Patientklager og sygeplejefagligt ansvar Medlemsmøde i Kreds nordjylland den 22. marts 2017 kl. 17-21

Hvem er vi? Annemette Sidenius, sygeplejefaglig konsulent, DSR asi@dsr.dk, tlf. 4695 4145 Mette Jacobsen, juridisk konsulent, DSR mej@dsr.dk, tlf. 4695 4138

Program Patientklager og Styrelsen for Patientsikkerhed Dokumentation Delegation og instrukser Hvordan håndterer man en patientklage? Genoplivning

Antal af patientklager fra 2009-2015

Antal patienter i 2015 45 % af alle danskere behandlet på et sygehus i 2015 Det vil sige 2.526.000 patienter Sundhedsdatastyrelsen

Afgørelser fordelt på faggrupper

Afgørelser fordelt på sektorer Region 99 Kommune 16 Stat Privat 8

Antal nye sager behandlet i DSR Antal afsluttede sager behandlet i DSR   Årstal Antal nye sager behandlet i DSR Antal afsluttede sager behandlet i DSR Afgørelse Uden kritik Kritik Skærpet 2014 78 42 23 16 3 2015 89 68 34 25 9 2016 176 123 83 36 4

Hvad bliver der klaget over? Fejlbehandling og utilfredsstillende behandling Oplevet svigt i plejen Skuffede forventninger Kommunikation

Hvad bliver der givet kritik for? Mangelfuld dokumentation Ikke fulgt retningslinjerne Manglende observationer og scoringer Medicineringsfejl Ernæring

Patientklagesystemet Hvad er det for et system?

Styrelsen for Patientsikkerhed En offentlig administrativ myndighed En samling af forskellige kontrol- og klagesystemer indenfor sundhedsområdet Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn = klager over navngivne sundhedspersoner Styrelsen for Patientsikkerhed = klager over et forløb

klageforløbet Patient frafalder klage Patient ønsker ikke dialog klager Patient tilbydes lokal dialog Patient frafalder klage Patient fastholder klagen Patient ønsker ikke dialog Klagen behandles hos Styrelsen for Patientsikkerhed Klager over faglig virksomhed behandles i Styrelsen for Patientsikkerhed Klager over konkrete personer behandles i Disciplinærnævnet Sagen afgøres

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn Hvilke klager kan nævnet behandle? Sundhedsfaglig virksomhed (”omhu og samvittighedsfuldhed”) Brud på tavshedspligten Informeret samtykke

Hvem træffer afgørelsen? En jurist To sygeplejersker To repræsentanter fra patientorganisationerne

Sagsoplysningen i styrelsen STPS kontakter ledelsen STPS laver indstilling til afgørelse til nævnet Ledelsen sender vagtlister journaler mv. til STPS STPS sender sagen til en sagkyndig spl., ansat hos STPS Sagkyndig: ”under normen/indenfor normen” Ledelsen/STPS indhenter udtalelser Spl. partshøres Afgørelse

afgørelsen Vurderingen… Har sundhedspersonen udvist ”fornøden omhu og samvittighedsfuldhed” (autorisationslovens § 17)

Hvad er ”omhu og samvittighedsfuldhed”? Normen for almindelig anerkendt faglig standard (”over eller under dumpegrænsen for sygepleje”) Retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen Interne retningslinjer på arbejdsstedet Dokumentation…

Afgørelserne Afvisning af klagen Ikke kritik Kritik Kritik og indskærpelse af større omhu og samvittighedsfuldhed fremover

Hvem får besked om afgørelsen? Klager (patienten/den pårørende) De involverede sundhedspersoner Behandlingsstedet Tilsynsenheden i Styrelsen for Patientsikkerhed

”Sanktioner”? Kritik Offentliggøre ikke 3 x kritik indenfor 5 år  offentliggørelse Skærpet kritik Offentliggøres på Styrelsens for Patientsikkerheds hjemmeside i 2 år

dokumentation

Sygeplejerskernes arbejde med dokumentation Mere end 2 ud af 3 sygeplejersker oplever, at sygeplejerskedokumentationen er mangelfuld. Tidsmangel angives som den primære årsag til at sygeplejedokumentationen er mangelfuld. 44% af de regionalt ansatte sygeplejersker overleverede sidste at de var på arbejde, at vigtig sygeplejerelaterede informationer om patienter, blev leveret mundtligt og ikke skriftligt. Knap 3 ud af 4 sygeplejersker har mulighed for at dokumentere deres sygepleje i umiddelbar tilknytning til behandlingen. … men 54 % af de hospitalsansatte og 74 % af de kommunalt ansatte dokumenterer ofte på flere patienter samtidigt.

Sygeplejerskernes arbejde med dokumentation Udtalelser fra sygeplejersker: ”Det samme skal dokumenteres flere steder, og det medfører fejl.” ”Der er ikke fokus på den sygeplejefaglige dokumentation.” ”Manglende uddannelse/enighed om dokumentation” særligt i kommunerne

Journaliseringsbekendtgørelsen Pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient. Enhver autoriseret sundhedsperson er ansvarlig for indholdet af sine optegnelser i journalen. Journalføringen skal ske i forbindelse med eller snarest muligt efter patientkontakten. Det skal fremgå hvilken mundtlig eller skriftlig information, der er givet til patientens samtykke til behandling, og hvad på denne baggrund har tilkendegivet. Det samme gælder, når der er tale om indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger m.v.

VEJLEDNING OM SYGEPLEJEFAGLIGE OPTEGNELSER (Offentliggjort den 16 VEJLEDNING OM SYGEPLEJEFAGLIGE OPTEGNELSER (Offentliggjort den 16. januar 2013) Sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter har journalføringspligt, jf. bekendtgørelse nr. 3 af 2. januar 2013 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.).

Supplement til Sundhedsstyrelsens vejledning En vejledning fra Styrelsen for Patientsikkerhed vil aldrig være udtømmende. Derfor vil der altid skulle laves lokale instrukser, procedurer eller retningslinjer ud fra vejledningen, som tager højde for de lokale forhold.

Hvorfor dokumentere? Kommunikation og kontinuitet Forskning Patientsikkerhed Patientrettighed (aktindsigt, information) Klagesager ”Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.” Erstatningssager Tilsynssager

Dokumentation af sygeplejen (Journalføring) Den skal være entydig, systematisk, forståelig og fremstå overskueligt af hensyn til kommunikation både inden for egen faggruppe og med andre personalegrupper, der skal bruge journalens oplysninger.

Dokumentation af sygeplejen (Journalføring) Det sygeplejefaglige personale skal på baggrund af journalen kunne redegøre for: Patientens tilstand Hvilke overvejelser der er gjort Hvilken pleje og behandling der er planlagt Hvilken pleje og behandling der er udført samt resultatet heraf.

Dokumentation af sygeplejen (Journalføring) Journalføringen skal foregå løbende og i umiddelbar tilknytning til planlægningen og udførelsen af den sygefaglige pleje og behandling af patienten. Dato og om nødvendigt klokkeslæt for notatet skal anføres.

Dokumentation af sygeplejen (Journalføring) Stamoplysninger Konkrete Patientkontakter Oplysning om årsag til henvendelsen/kontakten og aktuel helbredssituation før kontakten. Dato for kontakten Nødvendige observationer og oplysninger om patientens tilstand Indikation for foretagne undersøgelser samt resultatet heraf Planlagt indsats Udført pleje og behandling, herunder opgaver udført på delegation, forebyggelsestiltag, lindring, rehabilitering, observation af virkning og evt. bivirkning af given behandling med henblik på tilbagemelding til ordinerende læge.

Dokumentation af sygeplejen (Journalføring) Det skal som minimum fremgå af journalføringen om der i den sygefaglige pleje og behandling, er taget stilling til, om patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer inden for følgende 12 sygeplejefaglige problemområder.

Dokumentation af sygeplejen (Journalføring) Hvis en eller flere problemområder ikke er aktuelle for den enkelte patient, skal det også fremgå af journalen. Det kan ske med en meget kort angivelse i patientjournalen, så længe det blot tydeligt fremgår, at der er sket en vurdering af problemområderne.

Dokumentation af sygeplejen (Journalføring) Aktuelle problemområder skal nærmere beskrives i relevant omfang med hensyn til de identificerede og bedømte behov og problemer, planlægning, udført pleje og behandling og opnåede resultater.

12 sygeplejefaglige problemområder Funktionsniveau, f.eks. ADL. Bevægeapparat, f.eks. behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens. Ernæring, f.eks. under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning. Hud og slimhinder, f.eks. forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv. Kommunikation, f.eks. evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen. Psykosociale forhold, f.eks. arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed, livsstilsproblemer, misbrug og mestring. Respiration og cirkulation, f.eks. luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls. Seksualitet, f.eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler. Smerter og sanseindtryk, f.eks. akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse. Søvn og hvile, f.eks. faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile. Viden og udvikling, f.eks. behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse. Udskillelse af affaldsstoffer, f.eks. inkontinens, obstipation, diarré.

Delegation, Instrukser og lokale retningslinjer

Autorisationen Autorisationen beskytter sygeplejetitlen – man må ikke kalde sig sygeplejerske, hvis man ikke er uddannet sygeplejerske. Sygeplejerskers virksomhedsområde er ikke beskyttet. Det betyder, at alle i princippet må udføre sygepleje.

Lægers virksomhedsområde Forbeholdt Virksomheds-område

Forbeholdt virksomhed for læger Behandle kønssygdomme i smittefarligt stadium Behandle anden smitsom sygdom (epidemiloven) Foretage operative indgreb gennembrud af hud og væv indførelse af apparatur i de naturlige legemsåbninger Iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse Yde fødselshjælp Anvende receptpligtige lægemidler Anvende røntgen- eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater (farlighedsvurdering)

Instruks for lægeforbeholdte opgaver Lægen/ledelsen skal sikre sig, at det fremgår af instruksen: Hvilke symptomer, der skal være til stede, inden behandlingen kan iværksættes af personalet på egen hånd, Selve udførelsen af behandlingen/undersøgelsen, Hvornår behandlingen er kontraindiceret, Hvornår der skal tilkaldes hjælp Grænserne for delegationen

Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for, at der foreligger instrukser for forsvarlig behandling, at der foreligger instrukser for delegation af opgaver, at personalet er instrueret og oplært i de relevante arbejdsopgaver, at føre relevant tilsyn med udførelsen heraf.

Instruktion af ”medhjælpen” Lægen skal sikre sig, at medhjælpen har fået entydig instruktion i at udføre den delegerede forbeholdte virksomhed at medhjælpen er instrueret i at kunne behandle eventuelle komplikationer at medhjælpen ved, hvornår vedkommende skal tilkalde relevant hjælp at medhjælpen har forstået instruktionen.

Medhjælpens ansvar at udføre opgaven efter instruksen. at frasige sig en opgave, som den pågældende ikke ser sig i stand til at udføre forsvarligt

Andre instrukser og retningslinjer Ernæring Diverse screeninger Hvornår bruger man fast vagt

Gode råd: Sikr dig, at du kender indholdet af instrukserne på dit område Stil spørgsmål, hvis instruksen er uklar, eller hvis der mangler oplysninger i den Journaliser eventuelle afvigelser fra instruksen, fx aftaler med lægen eller egne vurderinger Journaliser drøftelser med lægen og han/hendes svar/vurderinger/instruktioner til dig

Hvordan håndterer man en klagesag?

Hvis du/I får en klage DSR tager klagesagerne alvorligt Få hjælp i DSR til at udarbejde en grundig og klar udtalelse omkring hændelsesforløbet. Beskriv: Hvornår hændelsen fandt sted Beskriv hvad der skete, fagligt og sagligt Beskriv konteksten Henvis til og brug dokumentationen

Dokumentation til patientklagesager Sygeplejejournalen og lægejournalen Medicinjournalen/EPM Diverse tjeklister, skemaer mm. Arbejdsstedets kliniske retningslinjer, standarder, Rammeordinationer Funktionsbeskrivelser Mv.

Patientklager er en arbejdsbetinget klage Det kan ramme alle Ofte rystende for sygeplejerskerne DSR opfordrer til åbenhed Klagen bør bruges til læring

Genoplivning af alvorligt syge

Genoplivning Problematik: Hvornår har plejepersonalet i hjemmeplejen og på plejecentre pligt til at forsøge at genoplive borgere med hjertestop? Andreas Rudkøbing i TV2 Nyhederne den 16. januar 2017 i forbindelse med debatten om, hvorvidt man har ret til genoplivning.

Udgangspunkt Plejepersonalet har pligt til at forsøge genoplivning, Både efter autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed og Efter straffelovens § 252 om ikke at efterlade nogen i hjælpeløs tilstand

Fravalg af genoplivningsforsøg Fem situationer, hvor der ikke er pligt til genoplivning Umiddelbar lægelig vurdering, at der ikke skal genoplives Lægen har ordineret fravalg af forsøg på genoplivning Plejepersonalet kan konstatere, at borgeren er afgået ved døden Den habile borger har i det aktuelle behandlingsforløb fravalgt genoplivning Der er oprettet livstestamente (kun inhabile borgere) OG situationen er omfattet af livstestamenetet I tvivl?  Der skal iværksættes genoplivning

Situation 1: Umiddelbart lægeligt fravalg Der er en læge umiddelbart til stede, der vurderer, at der ikke skal iværksættes genoplivningsforsøg. Kan evt. være telefonisk efter opkald til praktiserende læge eller vagtcentral.

Situation 2: Forudgående lægeligt fravalg Lægen har ordineret, at der ikke skal ske genoplivning. Kan ordineres, hvis det er udsigtsløst eller skadeligt at forsøge genoplivning Borger er uafvendeligt dødende Borger er svært invalideret/vegetativ (der skal meget til) Borger er ikke uafvendeligt dødende, og behandlingen kan føre til overlevelse, men de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen er meget alvorlige og lidelsesfulde

Det sygeplejefaglige personales rolle: Lægen er afhængig af, at personalet informerer om ændringer i borgerens helbredstilstand. Tilkendegivelser fra borgeren kan med samtykke videreformidles til den behandlingsansvarlige/praktiserende læge Hvis det sygeplejefaglige personale vurderer, at borgeren bliver uafvendeligt dødende kan de med samtykke bede den behandlingsansvarlige læge tage stilling til, hvordan personalet skal forholde sig ved dødsfald Hvis kritisk sygdom eller borger er stærkt helbredsmæssigt svækket skal der efter samtykke via praktiserende læge foretages en vurdering af, hvad der skal ske i tilfælde af hjertestop

Situation 3: Plejepersonalet kan konstatere, at borgeren er afgået ved døden Husk udgangspunktet: Kun en læge kan konstatere døden Undtagelse 1: Dødens indtræden er åbenbar: Forrådnelse, Åbenlyst dødelige skader, der er uforenelige med fortsat liv (forkulning, knusning af kraniet)

Undtagelse 2: Andre situationer Der er andre til stede, mens patientens dør (i hjemmet eller på plejecenter), og døden er forventet af lægelige grunde på baggrund af viden om borgerens aktuelle tilstand forud for dødens indtræden  plejepersonale, der har været involveret i behandlingen og plejen kan konstatere, at borgeren er død Terminal borger dør alene i sit hjem og han/hun har været patient i hjemmesygeplejen, som led i terminalbehandling og sundhedspersonen har været involveret i plejen og behandlingen af den pågældende

I begge tilfælde: I journalen skal der være tilstrækkelige oplysninger, herunder om den behandlingsansvarlige læges vurdering af borgerens situation, som kan indgå i grundlaget for det sygeplejefaglige personale til at konstatere, at døden er indtrådt. Personalet skal underrette den behandlingsansvarlige læge, så der kan foretages ligsyn.

Situation 4: Den habile borger har afvist forsøg på genoplivning Uafvendeligt dødende: SHL § 25 Andre: den almindelige ret til at afvise behandling Tilkendegivelsen skal være aktuel Hvis situationen ændrer sig (til det bedre), skal situationen drøftes med borgeren igen.

5. Den inhabile borgeren har oprettet livstestamente OG situationen er omfattet af livstestamentet Husk: Livstestamentet er først aktuelt når borger er varigt inhabil Tilkendegivelser i livstestamentet skal indgå i den lægelige vurdering af, om der skal ske genoplivning Det er en lægelig vurdering om situationen er omfattet af livstestamentet Der kan således ikke afstås fra livsforlængende behandling, før en læge har vurderet om situationen er omfattet af livstestamentet

Varigt Inhabile borgere – Andre situationer Fravælge behandling ”på forhånd”? Man kan som udgangspunkt ikke udøve selvbestemmelsesretten ”på forhånd” ved fra fravælge en bestemt behandling, med mindre man har lavet et livstestamente. Fravalget skal således være ”aktuelt”. Undtagelse: ALS-sagen – afbrydelse af behandling, når en forudsigelig situation indtræder

ALS-sagen Fremtidigt ønske om ophør af behandling kan ske i særlige tilfælde: Hvis patienten i forbindelse med aktuel behandling på fyldestgørende grundlag har tilkendegivet et ønske om, at behandlingen skal ophøre, når en forudsigelig situation indtræder. Det gælder også selvom borgeren bliver bevidstløs.

Vil du vide mere: Læs vejledning om fravalg af livsforlængende behandling , herunder genoplivning (…) mv.

Spørgsmål? Fyr løs 