Kvalitet i folkeoplysningen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Svend Gønge-skolens værdier...
At forholde sig professionelt Anne Skov
Den 16.august 2010 Regionsgården
Læring i bevægelse - hvorfor?
SÆT MEDBORGERUNDERVISNING PÅ SKOLESKEMAET!
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Kladde til informationsdias
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Plan 2015 Vision: Y`s Men International Region Danmark er i 2015 en bevægelse, som lokalt, nationalt, internationalt og organisatorisk er klar til at engagere.
Tillid Temadag for AMIR
NOEA/Aalborg Universitet
Projektlederens rolle(r)
- Hvad kan I forvente som forældre?
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Kodeks for offentlig topledelse
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker Workshop Roskilde 29.august 2013 Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent.
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Alle medarbejdere, der ønsker at have indflydelse på dagsordenen og mødepunkter, har haft mulighed for det – dvs. også alle kolleger, der ikke er i trio/MED.
Workshop om evaluering 19. januar FORMÅL OG PROGRAM Blive klædt lidt bedre på til at planlægge og gennemføre evalueringer Udgangspunkt i akkrediteringskravene,
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Introduktion til KVIK Selvevaluering fra start til slut 27. september 2007 SCKK temadag.
Vision mission værdier handleplaner
Rekruttering og fastholdelse af frivillige Brønden, Brøndby kommune 2. oktober 2010 Anders Jacobsen Konsulent Center for frivilligt socialt arbejde 1.Motiver.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
17. – 25. august Kl : Velkomst Kl – 17.00: Orientering og dialog om aktuelle forhold og politiske indsatser v/ Dorte Andreas og Claus.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Det Regionale Beskæftigelsesråd Empowerment i praksis på beskæftigelsesområdet.
Ny Nordisk Skole Oplæg for NLS 13. okt.. Ny Nordisk Skole er Nyt politisk signal om værdier og mål for uddannelsessystemet – herunder folkeskolen Inspiration.
Etablering og drift af faciliteter – sammen med frivillige Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Denne PowerPoint er til inspiration i forbindelse med at I skal planlægge og afvikle et møde, hvor I ønsker at drøfte HMUs forslag til ny strategi. I er.
Nye medlemmer og frivillige i aftenskolen
SUF - gevinstrealisering
Strategi 2015 Svømmekonference 2012.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Vidensbaseret praksis i botilbud
KONCERNSERVICE STRATEGI 2020
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
Styrk foreningen Ledelse og udvikling – opgrader foreningen.
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Begynderrejsen – et redskab til rekruttering og fastholdelse af nye medlemmer i kano- og kajakklubber Klub Dato Konsulent navn.
Barnesyn og børneperspektiv
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Kvalitet i folkeoplysningen 24-12-2018 Kvalitet i folkeoplysningen Dit navn Dato

Dagens program Tidsrammen er XX Valg af kvalitetsparameter og -aspekt 24-12-2018 Dagens program Tidsrammen er XX Valg af kvalitetsparameter og -aspekt Selvevaluering A) Beskriv praksis B) Vurder praksis C) Udvikle praksis Handlingsplan Tak for i dag I dag skal vi arbejde med selvevaluering, som metode til kvalitetsudvikling. Vis gerne videoen ‘Hvorfor arbejde med selvevaluering’. Du finder den på dfs.dk/kvalitet. Selvevaluering er en metode, der kan hjælpe os til at få en fælles forståelse af det vi laver og samtidig få øje på styrker og svaghed i det vi gør. Vi kan blive opmærksomme på hvad vi kan gøre bedre inden for et bestemt område, dvs. et af de seks kvalitetsparametre. Det er en fælles proces, hvor alles bidrag er væsentlige. Fælles refleksioner, indsigt i vores praksis ift. det valgte parameter og 1 eller flere nye udviklingsmål, som skal hjælpe os i mål med at gøre det, vi allerede gør, endnu bedre. Vi skal udarbejde en konkret handlingsplan for udviklingsmålet.

Hvorfor arbejde med selvevaluering? 24-12-2018 Hvorfor arbejde med selvevaluering? Se filmen - klik her

24-12-2018 6 kvalitetsparametre I dag zoomer vi ind på dette kvalitetsparameter XXXX Begrund valg af parameter, hvis dette er gjort på forhånd. Foretag valget i fællesskab, hvis denne løsning er valgt. Vis det parameter, som I har valgt. Slet eller hop forbi de næste powerpoints, som du ikke skal bruge.

Indhold Kvalitetsaspekter Det gode indhold 24-12-2018 Indhold Indholdet er ´det fælles tredje´, som vi samles om. Det betyder, at aktiviteten hverken handler om dig eller mig, men om den fælles interesse. Aktiviteten udøves i et forpligtende fællesskab, hvor deltagerne agerer med hinanden, og aktivitetslederen/instruktøren/underviseren og deltagerne tager aktivt del i at påvirke indholdet. Gennem indholdet og måden, der arbejdes med det på, skabes faglig, social og personlig udvikling hos deltagerne. Formidlingen af aktivitetens faglige indhold tager udgangspunkt i deltagernes kompetencer og erfaringer og søger at skabe refleksion og dialog på tværs. Dermed understreges det forandrende og dannende perspektiv, som kendetegner folkeoplysningens ikke-formelle læring. Kvalitetsaspekter Det gode indhold … tager udgangspunkt i den enkelte (forudsætninger og perspektiver). … udvikler den enkelte fagligt, socialt og personligt i mødet med andre. … sætter andre kompetencer i spil end de rent fag-faglige. … har et dannende perspektiv og skaber rum for refleksion. … er tilrettelagt på en måde, der understøtter fællesskabet … har en karakter, der interesserer og motiverer deltageren.

Deltager/medlem/frivillig 24-12-2018 Deltager/medlem/frivillig Deltagere/medlemmer/frivillige skal forstås som dem, der er involveret i organisationen og dens aktivitet på forskellig vis: F.eks. kursister, mødedeltagere, foreningsaktive m.v. Folkeoplysning skabes af folks interesse i at engagere og dygtiggøre sig. Den skabes indefra af deltagere, medlemmer og frivillige. Alle folkeoplysende aktiviteter tager afsæt i mødet mellem mennesker, herunder den enkeltes interesser, mål, ressourcer og behov. Vi arbejder med mennesker i forpligtende fællesskaber, hvor deltagere/medlemmer/frivillige bidrager til løsning af opgaver, tager ansvar og udvikler sig personligt, fagligt og socialt. Mangfoldighed ses som en styrke. Derfor er det væsentligt at nå ud til en bred målgruppe, hvad angår køn, alder og kulturel baggrund. Ikke nødvendigvis i den enkelte aktivitet, men i paletten af tilbud. Deltagerne sætter deres ressourcer og kompetencer i spil således, at indholdet og fællesskabet styrkes. Kvalitetsaspekter De gode deltagere/frivillige/medlemmer … sætter deres ressourcer, kompetencer og mulighed for udvikling i spil. … involverer sig aktivt og søger indflydelse på aktiviteten. … tager medansvar for fællesskabet. … respekterer forskelligheden de møder.

Organisation Kvalitetsaspekter Den gode organisation 24-12-2018 Organisationen er demokratisk opbygget og der arbejdes bevidst med aktiv involvering af deltagere/medlemmer/frivillige og et tydeligt værdigrundlag, der afspejler organisationens samfundsrelevans. Dette viser sig også i organisationens formelle struktur og i ledelseskulturen. Organisationen afspejler de folkeoplysende værdier både i sit interne arbejde såvel som i relationen til målgruppen og det omgivende samfund. Det kommer til udtryk gennem et mangfoldigt fællesskab, hvor organisationen løbende udvikler sin egen struktur og aktiviteter. Organisationen er desuden åben for påvirkninger udefra og tager aktivt del i selv at påvirke det samfund, den er en del af, det være sig lokalt, nationalt og/eller globalt. Organisationen er en del af civilsamfundet og indgår i relevante samarbejder med andre organisationer, offentlige som private, og andre organisationer i civilsamfundet. Kvalitetsaspekter Den gode organisation … er demokratisk opbygget og inddragende. ... er en attraktiv samarbejdspartner. … tager aktivt del i samfundet og kan forklare foreningens værdier og samfundsrelevans. … sikrer aktiv involvering af deltagere/medlemmer /frivillige. … har en bevidst rekrutteringsstrategi, der tilskynder diversitet i alder/etnicitet/køn og faglighed m.m..

De fysiske rammer Kvalitetsaspekter De gode fysiske rammer 24-12-2018 De fysiske rammer er de lokaler og omgivelser, hvor aktiviteten finder sted, og de redskaber (herunder også digitale værktøjer), materialer og den eventuelle forplejning, der skal bruges i forbindelse med aktiviteten. Underviseren/instruktøren/aktivitetslederen har ansvar for at skabe de bedst mulige fysiske rammer for aktiviteten sammen med deltagere/medlemmer/frivillige. Rammerne giver alle involverede lyst til at deltage aktivt og indgå i fællesskabet, f.eks. ved at lade deltagere/medlemmer/frivillige være med til at indrette lokalerne, hvor det er muligt. Rammerne er inkluderende og indbyder til aktivitet og læring. Der er tilstrækkeligt med plads og nok af de nødvendige redskaber og materialer til alle. Kvalitetsaspekter De gode fysiske rammer … understøtter etablering af fællesskab og relationer mellem deltagere/medlemmer/frivillige. … sikrer tilgængelighed og fysisk plads til alle. … understøtter aktivitetens formål. … er imødekommende og behagelige at være i mht. indeklima, lys, luft, varme, osv.

Kommunikation Kvalitetsaspekter Den gode kommunikation 24-12-2018 Kommunikation Kommunikation i en folkeoplysende kontekst danner grobund for debat og eftertanke. Ord, lyd, billeder og handling rækker ud og lægger op til en åben og nysgerrig dialog såvel i egen organisation som med det omgivende samfund. Kommunikationen understøtter organisationens formål. God kommunikation opbygger relationer og respekterer friheden til at ytre uenighed. Kommunikationen er tilpasset målgruppen i både indhold og form og giver relevant og rettidig information. Kommunikation i folkeoplysningen modvirker fordomme og understøtter mangfoldige fællesskaber. Kvalitetsaspekter Den gode kommunikation … er præcis, tydelig og enkel. … anvender forskellige former for kommunikationskanaler og sprogbrug i forhold til målgrupper. … afspejler, at organisationen indgår i en åben og respektfuld dialog med sin omverden. … giver rum for at ytre sig og udtrykke uenighed. … modvirker mytedannelser og fordomme og understøtter folkeoplysningens oplysningsforpligtelse.

Underviser/instruktør/aktivitetsleder 24-12-2018 Underviseren/instruktøren/aktivitetslederen er repræsentant for sin organisation og arbejder ud fra et folkeoplysende værdigrundlag, som kommer i spil i den aktivitet/undervisning, han/hun står i spidsen for. Underviseren/instruktøren/aktivitetslederen har en udstrakt frihed til at vælge indhold og metode og har mod til at udfordre både sig selv og deltagerne ved valg af aktuelle og nytænkende metoder. Underviseren/instruktøren/aktivitetslederen skaber motivation til læring via deltagerinvolvering, styrkelse af fællesskabet og interessen om det faglige indhold. Der tages afsæt i den enkelte deltagers erfaringer, ressourcer og behov i et trygt læringsmiljø, hvor der er rum til at udfolde sig og afprøve nye muligheder. Underviseren/instruktøren/aktivitetslederen er ansvarlig for at skabe mulighed for faglig, social og personlig udvikling.  Kvalitetsaspekter  Den gode underviser/instruktør/aktivitetsleder … er bekendt med sin egen organisations og /eller folkeoplysningens værdigrundlag og inddrager dette i sin undervisning/aktivitet. … skaber rum for et mangfoldigt fællesskab, der er præget af værdier som respekt, ligeværd og tillid. … er velforberedt, initiativrig og viser mod til at gå nye veje. … har en opdateret faglig viden om sit fag, som han/hun inddrager. … er god til at planlægge, gennemføre og strukturere sin undervisning/aktivitet. … sætter deltagernes kompetencer og erfaringer i spil.

Selvevaluering Vi skal arbejde med de her 3 faser 24-12-2018 Selvevaluering Vi skal arbejde med de her 3 faser A) Beskriv praksis B) Vurder praksis C) Udvikle praksis Brug arbejdsskemaet for selvevaluering https://www.eva.dk/grundskole/gode-skolelederliv-introduktion Vis gerne videoklippet ‘Sådan arbejder I med selvevaluering’. Du finder den på dfs.dk/kvalitet. Del gerne arbejdsskemaet for selvevaluering ud, når I går i gang

Hvordan arbejde med selvevaluering? 24-12-2018 Hvordan arbejde med selvevaluering? Se filmen – klik her:

Fælles snak om Hvad vi gør Hvordan vi gør det Hvem der gør det 24-12-2018 A: Beskriv praksis Fælles snak om Hvad vi gør Hvordan vi gør det Hvem der gør det

B: Vurdér og analysér praksis 24-12-2018 B: Vurdér og analysér praksis Fælles snak om styrker Hvad gør vi godt i forhold til at få det valgte aspekt i spil? Fælles snak om udviklingsmuligheder Hvad kan vi gøre anderledes for at få det valgte aspekt i spil på en bedre måde?

24-12-2018 C: Udvikl praksis For at realisere det kvalitetsaspekt vi har valgt, har vi et mål om at …. Brug arbejdsskemaet for handlingsplanen

24-12-2018 Handlingsplan For at kunne sætte det nye udviklingsmål i gang, skal vi være helt konkrete: Hvad skal gøres? Hvordan skal det gøres? Hvornår skal det gøres? Hvem involverer det? Hvem er ansvarlig for at sætte det i gang og følge op? Arbejdsskemaet finder du her: dfs.dk/kvalitet

24-12-2018 Tak for i dag