AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
SYDBYSKOLENS FORTÆLLING OM FOLKESKOLEREFORMEN
Advertisements

Folkeskolereformen i København
Skolereform august 2014………………
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Præsentation af materialer på personalemøde
Alle børn skal være del af fællesskabet
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Center for Videnbaseret Pædagogisk Praksis Grænseløs viden – netværksdannelser Ole Hansen, UCN.
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
V ELKOMMEN TIL ÅRSMØDE Kollerup Skole Tirsdag d. 11. juni 2013.
Skolereformen Trivsel Faglighed Læring.
LP-MODELLEN LP-modellen Hamar uge Mandag aften
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Rosenlundskolen - på vej ind i folkeskolereformen
Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Inspiration til reformarbejdet
Implementering af inkludering af børn i vanskeligheder indenfor adfærd, kontakt og trivsel på skolerne i Horsens Kommune.
Lærermiddelkultur(er)?
1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.
Ipads i en skole i bevægelse Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København,
Læring og inklusion i skolen
Præsentation af materialer på personalemøde
Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Et fagligt løft af folkeskolen.
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
implementering af sprogbaseret undervisning
Målstyret læringsreform
Digitalt understøttede læringsmål Konference den 11. september 2014
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
LÆRING, DER SES!.
LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Pædagogisk Rådsmøde F olkeskolereform 6. Februar 2014.
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Evaluering som et ledelsesredskab Doku:SEN. Hvorfor og hvordan? Udarbejdet af Toke Knudsmark, Varde Ungdomsskole.
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Genrepædagogik på Sølystskolen - hvorfor, hvad og hvordan? 7. møde for SFL i professionerne Sprogbaseret pædagogik i praksis 4.
Handlingsplaner - Skolebestyrelsen ved Engelsborgskolens strategiske indsatsområder.
Vestre skole d Formål Hvordan vil en længere og mere varieret skoledag se ud for en elev i hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling ? Hvad.
Mørdrupskolens ønsker til ”de 122 millioner” Udredning vedr. folkeskolen (forbedring af læringsmiljøet på folkeskoleområdet). I forbindelse med vedtagelsen.
Kursus i pædagogfaglig ledelse af social inklusion og facilitering af aktionslæring 25. marts 2015 Afrunding ved Birgit Lindberg, dagtilbudschef.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Præsentation af Praktikvejlederuddannelsen. Praktikvejlederuddannelsen En basisuddannelse med muligheder!
Læring der ses Temadag for didaktiske vejvisere og projektansvarlige ledere / Julie Aarø-Hansen D. 6. april 2017.
Værdi- og målsætningsproces Espergærde Skole
Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen
Inklusionsudvikling Konsulenter fra Inklusionsudvikling
Læring, der ses Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Møde med underviserne d. 24. august Mikala Jørgensen.
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Oplæg om den styrkede pædagogiske læreplan V
Evaluering af Billund Builds Nature Karin M. Villumsen, CoC Office
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Kvalitet i uddannelsen
KLF - konference om chancelighed
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Præsentationens transcript:

AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen Fagligt Center

Forankring af læringsmålstyrings-tænkningen 18-09-2018 Forankring af læringsmålstyrings-tænkningen Mange andre indsatser koncentreres om at udvikle arbejdet med målstyret læring og elevernes progression. Projektet forankrer det arbejde. Sommeruni Det faglige Implementerings- team De faglige fyrtårne UVM seminarer Skoleledelses-profilen Den generelle kompetence-udvikling

Samarbejde mellem Københavns Kommune Frederiksberg Kommune UCC 18-09-2018 Samarbejde mellem 15 mio. kr. til København og Frederiksberg fra A.P. Møller Fonden Københavns Kommune Frederiksberg Kommune UCC Metropol EVA (med på sidelinje)

Behov for et særligt blik på mellemtrinet i folkeskolen 18-09-2018 Fælles motivering Fælles udfordring at udvikle og etablere de differentierede læringsmiljøer, som skaber optimal læring for alle børn uanset deres forudsætninger Behov for et særligt blik på mellemtrinet i folkeskolen Fokus på at udvikle kompetencerne hos ledelser, ressourcepersoner, lærere og pædagoger, som modsvarer udfordringerne Fælles interesse i at udvikle den pædagogiske praksis; i klasselokalet, i teamfællesskabet, i ledelsen. Og gøre det med inspiration fra den nationale og internationale forskning

Målsætninger i projektet 18-09-2018 Målsætninger i projektet Overordnet formål Øge elevernes læring via udvikling af mere inkluderende og differentierede læringsfællesskaber Ændre den pædagogiske og didaktiske praksis Så der tages afsæt i klare målsætninger for læring Så målstyring, feedback, progressionsvurdering, differentiering i læringsrum og læringsformer samt evaluering ses i sammenhæng. Den tilgang skal være grundlaget for den faglige og didaktiske samskabelses- og refleksionsproces og være retningsgivende for skolens læringsaktiviteter Konkrete mål, 2017 alle skolers årsplaner indeholder læringsmål med afsæt i forenklede Fælles Mål. lærere og pædagoger på mellemtrinnet på alle skoler i begge kommuner oplever, at der er opbygget en systematisk målstyrings- og feedbackkultur. ledere, ressourcepersoner samt lærere er kompetenceudviklet i forhold til den ændrede pædagogiske praksis, og denne praksis er forankret i organisationen. eleverne på skolernes mellemtrin kender de mål, de arbejder hen imod, og de får løbende den nødvendige og ønskede feedback om deres progression i læring. Observation og supervision Observation og supervision Kompetence-udvikling af ressourcepersoner og ledere indikatorer

Grundlag og omdrejningspunkter 18-09-2018 Grundlag og omdrejningspunkter Begrebslige omdrejningspunkter Forskningsmæssigt grundlag for valg af temaer hentes bla. hos: Målstyring Progressions-vurdering John Hattie (bl.a Visible Learning, 2009) Hilbert Meyer (bl.a. Hvad er god undervisning?, 2010) Viviane Robinson et. al.(bl.a. School Leadership and Student Outcomes: Indentifying What Works and Why, 2009) Differentiering Feedback Inklusion Evaluering

Tidsplan Forår 2015-forår 2017: 18-09-2018 Tidsplan Forår 2015-forår 2017: Fase 1 (forår 2015): Rammesætte og planlægge Udarbejde indikatorer Fase 2 (efterår 2015): Uddannelse af ledere og ressourcepersoner Fase 3 (forår og efterår 2016): Supervision af medarbejdere på mellemtrinnet

18-09-2018 Kompetenceudvikling 1 person fra ledelsen med ledelsesmæssigt ansvar for mellemtrinnet fra alle kommunernes tilsammen 82 skoler. Ledelsen uddannes i forhold til at kunne understøtte ressourcepersonernes arbejde. Medgået samlet ledelsestid i hele projektets løbetid er anslået til 150 timer – kompetenceudviklingen er en del af det tidsforbrug. 3 ressourcepersoner fra mellemtrinnet på alle kommunernes tilsammen 82 skoler. Tidsforbrug pr ressourceperson: ca 50 timer i hele projektet til kompetenceudvikling. Heraf ligger ca 42 timer i efteråret 2015. Det vil sige ca. 150 timer samlet pr. skole

Mere om de 3 ressourcepersoner (de kommende læringsvejledere) 18-09-2018 Mere om de 3 ressourcepersoner (de kommende læringsvejledere) Ressourcepersonernes rolle er: at fungere som lokale dynamoer i forhold til at fremme praksisforandringer med fokus på synlige mål, progression, feedback og evaluering af undervisningen. at supervisere kolleger og skabe rum for systematisk refleksion over egen og andres praksis for at øge elevernes læring, inklusion og trivsel på mellemtrinnet. Ressourcepersonerne udvælges overordnet, så det giver bedst mening i forhold til den samlede praksis på mellemtrinnet. Udgangspunktet er at: De 3 ressourcepersoner skal: så vidt muligt repræsentere henholdsvis skolens 4., 5. og 6. klasse indgå i et fag- eller årgangsteamsamarbejde på mellemtrinnet De 3 ressourcepersoner er derudover kendetegnet ved at de: Er dygtige lærere med lyst til at anvende deres viden og kompetencer til at styrke kollegers læring og udvikling. Er ambitiøse, insisterende og drivende i skolens teamsamarbejde. Er optagede af at skabe fremtidens folkeskole. Evt. allerede har en ressourcefunktion på skolen som vejleder, fagformand, teamkoordinator eller lignende.

Fase 1 (Forår 2015): Ønsket praksis: 18-09-2018 Fase 1 (Forår 2015): Ønsket praksis: I samarbejde med ledere, lærere, UCC og Metropol udarbejdes der: Indikatorer for kvalitet i praksis Beskrivelser af ønsket praksis Kompendium med redskaber Skolernes konkrete ståsted (uge 12 og 13): Via interview med udvalgte skoler og udtræk fra selvevalueringen udarbejdes der baseline-beskrivelser, som udgangspunkt for design af uddannelsesforløbene. Design af uddannelsesforløb: UCC og Metropol udarbejder, på baggrund af baselineundersøgelsen, design af uddannelsesforløb Kick off primo juni – ikke datofast endnu

18-09-2018 Fase 2 (Efterår 2015) Uddannelse af 3 ressourcepersoner fra mellemtrinnet (ca. 42 timer) Uddannelse af ledelse

Fase 3 (Forår og efterår 2016) 18-09-2018 Fase 3 (Forår og efterår 2016) Supervisionsforløb med læringsvejlederne af konsulenter fra UCC og Metropol Supervisionsforløb for lærere og pædagoger i fht. ønsket praksis.

Opsummering: Hvad skal der ske på skolen? 18-09-2018 Opsummering: Hvad skal der ske på skolen? Forår 2015 Udpege 3 ressourcepersoner / fremtidige læringsvejledere Baseline – nogle deltager i interview Drøfte indikatorer for ønsket praksis på skolen – der kommer en inspirationsramme Kick off Efterår 2015 Ressourcepersoner og ledere kompetenceudvikles Forår og efterår 2016 Alle medarbejdere og team på mellemtrinnet kompetenceudvikles via observation og supervision