Fordøjelse af næringsstoffer

Fordøjelses systemet Fordøjelsessystemet omfatter hele processen, fra maden kommer ind i munden, til den kommer nedbrudt ud i den anden ende. Altså hele vejen fra mund til spiserør, (formaver) mavesæk (løben), tolvfingertarm, tyndtarm, (blindtarm) tyktarm og endetarm. Fordøjelsessystemet er faktisk et langt sammenhængende rør fra mund til endetarm. Ting som rørets tykkelse, form og opgaver kan dog variere kraftigt undervejs.

Fordøjelse betyder Fordøjelse med fornøjelse Fordøjelsessystemets fornemste opgave er at overføre næringsstoffer, vand, vitaminer og mineraler fra det ydre miljø til det indre, dvs. kroppen. Systemet er konstrueret til at optage så mange næringsstoffer som muligt, og derfor kan kroppen sagtens optage mere, end den har brug for. Fordøjelsessystemet nedbryder næringsstofferne i foderet til mere simple molekyler, der nemmere kan blive optaget i kroppen.

Nedbrydning via enzymer Når dyret spiser noget foder, bliver foderet udsat for enzymer i munden. De begynder at nedbryde kulhydraterne i maden. Foruden enzymer hjælper spyttet = slim, vand og salte også føden på vej i systemet. Maden kommer gennem spiserøret ned i mavesækken, hvor den bliver opløst til ukendelighed. I mavesækken opløser saltsyre maden og dræber udefrakommende bakterier. Et enzym begynder at nedbryde proteinerne i maden.

Tolvfingertarmens to hjælpere Når foderet i mavesækken er tilstrækkelig opløst til mindre molekyler, bliver den sendt videre til tolvfingertarmen. Tolvfingertarmen er forbundet med bugspytkirtlen og leverens galdeblære. De udskiller begge stoffer, som er med til at nedbryde foderet endnu mere. Bugspyttet neutraliserer det sure maveindhold fra mavesækken, og galden er nødvendig for at nedbryde fedt fra foderet.

Del af fordøjelsessystemet: Grå mavesæk, tolvfingertarm og tyndtarm Del af fordøjelsessystemet: Grå mavesæk, tolvfingertarm og tyndtarm. Rødbrun lever. Brun bugspytkirtel. Grøn galdeblære. Lyserød tyktarm.

Tyndtarm, tarmtotter Når indholdet har passeret tolvfingertarmen, bliver det ledt videre igennem tynd- og tyktarmen. Rundt om tarmene sidder der muskler. Når de trækker sig sammen, bliver det opløste foder æltet rundt og kommer ud i alle kroge. De fleste næringsstoffer, som kroppen har brug for, bliver optaget i tyndtarmen. Dette gælder dog ikke drøvtyggere, hvor en stor del optages i vommen Hvis man skærer en tyndtarm op, vil man kunne se, at den er elastisk, og i et mikroskop vil man kunne se tarmtotterne, der sidder helt tæt sammen langs tarmvæggen. Tarmtotterne giver tyndtarmen en større overflade, og det er hensigtsmæssigt, fordi alle næringsstofferne så nemmere og hurtigere kan blive optaget igennem tarmens væg. Herefter bliver de sendt videre med blodet til kroppens organer og celler.

På tegningen ser man et tværsnit af væggen i tyndtarmen På tegningen ser man et tværsnit af væggen i tyndtarmen. Tyndtarmens overflade består af en masse små totter. Det gør, at tyndtarmens overflade bliver større. Når næringsstofferne går igennem totternes væg, kommer de over i blodet

Tyktarm I tyktarmen bliver vand og salte optaget fra resterne aftarmindholdet, og vandet bliver ledt tilbage til cellerne i kroppen. I tyktarmen er der milliarder af bakterier. De hjælper bl.a. med at nedbryde maden. Endestationen Når vandet er optaget, er de tilbageværende rester blevet til en mere fast masse med en brunlig farve, som skyldes galden fra galdeblæren. Det er afføringen. Den består mest af bakterier og ufordøjede rester, der nu fortsætter til endetarmen.

Proteiner Hvor findes protein i foderet? I mad til mennesker og foder til rovdyr findes proteiner primært i kød, fisk, samt æg og mælkeprodukter. Der findes dog også proteiner i mange planteafgrøder. Hvad er protein? Proteiner er kemiske stoffer bestående af grundstofferne C, H, O, S, N Proteiner er lange kæder af aminosyrer. Der findes 20 aminosyrer, hvoraf nogle er essentielle. Det vil sige, at dyrene skal have dem via foderet. De 20 forskellige aminosyrer sættes sammen til lange kæder i bestemte rækkefølger, der derefter foldes i forskellige 3D strukturer. På den måde kan man lave uendeligt mange forskellige proteiner ud af bare 20 forskellige aminosyrer.

Protein Hvordan får kroppen proteinerne ud af foderet? I mavesækken blandes foderet med mavesyre, og enzymer der spalter proteiner og her begynder den første nedbrydning af proteinerne. Proteinerne deles i mindre dele. I tolvfingertarmen nedbrydes proteinerne yderligere. Proteinet bliver klippet op i de enkelte aminosyrer. I tyndtarmen kan de enkelte aminosyrer optages i blodet og transporteres til cellerne med blodet.

Energi Proteiner som energikilde En del af proteinerne i kosten bruges til energi. Kroppen kan nedbryde aminosyrerne Fakta Energi fra protein Ca. 17 KJ fra et gram protein.

Kulhydrater Kemiske stoffer der består af grundstofferne C, O, H. En af de vigtigste energikilder er kulhydrater. Kulhydrater er korte eller lange kæder af sukkermolekyler. Kædernes længde og struktur bestemmer typen og smagen af kulhydrat. Når man taler om kulhydrat, taler man ofte om den form, der hedder stivelse. Stivelse er meget lange kæder af sukkermolekyler i en bestemt struktur, og det findes i fx kartofler, korn, majs, roer m.m. Længden og strukturen påvirker også den hastighed, hvormed kroppen optager kulhydratet. Rent sukker (enkelte sukkermolekyler) bliver optaget hurtigst

Hvordan får dyrene kulhydraterne ud af foderet? Kroppen skal bruge de enkelte sukkermolekyler for at få energi ud af kulhydraterne. Allerede i munden starter nedbrydningen af de lange kulhydratkæder. I spyttet er der nemlig et enzym (amylase), der begynder at klippe de lange kæder i stykker til mindre kæder. Disse mindre kæder bliver yderligere nedbrudt i tarmen, hvor de efterfølgende bliver optaget. Til sidst bliver kæderne opdelt i enkelte sukkermolekyler, som kroppen kan bruge som energikilde. Sukkermolekyler bliver sendt ud i blodet, så de kan komme hen til det sted i kroppen, hvor der er brug for energi.

Energi Fakta Energi i kulhydrat: 1 gram kulhydrat indeholder ca. 17 kJ. Vidste du, at ... hjernen kun kan bruge kulhydrat som energikilde?

Hvad bruger kroppen kulhydrater til? Kulhydrat, i form af sukker, bruges som brændsel til hjernen og musklerne. Kulhydrat er den simpleste form for energi for kroppen, og den foretrækker derfor at forbrænde sine kulhydrater, før den begynder at forbrænde fedt og protein. Kulhydratdepoter Kroppen opbevarer nogle små lagre af energi i form af kulhydrat i musklerne og leveren. De forbrændes, når man skal bruge noget hurtig energi. Når kulhydratdepoterne er opbrugt, vil kroppen langsomt skifte over til fedtforbrænding i stedet.

Fedt Kemiske stoffer opbygget af C, O og H Kroppen har brug for fedt til at udvikle sig og overleve. Kroppen bruger fedt som byggesten og kan ikke fungere uden. Fedt er også en vigtig energikilde, men både mængden og typen af fedt har betydning for kroppens sundhed. Fakta Energi i fedt: 1 gram fedt indeholder 34 kJ.

Hvad bruger kroppen fedt til? En stor del af det fedt dyrene får i foderet, bruges til energi. Kroppen kan nedbryde fedtet og derved få energi til. Fedt indeholder meget energi pr. gram. Kroppen kan derfor opbevare en masse energi i sine fedtdepoter, uden at det bliver for tungt at bære rundt på. Derudover bruger kroppen også fedt i opbygningen af celler og organer. Gældende for mennesker: ”Sundt” og ”usundt” fedt i kosten Der findes mange forskellige typer fedt. Selvom man kan læse på næringsdeklarationen, hvor meget fedt et produkt indeholder, kan man ikke altid vide, om det er sundt eller usundt fedt. En god tommelfingerregel er, at det flydende fedt (umættet fedt) er sundere end det faste fedt (mættet fedt), da flydende fedtstoffer typisk indeholder flere carbonbindinger end faste fedtstoffer. Altså er olier sundere end smør. En anden tommelfingerregel er, at fedt, der stammer fra planter og fisk, er sundere end fedt, der stammer fra pattedyr. Altså er fedt i avocado, nødder og laks sundere end fedt i mælkeprodukter og kød.

Sundt” og ”usundt” fedt Det er opbygningen af et fedtmolekyle, der bestemmer, om det er sundt eller usundt for kroppen. Både antallet af bindinger og typen af bindinger i fedtmolekylet har betydning for molekylets struktur og sundhed. Jo flere bindinger der er imellem carbon-atomerne i fedtmolekylet, jo sundere er fedtstoffet.