Beregningsredskab Vidensdatabase Start SØM

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Advertisements

CSR-Review ®. CSR-Review® er et computer- program, som gør det nemt for alle virksomheder at skabe overblik, vurdere og evaluere alle deres aktiviteter.
ADHD – en kommunalpolitiske udfordring
Konklusion på Workshop om sindslidende
Rikkeline Facius – mentor og socialrådgiver
Socialstyrelsens nye vidensnotater
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Sundhedsaftalen fra ord til handling
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Handicap & Psykiatri.
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
EAPN.DK debatmøde Kofoeds skole Reformer, helhedsløsninger og de frivillige.
DES årskonference 2013 Regeringens evalueringspolitiske program og de store velfærdsområder.
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
Centrale initiativer vedr. stofbrugernes helbred Sundhedsministeriet by proxy.
Grundbegreb + Priselasticitet
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Oplæg om sygedagpengereformen d. 1. oktober 2014 for Viborg kommune
Stiliseret cost-benefit som ”evalueringsmetode” Rasmus Højbjerg Jacobsen CEBR Copenhagen Business School.
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Spastikerforeningens Landsmøde Egmont Højskolen d. 20. september 2014
Informations- kampagne om unødvendig kemi. Formål med mødet  Orientere om  Kampagnens baggrund  Målgruppe  Ønsker til form  Budskaber  Formalia.
Høje Tåstrup kommune Sundhedsprofil og forebyggelse 11. september 2006
Ungeindsatsen Konference den 4. juni Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009.
Politisk temamøde den 8. maj 2014 Det specialiserede social- og specialundervisningsområde Borgmester Mogens Gade, formand for KKR Nordjylland.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 1. DECEMBER 2014 BERGEN PROFESSOR MICHAEL SVARER AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES INSTITUT.
Skandia koncernen Førende, uafhængig og kundeejet bank- og forsikringskoncern Tilbyder rådgivning og økonomisk tryghed gennem alle livets faser Højt.
Velkommen Tak fordi I har valgt at deltage i denne session.
Der var engang…………….. Broen til bedre sundhed Preben Cramon, sundhedsfaglig chef, overlæge Region Sjælland.
Vejledninger, Guidelines, Behov for mere kontrol? Christiansborg 8. maj 2012 Diana Kristensen, Overlæge, Psykiatrisk Center København.
Richard B. Larsen Oplæg ved FOKUS’ gåhjemmøde ”Sammenhængende beskæftigelsesindsats – erfaringer med jobcentre”
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 5 - 7
JOBVÆKST Mariagerfjord Værktøj til analyse og formulering af Vækst/Forretningsstrategi.
Ny refusionsmodel for beskæftigelsesområdet
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
DA-forslag til en reform af kontanthjælp Den 22. februar 2013.
Resultater fra: Diskriminationsundersøgelsen blandt mennesker med psykisk sygdom Som et led i EN AF OS kampagnen er der gennemført en undersøgelse af oplevet.
Konsekvenser af at indføre ressourceforløb Hanne Weise, AMS.
Ungeindsatsen i Center for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse UU og jobcentrene; et samarbejde om udsatte unge, 3. december 2015 Leder af Ungeporten,
VEU centrenes rolle med nye reformer John Vinsbøl Udviklings- og VEU chef.
Information om forløbsprogram for mennesker med psykisk sygdom og samtidigt misbrug.
UU - Centrenes lovgivningsmæssige ramme og opgaver Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv: - Vejledningen skal bidrage til at valg af uddannelse.
Sundhed i naturen Kirsten Heide & Gitte Balle. Socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 & dagtilbud efter § 104.  Støtte, vejledning eller hjælp.
Virksomhedsindsats for de mest udsatte Erfaringer fra VC2, marts 2015.
Et idé - og metodeudviklingsprojekt Gentofte Kommune & herberget Overførstergården.
OPTIMERING AF EFFEKTER OG INVESTERINGER I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Oplæg på temadag om investeringsstrategier, v/ Mads Kromann Fog, direktør, mploy Den.
DIALOGMØDE Socialudvalget, Brugerrepræsentanter samt ledere og konsulenter på det specialiserede socialområde for voksne Tirsdag
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
1. budgetopfølgning 2015 for det specialiserede socialområde for voksne.
Lær at tackle job og sygdom Lea Hegaard chefkonsulent, Komiteen for Sundhedsoplysning Malene Norborg senior projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning.
Metodeudvikling og netværksdannelse i frontlinjen Projektleder Jesper Blådal-Hansen Socialforvaltningen, Københavns Kommune
- den socialpolitiske recept
Skandia koncernen Førende, uafhængig og kundeejet bank- og forsikringskoncern Tilbyder rådgivning og økonomisk tryghed gennem alle livets faser Højt.
Målgrupper og segmentering
Kommunernes økonomistyring
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
Refusionsreformen 12. november 2018.
Dialog mod Vold som business-case
Dokumentation, Potentialeberegning og Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM 7. maj 2018 Centermøde CBUF,
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Børn, der oplever vold i familien Omfang og konsekvenser
3 typer af aktive borger Ægte frivillige: drevet af medmenneskelighed – altruisme. - Dvs. at det gøre noget for nogen, som har behov for det, og hvor ”udbyttet”
Dialog mod Vold som business-case
BLINDE OG STÆRKT SVAGSYNEDES LEVEVILKÅR Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse Anna Amilon, Lena Bech Bojsen, Stine Vernstrøm Østergaard, Anna.
Klar til smart vækst / GATE21
Præsentationens transcript:

Beregningsredskab Vidensdatabase Start SØM Tak for ordet. Jeg vil gennemgå centrale dele af SØM modellen og ved hjælp af konkrete eksempler vise, hvordan den kan bruges. SØM består overordnet set af et beregningsredskab og en vidensdatabase. I vidensdatabasen kan brugeren hente inspiration til de oplysninger, som man selv skal indtaste for, at der kan gennemføres en beregning. Det vil jeg komme tilbage til.

Hvor vil vi hen? Økonomiske konsekvenser Netto- gevinst Omkost- ninger kr. Økonomiske konsekvenser Netto- gevinst år Opbygningen af SØM afspejler formålet med modellen, hvorfor jeg først vil sige et par ord om det. SØM er tænkt som en hjælp til kommuner og andre til at give et bud på de økonomiske konsekvenser på lidt længere sigt af at iværksætte nye sociale indsatser. Modellen tænder så at sige det lange lys og lyser op med en bred lygte udover forskellige forvaltninger og områder. Omkost- ninger

Krumtap Vidensdatabase → effektestimater fra lignende indsatser Vidensdatabasen leverer input til beregningsmodulet, ligesom brugeren også selv kan se i databasen med henblik på at lægge centrale forudsætninger ind i modellen og at ændre i de forudsætninger, som modellen umiddelbart opererer med. I forhold til effekter, er der i vidensdatabasen 425 effektestimater heraf 37 danske og i størrelsesorden dobbelt så mange fra de øvrige skandinaviske lande. Vidensdatabase → effektestimater fra lignende indsatser Egne data → egne bud på indsatsens effekt

Beregning af konsekvenser Fx kontanthjælp og dage på forsorgshjem og herberg Korrektion for forskelle i alder, køn, beskæftigelse, uddannelse, anvendelse mv. i startåret Ikke længere hjemløs Ydelser & aktiviteter Hjemløse Økonomisk gevinst Stadig hjemløs Ydelser & aktiviteter I vidensdatabasen er der op til 33 afledte konsekvenser for hver målgruppe. Dvs., at der i alt er op mod 660 afledte konsekvenser i modellen. Derudover har brugeren også mulighed for selv at lægge konsekvenser ind. år 1 år 2 år 2 til…

Økonomiske konsekvenser er beregnet for 20 målgrupper Udsatte voksne Voksne med handicap Hjemløse Borgere med ADHD Borgere med psykiske vanskeligheder (2) Borgere med autisme Borgere med stofmisbrug (3) Borgere med udviklingshæmning Borgere med alkoholmisbrug Borgere med erhvervet hjerneskade Borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug (8) Voldsudsatte kvinder Note: tal i parentes angiver antal undergrupper for kategorien

Eksempel 1: Bostøttetilbud for hjemløse Kr. Forudsætninger: 100 deltager i indsatsen, 12% af målgruppen kommer ud af hjemløshed, indsatsen gennemføres i 2017, koster 2 mill. kr. og er finansieret af satspuljen.

Nettogevinst, 2017-2022 Overførsler og aktiviteter Nutidsværdi 2017 kr. Indkomstoverførsler 68.000 Beskæftigelsesindsats 45.000 Skat af indkomst 61.000 Sundhedsydelser 363.000 Politi, retsvæsen og kriminalforsorg 81.000 Uddannelse Sociale serviceydelser 1.908.000 Omkostninger -2.000.000 Egne ydelser I alt 525.000 Mindre kontanthjælp Sygehusindlæggelser Fængsel og domme Forsorgshjem & herberger Mindre beskæftigelsesindsats er især opkvalificering og vejledning. Sundhedsydelser: Både somatiske og psykiatriske sygehusindlæggelser, ligesom der også er mindre udgift på akutklinikker. Politi mv.: Fængselsdage og domfældelse ifb med indbrud mv.

Ændring i nettogevinst ved +10 % på centrale størrelser (følsomhedsberegning) Pct.

Succesratens betydning for nettogevinsten 1000 kr.

Hvad er kravet til succesrate for en ny og dyrere indsats? Nettogevinst Krav til højere succesrate Succesrate Eksisterende indsats Ny indsats Fx også beregne krav til succesraten, hvis der kræves positiv nettogevinst ud fra en betragtning om usikkerhed.

Opsamling Bud på langsigtede økonomiske konsekvenser af en indsats SØM er let at bruge, når man først har lært den at kende Centrale forudsætninger er brugerens ansvar Vi står inde for, at SØM regner rigtigt og for kvaliteten af vidensdatabasen Usikkerhed på præcisionen af resultaterne Følsomhedsberegninger, break-even og kravsanalyser B-SØM For nogle sociale ydelser efter serviceloven er der særlig stor usikkerhed. SoS planlægger at gennemføre et uddannelsesprogram med henblik på at gøre det så let som muligt at anvende modellen.

Tak for ordet Beregningsredskab Vidensdatabase Start SØM Vi håber, at SØM kan blive et værdifuldt værktøj i det daglige arbejde med henblik på at hjælpe med at give et bud på de økonomiske konsekvenser på lidt længere sigt af at iværksætte nye sociale indsatser