Angst ved ADL/Mobility

Præsentationer af emnet: "Angst ved ADL/Mobility"— Præsentationens transcript:

1 Angst ved ADL/Mobility
Maria Krøl Autoriseret psykolog Specialist i psykoterapi

2 Maria Krøl Autoriseret Psykolog og Specialist i Psykoterapi
Specialrådgivning og udvikling Akuttjenesten – krisesamtaler Specialrådgivning på ungeområdet Underviser (kurser, PD mm.) Foredrag og oplæg Supervision og rådgivning til professionelle

3 Program Hvad er angst? Hvordan opleves angst? Angstsymptomer
Psykoedukation om angst Øvelse i lave psykoedukation om angst Planlægning af angsthåndtering i praksis Øvelse i ADL/mobility forløb med angst

4 Rammen Fælles tavshedspligt Vi skal have nogle gode timer sammen
Tag hvad du kan bruge – smid resten væk Plads til forskellighed Håber på åbenhed/nysgerrighed Håber på spørgsmål, kommentarer og erfaringer

5 Angst definition Normal angst (inkl. frygt) Diagnostisk angst
Normal angst – Eksistentiel angst Angst i lettere grad er normalitet Vi er alle nødt til at håndtere vores angst indimellem

6 Kursets fokus Angst i forhold til at være kursist Borgerens angst
Hvad skal du være opmærksom på i dig selv? Hvordan kan du bruge egne erfaringer på uddannelsen til at hjælpe borgere fremadrettet? Borgerens angst Hvilken opmærksomhed skal du have på angst i dit arbejde som ADL/mobility instruktør? Hvilke værktøjer kan du trække frem, når borgeren får angst?

7 Brainstorm Hvornår har I selv følt jer bange?
Hvornår har I oplevet, at borgerne har følt sig bange?

8 Normal angst v/ADL og mobility
Usikkerhed og utryghed i ny situation – at skulle lære noget nyt Mistet fodfæste ved mistet syn Øget sårbarhed skaber øget risiko for angst Automatisering er ikke mulig, hjernen og kroppen skal lære nye sanser og strategier Nyt er = energikrævende/”farligt” for psyken

9 Nervøsitet er der indimellem
Nervøsitet/angst i forskellige grader optræder i forbindelse med ADL/mobility Nogle gange går det væk af sig selv Andre gange er det en hindring for at komme videre i forløbet/udvikling sker hurtigere såfremt det italesættes  I de lettere tilfælde kan alle professionelle arbejde med det

10 Stress-sårbarhedsmodel

11 Forventningsafstemning
Forklare indledningsvist at man kan opleve at blive nervøs i forbindelse med at skulle lave enkelte ADL/mobility øvelser – det er normalt Aftale at du må spørge ind til det/borgeren siger til undervejs i forløbet Nye udfordringer kan medføre usikkerhed Såfremt det opstår, så arbejder vi med det

12 4 grupper af symptomer Psykiske symptomer: lettere nervøsitet til voldsom panikfølelse Kropslige symptomer: hjertebanken, rysten, svedtendens, mavesymptomer, svimmelhed mm. Ængstelige tanker: forestillinger om faretruende begivenheder mm. Adfærd: undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd

13 Angstsymptomer i ICD-10 Autonome symptomer: Hjertebanken Sveden Rysten Mundtørhed Almene symptomer: 13. Kuldegysninger 14. Dødhedsfølelse eller snurren Symptomer fra bryst og mave: 5. Åndebræsbesvær 6. Kvælningsfornemmelse 7. Smerter og trykken i brystet 8. Kvalme og uro Spændingssymptomer: 15. Muskelspænding eller –smerter 16. Rastløshed, ikke slappe af 17. Psykisk spændingsfølelse 18. Følelse af synkebesvær Psykiske symptomer: 9. Svimmelhed 10. Uvirkelighedsfølelse 11. Frygten for at miste kontrollen 12. Dødsangst Uspecifikke symptomer: 19. Tendens til sammenfaren 20. Koncentrationsbesvær 21. Irritabilitet 22. Indsovningsbesvær

14 Diagnostisk angst Panikangst/panikanfald
Agorafobi (angst for åbne pladser) Enkeltfobi Socialfobi Generaliseret angst OCD (Obsessive Compulsive Disorder) PTSD/belastningsreaktion

15 Kropslige fornemmelser
Angstens onde cirkel Udløsende begivenhed Oplevet trussel Forventningsangst Kropslige fornemmelser Katastrofetanker

16 Angstudvikling over tid

17 Trin i angsthåndtering
Afdækning om angst/nervøsitet er til stede Spørgeskema: hvad er borgeren bange for + grad (skalering) Psykoedukation (normalisering) Mål + adfærdseksperiment (zonen for nærmeste udvikling) OBS på undgåelsesadfærd + sikkerhedsadfærd Løbende støtte til at eksponere for angsten

18 Spørge ind til angsten Spørgsmål Svar
Er der nogle af øvelserne, der gør dig nervøs eller anspændt? Er der nogle af øvelserne, du helst vil undgå? Og i så fald hvorfor? Hvis ja til nervøsitet/angst – Gennemgå psykoedukation før der spørges videre Hvilke symptomer oplever borgeren? Både psykiske og kropslige På skala fra 1-10 hvor 10 er virkelig bange/kan slet ikke lade sig gøre, hvor ligger nervøsiteten i forhold til de forskellige øvelser Lave adfærdshierarki – lave plan sammen om at starte med lavest skalerede øvelser

19 Psykoedukation om angst
Normal reaktion på unormal og usikker adfærd Kropslige og psykiske reaktioner Angstkurven – angsten vil falde, når du langsomt vænner dig til det Tilvænning kræver stille og rolig konfrontation Undgåelse og sikkerhedsadfærd gør det værre  angsten vil blive større

20 Øvelse psykoedukation
Gå sammen 2 og 2 og tal om Hvordan I præsenterer muligheden for nervøsitet/angst for borgeren Hvordan I spørger ind til nervøsitet/angst Hvordan I kan psykoedukere omkring a) hvorfor borgeren oplever nervøsitet/angst b) informere om normale symptomer c) angstudviklingskurven

21 Zonen for nærmeste udvikling
Vi mennesker kan kun rykke os ud fra det udgangspunkt, vi er i lige nu. Der er det, vi kan selv, og så er der en udvikling, der kun er mulig, såfremt vi får hjælp. ”… afstanden mellem det aktuelle udviklingsniveau som det kan konstateres ved individuel problemløsning, og niveauet for den potentielle udvikling, som det kan konstateres ud fra problemløsning med vejledning…” (Vygotsky)

22 Nærmeste udvikling Hjælp til hvordan man indgår i gruppearbejde
Gruppearbejde med én anden Gruppearbejde med flere

23 SMART – målsætning

24 Angstpyramide

25 Graduerede mål Mit overordnede mål på længere sigt:
For at nå mit mål skal jeg først arbejde på nedenstående: Delmål 1: Delmål 2: Delmål 3:

26 Adfærdseksperiment Beskriv angstsituation
Hvilke katastrofetanker har du? Udform et adfærds-eksperiment (hvordan vil du finde ud af om katastrofetanken holder? Hvad skete der? (hold dig til kendsgerningerne) Konklusion (Hvad siger det om din angst, dine katastrofetanker og din adfærd?

27 Undgåelses- og sikkerhedsadfærd
Undgåelsesadfærd: Borgeren undgår en bestemt øvelse, fordi angsten er for stor (tør ikke prøve) Sikkerhedsadfærd: Borgeren skaber elementer, som skal være på en bestemt måde, før at de kan gøre en bestemt øvelse (kan være svært at spotte)

28 Sikkerhedsadfærd Sikkerhedsadfærd er et element, man tror, at man har brug for i situationen for at skabe tryghed, men på sigt holder man sig selv fast i, at man ikke kan! Ex. Jeg tør kun gå en bestemt rute, såfremt der er nogen med. Ex. hvis jeg gør det på den her præcise måde, så kan jeg, ellers kan jeg ikke.

29 Gruppeøvelse i håndtering af angst i ADL/mobility forløb
Tag udgangspunkt i et nuværende eller tidligere forløb, hvor der har været nervøsitet/angst til stede. Ellers så opdigter I et. Tal om hvordan man bedst kunne gå til angsten i det forløb: Hvordan tales der om det i forløbet? Hvordan skal der spørges ind indledningsvist og løbende? Forbered psykoedukation Lav angsthierarki, lav skridt for skridt plan for, hvordan målet nås? Hvordan vil I arbejde med angsten undervejs? Hvilke udfordringer kan der opstå undervejs? Andre overvejelser/ideer? Gruppen fremlægger tanker

30 Afrunding Spørgsmål eller kommentarer?
Luk øjnene eller fokuser på et punkt et par minutter og tænk på, hvad der har givet mening for dig i dag? Plenum runde

31 Litteratur Jes Gerlauch (2008): Angstbogen – angstens symptomer, årsager og behandling. Psykiatrifondens Forlag. Mikkel Arendt & Nicole K. Rosenberg (2012): Kognitiv terapi. Nyeste udvikling. Hans Reitzels Forlag. Kapitler: 6, 7 og 8.