Læring, der ses Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Møde med underviserne d. 24. august Mikala Jørgensen.

Præsentationer af emnet: "Læring, der ses Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Møde med underviserne d. 24. august Mikala Jørgensen."— Præsentationens transcript:

1 Læring, der ses Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen Møde med underviserne d. 24. august Mikala Jørgensen Centerchef, Fagligt Center Gorm Bagger Andersen Skolechef

2 Præsentation af: København og Frederiksberg kommunes 4 hovedbudskaber.
Øvrige indsatser i København og Frederiksberg kommune, som I skal kende til, fordi de i særlig grad spiller sammen med Læring der ses.

3 De 4 hovedbudskaber: Undervisningen er praksisnær, metodenær og rummer træning og øvelser. Undervisningen tager udgangspunkt i indikatorer og eksempler på ønsket praksis. Opgaven for de didaktiske vejvisere. Opgaven for lederne.

4 1. Undervisningen er praksisnær, metodenær og rummer træning og øvelser.
Der er overordnet set tre foki vedr. selve formen, hvor fokus nr. 2 er det centrale: Introduktion til og forståelse af selve projektet ”Læring der ses” – herunder indikatorer og det teoretiske grundlag, der bygges på. Konkret træning i og inspiration til, hvordan observation/supervision skal foregå, hvordan arbejdet i team og faggrupper understøttes, hvordan man medvirker til at lærere og pædagoger på mellemtrinet bliver reflekterende praktikere. Fx via rollespil, drøfte optagelser af egen/andres praksis m.v. Drøftelse og afklaring af rollerne for hhv. didaktiske vejvisere og ledere. Herunder de faglige, etiske og metodemæssige overvejelser der er omkring det at være kollegial vejleder og sparringspartner.

5 2. Undervisningen tager udgangspunkt i indikatorer og eksempler på ønsket praksis
Vi forventer, at: Undervisningen er eksemplarisk for den praksis, som skal udfoldes i skolen. Dvs. at den konkret er målstyret, differentieret, bygger på systematisk feedback osv. Det gøres tydeligt, at indikatorerne ikke er en opskrift på en bestemt praksis, men er retningsgivende for den type af praksis der skal være. Der er plads til den professionelles konkrete overvejelser om organisering, prioritering og metodevalg. De enkelte indikatorer konkret bliver drøftet mhp. at gøre det tydeligt for deltagerne, hvad indikatoren dækker over, hvad man konkret kan se efter i observationsforløb og hvordan man kan understøtte refleksionen. At deltagerne får ejerskab til indikatorerne og deres anvendelse og kan bidrage med cases/eksempler hertil.

6 Indikator Alle læringsforløb har klare delmål (trin, milepæle), og disse er synlige for eleverne Hvad dækker den over En praksis, hvor det er tydeligt for underviser og elever, hvordan det konkrete mål i hver læringssituation hænger sammen med slutmålet. Hvilke trin der er tænkt på vejen mod målet. Observationsfokus (eksempler) Kan man i forløbsplanen se en række delmål der peger frem mod slutmålet? Bliver det i undervisningen italesat, hvordan dagens/lektionens læringsmål indgår i det samlede forløb frem mod slutmålet? Er delmålene synlige for elevene (fx på tavlen, i logbog osv.)? Bruger eleverne delmålene til noget? Spørgsmål til refleksions-samtale (eksempler) Hvordan er dit forløb lagt til rette i forhold til at have klare og forståelige delmål – som eleverne kan forstå? Hvordan mener du, at delmålene er synlige for eleverne? Hvordan kunne delmålene blive endnu tydeligere for eleverne? Er der en sammenhæng mellem de forskellige delmål og slutmålet? Tror du eleverne har forstået sammenhængen – og hvad bygger du din forståelse på? Hvem i teamet eller på skolen vil du mene kan give inspiration til at komme videre i forhold til denne indikator?

7 3. Opgaven for de didaktiske vejvisere.
De didaktiske vejvisere har fem hovedopgaver: At organisere og gennemføre observationer af kollegernes praksis udfra indikatorerne og gennemføre refleksions-samtaler med disse kolleger mhp. at udvikle praksis. Dvs. kollegial supervision. At igangsætte drøftelser i fag/årgangsteam om forståelsen af indikatorer og praksisbeskrivelser og på den baggrund at lede teamdrøftelserne om, hvordan dette realiseres lige netop hos dem. Dvs. initiere, rammesætte og styre udviklingsdrøftelserne i teamet. At drøfte status, udviklingsbehov og støttebehov vedr. individer og team med den ansvarlige leder, så vedkommende om nødvendigt kan igangsætte særlige tiltag. At være positive medspillere i forhold til at realisere den praksis (læringsmålsstyring, feedback osv.), som indikatorerne handler om. At medvirke til evaluering af og opfølgning på de forskellige tiltag.

8 4. Opgaven for lederne Den ansvarlige leder har seks hovedopgaver:
At rammesætte processen for alle parter: information til medarbejdere og MED-organisation, sikre de nødvendige ressourcer, sikre logistikken omkring observationsforløb m.v. At organisere samarbejdet mellem de tre didaktiske vejvisere, understøtte dem i dagligdagen. At organisere og deltage i teamudviklingssamtaler/faggruppesamtaler om udvikling af praksis i samarbejde med de didaktiske vejvisere. At gribe ind og iværksætte passende tiltag i de sager, hvor den didaktiske vejviser ikke via kollegial supervision kan skabe forståelse for eller konkret ændring af praksis. Dvs. at varetage opgaven som personaleleder i de vanskelige udviklingsforløb. At holde den øvrige ledelse, bestyrelse og organisation informeret om processen og koordinere hermed. Herunder at rapportere, understøtte og samarbejde med projektorganisationen på kommunalt niveau. At medvirke til og sikre evaluering af og opfølgning på de forskellige tiltag.

9 Udvalgte indsatser i Københavns Kommune, som er særligt vigtige ift ’Læring, der ses’:
Skoleledelsesprofilen Det faglige implementeringsteam (FIT) og De faglige fyrtårne (FAT) Sommeruni Fokussamtaler og beregneren

10 Fokuspunkter i Københavns realisering af folkeskolereformen
Børne- og Ungdomsudvalget har vedtaget fire faglige fokuspunkter i implementeringen af reformen i København: Elevernes læring og læringsmål er omdrejningspunktet i en ny længere skoledag Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne (herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring Forældrenes ressourcer skal udnyttes, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole

11 Udvalgte indsatser på Frederiksbergs som er særligt vigtige i fht
Udvalgte indsatser på Frederiksbergs som er særligt vigtige i fht. ’Læring, der ses’ Læringsplatformen/ Min Uddannelse Ledelsesudviklings-program incl. faglig ledelse Inklusionsindsats Tidlig sproglig udvikling (literacy og numeracy)

12 Fokuspunkter i Frederiksbergs realisering af folkeskolereformen
Fokuspunkter i Frederiksbergs realisering af folkeskolereformen Undervisningsudvalget har vedtaget fire fokuspunkter i implementeringen af reformen på Frederiksberg: Fokus på progression i læring Skolen ud i verden, verden ind i skolen – den åbne skole Skolen er tryg, motiverende og aktiverende Fælles ansvar for børnenes udvikling Hanne Hansen og Anna Sandell - FIT

13 Kommunikation #læringderses Læg billeder, indlæg mv. på Twitter og/eller end til Vi skal have flere links og gode historier løbende herpå.

14 Skoleledelsesprofilen
Skoleledelsesprofilen At skabe en ledelsesstrategi baseret på evidens om hvilke ledelseskompetencer, der har en øget læringseffekt på elevniveau At skabe et fælles sprog i det københavnske skolevæsen, som fundament for dialog og videndeling på tværs af skoler og forvaltning – herunder at etablere en fælles forståelse for, hvad det kræver at bedrive god faglig ledelse. At afstemme forventningerne til skoleledelsens opgaveløsning, så den understøtter skolens kerneopgave i forhold til at sikre eleverne den bedst mulige trivsel, læring og progression – herunder at skabe afsæt for, at skoleledelsen kan få den nødvendige support fra både politikere og forvaltning Tydeliggøre prioritering og indsatsområder for faglig ledelse Er udarbejdet for at: Hjælpe med at sikre at skoleledernes praksis understøtter kerneopgaven (key goals), nemlig at fremme elevernes faglige resultater og trivsel Facilitere en fælles vision for skoleledelse Identificere karakteristika, handlinger og tegn på succesfuld/effektiv/god skoleledelse Guide og designe implementeringen of professionel læring og udvikling af skoleledelse Identificere karakteristika for succesfulde (high performing) skoler Hjælpe rekruttering, udvikling, udvælgelse og fastholdelse af skoleledelsen

15 Skoleledelsesprofilen
”What is the impact of various types of leadership on student outcomes?” Uddybning af ledelseskvaliteterne og kompetencerne i profilen som kan bruges som eventuelle eksempler: Ledelseskvaliteterne 1) Lederens kognitive ressourcer: Det handler om evnen til at lede i en politisk drevet organisation, om at navigere i et krydspres mellem forskellige interesser og interessenter og fx om at have en analytisk og løsningsorienteret tilgang til arbejdet mm. 2) Lederens sociale ressourcer: Det handler om mellemmenneskelige evner herunder fx evnen til at kommunikere, procesledelsesevner mm. 3) Empatiske ressourcer: Det handler om kvaliteter som empati og om at møde og anerkende medarbejdere, forældre og andre interessenters forskelligartede holdninger mm. De 6 kompetencer: At arbejde med tydelige mål og forventninger – herunder fx at have en vision der sætter retning og skaber mening for medarbejdere, at udmelde mål for undervisningen og følge op på målene, at analysere og anvende relevant data mhp. at udvikle skolen faglige/didaktisk mm At arbejde strategisk med skolens ressourcer – herunder fx at sikre at skolens faglige videnspersoner kommer bedst muligt i spil mm. 3) At arbejde med kvalitet i undervisning og læring gennem brug af data – herunder fx undervisningsobservation, brug af data i dialog med medarbejdere om elevernes trivsel, læring og progression mm. 4) At arbejde med de professionelles læring og udvikling gennem en refleksiv og samarbejdende læringskultur – herunder fx et etablere en mødestruktur og et sprog, der sikrer systematisk refleksion omkring elevernes læring mm. 5) At skabe et trygt og sikkert læringsmiljø, der understøtter skolens kerneopgave – herunder fx dét, at have klare forventninger til medarbejdere og elevers adfærd, at understøtte relationer mellem skole og hjem mm. 6) At arbejde med børns overgange ved start og afslutning på grundskolen og i fritidsinstitutioner og foreninger – herunder at bidrage til at skabe trygge overgange, at samarbejde med dagtilbud forud for skolestart, at etablere samarbejde med ungdomsuddannelser, følge op på data om tidligere elever mm. Robinson, Hohepa & Lloyd, 2009

16 FIT og FAT Det faglige implementeringsteam (FIT)
De faglige fyrtårne (FAT) Praksisnære kompetenceudviklingsforløb Primært fokus: Skolens samlede praksis/ledelsesperspektivet: Skolens teams/ Lærer og pædagogperspektivet: At styrke ledelsers og medarbejderes arbejde med læringsperspektivet. At understøtte kvalitetsudviklingen af teamsamarbejdet At medvirke til at tydeliggøre de ledelsesmæssige visioner og strategier. At rådgive, formidle og omsætte viden og gode metoder og værktøjer til praksis på skoler. At udvikle samarbejdet mellem faggrupper, særligt mellem lærere og pædagoger At udvikle teamenes professionelle samarbejde om børns læring og faglige progression inden for ét eller flere faglige fokusområder At understøtte teamenes/lærernes/pædagogerne arbejde med læringsmål. De faglige hovedfokusområder er: Matematik Dansk (som andetsprog) Bevægelse i undervisningen

17 Sommeruni 2015 Københavnske lærere, børnehaveklasseledere, inklusions- og skolepædagoger, ledere og lærere fra ungdomsskolen og specialskolerne 2 dages Sommeruni og en lokal implementeringsdag på den enkelte skole med fokus på: Læringsmålstyret undervisning Teamsamarbejde om læringsmål Den lokale implementeringsdag skal sikre forankringen på skolerne af den viden medarbejdere og ledere har opnået på de første to dage

18 Fokussamtaler og Beregneren
Fokussamtaler og Beregneren Fokussamtaler: Et koncept som er under udvikling i samarbejde med skoleledere fra Københavns kommune. Formålet med fokussamtalerne er at gennemføre datainformerede, systematiske og strukturerede samtaler mellem ledelse og team om elevernes læring, teamsamarbejde og forældresamarbejde. Fokussamtalen supplerer den øvrige faglige ledelse på skolen (MUS, supervision, undervisningsobservation mv.). Vejledninger til arbejdet med at forberede og gennemføre fokussamtaler er ved at blive udarbejdet og vil blive lagt på mitbuf.kk.dk. Beregneren: Beregneren er et excel-værktøj, som vi tilbyder alle lærere.  Beregneren kan måle elevernes progression i de nationale test, så lærere og skoleledere kan følge læseudviklingen på tværs af klassetrin; både for den enkelte elev og for hele klassen.  Beregneren anvendes pt. Kun til dansk men er under udvikling i matematik Se mere på: