Katrine Kanneworff, Seniorrådgiver Dansk Flygtningehjælp

Præsentationer af emnet: "Katrine Kanneworff, Seniorrådgiver Dansk Flygtningehjælp"— Præsentationens transcript:

1 Katrine Kanneworff, Seniorrådgiver Dansk Flygtningehjælp
Workshop 4 Hvordan får vi flere ægtefælleforsørgede ind I arbejdsstyrken?

2 DFH Integration

3 Beskæftigelse – udviklingen for flygtninge Andelen af årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse efter 3 år i Danmark, 2. kvt – 4. kvt. 2018, pct. Stigende beskæftigelsesfrekvens for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Markante kønsforskelle med væsentligt højere beskæftigelse for mænd, men stigning for både mænd og kvinder. Samlet tal: 43%, kvinder: 19% ,Mænd: 57% Ændringer politisk: Lavere integrationsydelse (siden 2015), men jf. analyse af starthjælp har det kun en umiddelbar, men ingen langsigtet effekt. Intensiveret integrationsprogram (2016), herunder at møde flygtninge og familiesammenførte som jobparate i udgangspunktet og virksomhedsrettet tilbud indenfor en måned efter ankomsten til kommunen (11% jobparate i jul 2016, 71% jobparate i nov 2018). Markant større fokus på beskæftigelse i indsatsen. IGU: Integrationsgrunduddannelsen er 3-årig forsøgsordning, trepartsaftale fra 2016, der i 2019 er aftalt videreført i 3 år frem til juni 22. Analyse fra 2018 viser at 6 ud af 10 er i uddannelse eller beskæftigelse efter IGU-forløb (1955 forløb i nov 2018). Ændringer i resultattilskud til kommuner Konjunkturændringer og deraf følgende øget velvilje hos arbejdsgivere Jobparat – aktivitetsparatvurdering har betydning for tilbud, hensyn samt krav til aktivitet/aktiveringstilbuddenes hyppighed. Det er ikke flygtningene der har ændret sig, men måden de vurderes på. Kommunerne ser selv en restgruppe, hvor øget beskæftigelsesfokus og økonomisk incitament ikke kan få dem i beskæftigelse. Primært kvinder, men også traumatiserede og i nogen grad fysisk syge. Kilde: Det Nationale Integrationsbarometer

4 Sådan får de bedste kommuner flygtningekvinder i job
Ny rapport fra SIRI viser: Kvinderne mangler bl.a. konkrete erhvervskompetencer, netværk og dansk sprog. Herudover kan der være en anden sygdomsforståelse ift. graviditet, smerter mv.

5 Projekt 500 (2014-2016) Målgruppe:
Ledige familie- og ægtefællesforsørgede med ikke-vestlig baggrund Bosat i Danmark i mere end 3 år (gennemsnit 6 år) Uden for arbejdsstyrken 90% kvinder 95% uden uddannelse fra Danmark 77 forskellige nationaliteter

6 Hvordan kom vi i kontakt med de ægtefælleforsørgede?
Forfatter/Titel? - Skrives ind i sidehoved/sidefod Hvordan kom vi i kontakt med de ægtefælleforsørgede? Mest effektive: Via breve sendt direkte hjem til dem Besøg i frivilliggrupper Afholdelse af arrangementer i boligområder Opslag på biblioteker og i boligområder Via henvisninger fra kommunen/jobcentret

7 Projekt 500 - resultater 274 deltagere i projektet
35 % kom i ordinært job eller blev selvstændigt erhvervsdrivende 21 % påbegyndte en ordinær uddannelse I alt 56% afsluttet til ordinært arbejde eller uddannelse

8 Hvorfor fik vi så gode resultater?
”Forskellige indsatser til forskellige mennesker” ”One size fits all” virker ikke for alle Kombination af individuelle samtaler og holdbaserede workshops Tæt opfølgning! Høj indsatskvalitet – ikke bare praktik for praktikkens skyld

9 Anbefalinger fra Projekt 500
De individuelle, motiverende og ressourceorienterede samtaler hjælper deltagerne med at få øje på egne ressourcer og skaber motivation for at komme ud på arbejdsmarkedet Holdforløbene skaber dynamik og netværk imellem deltagerne Frivilligt tilbud, tag udgangspunkt i motivation Brug vikariater og deltidsarbejde

10 Indhold i de individuelle samtaler
Konstant fokus på job i samtalen! Afklaring af ressourcer, kompetencer, motivation og jobmål Etablering af individuelle virksomhedsmatch med tæt opfølgning og fokus på ansættelse i ordinære timer Afklaring af eventuelle skånehensyn Evt. inddragelse af mentor eller frivillig

11 Indhold i gruppe-workshops
Realistiske jobmål, jobsøgning og arbejdspladskultur Geografisk mobilitet (noget vi arbejdede meget med også i samtalerne) Hverdagsmestring, sygdomsforståelse, vejledning om kost og motion Inddragelse af rollemodeller Netværk og virksomhedsbesøg

12 Inddragelse af ægtefællen
Fra Projekt 500 har vi gode erfaringer med, at ægtefællen delvis inddrages i samtaleforløbet, da familiens opbakning kan være helt afgørende for, om kvinderne kommer ud på en arbejdsplads og fastholdes i arbejde

13 Forløb med jobåbninger - hvad var vi lært af Projekt 500?
For jobparate kvinder har vi gode erfaringer med rent jobrettede forløb inspireret af Gribskovmodellen Aftaler med virksomheder med jobåbninger Forberedende forløb/ jobskoler, hvor kvinderne bliver klædt på til at bestride det konkrete job i virksomheden Eksempler: Housekeeping Jobskole og forløb med Meyers kantiner

14 Evaluering af Projekt 500 kan findes her:
Forfatter/Titel? - Skrives ind i sidehoved/sidefod Evaluering af Projekt 500 kan findes her: