Børne- og ungdomspsykiatrisk forskning

Præsentationer af emnet: "Børne- og ungdomspsykiatrisk forskning"— Præsentationens transcript:

1 Børne- og ungdomspsykiatrisk forskning
Merete Juul Sørensen, 1. reservelæge, ph.d Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov

2 Ph.d-projekt Forsknings-spørgsmål
Hyppigheden af depression hos børnepsykiatriske patienter 2. Symptomer og samtidig psykiatrisk sygdom hos børn med depression Forskelle mellem diagnosesystemerne ICD-10 og DSM-IV 4. Værdien af CDI til screening for depression hos børnepsykiatriske patienter

3 Studiepopulationen 8-13 årige, førstegangshenviste børn, bosiddende i Århus Amt Ikke børn som blev afvist uden eller efter ganske kort undersøgelse

4 Procedure 221 børn påbegynder en børnepsykiatrisk undersøgelse i studieperioden 199 børn og deres forældre interviewes med K-SADS-PL som led i den almindelige undersøgelse Af de 199 var 12 (6%) indlagte og 187 ambulante på interview tidspunktet 48% inkluderet versus 32% ikke inkluderet med ADHD 4 ikke inkluderet versus ingen inkluderet med selektiv mutisme 149 børn udfylder Children’s Depression Inventory

5 Age and gender differences in depressive symptomatology and comorbidity.
Hovedresultater Depression hos 21% Samtidig psykiatrisk sygdom hos 90% Melankolske symptomer steg med alderen Konklusion Diagnostisk interview øger diagnostisk sensitivitet J Affect Disord 2005

6 DSM-IV or ICD-10-DCR diagnoses in child and adolescent psychiatry: does it matter
DSM-IV (forskning) ICD-10 (klinisk) Udover de 8 som ikke får en ICD-10 diagnose er der 2 (2/33=6%) der får diagnosen let depressiv enkeltepisode DSM-IV som guld standard: Sensitivitet: 0,76 Specificitet: 0,99 Eur Child Adolesc Psychiatry. 2005

7 The Children's Depression Inventory
CDI score Depression 18,7 Depression i bedring 11,7 ikke depression 10,5 Børn der indgik i retest havde en gennemsnitsalder på 11.6 år mod 10 Der var flere piger der svarede på re-testen De børn der indgik i re-testen var sjældnere ADHD og ODD (formentlig pga alder og køn) ICC for test-retest var 0.83 Twenge beskriver at der generelt ikke er kønsforskel i CDI frem til 13 års alderen. Så stiger pigernes score. Hispanic scorer højere end sorte og hvide. Der er en markant testing effekt. Der er en svag negativ korrelation med fødselskohorte. P = 0,002 NS Eur Child Adolesc Psychiatry. 2005

8 Er der en udvikling i antallet af børn der får diagnosen depression

9 Studie II Formål Metode
Henvisningsmønsteret til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital fra 1995 til 2004 Overensstemmelsen mellem henvisningsårsager og klinisk diagnose Metode Sammenligning mellem henvisningsdiagnoser og endelige diagnoser

10 Internalizing disorders in child psychiatric patients across time
Konklusion Andelen af henvisninger og andelen af diagnoser indenfor depressionsområdet er stigende 68% af de børn der henvises pga. internaliserende vanskeligheder får en diagnose indenfor dette område Solid line: referrals Dottet line: diagnoses Nord J Psychiatry. 2006

11 Parent and child acceptability and staff evaluation of K-SADS-PL
Bekymring blandt personalet om indførelse af diagnostisk interview evaluering Konklusion K-SADS var veltolereret blandt børn og forældre og personalet fandt undersøgelsen anvendelig Eur Child Adolesc Psychiatry 2007

12 Personlige erfaringer?
Tid til planlægning Valg af vejledere Opbakning men også spark bagi Etablering af kontakter Internt Nationalt Internationalt Forskningsmiljø Klinisk relevans Support IT Statistik Sekretær Bibliotek Kontorforhold ½ år til at skrive protokol, søge penge, planlægge, læse litteratur m.v. Vejleder der foreslog en anden vejleder i forbindelse med at projektet ændrede karakter. Vejleder der foreslog at vi skulle tage en snak om forventninger og bagefter hver især overveje om vi ville gå ind i et vejledningsforhold. f.eks. Ved introduktion af interviewet på afdelingerne – tro på projektet også når det virkede uoverskueligt Opfordre til at deltage i kongresser, internationale kurser, invitere udenlandske forskere mv. De bedste perioder var de tidspunkter hvor der var andre forskere på samme forskergang m.h.p. daglig kontakt, sparring om fælles problemer og løsninger på f.eks. Statistikprogrammer, indtastningsskemaer, lufte ideer, planer m.v. – også i forbindelse med peer-grupper, diskussioner med klinikere De gange en vejleder har sagt at det der er ikke godt nok….

13 Udfordringer? Formidling interne og eksternt
Hvor er forskningen i dagligdagen? Fortsætte forskningen efter ph.d.

14 Muligheder Tid Løn Rammer Kombinationsstillinger
Prioritering af arbejdstid, kurser og undervisning Løn Sammenlignelig med klinikerens Rammer Kontorforhold, computer, sekretærhjælp m.v.

15 Muligheder Holdning Prioriteres forskning? Større projekter der kaster mindre og ”sikre” projekter af sig - kontinuitet Forskningsmodul Studerende

16 Tak for jeres opmærksomhed