Terrestriske naturdata i amterne

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
Advertisements

ESR Ejendoms Stam Registret
Fra faglig rapport til akademisk opgave Et didaktisk redskab.
Elevplaner: Lov f.o.m. 2007/08 Grundlaget nævnes også i ”En guide til arbejdet med elevplaner”, Aalborg Kommune. Brev til forældrene er undervejs, men.
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
Hvordan kan caretakerne og de nye miljøcentre arbejde sammen?
Den Nationale Grundvandskortlægning – GKO / Vandplaner
Formål og strategi for overvågning af arter
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Dias nr. 1V2 på tværs – ATV møde den 4. november 2009 V2 kortlægning Et kig ind i forskelle på tværs af regioner ATV-møde den 4. november 2009 Schaeffergården.
Data i sammenlægningen
1 DN`s Hjælpekasse DN Håndbogen DN- Nettet ” Man skal ikke vide alting, men man skal vide hvor man kan slå det op”.
Status for DANVAND 1.1 V. Otto Leopold
Baggrund Natura 2000: fuglebeskyttelsesdirektiv 1979 og habitatdirektiv 1992 Vandrammedirektiv Miljømålslov: Målsætning, Indsatsprogram & Køreplan.
Opdatering af § 3 natur-registreringen
Grontmij Grontmij Status på udvikling af ny JordWeb ENVINA JORD 25. September 2013 Copyright © 2013 Grontmij A/S | CVR Musikhuskvarteret - Aalborg.
NOVANA - Naturtyper og Arter.
Mobil-GIS Hvorfor GIS i marken? Fordi ikke alt kan ses på et luftfoto…
Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan er en handleplan for grundvandsbeskyttelse Det er Vandforsyningsloven samt en tilhørende bekendtgørelse der beskriver,
Valg af stationer - regional fordeling Jesper Bak DMU/TERI.
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Oplæg – Aalborg Kommune, Jette Jensen Hvordan løfter vi mængden af overtrædelsessager affødt af Naturstyrelsens § 3 opdatering ?
PlanDK3 - muligheder og krav Workshop den 20. januar 2009 Plan09 – hos Høje-Taastrup Henrik Larsen Chefkonsulent By- og Landskabsstyrelsen.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
Den gode ansøgning Natura 2000 mm
Fællesoffentlige løsninger Henrik Frost Christophersen,
Kvalitetssikringsprocedurer og programmer.. Jesper Bak DMU.
Web-services i Danmarks Miljøportal
Hvordan lagrer Amterne data Relationer til Miljøportalen Hans-Erik Jensen Biolog Viborg Amt, Miljø og Teknik, Naturkontoret Skottenborg 26, 8800 Viborg.
Skov- og Naturstyrelsen
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Principper for stationsvalg Hvad er en station - og hvordan udlægger vi den Jesper Bak DMU/TERI.
AARHUS UNIVERSITET 23. FEBRUAR 2015 DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI HVAD BRUGES DATA TIL - ER DER DATA DER KAN UNDVÆRES? Peter Wiberg-Larsen.
V1 i praksis ATV-møde den 4. november Opsporing af forurening Indledende opsporing af adresser Vejvisere, gamle telefonbøger, Krak m.v. Lokalisering,
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Naturhensyn - genopretning Tanker fra en kommune Anja A. Hansen Naturmedarbejder, Lyngby-Taarbæk Kommune.
Natur og Miljø’s opgaver i Region Sjælland Miljø, Natur og plan (bl.a. myndighed) Råstoffer (myndighed) Lokal Agenda 21 Jordforurening (myndighed) Kommuner.
Miljømålsloven - planproces
Kommunernes behov (for pejledata og potentialekort) til planlægning og administration. Miljøingeniør Jens Christian Roesen Nielsen, Hjørring Kommune. Geolog.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
12. december 2007 Brugergruppemøde STRUCTURA Vand Er datagrundlaget (nu) i orden?
Plantekongres 2007 Ny miljøgodkendelse af husdyrbrug
Beskyttelse af grundvandsressourcen mod punktkilder - Status, prioritering og samarbejdsmuligheder GrundvandERFAmidt, 31. maj.
Nationalparkerne i lyset af den øvrige naturforvaltning Per Christensen Aalborg Universitet.
Vicedirektør Søren Reeberg Nielsen
V. Bodil Aavad Jacobsen, Frederiksborg Amt NOVANA - Vandhuller Småsøer og vandhuller 0,01-0,1 hektar ( m²) Fysisk-kemiske undersøgelser – 1 tilsyn.
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Harmonisering af lokaleanvisning og booking Seminar den 29. januar 2007.
Workshop om evaluering 19. januar FORMÅL OG PROGRAM Blive klædt lidt bedre på til at planlægge og gennemføre evalueringer Udgangspunkt i akkrediteringskravene,
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
- en regional nicheopgave med relativ stor bevågenhed JORDFORURENING.
Nye måltal for fugle i seks fuglebeskyttelsesområder
Persondata – kortlægning af skolens behandling
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Information fra Danmarks Miljøportal
Mobil- og bredbåndsdækning
Miljøportalen – de vigtigste registreringer
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Justering af Natura 2000-områdegrænser
Fællesoffentlige løsninger Henrik Frost Christophersen,
Natura 2000-områder Sammensat af :
01/01/2019 Hvordan bruges miljøportalens data i rådgivende virksomhed ? Maria Douglas Stilling.
Udpegning af indsatsområder for beskyttelse af nitrat i amterne
Miljøvurdering Life Cycle Assessment – LCA Gennemførelse af en LCA
Hvordan registrerer jeg arter og besigtigelser i NaturAppl?
Præsentationens transcript:

Terrestriske naturdata i amterne før og efter NOVANA Peter Witt Ribe Amt Terrestriske naturdata i amterne januar 2019

Terrestriske naturdata i amterne Amternes naturdata Kortlægning og registrering af naturbeskyttede arealer (§ 3-arealer, tidl. § 43) Regional naturovervågning Oplysningerne fra andre myndigheder, private og foreninger (Ældre) litteratur NOVANA Terrestriske naturdata i amterne januar 2019

Terrestriske naturdata i amterne § 3-arealer Vejledende registrering 1992-1995 Findes som GIS-lag i alle amter Løbende sagsbehandling Findes i amternes journalsystem i enkeltsager Systematiske opfølgende registreringer ca. 1998 Forskellige databaser i forskellige amter Terrestriske naturdata i amterne januar 2019

Informationstyper om § 3-arealer Variabelt detaljeringsniveau (luftfototolkninger/feltbesøg) Mange ekstensive registreringer på baggrund af faglige vurderinger (f.eks. kulturpåvirkning, tilgroning, landskabsforhold, naturværdi og plejebehov) Få hardcore data (udbredelse af naturtyper, plantelister, stort set ingen kemiske parametre) Ikke standardiseret amterne imellem Terrestriske naturdata i amterne januar 2019

Typer af regional naturovervågning Artsovervågning Overvågning/registrering i forbindelse med konkrete projekter (forundersøgelser/effektovervågning) Løbende overvågning af særligt interessante områder (sjældne/truede naturtyper, fredede arealer, vigtige fuglelokaliteter mv.) Udarbejdelse af regionale rødlister Terrestriske naturdata i amterne januar 2019

Fælles for den regionale overvågning Den samlede indsats varierer mellem amter Prioriteringen af forskellige overvågningsemner varierer mellem amter Metoder meget lidt standardiserede En betydelig del af data ligger udlukkende på papirform. Jo mere detaljerede og specifikke undersøgelser, jo lavere er sandsynligheden for at en amtslig database er i stand til at rumme data. Terrestriske naturdata i amterne januar 2019

NOVANA - det terrestriske delprogram Artsovervågning Naturtypeovervågning Naturtypekortlægning Terrestriske naturdata i amterne januar 2019

Terrestriske naturdata i amterne Artsovervågning Intensiv artsovervågning Overvågning af bestandsstørrelser Artsafhængig (eks. simpel optælling, transektundersøgelser eller fangst-genfangstmetoder) Årlige undersøgelser (som udgangspunkt) Ekstensiv artsovervågning Rettet mod artens udbredelsesområde (atlasundersøgelse) Gennemføres hvert 6. år Terrestriske naturdata i amterne januar 2019

Terrestriske naturdata i amterne Naturtyper 18 forskellige naturtyper (EF-habitatdirektivet) Intensive/ekstensive stationer Ca. 800 stationer over hele landet Hver station med 20 – 60 prøvefelter Vegetationsanalyser (pinpoint) Kemiske målinger (pH, nitrat mv.) Terrestriske naturdata i amterne januar 2019

Naturtypekortlægning Arealkortlægning med tilstandsvurderinger 5 m cirkler med planteartsregistreringer Kortlægningen skal danne udgangspunkt for udlægning af ekstensive stationer Kortlægningen kommer formodentlig til at udgøre basisanalysen for den terrestriske natur jf. miljømålsloven. Det er altså de de indledende øvelser til de Natura2000-planer, som skal udarbejdes inden 2009. Terrestriske naturdata i amterne januar 2019

Terrestriske naturdata i amterne Datamodel for NOVANA Terrestriske naturdata i amterne januar 2019

Terrestriske naturdata i amterne Sammenfatning Amterne sidder på en stor databank Mange oplysninger findes alene på papir Der har ikke været tradition for harmonisering af data indsamlet i amterne NOVANA-programmet og dets metoder vil muligvis være med til at sætte standarder for den terrestriske naturovervågning Datamodellen for NOVANAog en fælles database kan formodentligt udvides til at omfatte en større del af amternes databank. Terrestriske naturdata i amterne januar 2019