Implementering af det tværsektorielle forløbsprogram for mennesker med diabetes.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Det tværsektorielle samarbejde
Advertisements

Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Anne K. Lützhøft Projektkoordinator i Thisted Kommune Fysioterapeut på Trænings- og Rehabiliteringsafdelingen.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Aalborg Universitet og Aalborg Kommune.  Gearing af organisationen til at understøtte et højt specialiseret neurofagligt niveau i kommunen gennem målrettet.
De kommende 4 år – udfordringer for samarbejdet • Konference om samarbejde om psykisk syge den 16. juni 2010 Martin Lund – direktør i Region Hovedstadens.
Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv
Hvad er neurofaglig viden?
Netværk af forebyggende sygehuse
Regionale kronikerprojekter. Regionale Kronikerprojekter Kort præsentation af tværgående projekter, der involverer deltagere fra kommuner og sygehuse.
Sundhedsaftale om det regionale samarbejde om infektionshygiejne, herunder MRSA Regionssundhedsplejerske Anita Fogh, og formand for arbejdsgruppen.
Vicedirektør Susanne Poulsen, Bornholms Hospital
Sven Erik Bukholt Center for Primær Sundhed og Forebyggelse
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Adfærdsændringer i Almen praksis Pisk eller gulerod? Emne - Danske Regioners syn på: Overenskomsten som styringsredskab over for praktiserende.
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
BRO Kompetenceudvikling Brugerinddragelse, Relationelle kompetencer og Overgange Winnie Lund BRO Nord Navn (Sidehoved/fod)
Implementering af forløbsprogrammerne - succeser og udfordringer
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014 v. Conni Christiansen Sundhedsaftale 2015 – 2018.
Status for sundhedsaftalerne og et kig fremad på 2. generations sundhedsaftaler – Et regionalt perspektiv Christian Blaase Johansen, enheden for kommunesamarbejde.
Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden
1 Resultater og perspektiver – Samordningsudvalg Syd
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
6. maj Henning Nilausen, vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune Kommunernes rolle og udfordringer i forhold til sygehus- og specialeplanlægning.
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Hvad kan den nye sundhedsaftale give, hvor stiller den især krav til kommunerne og hvad skal vi hver især have fokus på, for at få det fulde.
Indhold, indsatser, implementering
Behandling og pleje Formål: at alle borgere med behov herfor tilbydes sammenhængende behandlings- og plejeforløb af høj kvalitet.
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
UNIK 16. maj 2011 Shared care-platform for kronisk syge Chefkonsulent Tove Lehrmann, Region Syddanmark.
KL´s visioner for kroniske patienter
1 Oplæg om kronikerstrategien - fokus på kommuner Kommunale repræsentanter: Charlotte Scheppan (delt formandskab), Odense Kommune Sten Dokkedahl, Faaborg.
Grundaftale for hjælpemidler i et overordnet perspektiv
Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Ældre- og Handicapforvaltningen Seminar for tillidsrepræsentanter og Kredsbestyrelse i DSR Kreds Nordjylland Mandag den 3. juni 2013 Sundhedsaftaler i.
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
1 DET KOMMUNALE SAMARBEJDE Jesper Lundh Almen praktiserende læge 17/09/2016.
Udbredelse af telemedicin til borgere med KOL - ØA16-aftale mellem regeringen, Danske Regioner og KL Bilag 7b Præsentationsslides til brug i landsdelsprogrammerne.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Information om forløbsprogram for mennesker med psykisk sygdom og samtidigt misbrug.
SAM:BO Samarbejde om borgerforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb.
Det Tværgående Gravidsamarbejde ved Inge Olga Ibsen, Overlæge og leder af Familieambulatorierne, Region Syddanmark og Region Hovedstaden Carina Blomholt,
Introduktion Nationale retningslinjer - for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser april 2016.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik.
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Implementering af rehabiliteringsindsatsen.
Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund T F Temadrøftelse SUS Sundhedsaftale.
Forebyggelse og uddannelsesforløb for kroniske patienter Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital Møde.
”…risikoen for at falde mellem to stole blev minimeret for den ældre borger i Odder; man tilbød og realiserede ”det gode patientforløb” fra første symptom.
2016 En værdig død Sundhedsstyrelsens satspuljeprojekt.
DET KOMMUNALE SAMARBEJDE
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Chefsygeplejerske Judith Mølgaard, Sygehus Fyn
Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse
Optakt til samarbejdet om sundhedsaftaler og praksisplan 2014
Indsats i Region Syddanmark for personer med kronisk sygdom
Sundhedsaftale
Nationale kræftplaner
25. december 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse ”Først og fremmest handler.
Metoden brugerstyret behandling
Oplæg på samordningsudvalgsmøde d. 27. februar 2014
Præsentationens transcript:

Implementering af det tværsektorielle forløbsprogram for mennesker med diabetes

Formålet med dette forløbsprogram er at sikre: Høj og ensartet kvalitet af den samlede behandlings- og rehabiliteringsindsats for borgere med diabetes i det syddanske sundhedsvæsen Sammenhæng i borgernes forløb Inddragelse af borgerne og deres pårørende Hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne i det syddanske sundhedsvæsen Dette forløbsprogram beskriver Den tværfaglige indsats Den tværsektorielle indsats Den koordinerede sundhedsfaglige indsats Vigtigste fokus Aktørernes samarbejde Koordinering Kommunikation Inddragelse af borgere med diabetes og deres pårørende Det er målet, at forløbsprogrammet skal systematisere samarbejdet om patientforløb for mennesker med diabetes. Det nye forløbsprogram for mennesker med diabetes skal hjælpe til at borgere med multisygdom kan få tilrettelagt deres samlede forløb på tværs af sektorer. Med andre ord skal forløbsprogrammet kunne håndtere, at kronisk syge kan have brug for flere samtidige indsatser, der fordeles mellem sygehuset, praksissektoren og flere forskellige kommunale forvaltninger. Kompleksiteten stiller store krav til samarbejde, koordinering og kommunikation mellem aktørerne, når vi tilstræber højst mulig kvalitet og sammenhæng i alle forløb. Det er vores mål, at det nye forløbsprogram i endnu højere grad skal kunne håndtere kompleksiteten i patientforløb. Forløbsprogrammet er til for jer og skal være en hjælp til at sikre sammenhængende patientforløb. Det nye forløbsprogram for mennesker med diabetes skal beskrive den tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats, og udgangspunktet er den bedste viden, anbefalinger og lovgivning på området. Forløbsprogrammet skal med patienten i centrum angive ansvars- og opgavefordeling samt procedurer for samarbejde, koordinering og kommunikation mellem de involverede aktører på tværs af enheder og sektorer.

Målgruppen for forløbsprogrammet er alle syddanske borgere med diabetes uanset sygdommens sværhedsgrad (type 1- og type 2-diabetes samt øvrige diabetesformer) samt borgere i risiko for at udvikle diabetes. I dette forløbsprogram anvendes den brede betegnelse ”borgere med diabetes”. Hvor der er særskilte retningslinjer mv. for hhv. type 1- og 2-diabetes, nævnes de separat. Hvordan kan forløbsprogrammet anvendes Et opslagsværk i det daglige arbejde Et udgangspunkt for at udarbejde sektorspecifikke instrukser mv. Et værktøj til den mere overordnede planlægning af den mono- og tværsektorielle indsats for mennesker med type 1- og type 2-diabetes.

Den oprindelige opgave De nye rammer for kronisk sygdom skal: Afspejle den udvikling, der er sket i sygehus, almen praksis og kommune siden udarbejdelsen af de eksisterende forløbsprogrammer. Gøre aftaler om forløb på tværs af sektorgrænser mere forpligtende og enkle Sikre en sammenhængende indsats med tidlig opsporing, forebyggelse, behandling og rehabilitering Have et skarpt fokus på den rehabiliterende tilgang Sikre at indsatserne tager udgangspunkt i det hele menneske Inddrage patienter og pårørende fra start. Udvalgte konklusioner fra evaluering af de tidligere forløbsprogrammer (COWI, 2014) Implementeringen skal følges til dørs Kommunikationen skal styrkes Der er utilstrækkeligt kendskab til hinandens indsatser på tværs af sektorerne Patienter oplever overlap og manglende sammenhæng Flere patienter skal henvises til kommunale rehabiliteringstilbud Almen praksis efterlyser systematisk tilbagemelding fra kommunerne efter afsluttet rehabiliteringstilbud

Udvikling i fællesskab - Vi er mange eksperter Patienter og pårørende Sundhedsprofessionelle fra sygehuse, kommuner og almen praksis Administrativ arbejdsgruppe Øget inddragelse skaber Bedre behandlingsresultater Færre utilsigtede hændelser Øget patienttilfredshed Inddragelsen starter allerede med udarbejdelsen af forløbsprogrammet Løsningen Sundhedsprofessionelle Administrativ arbejdsgruppe Patienter og pårørende I Region Syddanmark tror vi på, at behandlingen og rehabiliteringen er en arbejdsopgave, som patient, pårørende og sundhedsprofessionelle er sammen om. Inddragelse af patienter og pårørende giver bedre behandlingsresultater, færre utilsigtede hændelser og øget patienttilfredshed.   Arbejdsgruppen har derfor bedt patienter med diabetes og deres pårørende om hjælp til at udvikle det nye forløbsprogram for mennesker med diabetes. De har gjort arbejdsgruppen klogere på, hvordan vi skaber bedre og mere sammenhængende forløb og bidrager med et andet perspektiv.

Brugerinddragelsesprocessen Forberedelse af patienterne Workshop 1: Borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle Workshop 2: Borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle Brugerinddragelsesprocessen Processen var bygget op på baggrund af erfaringerne fra udarbejdelsen af KOL forløbsprogrammet Telefonisk kontakt til patienterne for at høre deres historie samt forventningsafklare hvad deltagelse i processen indebar. Første workshop: Identificerede de temaer, der var særlige vigtige i et behandlings- og rehabiliteringsforløb for mennesker med diabetes. Anden workshop: Kvalificerede detaljer til forløbsprogrammet og drøftede implementering af det færdige forløbsprogram.

https://www.regionsyddanmark.dk/wm280600 Det nye forløbsprogram for mennesker med diabetes i Region Syddanmark er udviklet efter samme metode som forløbsprogrammet fro KOL Tæt samarbejde med patienter og pårørende og sundhedsprofessionelle fra sygehuse, kommuner og almen praksis.

Udvalgte citater - Patienterne anbefaler Styrk samarbejdet på tværs af kommunens forvaltninger Hjælp mig til at acceptere, at jeg er blevet syg og til at få det bedste ud af mit liv med diabetes Giv mig tid til at acceptere min diagnose Husk at det er min sygdom, når mine pårørende inddrages Husk at fortælle, hvem der er min kontaktperson Husk at der er grænser for, hvad jeg kan rumme af information Sæt fokus på mine mål for forløbet og det, som er vigtigt for mig lige nu Bliv ved med at motivere mig til at tage hånd om min sygdom Tag højde for, hvor meget information jeg kan rumme, og på hvilket niveau jeg og mine pårørende involveres i min behandling Informer løbende mig og mine pårørende om, hvad næste skridt er i forløbet Hovedkonklusioner Vi skal ikke opfinde noget nyt  Vi skal være bedre til at samarbejde   Vi skal være bedre til at kommunikere Vi skal have bedre kendskab til hinandens arbejde og tilbud Vi skal blive bedre til at skabe tryghed for borgere og pårørende Vi skal være bedre til at inddrage borgere og pårørende

Opbygningen af forløbsprogrammet Processen Ambitiøs organisatorisk inddragelse af borgere og pårørende Formen Bygges op om de situationer, hvor der er kontakt med borgerne Et kortfattet opslagsværk i det daglige arbejde Et udgangspunkt for at udarbejde sektorspecifikke instrukser mv. Indholdet Baggrundsstof og ”klinik” minimeres Fokus på kommunikation og samarbejde Konkrete anbefalinger fra borgere og pårørende til, hvordan de kan inddrages Arbejdsgruppen kom frem til, at der var behov for et situationsspecifikt forløbsprogram, som beskriver de situationer, hvor mennesker med diabetes er i kontakt med sundhedsvæsenet (fx årskontroller og konsultationer i almen praksis, deltagelse i kommunale rehabiliteringstilbud, indlæggelser på sygehus etc.). Pointen med det er at gøre programmet så nemt at omsætte til praktisk handling, som muligt. Det endelige forløbsprogram beskriver således roller og opgaver for hver af de involverede aktører i givne situationer. Derfor kan forløbsprogrammet både bruges som:   Et kortfattet opslagsværk i det daglige arbejde Et udgangspunkt for at udarbejde sektorspecifikke instrukser mv. Et værktøj til den mere overordnede planlægning af den mono- og tværsektorielle indsats for mennesker med KOL.

Kommunikationspakken Mange patienter og pårørende oplever kommunikationen med dem som mangelfuld Kommunikationspakken lægger op til en mere systematisk kommunikation, når diagnosen stilles og løbende i behandlings- og rehabiliteringsindsatsen Kommunikationspakken indeholder temaer, der bør indgå i kommunikationen, en tjekliste til patienterne selv og anbefalinger til, hvordan sundhedsprofessionelle kan kommunikere bedre og inddrage patienter og pårørende mere Hovedkonklusionen fra brugerinddragelsesprocessen både for KOL og diabetes har været at det allervigtigste er at forbedre kommunikationen i patientforløbene. Der foregår givetvis megen god og værdifuld kommunikation, men vi har brug for at være mere systematiske, så vi minimerer antallet af eksempler på borgere, der oplever mangelfuld kommunikation. Kommunikationspakken er et dokument, der supplerer forløbsprogrammet. Formålet er at bidrage til en mere systematisk kommunikation med borgerne og deres pårørende. Pakken indeholder: Temaer, der er vigtige i kommunikationen med mennesker med diabetes ved diagnosetidspunktet og løbende i behandlings- og rehabiliteringsindsatsen Anbefalinger til god mundtlig og skriftlig kommunikation Anbefalinger til, hvordan borgerne kan inddrages bedre i forløbet En tjekliste til patienterne, så de kan følge med i, om de føler sig velinformerede om de vigtigste emner, når man lever med diabetes

Vigtigste ændringer Opgaver forbundet med specialiseret patientuddannelse og genoptræning overgår fra sygehuse til kommuner Simplificering af henvisning til kommuner fra almen praksis og sygehus (dynamisk henvisning med efterfølgende afklarende samtale samt systematiske afslutningsnotater) Anbefalinger til kommunale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom (baseret på Sundhedsstyrelsens anbefalinger -> ensretning af kommunale forebyggelsestilbud) Forløbsprogrammet for diabetes er tilrettet efter OK18 for Almen Praksis I forbindelse med kommunernes overtagelse af den sygdomsspecifikke patientuddannelse og specialiserede genoptræning fra sygehusene senest per 1/1 2019, har kommunerne et særligt ansvar for at sikre tilstrækkelige kompetencer til varetagelse af opgaven. I forbindelse med kommunernes overtagelse af den sygdomsspecifikke patientuddannelse og specialiserede genoptræning fra sygehusene senest per 1/1 2019, har kommunerne et særligt ansvar for at sikre tilstrækkelige kompetencer til varetagelse af opgaven. Sundhedsstyrelsen anfører i sin publikation ‘Anbefalinger til forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom’, at kommunerne tilbyder borgere en afklarende samtale, der som minimum adresserer: Funktionsevne Hverdagsliv Risikofaktorer Sygdomssituation Terminologien vedr. kommunale tilbud er tilrettet gennem hele dokumentet, jf. publikation ‘Anbefalinger til forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom’, fx sygdomsmestring, ernæringsindsats mv.

Tilrettelæggelse af lokal implementering 2. kvartal 2018 Indsats Tid Politisk godkendelse 1. Kvartal 2018 Tilrettelæggelse af lokal implementering 2. kvartal 2018 Flytning af specialiseret genoptræning og patientuddannelse Senest 1. januar 2019 Målet med implementeringen er at sikre, at: alle relevante medarbejdere i den primære og sekundære sundhedssektor kender til forløbsprogrammet og dets funktion forløbsprogrammet indarbejdes i de enkelte aktørers procedurer og instrukser Forløbsprogrammet anvendes systematisk i det daglige tværsektorielle samarbejde Implementeringen tager sit udgangspunkt i de allerede eksisterende fora i Region Syddanmark, således at: Sundhedskoordinationsudvalget (SKU) godkender forløbsprogrammet og er ansvarlig for den løbende monitorering. Det Administrative Kontaktforum (DAK) er ansvarlig for implementeringen af forløbsprogrammet. Følgegruppen for Forebyggelse er ansvarlige for løbende at følge implementeringen og effekten af forløbsprogrammet og på den baggrund udarbejde halvårlige status til SKU og DAK. De lokale samordningsfora (SOF) (somatik) koordinerer den lokale implementering af forløbsprogrammet på tværs af sygehusenheder, kommuner og almen praksis. Der udarbejdes i regi af hvert SOF en lokal implementeringsplan, hvori det beskrives, hvordan implementeringen håndteres, hvilke initiativer der iværksættes og tidsplan herfor. De lokale Samordningsfora (Psykiatri) forholder sig til forløbsprogrammet og justerer lokale samarbejdsaftaler og procedurer i henhold hertil. Sygehusene: Sygehusledelserne er ansvarlige for at forløbsprogrammet implementeres på regionens sygehuse. Alle relevante medarbejdere skal introduceres til forløbsprogrammet, og dets samarbejds- og kommunikationsgange skal indarbejdes i gældende instrukser og procedurer. Kommunerne: De kommunale ledelser er ansvarlige for, at forløbsprogrammet implementeres i alle relevante afdelinger. Alle relevante medarbejdere skal introduceres til forløbsprogrammet, og dets samarbejds- og kommunikationsgange skal indarbejdes i gældende instrukser og procedurer. Kommunerne har et særligt ansvar ift. at overtage den sygdomsspecifikke patientuddannelse og specialiserede genoptræning fra sygehusene senest per 1/1 2019. Kommunerne er ansvarlige for eventuelt at dagsordenssætte forløbsprogrammet på de lokale Social- og Sundhedsudvalg. Kommunalt Lægelige Udvalg: Endvidere dagsordenssættes forløbsprogrammet på de lokale KLU’er med det formål at implementere programmet i det lokale samarbejde mellem kommunen og almen praksis. Apotekerforeningen: Informerer apotekerne i Region Syddanmark om forløbsprogrammet. PLO Syddanmark: Informerer deres medlemmer om forløbsprogrammet. Region Syddanmark informerer også de praktiserende læger igennem nyhedsbrevet ”Praksisnyt”. De regionale praksis- og datakonsulenter kan ligeledes bidrage med råd og vejledning i anvendelsen af forløbsprogrammet.

Forventede effekter (Endnu) bedre brugerinddragelse Sammenhængende patientforløb Flere henvisninger til kommunale forebyggelsestilbud Større tryghed blandt borgere og pårørende Forbedret brugertilfredshed