Børn med neuropsykiatriske lidelser Søren Krue, speciallæge i pædiatri Odense 19/9 2013

Definition: I det daglige arbejde: Hvad er en diagnose? Definition: ”bestemmelse af en sygdoms art ud fra patientens symptomer og eventuelle undersøgelser” Sproglig definition: dia = to, gnose = skelne – altså skelne mellem to (forskellige sygdomsenheder) I det daglige arbejde: Et redskab, som gør det muligt for læger at handle rationelt i forhold til den enkelte patients symptomer

Hvorfor er diagnoser vigtige for læger? ”Organiserer” vores viden Letter kommunikation om de enkelte patienter Gør det muligt at vurdere effekten af iværksat behandling Evidens-grundlag

Hvad er en diagnose så i virkeligheden? Hyppigst en samlende beskrivelse for et sygdomsbillede, hvor et vist antal kriterier er opfyldt Sjældent en entydig ”facitliste” på et symptomkompleks

Hvad er en diagnose ikke? En facitliste En udtømmende beskrivelse af et menneskes funktion og muligheder En endelig beskrivelse af et barns ”hjerneopbygning”

Den børne- og ungdomspsykiatriske diagnose Oftest en såkaldt kriteriediagnose Forsøger at komme hele vejen rundt om patienten ved hjælp af multiaksial diagnostik, hvor følgende beskrives: Psykiatrisk diagnose (f.eks. ADHD, depression, skizofreni, personlighedsforstyrrelse mv.) Begavelsesniveau Evt. udviklingsforstyrrelse (specifik) Fysisk sygdom Sociale belastninger Dagligt funktionsniveau

Neuropsykiatriske diagnoser/lidelser Befinder sig i gråzonen mellem pædiatrien og børnepsykiatrien Varetages i dag hyppigst af børnepsykiatrien Er primært neurologisk betingede Har typisk et stærkt arveligt element

Attention Deficit Hyperkinetik Disorder A D H D Attention Deficit Hyperkinetik Disorder

A D H D Hyppighed: 2-4(6) % af befolkningen Dreng/Pige : 3/1 To undertyper: ADHD – den aktive type ADD – den stille type

Diagnostiske kriterier: (ICD10) A. Opmærksomhedsforst. > 6 mdr. med >5 ud af 9 symptomer herpå B. Hyperaktivitet > 6 mdr. med over 2 ud af 5 symptomer herpå C. Impulsivitet > 6 mdr. med mindst 1 ud af 4 symptomer herpå D. Begyndelsesalder < 7 år E. Optræder i flere forskellige settings F. Forårsager betydelige vanskeligheder (socialt, skole, arbejde) G. Skyldes ikke affektiv lidelse, angsttilstand og opfylder ikke kriterierne for gennemgribende udviklingsforstyrrelse

ADHD: Karakteriseret af nedsat evne til at koncentrere sig og fastholde opmærksomhed ledsaget af kropslig uro. Uroen aftager ofte med stigende alder. Hyppigt voldsomme reaktioner tilsyneladende uden grund. Vanskeligheder med at fastholde venskaber, forhold, arbejdsrelationer, uddannelse mv. Øget risiko for kriminalitet og misbrug. Stærkt arveligt element. Diagnosen stilles på baggrund af opfyldelse af kriterier og baseres på beskrivelse af adfærd i forskellige miljøer (hjemmet, skolen, fritidsaktiviteter) suppleret med psykologisk testning.

ADHD-udredningen Grundig diagnostisk samtale Vurdering af begavelsesniveau ADHD-RS skemaer fra flere miljøer Observation i børnehave/skole Psykologisk og pædagogisk undersøgelse i klinikken Struktureret pædagogisk observation/legeobservation Psykologiske tests: TOVA/Teach Lægeundersøgelse Samlet konklusion

A D H D Behandling af ADHD Forståelse Pædagogiske rammer Støtte Evt. medicinsk behandling Medicinsk behandling af ADHD rettes mod kernesymptomer Methylphenidat (Ritalin, Medikinet, Motiron, Concerta, Equasym) Atomoxetin (strattera) Dexamfetamin (Dexamfetamin, Elvanse)

A D H D Medicin – virkning og bivirkninger Virkning: Bedret koncentrationsevne, mindre impulsivitet, mere ro Bivirkninger: Hyppige, men ikke alvorlige Appetitnedsættelse (methylphenidat, dexamfetamin) Hovedpine, mavepine (alle præparater) Søvnvanskeligheder (methylphenidat, dexamfetamin) Påvirkning af blodtryk, puls ( ) (alle præparater) Udløsning af tics/øget ængstelighed (methylphenidat, dexamfetamin)

A D H D Børnenes udfordring i ”en tandlægestol” Uro – vanskeligt ved at sidde stille Manglende evne til at holde fokus på ”opgaven” Vanskeligt ved at bevare overblik Ængstelighed Kræver grundig forberedelse Impulsivitet – kommer til at gøre noget uhensigtsmæssigt pga pludselig indskydelse Stikker evt. af Kommer i affekt – svære at trøste

Autismespektrumforstyrrelser = gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Diagnostiske kriterier for autisme afvigelser i socialt samspil afvigelser i kommunikation tegn på gentagelsesprægede mønstre i interesser og adfærd Infantil autisme: symptomer tydelige før 3 års alderen, tydelige sproglige/kommunikative vanskeligheder Aspergers syndrom: først startet efter 3 års alderen, normal begavelse og ikke sproglige vanskeligheder Andre former: opfylder ikke kriterier for infantil autisme/Aspergers syndrom

Gennemgribende udviklingsforstyrrelse: Karakteriseret ved nedsat evne til social kontakt, nedsat evne til aflæsning af socialt samspil samt nedsat evne til social interaktion. Ofte særinteresser og stereotype bevægemønstre/stereotyp adfærd. Kraftig reaktion på uforudsete hændelser. Arveligt element. Diagnosen stilles på baggrund af beskrivelser af adfærd, psykiatrisk observation samt evt. særligt psykologisk interview (SCQ, ADI, ADOS)

Autisme Autisme-udredning Diagnostisk interview (ADI) Vurdering af begavelsesniveau Observation i børnehave/skole og klinik Struktureret undersøgelse optaget på video (ADOS) Lægeundersøgelse Samlet konklusion

Autisme Behandling Forståelse Psykoedukation til barn, forældre og pædagogisk personale Specialpædagogiske tiltag (særlige rammer og tilgang i normalskoleregi) Specialklasse med specialpædagogik specialskole Medicin: Ingen specifik behandling

Autisme Børnenes udfordringer i en ”tandlægestol” Enorm afhængighed at rutiner og forudsigelighed Skal typisk forberedes meget, meget grundigt Ofte må man vente på at de er klar Afhængige af kendte voksne Vanskeligt ved at forstå sociale signaler Øget ængstelighed Kan ofte gå i panik Kommunikationsvanskeligheder (både sprogligt og ikke sprogligt) Kan være meget vanskelige at trøste

http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=vPskENZsYN4 http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=3yTvaqw9M8g http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=iDuAugAykcc http://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=PxH-Vubdzus

Tourette Syndrom Tic: (u)frivillig bevægelse/lyd Simpel tic: bevægelse bestående af sammentrækning i en enkelt muskelgruppe Komplekse tics: bevægelser/lyde hvor flere uafhængige muskelgrupper er involverede Andre tics: outbursts of foul language, koprolali, mentale tics

Tourettes Syndrom Tourettes Syndrom Tics er et meget hyppigt fænomen og oftest forbigående, mens Tourettes Syndrom er defineret af: Multiple motoriske og vokale tics Har været til stede i mere end 12 måneder Hyppigt er tics kombineret med en særlig personlighedstype, hvor patienten er meget følsom/sensitiv og præget af stor emotionel labilitet, kan være ”overempatisk” og kan være meget temperamentsfuld

http://www.youtube.com/watch?v=JOfeW9qsNV8 http://www.youtube.com/watch?v=BwN-UKDZyts http://www.youtube.com/watch?v=H5oHz_melCY

Tourettes Syndrom Behandling Psykoedukation, psykoedukation og psykoedukation Medicinsk behandling Antipsykotisk medicin (Risperidon, Abilify) Clonidin Adfærdsmodulerende teknikker Exposure and Response Prevention (ERP) = Ticsundertrykkelse Habit Reversal Training (HRT) = modtics Behandling af sekundærsymptomer Afslapningsøvelser Massage

KOMORBIDITET Alting er dog i virkeligheden ”meget værre” På grund af komorbiditet:

SÅ, husk at Ikke to børn er ens Ikke to børn med samme diagnose er ens Arbejdet med det enkelte barn/den enkelte familie skal tage udgangspunkt i barnets funktionsniveau og barnets personlige ressourcer og ikke i en evt. diagnose. Diagnosen/diagnoserne kan støtte/vejlede i forhold til planlægning af indsats/samarbejde, men kan ikke være eneste ”retningsgiver”

TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED