Ungestrategiens ledergruppe

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolereform august 2014………………
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af.
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Hierarki for styringsredskaber
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Et væksthus for børn og voksne
Folkeskole-reformen August 2014.
Forældremøde X årgang.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Skolereform august 2014………………
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Fastholdelsesstrategi: En strategi der styrkes gennem samarbejde.
Den lille Skoles vision 6. Skolens medarbejdere. 6. Skolens medarbejdere (bestyrelsens formulering) ”Medarbejderne agerer i overensstemmelse med skolens.
Folkeskolereform på Ørum Skole 2014
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Uddannelsesvejledning – hvorfor og hvordan? Alle unge gennemfører en uddannelse Vejledningen skal differentieres eVejledning for unge med alm. vejledningsbehov.
Alle børn er alles ansvar
Hvad er faglig kerne? Per Fibæk Laursen DPU, Center for grundskoleforskning Børne- og kulturchefforeningen
Læring og inklusion i skolen
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Den inkluderende skole
Folkeskolereformen – Hvordan udnytter I mulighederne?
Vejledning Alle skal have en uddannelse (95 %) Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse Mål med udskoling: Eleverne klar til at træffe valg Ansvar:
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Fem lærere på mentorkursus
Lærerprofessionen.
Hva er god klasseledelse ?
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. kl. Type Navn
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Projekt HfO Obligatorisk skemalagt lektie- og opgaveværksted for 1. hf elever.
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Velkommen til infoaften om de gymnasiale uddannelser Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland.
Velkommen til 8. klasses forældre Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland UU-vejleder Janne Matthiassen Tlf:
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Vision mission værdier handleplaner
Broforløbet – Esbjerg, Varde og Vejen Lars Katzmann - Projektejer Marianne Kirk Nielsen – Projektleder Tina Nielsen – Beskæftigelsesrådgiver Jobcenter.
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Faglært.
Flemming B. Olsen, Tornbjerg 1 Lektier - i ny didaktisk belysning.
COWI PowerPoint design manual# Datagrundlag for rapporten  Registeranalyser fra DREAM, Danmarks Statistik  Sagsgennemgang af 338 sager fra Århus, Ringkjøbing/
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Jobcenter Halsnæs Oplæg på workshop på Vejledningstemadag den 29. november 2013.
Inklusion Fokus: Udsatte unge og samarbejde med kommunerne Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Søren Løkke Konsulent på Ungeområdet Jobcenter Frederikssund Kommune LBR projekt.
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
Fem lærere på mentorkursus
Børnene kommer til tiden og har det nødvendige udstyr med
- Kom tættere på dit barns skolegang
- Kom tættere på dit barns skolegang
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Inspirationsworkshop med fokus på
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Præsentationens transcript:

Ungestrategiens ledergruppe onsdag den 12. september 2018 UDDANNELSER OG KURSER INDEN FOR KONTOR | HANDEL | BUTIK | EVENT

Fastholdelse Kontaktlærerfunktion gennem direkte og løbende kontakt med den enkelte elev at arbejde for et godt studiemiljø og elevernes trivsel i klasserne Elevcoaches personlig og rolleuafhængig støtte og vejledning når det at være elev og/eller ungdoms- og familielivet opleves svært og uoverskueligt Elevmentorer 2. års elever hjælper nystartede elever vedr. uddannelsen, fag, lektier, sociale aktiviteter (ryste sammen og styrke det sociale sammenhold) Studie-/skolemiljø

Årsager til fravær (emu) Et socialt miljø i klassen præget af manglende anerkendelse og konflikter mellem eleverne indbyrdes og mellem elever og lærere kan have stor indflydelse på elevens lyst til tage af sted om morgenen. Et stort fravær kan være et symptom på manglende nærvær i og omkring fællesskabet. Trivsel på uddannelsen har stor indflydelse på elevfravær For stort pres, fagligt eller i forhold til elevens modenhed kan også ødelægge motivationen og lysten til at komme i skole. Undervisning, der opleves som kedelig, og for få faglige udfordringer kan betyde, at elever vælger timer, fag eller skoledage fra til fordel for noget andet. Aflyste timer eller vikartimer kan have den samme effekt. Sociale problemer i hjemmet. Psykisk syge forældre, vold og misbrug i hjemmet eller ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte op om et barns/den unges skolegang, er for nogle elever årsagerne til højt fravær. Elevens alder ved studiestart, køn, etnicitet, og hvorvidt eleven selv har børn kan have indflydelse på, hvordan eleven møder og oplever de forskellige uddannelser og kan dermed være en medvirkende årsag til fravær Personlige problemer hos eleven med at prioritere eller forvalte sin tid eller mere alvorlige problemer såsom lavt selvværd, angst, depression, skolefobi mv. kan gøre det svært for eleven at passe sin skole.

Undervisning der virker - det er kendetegnende for flere succesfulde programmer og tilbud, at de indeholder mange sideløbende indsatser – både, når det gælder om at skabe overgange fra en institution til den næste og til at fastholde de unge i uddannelse. Konkret peges på kombinationen af følgende fire elementer, som værende virkningsfulde for unge: Individuelle støttefunktioner målrettet den unges individuelle behov såsom mentorer, der sikrer personlig og social støtte, og tutorer, som har fokus på faglig støtte og opbygning af motivation for læring. Indsatser målrettet rammerne for læring, herunder ekstra lærerressourcer per elev, små holdstørrelser, fleksibilitet i tilbuddet, ledelsesmæssig opbakning og økonomiske incitamenter. Indsatser rettet mod læringsmiljøet, fx varieret, erhvervsrettet og differentieret undervisning, som er målrettet den enkelte unges behov og baseret på tydelige læringsmål, feedback, et ressourcesyn på eleverne og trygge rammer. Tætte samarbejdsrelationer, fx mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning UU, jobcentrene, mentorer og skoler samt partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder.

Fokus på undervisning, didaktik og læringsledelse Praksisbaseret/anvendelsesorienteret (erhvervsdidaktik), afvekslende og differentieret undervisning Inddragelse af digitalt medierede læringselementer/-forløb EUX Business som 2. årigt forløb Undervisningens praksis Undervisningsledelse som adfærdsledelse Undervisningsledelse som ledelse af trivsel og relationer Undervisningsledelse som didaktisk ledelse SPS-medarbejder

Adfærdsledelse Klarhed og struktur, tydelige mål for forløb og den enkelte lektion Smidige overgange mellem undervisningens faser Maks tid til læringsaktiviteter Aktiverende og motiverende læringsaktiviteter Fælles opstart, fælles løbende opsamling, feedback og afslutning Progression og logisk forbindelse mellem nyt stof og tidligere indlært stof - review

Trivsel og relationsledelse Skabe et positivt, motiverende og ambitiøst læringsmiljø, der fremmer deltagelse, læring og trivsel Udvikling af omsorgsfulde og støttende relationer til elever som fundament og forudsætning for at stille krav. Relation præget af indlevelse, gensidig respekt og tillid Vi har høje og positive forventninger til alle elever og sætter ambitiøse mål for den enkelte elev Der stilles passende krav til eleven om deltagelse og læring Udvikle elevens evne til selvregulering, så eleven udviser respekt og tager medansvar for, hvad der foregår i gruppesammenhæng og på klassen

Didaktisk ledelse Lærerne er instruerende, påvirkende, omsorgsfulde og engagerende i den enkelte elevs læring Lærerne sætter elevernes opfyldelse af læringsmål i centrum som udgangspunkt for valg af aktiviteter, stof og pensum Læreren inddrager eleverne i valg af emner, metoder og arbejdsformer Lærerne sikrer en naturlig taksonomisk progression i stof og krav til eleven samt en synliggørelse af progression, så eleven også kan se sin egen udvikling

Frafald - udfordringer Elever med misbrugsproblematikker Læsesvage og sårbare elever Elever med anden etnisk baggrund Ikke motiverede elever Fravær Manglende tid – manglende lige adgang for alle