Paradigme for §8 tilladelser

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af slam på.
Advertisements

Pejledata i det offentlige Danmark - Hvem er aktørerne?
De seneste ændringer af jord-forureningsloven Ulla Højsholt Funktionsleder Jord & Affald Miljøstyrelsen.
Aktuelt nyt i udbudsretten, DFFU 9. juni 2010 Anders Birkelund Nielsen
Regionens opgaver Håndtering af jordforureningen
Jordforurening i Region Nordjylland
§ 8 og indsats på frivillige/private projekter -herunder kort nyt 7. november 2012.
KRIPP  At lave et koncept der: ◦går videre end GISP  når der er brug for mere nuanceret prioritering  når der er brug for handlingsforslag ◦giver.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø.
Gråzone projektet Jord-ERFA-midt 10. maj 2012 Børge Hvidberg
Historien om en selvskabt fyringsolieforurening
Arbejdsmiljøcertificering
Risikovurdering på lokalitetsniveau - Hvilke andre værktøjer findes?
Dias nr. 1V2 på tværs – ATV møde den 4. november 2009 V2 kortlægning Et kig ind i forskelle på tværs af regioner ATV-møde den 4. november 2009 Schaeffergården.
Region Sjællands strategi på jordområdet? •De nuværende amters strategi for arbejdet •Scenarier for det kommende arbejde i region Sjælland •Handlingsplan.
Skifergas - Hvad mener DN
Vandindvinding og natur
Den Regionale LEAN Enhed
Risikovurdering på lokalitetsniveau – hvad tænker Miljøstyrelsen? Fagsession om risikovurdering af punktkilder i forhold til grundvandsforurening - fra.
Miljøs prioritering og rangering JordErfamøde den 23. oktober 2013.
Afd. for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning
Oplæg om sygedagpengereformen d. 1. oktober 2014 for Viborg kommune
Hvad gør vi, når vandrammedirektivet bliver implementeret, og vi skal have yderligere fokus på risikovurdering i forhold til overfladevand? Philip J. Binning,
1 ▪ Har du personlige erfaringer fra jordforurening, der har påvirket vandløb, sø eller hav?
Opgradering af JAGG til version 2.0 Umættet zone – hvad kan JAGG nu ?
Termisk oprensning af chlorerede opløsningsmidler - hvad er mulighederne og hvordan fastsætter vi målet? Ida Damgaard, 26. september 2013.
08/04/2017 IE-Direktivet De tekniske udfordringer ved basis-tilstands- og ophørsundersøgelser v/ Senior projektleder, civilingeniør Jesper Alrø Steen.
1ATV-møde – Jord i råstofgrave. 2  ” Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt i  henhold.
Udarbejdet for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje
14. januar 2015 Havneterminalen Skanseodde Orienteringsmøde 14. januar 2015 Områdechef Karsten Baisgaard.
EFFEKT AF ZVI-CLAY TEKNOLOGIEN: SIMULERING AF MASSEFJERNELSE OG MASSEFLUX FRA EN DNAPL KILDE Civilingeniør Ida Vedel Jørgensen, DTU Miljø.
ISOTOPFRAKTIONERING ATV Vintermøde om Jord- og grundvandsforurening
JAR KURSUS – UDGAVE Lokalitet Sagstrin (afgørelser) Aktiviteter (historik/mulige forureningsårsager) Projekt (financier) Matrikel (ois) Øvelse.
Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen
Indsats overfor overfladevand §8….. hvornår og hvordan? Anja Melvej, Miljø Jord-Erfa Midt 11. december 2014.
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Natur og overfladevand Regionernes indsats Helle Larson, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Overfladevand og natur Planlægning af opgaven? Morten Bondgaard, Miljø Jord-erfa midt 23. oktober 2013.
Råstofindvinding under grundvandsspejlet –
12. december 2007 Brugergruppemøde STRUCTURA Vand Er datagrundlaget (nu) i orden?
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Offentlige legepladser Status til Miljøstyrelsen og det videre arbejde Jord-ERFA-Midt, , Per Novrup.
Beskyttelse af grundvandsressourcen mod punktkilder - Status, prioritering og samarbejdsmuligheder GrundvandERFAmidt, 31. maj.
Julie Chambon1, Philip J. Binning1, Ida Damgaard1, Mette M
Vandindvinding til køle/varme projekter mv. Sikring mod forureningsspredning 2. Oktober 2014 – Kim Sørensen.
Jordflytninger Kortlægning af knust asfalt
EN BY I KLITTEN – HVAD HANDLER DEBATTEN OM DE DANSKE KYSTER OM? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
150m høje Havvindmøller i St. Røttinge, Næstved kommune 1.
Udviklingen i bygge- og anlægsbranchen og strategi for indsatsen på området V. Palle Christiansen Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Anvendelse af spildevandsslam.
Klimatilpasning i Køge 1. Tillæg til kommuneplan Forslag til risikostyringsplan for kystzonen Teknik og Miljø.
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Beskæftigelsesregion Syddanmark Budgetseminar Budgettering og dimensionering af indsatsen for de forsikrede ledige i 2010.
- en regional nicheopgave med relativ stor bevågenhed JORDFORURENING.
Hvordan fastlægger regionen den offentlige indsats ift. overfladevand? Kommunemøde den 2. oktober 2014 Helle Overgaard.
Vandrådsmøde Lejre 7. April 2016Pernille Weile. Fornyede indvindingstilladelser Indvindingstilladelser til drikkevandsforsyning gives for en periode af.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
§ 12 Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Kulfiltre i praksis Hvorfor, hvordan og hvor længe, illustrerede ved Bagsværd Vandværk Bo Lindhardt, Chef for Vand, Nordvand (Novafos efter 1.7)
Grundvandsstrategi I Region Midtjylland.
Miljøforanstaltninger i Sydlejren Miljørådsmøde 19. september 2017
Sikkerhedskonference 2008
(s. 1) Præcise udbud giver bedre tilbud og færre konflikter
Justering af Natura 2000-områdegrænser
Klar til Smart Vækst – Udbredelse af smart city løsninger i DK – fokus på smart affaldsindsamling Jesper Bøttcher Gate 21.
Basistilstandsrapporter
Fra lokalitet til opland
Miljøforanstaltninger i Sydlejren Miljørådsmøde 19. september 2017
Udbygning Mariagerfjord Renseanlæg Borgermøde 12
Status for Karise Haveaffaldsplads - og pesticid¹-problemstillingen
Præsentationens transcript:

Paradigme for §8 tilladelser Partnerskabsprojekt FredericiaC, Fredericia Kommune og Region Syddanmark

Kanalbyen ved Lillebælt

Kanalbyen ved Lillebælt Baggrund og historik Jord- og grundvandsforurening Overfladevandsmodel og påvirkning af Lillebælt Resultater og §8 paradigme

Områdets historik - industri gennem 100 år Kemira (Superfos) Fredericia Skibsværft Luftfoto fra 1972 hvor området er fuldt udbygget.

Kemira lukker i 2004

Beslutning om at skabe en ny bydel 2004: Kemira lukker – og forsøger at udvikle området 2008: Kommunen overtager området sammen med Realdania og udviklingsselskabet FredericiaC P/S dannes 2008: Skibsværft meddeles at kontrakt ikke forlænges efter 2017 2009: Nedrivning af Kemira 2010: Etablering af rekreative arealer på Kemiragrunden 2012: Skibsværft købes ud af kontrakt og flytter 2012: Kommuneplantillæg og udviklingsplan udarbejdes 2012: Skibsværft nedrives 2012: Etablering af rekreative arealer på Skibsværftsgrunden 2014: Etablering af kanaler på Kemiragrunden 2015: Første byggeri igangsættes på Kemiragrund 2017: Første byggeri igangsættes på Skibsværftsgrunden

Nedbrydning

Midlertidig anvendelse som rekreativt område

Midlertidig anvendelse som rekreativt område

Første byggerier på vej

Bebyggelsesplan

Basis for et udviklingsprojekt Mange §8 sager Lang tidshorisont for udvikling af området Ny offentlig indsats overfor overfladevand (2014) Behov for afklaring af myndighedsbehandlingen – hvad skal vi forlange i forhold til risikoen for overfladevand? Regionens mål om at deltage i partnerskabsprojekter FredericiaC´s ønske om at lette processen for købere af byggegrunde og få vished om risikoen for overfladevand Fredericia Kommunes ønske om at lette sagsgangen for at fremme udviklingen af kanalbyen

Andre problemstillinger Det kan ikke udelukkes at der kan være risiko for recipient Kriterier- hvor skal de være overholdt, samlet kriterie eller bidrag? Udfordringer i forbindelse med 1. etape af kanalprojektet Store dele af området er kun undersøgt i begrænset omfang og er fortsat V1 kortlagt Hvad betyder klimaændringer?

Formål med projektet Optimering af §8 sagens behandling Opstille en samarbejdsprocedure der sikrer, at der så tidligt som muligt tages stilling til jordforurening at der sker en forventningsafstemning mellem udviklingsselskab, ansøger og myndigheder at behandlingen af jordforureningssagen ikke kommer til at stå i vejen for at der kan meddeles byggetilladelse Udvikling af værktøj til vurdering af risikoen for overfladevand for det samlede område

Model til risikovurdering af overfladevand

Model til estimering af risiko for overfladevand Estimering af kildestyrker Geologisk model Hydrologisk Model Stoftransport model Konsekvensberegning Løbende opdatering

Dataindsamling og udvælgelse af fokusstoffer Indsamling af alle eksisterende data – 598 jordprøver og 69 grundvandsprøver. Tildeling af stofkoncentrationer i hvert byggefelt Fokusstoffer: Arsen Bly Benz(a)pyren Total kulbrinter, BTEX´er Klorerede opløsningsmidler

Geologisk model

Hydrologisk model - scenarier Byggefelter ubefæstede Aktuelle terrænkoter Ingen dræn i byggefelterne Planlagte kanaler Spunsvægge langs kanaler indbygget i modell Historiske klimadata for perioden 2006-2015 Scenarie 2 (fuldt udbygget) Byggefelter 80 % befæstede Fremtidige terrænforhold Dræn indlagt 2 meter under fremtidig terræn Planlagte kanaler Spunsvægge langs kanaler indbygget i model Fremskrivning af havvandstand til kote +1,4 meter Fremskrivning af klimadata til år 2100 med udgangspunkt i scenarie A1B

Stoftransport Beregnede kildestyrker fra de enkelte byggefelter anvendes som input Der regnes ikke med sorption Der regnes med nedbrydning for BTEX’er og total kulbrinter for scenarie 2 (konservativ nedbrydningskonstant) Konstant kilde Ingen baggrundskoncentration eller stofflux fra Fredericia by (lave koncentrationer og lille strømning) Modelleret over 100 år Beregnede vandbalancer og forureningsmassebalancer – inklusiv stoffernes skæbne (dræn, grundvand, nedbrudt)

Konsekvensberegninger Alt udstrømmende vand (både grundvand og via dræn) opblandes i forbistrømmende havvand Strøm på 0,2 m/s medfører ca. 20 m3/s gennem beregningspunktet (udstrømmende vand fortyndes ca. 8.000 gange)

Projektets resultater Procesbeskrivelse for § 8 ansøgninger Paradigme for § 8 ansøgning - byggefelter i kanalbyen Model til risikovurdering af overfladevand for hele kanalbyen Modelresultater, der på baggrund af de foreliggende undersøgelser viser, at forureningen ikke udgør en risiko for Lillebælt. Kildestyrker, kort og tabel

Procesdiagram

Paradigme for §8 ansøgninger

Gevinster ved projektet En lettere proces for både ansøgere og myndigheder – kræver stadigvæk et godt samarbejde Løbende overblik over projektets samlede indvirkning på recipienten (simpel opdatering med nye oplysninger om forurening, geologi, hydrogeologi og klimatiske ændringer) Mulighed for at gennemføre afværge, hvor det er bedst og billigst Fremtidssikret (klimadata)

Det videre arbejde Løbende opdatering af model opsamling på resultater fra byggefelter Evt. yderligere kalibrering og tilpasning Tilretning af §8 paradigme pba. erfaringer Udfordringer: Andre stoffer, fri fase forurening mv. De næste år vil vise hvordan konceptet fungerer!

Perspektiv §8 paradigme – kan evt. udvikles til mere generel brug Mulighed for proaktiv tilgang ifm. større byudviklings- projekter med jordforurening og nærhed til kysten. Dvs. hvor risikovurdering på lokalitetsniveau eller anvendelse af screeningsværktøjet ikke er tilstrækkeligt. Kræver både en investering (forundersøgelser/ opstilling af model) og et godt samarbejde mellem region, kommune og udviklingsselskab

Spørgsmål?

Spørgsmål?