Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder forbeholdes. Gengivelse af materialet uden Ventilens skriftlige samtykke er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret, © 2018 Ventilen Danmark

Klassekultur III Indhold Her går det godt! Hvad kan blive bedre? Hvad skal vi være opmærksomme på i fremtiden? Slut på Netwerks lektionsforløb – hvad skal vi så? 1 min. Gennemgå programmet.

Her går det godt! Skriv to ting ned, der gør [indsæt klassens navn] til en god klasse at gå i. Gerne konkrete eksempler. 5 min. Bed eleverne skrive to ting ned, som gør denne klasse til en god og tryg klasse at gå i. Bed dem om at være så konkrete som mulige, så de ikke bare skriver: ”Alle er rare”, men få dem til at konkretisere, fx hvordan ’det at være rar’ kommer til udtryk i handlinger eller ord. Eleverne får 3 minutter til at skrive ned. Når de 3 minutter er gået, tager du en runde i klassen og hører, hvad eleverne har skrevet ned. Hav klassens idealer for en god klassekultur (som de udformede i lektion 2) med, og bring den gerne i spil, hvis eleverne nævner nogle af de ting, som de også har formuleret som et ideal. Så de også får set, at de lever op til de idealer, som de lavede sammen. Skriv gerne de gode ting op på tavlen. Du slutter runden af med at fortælle, hvad du selv synes, at klassen gør godt. Få også gerne andre af klassens lærere til at skrive et par ting ned, så du kan slutte af med at fortælle, hvad andre lærere roser klassen for. Du skal nu inddrage tallene fra surveyen. Se næste slide.

Det svarede I… Udsagn ’Enig’ eller ’Helt enig’ (antal) I klassen lytter vi til hinanden. I klassen taler vi pænt om hinanden. I klassen er der plads til at være anderledes. I klassen er vi opmærksomme på, om alle er med i fællesskabet. I klassen er vi gode til at samarbejde. I klassen har vi et godt sammenhold. 2 min. Du bruger svarene fra surveyen til at fortælle om de ting, som eleverne synes, at klassen er god til. Du ændrer rækkefølgen på udsagnene, så de udsagn, flest har svaret enten ’Enig’ eller ’Helt enig’ til, kommer til at stå øverst. Du skriver antal ind – regn ikke om i procent. Hvis kun to eller færre elever har svaret, udgår udsagnet helt.

Hvad kan blive bedre? Store ting Små ting Lette at løse Svære at løse 15 min. Du har lige talt med klassen om, hvad der går godt. Nu er I kommet til at tale om de ting, der kunne være bedre. Til det skal I bruge ’problem-matrixen’. Der er afsat 15 minutter til dette. Eleverne starter med at få 3 minutter til hver især at skrive én ting ned (på en post-it), som de synes, at klassen kunne blive bedre til. Igen, husk dem på, at de skal være konkrete. Eksempler på noget der kunne være bedre; ”At få sagt hej til alle om morgenen”, ”At spise frokost sammen – alle sammen”. Sedlen er anonym, så eleverne skal ikke skrive deres navn på sedlen. Mens eleverne skriver ned, tegner du problem-matrixen op på tavlen, så det bliver muligt at sætte post-it op på den. Når de 3 minutter er gået, samler du sedlerne sammen. Du bruger lige 2 minutter på at kigge efter, om nogle af sedlerne omhandler det samme og for at sortere evt. useriøse input væk. Du vælger dernæst en seddel fra bunken og læser den op for klassen. I tager nu en fælles snak om, hvor sedlen skal sættes henne i matrixen (det vil sige, er det en stor/lille ting, og hvor nem/svær er den at løse?). Sådan fortsætter øvelsen, indtil alle sedler er kommet op – som sagt kan der være overlappende sedler eller useriøse sedler, der ikke skal op. Når alle sedlerne er kommet op, skal du igen inddrage svarene fra surveyen. Denne gang kommer tallene ikke op på tavlen. Du fremlægger mundtligt, hvad eleverne synes, at klassen kunne blive bedre til. Altså svarene samlet for ’Uenig’ eller ’Helt uenig’. Svarene fra surveyen kan understøtte det, der allerede er på tavlen, eller de kan bringe nye emner på banen. Hvis der kommer noget frem i surveyen, som mange elever synes, klassen kunne være bedre til, men som ingen har skrevet en seddel på, så laver du en seddel med det og sætter det op på matrixen. Husk at beskytte eleven/eleverne, så fortæl ikke præcist, hvor mange der har svaret, men lav opsamlinger som: ”Flere af jer siger…”, ”Der er elever i klassen, der mener, at…”

Hvordan bliver vi bedre til…? [Indsæt de 3 til 5 ’problemer’, der udvælges. Dette gøres under selve lektionen] 10 min. Når alle sedler er sat på problem-matrixen, og du har fortalt om resultaterne fra surveyen, skal du i fællesskab med klassen udvælge tre til fem sedler, som I vil prøve at løse – det vil sige de udfordringer, som I synes, det er vigtigst at tage hånd om. Så tager I et ‘problem’ ad gangen og taler om, hvad der skal til for at løse det. Notér elevernes svar ned. I har 10 minutter til at gennemgå de udvalgte sedler og tale om, hvordan I kan løse dem. Ligesom udfordringerne har skullet være så konkrete som mulige, skal løsningerne også være konkrete. Det er ikke en løsning at sige: ”Vi må blive bedre til at sige hej”, men tal om, hvilken adfærd eller hvilke handlinger det kræver at blive bedre. OBS: Lav en parkeringsplads til det, I ikke kan løse. Skriv et ’P’ et sted, hvor der er plads, og slå en cirkel omkring. Det er parkeringspladsen. Hvis der er blevet skrevet noget på nogle sedler, som ikke kan løses på klasseniveau (fx ’længere frikvarterer’, ’dårlig mad i kantinen’), så sæt dem over på parkeringspladsen.

Lektionsforløbet er slut – hva’ nu? 10 min. Lektionsforløbet i Netwerk er afsluttet. Lad eleverne bruge lidt tid på at tale om, hvordan det har været at være med. Det kan være rart for jer som skole at vide, hvordan det er blevet oplevet af eleverne, og det kan være rart for eleverne at komme af med det, hvis der er noget, de har gået og tænkt på. Læg vægt på, at dette farvel ikke er et farvel til at arbejde med den gode klassekultur – det arbejde fortsætter resten af deres skoletid (og i øvrigt gennem arbejdslivet). Selvom lektionsforløbet er slut, er Netwerk langt fra færdigt. De fællesskabende aktiviteter, som eleverne tog hul på i lektion 6, fortsætter resten af skoletiden. Det kan være en god idé at høre eleverne, hvordan det går med at arrangere de fællesskabende aktiviteter. Selvom eleverne selv skal stå for aktiviteterne, kan de have brug for, at du minder dem om det og følger op på, hvordan det går. Derudover er det muligt at genindføre makkerskaber og makkerskabsgrupper, hvis der kommer nye elever i klassen.