Tilberedningsmetoder

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tilberednings - metoderne.
Advertisements

Perlehønebryst Frisk blomme
Supper Purésuppe Veloutésuppe Cremesuppe Consommé Kolde supper
Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber
Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber
Fonder Grundsupper Grundsky.
Tilberednings - metoderne.
Silke og støj. Saftig BlødSprød Denne figur er bygget op om de 3 grundlæggende konsistenser – blød, sprød og saftig. Inde i trekanten står de varme ting,
Tamfjerkræ vi anvender i køkkenet
Værktøj 3: Personlige og kollektive strategier Vi forebygger stress sammen.
Blanchering. Kim & Mikkel. Regler for tilberedning samt hvordan man gør i praksis ch?v=CU6jnNtcsQk At blanchere er at sænke.
Klik for at redigere i master2kok1111a Nærings stoffernes Køkkentekniske egenskaber.
Madkamp - DM i madkundskab OVERSKRIFT MADKULTUREN INTRODUKTION TIL MADKAMP.
I dansk nybyggeri er der særlige fugtproblemer, som maleren skal tage med i sine overvejelser: Materialer der er født våde, fugtige eller tørre Hvordan.
TATIONpRÆSEN AARHUS UNIVERSITET HVAD ER REFLEKSIONSKOMPETENCE? AMU EPOS, 13. AUGUST, 2015 PER FIBÆK LAURSEN.
Underoverskrift 17 pkt bold hvid MAX 4 linjer Overskrift her Størrelse 49 pkt hvid MAX 2 linjer Landbrug & Fødevarer Mørt eller tørt?
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod STEG KØD RIGTIGT Mørt ikke tørt.
Hvordan laver jeg en pude efter mit hoved? Følg denne enkle vejledning, så er du godt på vej.
Identitet. Definition: identitet  At noget forbliver det samme over tid  Flere træk ved en person som tilsammen kendetegner / afgrænser personen fra.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod KØD & SMAG Mørt ikke tørt – stegning.
Stegt 8 g fedt Rå 11 g fedt Uden fedtkant 4 g fedt FEDTINDHOLD I EN SKIVE FLÆSKESTEG Landbrug & Fødevarer.
Symmetri-drager Undervisningsforløbet leder eleverne igennem en verden af symmetri, sjov med drager og svære udregninger - et undervisningsforløb i 3.a.
Overskrift her Indsæt Præsentationens titel her Indsæt Dato / Organisation / Afsender her Indsæt > sidehoved / sidefod BASISARK Mørt ikke tørt – stegning.
Mette, Karina og Zarah GRILLSTEGNING. Grillstegning Ved grillstegning eller spidsstegning (også kaldt tørstegning) anvendes så lidt fedtstof så muligt.
Bouilloner Okse consomme, kogning af oksekød
Virksomhedens omkostninger
Gourmetsaltning 3-8 g salt pr. kg Større kødstykker ca. 1 døgn
Madkamp - DM i madkundskab
Velkommen til kursus i Conformal Coating.
Fotosyntese Fokus på energi
Collage med IT Collage med IT har alle fordele:
Arbejdsmiljørundering /tjeklister
Myter om tilberedning af kød
Brombær solcellen.
”Avanceret” Programmering
Målet med at give nogle elever en transitmentor
Madkampskursus Oktober 2017.
Medlemsweekend FAKS Ved Fysioterapeut Maria Balslev Larsen.
Og valg i det hele taget... Lær HVAD-modellen at kende.
Næringsstoffernes køkkentekniske egenskaber
Dækningsbidrag   Forskellen mellem dine indtægter ved salg og de direkte omkostninger kaldes bruttofortjeneste eller dækningsbidrag Beløbet fortæller,
Brød over Køl & Frost.
Fordøjelse af næringsstoffer
Anatomi Lever, nyrer.
Sidste nyt om tilberedning
Salt i vandig opløsning (70 – 75 % vand i kød)
Køreteknik.
Programmering.
Lav dit eget brød.
Fedt Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Indirekte dejføring Torsdag den 14. september 2017.
Vinduer Frejeasvej 16CD.
Medarbejderaktier TDC
Bagehjælpemidler.
HVAD KAN MAN BRUGE SVINEKØD TIL
Skal kød hvile inden udskæring?
Placering, orientering og tegngivning
Kød og kødkvalitet Gf2 slagter.
Råvarekendskab Gær.
Jan Christiansen Nyborg Gymnasium
Kulhydrater Sine Foder Nissen, foråret 2008.
Markedsføring i LOF Et ambitiøst og strategisk arbejde over hele året
Tilberedningsmetoder
AT ARBEJDE MED PORTFOLIE
Fra mel til brød Opskrift Dejtemperatur Dejføring Køretid Liggetid
Præsentation af mad vafler
Gourmetsaltning 3-8 g salt pr. kg Større kødstykker ca. 1 døgn
På Melkisedeks vis Søndag d. 23. september 2018.
Fra byggesten til praksis
Præsentationens transcript:

Tilberedningsmetoder

Tommelfingerregel Store kødstykker af ringere kvalitet = lang tilberedningstid og lav temperatur Mindre kødstykker og god kvalitet = kort stegetid og høj temperatur

Hvad er… Kød af ringere kvalitet?? Kød af god kvalitet??

Stegeskorpen Når man steger dannes en brun skorpe af de proteinstoffer og kulhydrater der er i kødet. Det kaldes en maillard reaktion Stegning er altså den tilberedningsmetode hvor kødets overflade bliver brun og har dannet skorpe Stegeskorpen kommer uanset brug at fedtstof eks. når man bager leverpostej, bager brød osv….

Hvad gør stegeskorpen? Den giver kødet den gode stegte smag Den holder på kødsaften hvis temperaturen er korrekt For lav temperatur = saften trækker ud og kødet koger For høj temperatur = Kødets overflade branker

Hvad er så vigtigt? At man vælger den rette størrelse pande At man vælger den rette type fedtstof, da det ikke er alle fedtstoffer der egner sig til høje temperaturer At man vælger det rette stykke kød Og selvfølgelig den rette stegetid

Hvem ved….. Hvad det vil sige at langtidsstege?? Hvad det vil sige at korttidsstege??

Braisering En mellemting af at koge eller stege Kan foregå i ovn. Eks. bøf a la mode, hvor sovsen fremstilles af marinaden. Der skal ikke tilsættes mere væske end der er nok til saucen. Ossobuco, benløse fugle m.m.

Kogning Kødet skal kun lige dækkes af suppe for at beholde sin saft og kraft. Kogning bør altid standses i god tid og lad derefter kødet trække færdig i suppen. Ved kogning dannes ingen skorpe. Man koger for at fremhæve kødets fine smag. Et bindevævsrigt stykke kød koges mørt. Fedtfattig mad.