Temaaften om Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD) - hos krigsveteraner 25. januar 2018

Post-traumatisk stress disorder (PTSD) Symptomer: ”overtænding” af det autonome nervesystem (ANS) m. flashback søvnforstyrrelser m. flashback koncentrationstab Konstant ”væren på vagt” Tilbøjelighed til at ”fare sammen” ved pludseligt opståede sanseoplevelser vedvarende kamp, flugt, stivnen og/eller dissociation (Dissociation = mentalt at fjerne sig fra kroppen)

Flashback For lige at stille skarpt: Genoplevelse af den traumatiske begivenhed som om den finder sted lige nu. (Eksplicit hukommelse) …eller blot de samme kropslige reaktioner som under den traumatiske begivenhed. (Implicit hukommelse) (Vi vender tilbage til begreberne eksplicit og implicit hukommelse)

Udvikling af PTSD (ifølge DSM-IV) Et menneske kan udvikle PTSD som en reaktion på 3 typer af begivenheder: Hændelser, der er, eller som opleves som, en trussel mod ens eget liv eller kropslige sikkerhed At være vidne til voldelige handlinger mod andre personer At høre om vold imod – eller uforudset eller voldelig død hos – nære pårørende

Begivenheder, der kan kvalificere som traumatiske Krigshandlinger Sexuelle og andre fysiske overgreb At være holdt som gidsel eller være fængslet Terrorisme Tortur Naturkatastrofer Menneskeskabte katastrofer Uheld At få en diagnose på en livstruende sygdom

PTSD handler om hukommelse Kroppen husker

Amygdala og Hippocampus Amygdala: Kroppens ”alarmcentral”. Opfanger og reagerer erfaringsbaseret på voldsomme sanseindtryk og bevirker en reaktion i ANS. Den implicitte hukommelse (kroppen husker). Hippocampus: Menneskets ”database” for bevidst hukommelse. Sætter begivenheder ind i en kronologisk rækkefølge. Den eksplicitte hukommelse (Jeg husker).

Eksplicit hukommelse Implicit hukommelse - Knyttet til Hippocampus - Knyttet til Amygdala - Bevidst - Ubevidst - Knyttet til tanker - Knyttet til følelser Faktiske kendsgerninger - Betingning Psykisk - Fysisk Der kan sættes ord på - Sansemæssig, ordløs Beskrivelse af handlinger - Automatiske færdigheder og procedurer

Eksplicit hukommelse Implicit hukommelse Fra omkring 3-årsalderen - Fra fødslen - Undertrykt u. traumatisk - Aktiveret u. traumatisk begivenhed/flashback begivenhed/flashback

Implicit hukommelse - klassisk betingning ……forklarer, hvorfor man kan reagere på noget, som minder om en traumatisk begivenhed, uden at man kan forbinde det med selve begivenheden. Eksempel: En kvinde bliver voldtaget af en mand med en rød frakke og bliver meget bange. Efterfølgende bliver kvinden meget bange ved synet af farven rød. Farven rød er blevet en ”trigger”

En trigger ……er en tilsyneladende ubetydelig detalje, som det traumatiserede menneske har sanset under den traumatiske oplevelse, - og som senere (= post-traumatisk) udløser den samme følelse og de samme reaktioner, som udløstes under selve oplevelsen, - og typisk uden at den kan forbindes med oplevelsen.

Eksempler på triggere En visuel detalje, - (en farve, en bums på næsen, en skæv tand, snørebånd, et smykke, en tatovering) En lugt el. duft, - (hvidløg, sur sved, tobak, en bestemt blomst, benzin) En lyd, - (cikade, et bestemt stykke musik, et råb, gråd, en støvlehæl, en klokke) En smag, - (et krydderi, en grønsag, et mejeriprodukt) En berøring, - (blød, hård, fast, kold, varm, glat, ru, pludselig, langvarig, et bestemt sted på kroppen)

Opsummering Den implicitte hukommelse spiller således en stor rolle for: Genkendelsen af elementer i farlige situationer, så en gentagelse helt instinktivt kan undgås Opbygning af livserfaring. Kroppen er vores altid tilstedeværende ”erfaringskatalog” At kende til denne teori vil medvirke til en øget selvforståelse, hvis man lider af f.eks. angst, depression eller PTSD

Traumeterapi Mål: At forbedre livskvaliteten Faser: Kropslig forankring og opmærksomhed Bearbejde erindring (destabiliserende, hvis det forsøges for tidligt) Integrere den bearbejdede erindring

Enkle metoder til afbrydelse af flashback Opspænding Trykke på ”bremsen”

2- sporet opmærksomhed Metode til kropslig forankring og opmærksomhed Det er vigtigt at afbryde et flashback hurtigst muligt: Spor 1: Hav opmærksomheden på den ydre sansning: ”Beskriv, hvad du ser, hører, mærker, lugter lige nu Spor 2: Læg mærke til den indre sansning: ”Hvordan har du det lige nu?” – ”Hvilke følelser fylder dig lige nu?” Skift roligt frem og tilbage mellem spor 1 og spor 2 (Kræver hjælp og øvelse)

Tak for DIN opmærksomhed