADHD - søvn, konflikthåndtering og søskende Del 4: Livet med ADHD - kost og medicin 75 ▪ Psykiatri og Social

Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt MEDICIN Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt

Program Medicin og hvordan det virker Effekt / Mål med medicinsk behandling Bivirkninger Når medicinen ikke virker Kost 77 ▪ Psykiatri og Social Medicin

Hjernen Frontallap Striatum Cerebellum Educational intent: to establish that the neuronal dysfunction associated with ADHD is widespread and thus introduce the neuropsychology of ADHD   SPEAKERS’ NOTES Attention is controlled by three networks, the orienting network, the executive network and the vigilance network (see next three slides). ADHD omfatter dysfunktion i et bredt fordelt netværk i hjernen Frontallap Regulerer impulser Striatum Vågenhed Cerebellum Sorterer støj Region Midtjylland

Medicinens virkningsmekanisme Medicinens virkningsmekanisme: en øget tilgængelighed af dopamin i synapsespalten ved at hæmme genoptagelsen af dopamin/noradrenalin. Centralstimulantia Øger mængden af dopamin ved at hæmme genoptagelsen af dopamin; Sker mens koncentrationen i blodet er høj nok, derfor er virkningen væk efter timer Ikke centralstimulerende (Strattera) Øger mængden af noradrenalin ved at hæmme genoptagelsen af noradrenalin Sker ved at den såkaldte noradrenalin-transporter påvirkes, virkningen varer hele døgnet 79

MEDICIN: hvornår? ADHD i (middelsvær-) svær grad Skal altid kombineres med pædagogisk indsats Medicin hjælper børnene i op til 85% af tilfældene Kan tilbydes til børn over 6 år, unge og voksne efter individuelt vurdering af vanskelighedernes tyngde. Kan også tilbydes til børn under 6 år efter speciallægevurdering. kilde: Dorte Dam & Per Hove Thomsen s. 65) 80 ▪ Psykiatri og Social

Behandling Medicinen kan aldrig stå alene Pædagogiske tiltag bør afprøves først 81 ▪ Psykiatri og Social

Hvor er udfordringerne? ADHD – a slide kit for clinicians Hvor er udfordringerne? Uopmærksomhed Sliden illustrerer den multimodale behandling og intervention på forskellige niveauer En individuelt tilrettelagt ADHD behandling skal tage højde for, at barnet ikke udelukkende har problemer med uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet, men ofte også har komorbide lidelser såsom adfærdsforstyrrelse, indlæringsvanskeligheder, nedsatte sociale og akademiske funktioner. Problemerne spreder sig ind i barnets familie, hvor der endvidere kan være forældrenes egne udfordringer, udfordringer i forældrerollen, forstyrrede relationer mellem barn og forældre, belastet forhold mellem forældrene, psykiske lidelser hos forældrene selv (impulsivitet, uopmærsomhed, depression..)- disse udfordringer kan gensidigt påvirkes af og påvirke barnets vanskeligheder. I skolen kan der være faglige udfordringer, forholdet mellem lærer og barnet kan være. Der kan være udfordringer mellem barnet og dets jævnaldrende. Samlet set, kræver dette en tværfaglig tilgang. Hyperaktivitet Barn Impulsivitet Andre samtidige vanskeligheder Nedsat funktionsevne Forældre -og søskendeforhold, job, økonomi Familie Forældre/søskendes udfordringer Indlæringsvanskeligheder Skole/ bhv Lærer-elevforhold, samarbejde skole/hjem Jævn- aldrende Forhold til jævnaldrende Kræver tværfaglig behandling! 82 ▪ Psykiatri og Social Speakers’ notes 82

Medicinen virker primært på kernesymptomer Hyperaktivitet Opmærksomhed Impulsivitet

Effekter Øget arbejdspræstation. Bedre følelsesmæssig kontrol. Færre aggressioner og mindre modstand. Bedre til at indordne sig og til at følge regler. Bedre arbejdshukommelse og indre sprog. Forbedret håndskrift og bevægelseskoordination. Forbedret selvværd. Færre konflikter med andre. Tilgængelighed for psykoedukation. Det vi ofte hører fra forældre, børn og unge er: Bedre koncentration i skolen Mindre træthed i løbet af dagen. De andre børn inviterer barnet med i legen. For første gang selv læst en bog. Færre impulser og derfor mindre snakkesalig, så barnet kan vente på tur ved almindelige samtaler. Lettere at komme i gang med opgaver, som fx bad eller oprydning. Tankemylder aftager. Mere fleksibel og færre humørsvingninger derfor færre aggressive udbrud og mere ro omkring barnet i hjemmet og skolen. Mindre stresset over hverdagen. Mere ro på kroppen. 84 ▪ Psykiatri og Social

Mål med behandling Bedre trivsel og udvikling Udnytte barnets udviklingspotentiale bedst muligt (familierelationer, relationer til jævnaldrende, skolegang og uddannelse, mv.) Reducere symptomer på ADHD Reducere andre symptomer (fx nederlagspræg, angst, udadreagerende adfærd) Reducere risikoen for komplikationer (kriminalitet, misbrug) 85 ▪ Psykiatri og Social

Præparater Sundhedsstyrelsens anbefaling Methylphenidat: Korttidsvirkende: (3-4 timer) Ritalin Motiron Medikinet Langtidsvirkende: (6-8 timer) Ritalin Uno (50/50) Medikinet CR (50/50) Equasym Depot (10-12 timer) Concerta (22/78) Sundhedsstyrelsens anbefaling til førstevalg er methylphenidat. 86 ▪ Psykiatri og Social

Atomoxetin: (døgndækning) Strattera Lisdexamfetamin: 6-12 uger inden fuld virkning indtræder Lisdexamfetamin: (13 timer)C. Elvanse Dexamfetamin (3-4 timer) Attentin Guanfacin: C. Intuniv 87 ▪ Psykiatri og Social

Individuel behandling Der er forskel på: Hvilken medicin der virker bedst på hvem Hvor hurtigt medicinen omsættes Hvor store doser der er behov for Hvor stor en del af dagen der er behov for at være dækket ind af medicin Hvor godt medicinen tåles (bivirkninger) 88 ▪ Psykiatri og Social

Praktisk medicinafprøvning Diagnose Somatisk undersøgelse (BT, puls evt EKG) Information til barn, familie, netværk Er de pædagogiske rammer på plads? Optrapningsskema Kontakt fra forældrene i optrapningsperioden Medicinkontroller ADHD-rs 89 ▪ Psykiatri og Social

bivirkninger virkninger 90 ▪ Psykiatri og Social 90

Bivirkninger Hyppigste bivirkninger Sjældnere bivirkninger: Kvalme Blodtryksstigning/ fald og hjertebanken Tics Tristhed Rigid adfærd Følelsesmæssig uligevægt Aggression Forværring af angst Rebound-fænomen (forværring af ADHD/ADD-symptomer, når medicinen klinger af) Nedsat appetit Hovedpine Mavepine Søvnløshed Nævn, at dette IKKE er en udtømmende liste over beskrevne bivirkninger, men dem vi oftest støder på. For en fuld oversigt over beskrevne bivirkninger og forsigtighedsregler, henvis til medicin.dk 91 ▪ Psykiatri og Social

Når medicinen ikke virker Hvilket miljø er barnet i? 92 ▪ Psykiatri og Social 92

Når medicinen ikke virker Hvad skal der lægges mærke til Får barnet medicinen Er der sket forandringer i barnets hverdag Er der forskel fra dag til dag (finde mønster i andre grunde til barnets adfærd) Er der forskel i løbet af dagen Er barnet vokset 93 ▪ Psykiatri og Social 93

Varighed af behandlingen Løbende stillingtagen til om behandlingen skal fortsætte ud fra effekter, bivirkninger, generel modning Der kan være behov for fortsat behandling i ungdomsårene/voksenalderen 94 ▪ Psykiatri og Social

ADHD og spiseproblemer - før medicin Spiser uhæmmet Glemmer at spise Kan ikke sidde stille ved bordet Stor sult -> søger mod ’hurtige kalorier’ 95 ▪ Psykiatri og Social kost 95

ADHD og spiseproblemer -efter medicin 96 ▪ Psykiatri og Social

De officielle kostråd 97 ▪ Psykiatri og Social

Når appetitten er lille Hvilken mad Hyppige måltider Servering Madens konsistens Energitætheden Væske 98 ▪ Psykiatri og Social 98

Kostråd God stemning og ro giver god appetit. Spise regelmæssigt, skemalægge måltider, planlægge, visualisere. Alle skal spise. Inddrag barnet. ”Særregler” for barnet med ADHD/ADD. Samarbejde med skolen og SFO 99 ▪ Psykiatri og Social

Spise situationen Synligt ur. Minimer ventetiden ved bordet Fast plads ved spisebordet. Accepter, at barnet er motorisk uroligt Aftale om hvor lang tid barnet SKAL sidde Spise situationen Minimer ventetiden ved bordet. Kald når alt er klart . Fast plads ved spisebordet. Mindst mulig ”trafik”; evt. ved siden af en voksen, udenfor sparkeafstand til søskende. Aftale om hvor lang tid barnet SKAL sidde og spise (f.eks. i alt 15 min.: 5 min. uden snak, 10 min. med snak). Synligt ur. Anvend eventuelt minutur, så barnet lærer tidsfornemmelse i forhold til spisning. ”Spiseregler” – F.eks. ingen telefoner, tv, musik under spisningen. Færrest mulige stimuli på og omkring bordet. Dvs. ingen bøger, legetøj der kan aflede opmærksomheden. Accepter, at barnet er motorisk uroligt, fordi det er en forudsætning for at kunne koncentrere sig. Færrest mulige stimuli Synligt ur. ”Spiseregler” 100 ▪ Psykiatri og Social

Blodsukker 101 ▪ Psykiatri og Social

Symptomer på lavt blodsukker bleghed rysten sveden svaghedsfornemmelse hjertebanken sult uro koncentrationsbesvær irritation træthed synsforstyrrelser 102 ▪ Psykiatri og Social

Mad og medicin Mad er medicin Nødvendig for koncentration Regelmæssige måltider for at undgå stort sukkerindtag Nødvendigt for barnets fortsatte udvikling Medicin kan ikke kombineres med vedvarende vægttab og manglende vækst 103 ▪ Psykiatri og Social 103

KOST Ikke belæg for særlige vitamin tilskud Hvis man oplever fiskeolie har en effekt, da er det en uskadelig behandling, men ikke noget vi som sådan anbefaler, da der ikke er bevis for, at det hjælper på ADHD symptomer Eliminationsdiæter anbefales ikke før vi ved noget mere om det God alsidig kost, er som udgangspunkt det, vi anbefaler 104 ▪ Psykiatri og Social

Fremtidsperspektiv Vanskelighederne ændrer sig med alderen. Motorisk uro hos børnene fortager sig ofte med alderen. I stedet kan opleves en indre uro, vanskeligheder med planlægning og overblik. Mennesker med ADHD vil ofte skulle arbejde med de samme grundlæggende vanskeligheder resten af livet. Mange vil lære strategier, der kan kompensere for vanskelighederne. Nogle har brug for medicin op i voksenalderen 105 ▪ Psykiatri og Social

Støttemuligheder Sagsbehandler fra familieafdelingen Sagsbehandler fra handicapafdelingen PPR Børnehave Skole Familie, netværk ADHD foreningen VISO DUKH Ledsagerkort 106 ▪ Psykiatri og Social

”Et liv i kaos” af Per Hove Thomsen og Dorte Damm God litteratur om ADHD/ADD ”Et liv i kaos” af Per Hove Thomsen og Dorte Damm "Trin for trin hjælp til børn med ADHD, en selvhjælpsmanual til forældre"  af Cathy Lever-Bradbury, Margaret Thompson et al. "En overlevelsesguide for børn med ADHD” af John F. Taylor ”ADHD – et liv uden bremser” af Martin Kutscher ”Om pædagogiske” strategier af Dorte Holm ADHD-foreningens hjemmeside ”Lille frø” af Jacob Martin Strid (en børnebog) ”Wilbur, en møgunge” af Renée Toft Simonsen ”Alle hunde har ADHD” af Kathy Hoopmann ”Gal på alt og alle” af Anne Vibeke Fleischer & Rikke Mølbak ”Kaninen der så gerne ville sove” af Carl-Johan Forseen Ehrlin Foreslå forældrene at oprette en Facebookgruppe/mailgruppe 107 ▪ Psykiatri og Social

Gode ønsker til jer videre frem  Tak for denne gang Gode ønsker til jer videre frem  108 ▪ Psykiatri og Social