Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

SSP-samrådets årsmøde 2015 – onsdag d. 18. marts 2015

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "SSP-samrådets årsmøde 2015 – onsdag d. 18. marts 2015"— Præsentationens transcript:

1 Fra krig til flygtningelejr til lokal integration - overgange for unge flygtninge
SSP-samrådets årsmøde 2015 – onsdag d. 18. marts 2015 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

2 Hvem er de ”etniske minoriteter” i Danmark?
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Dagens workshop Hvem er de ”etniske minoriteter” i Danmark? Hvilken bagage kommer flygtningene med? Hvordan er de første år i Danmark?

3

4

5 Hvem kan få ophold i Danmark?
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Side 5 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl § 7 – konventions og beskyttelsesstatus § 8 kvoteflygtninge Familiesammenføring § 9 ægtefæller og egne børn under 15 år § 9 humanitært ophold § 9 uledsagede mindreårige uden netværk i hjemlandet Studie og arbejds- opholdstilladelser EU borgere

6 Faktiske antal opholdstilladelser
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Faktiske antal opholdstilladelser Antal opholdstilladelser: Grundlag Antal 2003 Procent 2003 Antal 2014 Procent 2014 Erhverv 4.240 13% 12.435 18% Studie 12.538 40% 12.143 17% EU/EØS 6.475 21% 35.419 50% Fam.sammenføring 5.733 6.232 9% Asyl 2.447 8% 6.110 Ialt 31.433 100% 72.339 Familiesammenføring 2009: Ægtefæller: personer Primært fra Thailand, Tyrkiet, USA og Kina Til flygtninge: 292 Til indvandrere 327 Til dans/nordiske statsborgere 3.043

7 Hvor kommer nye borgere i Danmark fra?
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Hvor kommer nye borgere i Danmark fra? De 5 største nationaliteter i 2013: Polen (5.560) Rumænien (5.306) USA (3.911) Indien (3.260) Tyskland (3.202)

8 Flygtninge og asylansøgere i 2014
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Flygtninge og asylansøgere i 2014 Asylansøgere : Antal der realitetsbehandles: Antal der har fået ophold: Antal der har fået familiesammenføring: (for ægtefæller er de største nationalitetsgrupper Syrien, Thailand, Filippinerne) Asylansøgernes nationalitet: Syrien: Eritrea: Statsløse: Somalia: Rusland: Afghanistan:

9 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp
Hvad er en flygtning? FN’s Flygtningekonvention fra 1951 definerer en flygtning som en person, der “som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til eller – på grund af sådan frygt – ikke ønsker at søge dette lands beskyttelse”

10 Flygtningeunges overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Flygtningeunges overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne 2 ud af 3 unge i sikret afdeling har anden etnisk baggrund end dansk 3 ud af 10 er ikke født i Danmark, og mere end halvdelen af disse unge er først kommet her til landet, efter at være fyldt 6 år Af de unge med anden etnisk baggrund har 7 ud af 10 flygtningebaggrund Kilde: Teori og Metodecentrets rapport: Fokus på anvendelsen af de sikrede afdelinger, 2006.

11

12

13 Flygtninge registreret af UNHCR
Syrien Tyrkiet Flygtninge registreret af UNHCR Tyrkiet : Libanon: Jordan: Irak: Egypten: Plus mange ikke-registrerede Syrien Libanon Irak Jordan Egypten Internt fordrevne i Syrien: 6,5 mio. Yderligere 4 mio. har brug for hjælp

14

15 LIBANON Flygtningebolig

16 Registrering af flygtninge på community center
LIBANON Registrering af flygtninge på community center

17 Lager for nødhjælpsartikler – madrasser og hygiejneartikler
LIBANON Lager for nødhjælpsartikler – madrasser og hygiejneartikler

18 Q aktivitet

19 Child friendly space i community center
TYRKIET Child friendly space i community center

20 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp

21 Old Souk, Aleppo The Gurdian 2014
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Old Souk, Aleppo The Gurdian 2014

22 Ummayad Mosque i Aleppo (The Guardian 2014)
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Ummayad Mosque i Aleppo (The Guardian 2014)

23 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp
Homs (The guardian 2014)

24 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp
Flygtninge i Danmark Alle flygtninge bliver fordelt til kommunerne, der har pligt til at tilbyde et 3 årigt integrationsprogram med danskundervisning og hjælp til at komme i arbejde Det skønnes at 30-45% af alle flygtninge lider af traumer LG Insight 2013 Svært at opnå lige rettigheder på det sociale område…

25 Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient Tab og afsavn Familie Materielle ting som hjem og personlige ejendele Mere abstrakte tab, kultur, arbejdsidentitet, selvværd mv. Kulturelle forskelle Ikke en frivillig migration / ikke ud fra en ‘overskudsposition’ – et ønske om, at det kunne være spændende at lære en anden kultur at kende Minoritet Hele tiden skulle stå til regnskab for, hvorfor man gør, som man gør Klient Det er man pr. definition i begyndelsen

26 Post Traumatisk Stress PTSD
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Post Traumatisk Stress PTSD Genoplevelsesfænomener Undgåelsesreaktioner Øget stress Konstant nervøs uro eller anspændthed - som om faren hvert øjeblik kunne vende tilbage. Ligesom en brandalarm, som skal gå af, når der er brand. Men den går af hele tiden – også selvom der slet ikke er nogen grund til det. Der er simpelthen et for højt niveau af stresshormoner i kroppen. Det er normalt godt, hvis man bliver udsat for fare – det gør at man reagerer hurtigt i situationen (kæmper eller flygter) – det er overlevelse. Men det er ikke sundt, hvis det bliver en permanent tilstand. Når man konstant er i forhøjet alarmberedskab skal der ikke så meget til, før man kommer helt op i det røde felt. F.eks. et brev, man ikke forstår. Det kan virke som en voldsom overreaktion.

27 Børns vilkår i traumatiserede familier
Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst. PTSD-symptomerne handler jo meget om relationer – og derfor påvirker det også relationen i familien. Selvom der ikke bliver talt om forældrenes oplevelser, er børn meget fintfølende og fornemmer de problemer, familien har og har haft. Men barnet efterlades til sine egne forestillinger, der kan være værre og mere angstindgydende end virkeligheden. Børnene er solidariske med forældrene – vil meget gerne samarbejde med forældrene. Pasning af mindre søskende, tolkning mv. Forrykker balancen i familien – børnene bliver små voksne. Nogle familier omsorgssvigt – og vold Men det omvendte også almindeligt – at man passer ekstra godt på børnene. Man har allerede mistet så meget, at man vil passe ekstra godt på dem, der er tilbage.

28 Børns vilkår i traumatiserede familier
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Børns vilkår i traumatiserede familier Usikkerhed om familiens fremtid: Under flugten… På asylcentret… I omstillingsfasen/integrationen i DK… Manglende basal tryghed. Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.

29 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp
Forældrene udmattes Den traumatiserede forælder oplever det uoverskueligt at tage del i familiens liv. Lav tærskel over for børnenes leg om dagen. Isolerer sig ofte i soveværelset og er fuld af skyld over at belaste den anden forælder med det fulde ansvar. Apati og pludselig vrede.

30 Sekundær traumatisering -når forældrenes traumer ”smitter”
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Sekundær traumatisering -når forældrenes traumer ”smitter” Intergenerationel traumevandring. Børn udvikler en ”radar” for, hvad forældrene kan tåle. Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede – permanent alarmberedskab. Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst. Brudstykker af forældrenes traumehistorie. Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning.

31 Traumer som en del af det samlede billede
Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp Traumer som en del af det samlede billede Eksil stress 31

32

33 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp

34 Mette Blauenfedt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH

35 Mere viden og inspiration
Viden om modtagelse og integration: Viden om traumer og behandlingsmuligheder: Viden om Syrien: Center for udsatte flygtninge, Dansk Flygtningehjælp: Viden om reglerne for familiesammenføring, opholdstilladelser mv.:

36 Mette Blauenfeldt, Dansk Flygtningehjælp
Tak for ordet! Sektionschef i Dansk Flygtningehjælp Center for Udsatte Flygtninge Mette Blauenfeldt


Download ppt "SSP-samrådets årsmøde 2015 – onsdag d. 18. marts 2015"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google