Læring og forbedring af patientsikkerheden

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lov om patientsikkerhed Legale aspekter
Advertisements

Den Danske Kvalitetsmodel
Patientsikkerhed
Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark Patientsikkerhed - Utilsigtede hændelser Anamarie Søgaard, Risk Manager, RN, SD, MI, Kvalitetssekretariatet, Rigshospitalet.
Læring og forbedring af patientsikkerheden
Patientombuddet v/ Kim Lyngby Mikkelsen, Assisterende læge
Oplæg til Praktiserende Fysioterapeuter
Patientsikkerhed Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder.
NETVÆRKSMØDE EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE.
Strategi for Patientsikkerhed Afdelingen for Kvalitet og Forskning/MTV1.
Projekt: Fælles indsats på psykiatriområdet i Haderslev Kommune og Region Syddanmark.
Skriftlig progression Italiensk FIP. Disposition Skriftlighed og respons Progression Feedback-former (feed up, feed back og feed forward) Karakterer Værktøjskasse.
Hvad er værdien af ISO 9001? Og hvad er ændringerne i ISO 9001 og de øvrige ledelsesstandarder? Jesper Jerlang Standardiseringsdirektør.
Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet HVAD SKAL VI MED ET BRUGERRÅD? Alexandra B. R. Jønsson Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.
VIRKSOMHEDSSPECIALE Why the struggle? Anne Mette Ravn Nielsen, cand. mag. i tværkulturelle studier (færdig forår 2015) - skriv.
Waste identification tool Læringsnettverk for ledelse af patientsikkerhet d. 5. november 2013.
Læringssæt om temarapporten: Dosisdispensering - identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag D0sisdispensering December.
Kvalitet og Udvikling Velkommen til patientens hospital.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
Hvordan inddrages praksissektoren, og hvorfor er det vigtigt? Afdelingschef, cheflæge Hans Peder Graversen Kvalitet og Sundhedsdata.
Hvordan inddrages praksissektoren bedst, og hvorfor er det vigtigt? Patientsikkerhed i speciallægepraksis Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon.
Somatisk SOF Sydvestjylland den 22. januar 2014 Implementering af strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse.
Turnuslægers læring - overgangen fra studie til turnus Temakonference Lægeforeningen/DSMU 14. april 2008 Ann-Helen Henriksen*, Charlotte Ringsted Center.
Kvalitet i Sundhed Pressemøde den 11. februar 2011.
Ledende overlæge Bjarne Rønde Kristensen Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y Århus Universitetshospital, Skejby Mail:
Kvalitetsarbejdet i speciallægepraksis - Hvorfor du’r DDKM? FAS Årsmøde Munkebjerg
Birgit Viskum Center for Kvalitet, Middelfart. Udvidet patientsikkerhedsordning 1.Loven og rammerne 2.Udfordringer og muligheder 3.Hvad betyder det for.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
Center for Kvalitetsudvikling KVIS 22. september 2009 Pilotundersøgelse af Patientoplevet Kvalitet i Speciallægepraksis 2009 Design, resultater og udviklingsmuligheder.
Rundt om stress Et dialogværktøj til hospitalspersonale Hvidovre Hospital Ledende lægesekretær Mie Kroll Udviklingskonsulent Pernille Scheuer.
Psykisk arbejdsmiljø – en styrket indsats Indsatsen består af Ekspertrådgivning og inspiration Forskningsprojekt på de regionale arbejdspladser.
SundhedsITnet - Shared Care Udkast til projektforslag Finn Kensing.
Patient sikkerhed – fra sanktion til læring Teamlederne i ældreområdet NK
1 INDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK - ET SAMARBEJDE MELLEM REGION SYDDANMARK, REGIONENS KOMMUNER OG ALMEN PRAKSIS Charlotte.
Torsdag den 12. marts, Fredericia Uddannelses Center. Global Trigger Tool Line Riis Jølving, Center for Kvalitet, Region Syddanmark.
Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed Birgit Viskum Formand Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet
Sektorovergange – en kvalitetsbrist? Kvalitetsudvikling i speciallægepraksis Konference d. 22. september 2009 v. Overlæge Malene Vestergaard, DSPS.
Hvordan forenes sundhedsfagligt arbejde med kvalitetsudvikling? Inspirationen til temaet for Kvalitetsdag 2016 #kvalitetsdag_2016.
Konkrete erfaringer fra sygehus……….. Nils W Johannessen 13.nov.2008.
Forslag fra arbejdsgrupperne
Spot og håndtér stress - før medarbejderen bliver sygemeldt
Hvordan ved MUS? Anvend uddybende redskaber i RMUK og e. dok FØR
Velfærdskommunen under forandring – kultur, kompetencer og komplekse problemer Kommunens (næst)største arbejdsplads.
Arbejdsmiljø og ledelse går hånd i hånd
Akkreditering i speciallægepraksis
Sektorovergange – en kvalitetsbrist?
Hospitalsenheden VEST
Arbejdsmiljørundering /tjeklister
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Materialet En digital platform – der også omfatter en web app ’Min Logbog’. Platformen kan bruges via PC, smartphone og tablet. Alle informationer.
Grundkursus i patientsikkerhed
3. november 2015.
Fremtidens sundhedsvæsen – nyeste udspil fra Danske Regioner
VISIONSSEMINAR – PÅ VEJ MOD STRATEGI 2022
Hvilke punkter vil jeg komme ind på?
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
Det rette tilbud fra første kontakt.
Hvorfor rethinkIMPACTS? og Hvad er rethinkIMPACTS?
Møder i Samordningsudvalgene, planområdemøder
Hvad er vigtigt for dig? Onsdag den 6. juni stiller sundhedsprofessionelle dette spørgsmål til patienter, beboere, klienter, brugere og borgere Den.
Klinisk Biokemisk Afdeling Juni 2016
Region Midtjyllands opgave
Introduktion til LUP Psykiatri 2018
MENSTRUATION OG TRÆNING
Mental sundhed Beskrivelse: Da Socialtilsynet var på tilsyn i august. 2017, blev begrebet ‘mental sundhed’ drøftet. Vi blev optaget af at identificere.
Introduktion til LUP Psykiatri 2018
Introduktion til LUP Psykiatri 2018
Organisatorisk Implementering af Machine Learning
Samlerapportering af utilsigtede hændelser
Patient- og Pårørenderådet 4. juni 2019
Præsentationens transcript:

Læring og forbedring af patientsikkerheden Specialkonsulent Inge Pedersen, Center for Kvalitet – inge.pedersen@regionsyddanmark.dk

På vej til en sikkerhedskultur Loven om patientsikkerhed i sundhedsvæsnet Rapportering af utilsigtede hændelser Læring og forbedring af patientsikkerheden Erfaringer med at omsætte viden om hændelser til forbedring af sikkerheden

Lov om patientsikkerhed I sundhedsvæsnet har vi en lov om patientsikkerhed. Loven indeholder en forpligtelsen til at rapporter fejl og utilsigtede hændelser. Hidtil har loven kun omfattet sygehusene, men fra 1. september 2010 er loven udvidet til at også gælde stort set samtlige aktører i sundhedsvæsenet. Og på lidt længere sigt – 2011, får også patienter og pårørende også mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser.

En utilsigtet hændelse Loven gælder for alle sundhedsydelser, ydet af en autoriseret sundhedsperson eller dennes medhjælp uanset hændelsessted. Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende (nær hændelse)

At skabe læring og forbedring af patientsikkerhed Formål med loven At skabe læring og forbedring af patientsikkerhed

Rapportering og læring Sundhedsstyrelsen stiller elektronisk rapporteringssystem til rådighed Rammerne for læring og forbedring forvaltes i den enkelte regioner.

Sagsbehandling En utilsigtet hændelser rapporteres til Dansk PatientSikkerhedsDatabase www.dpsd.dk Rapporterede hændelser modtages i første i en regional og/eller lokal ”postkasse”. Efter en elektronisk sagsbehandling og anonymisering af hændelsen, indsendes den til den nationale patientsikkerhedsdatabase.

Strategien i RSD hviler på fem grundlæggende elementer Region Syddanmark Strategien i RSD hviler på fem grundlæggende elementer Fra individ til system fokus Decentral tilgang til opgaveløsningen En proaktiv og lærende tilgang Ressourceeffektiv tilgang til forbedring af patientsikkerheden Dialog og forbedrings orienteret tilgang

Fra individ til system fokus Decentral struktur Rapporteringssystemet er et IKKE sanktionerende System. Undersøgelse og læring af den enkelte hændelse sker bedst og primært i den kontekst, hvor hændelsen er Sket.

Reaktiv til proaktiv Rapportering af UTH er en kilde til forbedring af patientsikkerheden, …… men vi ved også at i rapporteringssystemet ser vi kun toppen af isbjerget, og at det er langt fra repræsentativt.

Prioritering Derfor kan de rapporterede hændelser ikke stå alene, da de ikke giver ikke et validt grundlag for prioritering af arbejdet med at forbedre patientsikkerheden.

Proaktiv tilgang Blikket rettet fremad Orientering i bakspejlet Hvilke risici er der forude Orientering i bakspejlet Hvad er gået galt og hvordan kan vi undgå det fremover

Men er sikkerheden forbedret ? Læring og forbedring Rapportering af utilsigtede hændelser er steget med 25 pct. det seneste år. I 2009 blev der rapporteret 25.249 utilsigtede hændelser til DPSD. Og der udarbejdes rapporter på baggrund af de rapporterede hændelser Men er sikkerheden forbedret ?

Læring Vi har nu 5 års erfaringer med arbejde med utilsigtede hændelser i sundhedsvæsen …….og i samme periode er der alene gennemført en evaluering af personalets oplevelse af rapporteringssystemet (1), men ikke gennemført evaluering af ændringer/forbedringer i form af færre patientskader eller i forhold til det metodiske og teoretisk fundament for arbejdet med patientsikkerhed. http://dpsd.dk/upload/rapportevaluering.pdf (Evaluering af lov om patientsikkerhed, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, august 2006)

Formålet med rapportering af utilsigtede hændelser er forbedring af patientsikkerheden ………..og der arbejdes også rigtig meget og ihærdigt med at forbedre patientsikkerheden ude i de kliniske afdelingerne, Men får vi iværksat forbedringer, eller der udelukkende tale om forandringer?

Praktiske erfaring? Udfordringen er at finde og forøge systemets og personalets evnen til at tilpasse sig under konstante forandringer på en sikker måde …..Og ja, vi bakser også med udfordringen, hvordan få man en hel organisation til at bevæge sig mod læring og forbedring af sikkerheden og hvordan skal det prioriteres?

Hvordan fokuserer man på de hændelser, man faktisk kan lære noget (nyt) af? Ikke kun fordybe sig i enkel hændelser og ikke kun reagere på alvorlige hændelser, men se på mønstre og tendenser i de hændelser der bliver rapporteret Identificere sikkerhedskritiske processer sammen med klinikerne - Hvis erfaringerne skal omsættes til læring og forbedring er det vigtigt at der tages stilling til, Hvem kan (bør) tale med hvem om problemet og på hvilken måde Observerer og stil spørgsmål – hvor er der variationer og sikkerhedskritiske processer Bring erfaringer og kompetencer fra andre brancher i spil Fokus på hvor det går godt Fokus på effektive barriere

Hvordan sikre man opbakning og tilstrækkelige ressourcer til gennemføre interventioner? Sikkerhed og forebyggelse koster både ressourcer og tid, men har vi råd til at lade være? De gode historier - Vise at enkle og forholds billige løsninger også kan anvendes. Vise hvad det koster at forebygge eller snarer ikke at forebygge fx falduheld. Opstille et regnestykke på hvad koster fx at udskifte hjul på samtlige sengeborde, således det er muligt at låse hjulene fast, så patienten ikke falder, når bordet, der ofte er nærmest, bliver brugt som støtte. Dette kan sættes i forhold til prisen på fx x antal hoftebrud og eller øget indlæggelsesdage. Bruge den viden og undersøgelser der er. I forhold til fald er der tal der viser hvor mange af de opererede hoftebrud som sygehuset selv producerer - Nogle steder, er det er det op til 10 % af de hoftebruds operationer der gennemføres nogle der er ”selv” produceret.

Hvordan kontrollerer man, at interventionen har haft den ønskede virkning? Anvende et monitorering værktøj - Viden om forandringen også giver den ønskede forbedring i antallet af patientskader. Global Trigger Tool (GTT) er en valideret metode til at foretage en systematisk journalgennemgang, som måler på antallet af skader i en organisatorisk enhed over tid. I rapportering af utilsigtede hændelser får vi en viden om fejl – Procesorientering. Med GTT kigger vi efter skader – Resultatorientering

Hvordan kan erfaringer deles med andre organisationer? Hvad er ens for os alle: Udfordringen med læring og forbedring af sikkerheden Anvendelse af analyse og monitorerings metoder Erfaringsudveksling og netværk

Vi ved at overgange er sikkerhedskritiske, så Hvordan kan organisationer lære af hændelser, der på tværs af organisationer Vi ved at overgange er sikkerhedskritiske, så hvorfor skal vi ikke lære af de hændelser der går på tværs?

Center for Kvalitet www.centerforkvalitet.dk