Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Livet i eksil Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Alle flygtninge er rystede over den omvæltning, deres liv har taget

At leve i eksil Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient Et eksempel er særlig udsathed ved sygdom – mindre brug af det etablere sundhedsvæsen Heldbresscreeninger – nu frivillige – betydning for den rette hjælp til rette tid (Og fra Børnerådets undersøgelse ved vi også at børn med diagnoser bliver mere udsat for vold end andre børn) Studie fra MESU i 2016 viste at, Halvt så mange flygtningebørn får psykiatrisk hjælp på trods af deres umiddelbart bare større behov Ud af studiets 25.000 flygtningebørn har 3,5 % været i kontakt med det psykiatriske sundhedsvæsen i perioden 1993-2012. Til sammenligning har 7,7 % af de danske børn været i kontakt med psykiatrien i samme periode. Altså har de danske børn haft mere end dobbelt så meget kontakt til psykiatrien end flygtningebørnene har. Betyder at familie med udfordringer ikek får den hjælp de har brug for

Eksilvilkår har afgørende betydning for flygtninges heling og integration For de flygtning som ender i et eksilland land langt fra deres oprindelsesland Ved vi noget om de risiko- og beskyttelsesfaktorer der er på spil

Risikofaktorer Traumatisk begivenheder i hjemlandet eller under flugten Lav socioøkonomisk status i eksillandet Konfliktfyldt forældre/barn relation Usikkerhed omkring asyl og ophold Sprogvanskeligheder Manglende socialt netværk og støtte Oplevet diskrimination Begrænset adgang til / brug af sundhedsydelser Adskillelse fra familien Tab af social status Preserving and Improving the Mental Health of Refugees and Asylum Seekers, udarbejdet af Umar Ikram og Karien Stronks for the Health Council of the Netherlands., 2016. Ændrede kønsroller Hollands studie fra 2016 underbygger dette En lang række risikofaktorer, der griber ind i mange arenaer i familierns liv Noget handler om rettigheder ift udlændingeloven – sikkerhed i ophold, retten til familiesmamenføring mv Noget handler om rettigheder ift integrationslovgivning – adgang til sociale ydelser, adgang til dansk undervisning Noget handler om reelle muligheder – for at bruge sin kompetencer, få et job, få en ligeværdig position i samfundet

Beskyttelsesfaktorer Positive personlige coping- strategier med fokus på nutid og fremtid Opretholdelse af social status Beskæftigelse Socialt netværk og støtte Sprogkundskaber Familiesammenføring og nærhed til familie Praktisering af religion Adgang til kultursensitive sundhedsydelser Forældres åbenhed om traumatiserende begivenheder over for børn – aldersafstemt og sensitivt Egen varig bolig Med omvendt fortegn: Hvilke arenaer skal vi arbejde på for at hjælpe flygtninge bredt ift integration Det er ikke nok at fokusere ensidigt på et enkelt element – f.eks. familiedynaikker og Ligestilling ift evt konflikter i hjemmet – amn må kigge på de øvrige felter også: Sprogkundskaber, beskæftigelse, sikkerhed i ophold, boligsituation, traumer, socialt netværk og støtte Skulle man sige det med ordene fra en af de store teoretiker på traumeområdet Aron Antonovsky: Muligheden for at finde mening og sammenhæng i sin hverdag – og dermed kunne håndtere stressfyldt oplevelser

Socioøkonomisk stress Det samlede billede Traumer Socioøkonomisk stress Eksilstress 7